Forsvarskommandoen Årsrapport 2 003
Forsvarschefens forord 2003 Kapitel Bilag 1 Beretning 2 Målrapportering 3 Regnskab Påtegning 1 Støttevirksomhed 2 Miljørapportering 3 Anlæg 4 Virksomhedsoversigt, resultatkrav på finansloven og andre resultater 5 Ordliste
1. BERETNING 1.1 Forsvarets formål, vision og opgaver. Det lovmæssige grundlag for Forsvarets virke er Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation (Forsvarsloven). Heraf fremgår bl.a., at Forsvaret skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed og har til formål at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet, samt fremme en fredelig udvikling i verden, med respekt for menneskerettighederne. 1.2 Vision De sikkerhedspolitiske udfordringer og risici er ændret afgørende gennem de senere år. Forsvaret skal tilpasses de nye udfordringer og politiske målsætninger om at producere og indsætte kampduelige enheder til såvel nationale som internationale opgaver. Det kræver en gennemgribende omlægning af Forsvaret. Hovedtemaerne i omlægningen vil være: Tilpasning til nye internationale krav, herunder omlægning fra mobiliseringsforsvar (territorialforsvar) til deployerbart forsvar. Forsvaret som et relevant sikkerhedspolitisk instrument. Fokusering på operative indsatsklare enheder. En netop tilstrækkelig ledelse og en netop tilstrækkelig støttestruktur. 1.3 Faglige resultater De væsentligste resultater for 2003 vil kort blive berørt i dette afsnit. Endvidere omtales De- Map og DeMars, da disse udgør en væsentlig del af Forsvarets styringsværktøjer, hvorigennem der skabes et overblik over sammenhængen mellem opgaveløsningen og ressourceforbruget. Internationalt Forsvaret stod også i 2003 over for nye udfordringer i form af internationale operationer under nye omstændigheder. På Balkan blev det danske engagement i Bosnien-Hercegovina nedtrappet i 2003, fordi behovet for militær opgaveløsning var væsentligt reduceret, og der var større behov for dansk forsvars kapaciteter andre steder i verden, specielt i Irak. Engagementet i Irak stillede og stiller store krav til både Forsvarets personel og materiel. Det danske ansvarsområde i Irak blev udvidet i starten af 2004 som et udtryk for tilfredshed med den danske varetagelse af opgaverne. Den 4-årige reaktionsstyrkekontrakt blev færdigimplementeret i 2003. Det betyder, at Forsvaret nu vil få lettere ved at få opfyldt det årlige rekrutteringsbehov, der er en forudsætning for Forsvarets internationale engagement. Nationalt Nationalt har Forsvaret i 2003 været præget af strukturtilpasninger, forligsforberedelse, den fortsatte implementering af DeMars, styrkeproduktion samt suverænitets- og myndighedsopgaver. Nationalt begrænser udfasningen af Gulfstream G-III og indfasningen af Challenger CL604 flyene stadig målopfyldelsen for løsningen af suverænitets- og myndighedsopgaver. Et problem, der for havmiljøovervågningens vedkommende er løst i samarbejde med svensk forsvar. 2
Revisionen af Forsvarets beredskabsplan og den nationale beredskabsplan i lyset af det aktuelle trusselsbillede blev afsluttet i 2003. Begge planer forventes autoriseret i foråret 2004. Som følge af Forsvarets prioritering af de internationale opgaver frem for mobiliseringsopgaver blev mønstringsdagene for alle tre værn således nedprioriteret i 2003. Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) Det overordnede formål med DeMap er at skabe større gennemsigtighed for så vidt angår Forsvarets resultatopnåelse og de reelle omkostninger ved Forsvarets mange forskellige aktiviteter. Det forudsætter bl.a. en fælles forståelse af Forsvarets styringsprincipper og de værktøjer, der er til rådighed for Forsvarets mål- og resultatstyring. Derfor fortsatte arbejdet med at informere om DeMap, udvikle koncepter og afprøve de overordnede ideer i 2003. Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) Den fortsatte implementering og konsolidering af DeMars var også i 2003 prioriteret meget højt. I løbet af året blev DeMars således udbygget med generelle funktioner til bl.a. rejsestyring, løn- og arbejdstidsadministration samt til salg, udlån og leje. Desuden blev et DeMarsbaseret produktionsstyringssystem sat i drift ved Ammunitionsarsenalet. DeMars-projektorganisationen vil blive afviklet i løbet af 2004, når hele DeMars-systemet er konverteret til SAP version 4.7, og de sidste dele af DeMars-løsningen er taget i brug. 1.4 Regnskabsresultat Forsvarskommandoen aflægger driftsregnskab, henholdsvis anlægsregnskab således: Tabel 1.0 Forsvarskommandoens regnskaber Driftsregnskab for finanslovens 12.21.01. med underkontiene: Anlægsregnskab for 10. Almindelig virksomhed 12.21.02. Materielinvesteringer 50. Østsamarbejde. 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. 70. Forsvarets Forskningstjeneste. 12.22.13. Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram. 90. Indtægtsdækket virksomhed. 12.22.15. Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram. 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Tabel 1.1: Oversigt over Forsvarskommandoens finansielle resultat. Videreført Akk. bevilling Forbrug Forbrug Bevilling - Akk. bevilling - Bevilling Forbrug Prisniveau 2003, mio. kr. fra 2002 Driftsudgifter i alt 361,2 17.199,8 17.561,0 16.837,7 362,1 723,3 Driftsindtægter 0,0 671,1 671,1 601,2-69,9-69,9 Driftsudgifter, netto 361,2 16.528,7 16.889,9 16.236,5 292,2 653,4 Anlægsudgifter, netto 10,2 950,4 960,6 973,5-23,1-12,9 Samlede udgifter, netto 371,4 17.479,1 17.850,5 17.210,0 269,1 640,5 Bemærkninger: Bevilling er finanslov + tillægsbevilling. Intet fortegn angiver mindreforbrug, mens - angiver mindre indtægter eller større udgifter end bevillingstallene. Det reelle mindreforbrug var ca. 130 mio. kr., svarende til 0,7 % af Forsvarskommandoens akkumulerede bevilling i 2003, jf. kapitel 3. Vurderinger og forventninger Regnskabsresultatet for 2003 vurderes som tilfredsstillende. Resultatet skal ses i lyset af dels målsætningen om at være i økonomisk balance ved udgangen af forligsperioden 2000-2004, dels at Forsvarets bevillinger er reduceret med 587,3 mio.kr. i finanslov 2004 - som følge af tidligere års nødvendige ekstrabevillinger i forsvarsforligets rammer. Mindreforbruget i 2003 medvirker således til, at den reducerede bevilling for 2004 med det planlagte aktivitetsniveau ikke forventes at kræve større, nye besparelsestiltag i 2004. 3
Omkostningsregnskaber. Forsvarskommandoens omkostningsregnskaber udvikles fortsat. Også i 2003 blev kvaliteten af omkostningsbilledet forbedret, selvom der endnu ikke på alle områder foretages afskrivninger på anlæg (kapitalbinding) og intern afregning. Ved udgangen af 2003 var aktiveret ca. 6.000 af de ca. 40.000 anlægsaktiver, der forventes at være aktiveret ved udgangen af 2004. Forsvaret fordeler støttevirksomhedens omkostninger via intern afregning fra den producerende virksomhed til de enheder, der løser Forsvarets kerneopgaver. I 2003 blev ydelserne fra de aktiverede kapacitetscentre og forbruget fra lager internt afregnet til omkostningsstederne. Ved udgangen af 2003 var alle planlagte kapacitetscentre indenfor personel-, etablissements- og it-området etableret. På materielområdet var etableret 13 af i alt 61 planlagte kapacitetscentre. De resterende 48 materielkapacitetscentre etableres i 2004. Den interne afregning på materielområdet planlægges ultimo 2004 udvidet med vedligeholdelsesopgaver og fordeling af driftsomkostningerne ved depoter og lagre. Omkostningsfordelingen på lønområdet forventes yderligere styrket i 2004. Fra og med 2005 forventes det, at alle væsentlige styringsområder fordeler omkostninger på slutprodukter og slutproduktion ved hjælp af intern afregning eller fordelingsnøgler. Dermed er de væsentligste dele af omkostningsregnskabet indført. Det vurderes, at funktionerne i DeMars opfylder Forsvarets behov og kan fungere tilfredsstillende. Systemets kompleksitet og størrelse betyder, at der fortsat skal gennemføres en løbende og målrettet uddannelse i brug af systemet og dets muligheder. Formålet er at bedre datakvaliteten og dermed regnskaberne og beslutningsgrundlaget. 1.5 Forventninger til det kommende år År 2004 vil i høj grad være påvirket af forberedelserne til det forlig, der skal gælde fra 2005, og som forventes at betyde store forandringer i Forsvaret, både struktur- og opgavemæssigt. Samtidig vil der være fokus på at afslutte indeværende forlig med balance i økonomien. Det internationale engagement forventes fortsat at have høj prioritet og vil til stadighed stille nye krav til, at personel og materiel kan operere under skiftende og fremmedartede forhold. År 2004 vil også være året, hvor Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen forsøgsvis som led i mål- og resultatstyringen udvikler et styringsdokument med operative mål og resultatkrav til Forsvarets opgaveløsning. Da DeMars-projektet afsluttes i 2004, vil der i løbet året blive indgået en ny DeMars drifts- og vedligeholdelsesaftale. Det forventes også, at dele af den koncernfælles it-drift og -vedligeholdelse vil blive udliciteret i løbet af 2004. 4
2. MÅLRAPPORTERING I dette kapitel afrapporteres der på Forsvarskommandoens eksternt fastsatte mål. Herudover analyseres og vurderes tre udvalgte strategiske områder nærmere. 2.1 Overordnet målopfyldelse De for 2003 eksternt fastsatte resultatkrav til Forsvarskommandoen fremgår bl.a. af finansloven. Kravene er på en række områder formuleret i generelle termer. Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen er derfor ved i fællesskab at udvikle et målkatalog, der beskriver målog resultatkrav for relevante dele af Forsvarskommandoens virksomhed. Tabel 2.1. viser i koncentreret form de resultater, der blev opnået i 2003, mens bilag 4 indeholder en mere detaljeret gennemgang af det enkelte resultatkrav i bl.a. virksomhedsoversigten. Tabel 2.1 Målopfyldelse Opgave Konfliktforebyggelse, krisestyring og kollektivt forsvar Suverænitets- og myndighedsopgaver Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver Fredsstøttende opgaver Andre opgaver Opretholdelse af indsættelsesevne Enheder tilmeldt NATO og FN Målopfyldelse Tilfredsstillende Tilfredsstillende. Overvågning og suverænitetshævdelse i Nordatlanten dog ikke helt tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende 2.2 Analyse af tre strategiske områder Områderne deltagelse i internationale operationer, suverænitets- og myndighedsopgaver samt styrkeproduktion er udvalgt til nærmere analyse. Kapitlet giver således i overensstemmelse med Økonomistyrelsens koncept for målrapporteringen alene et billede af disse områder af Forsvarskommandoens virksomhed. 2.2.1 Deltagelse i internationale operationer I dette afsnit fokuseres på Forsvarets indsats og resultater i forbindelse med styrketilmeldinger. Nye tiltag og erfaringer fra deltagelse i internationale operationer analyseres og vurderes. 2.2.1.1 Styrketilmeldinger og reaktionsevne Figur 2.1 viser, at der ved årsskiftet 2003/2004 var udsendt 1.044 personer i det internationale engagement. De væsentligste ændringer i Forsvarets internationale engagement fra 2002 til 2003 er, at det samlede bidrag i Bosnien-Hercegovina er reduceret fra 345 personer ultimo 2002 til 4 personer ultimo 2003, og at der er udsendt i alt 506 personer til operationen i Irak. I Bosnien-Hercegovina var det danske styrkebidrag koncentreret om en kampvognseskadron. Danmark var den sidste nation, som havde kampvogne stationeret i Bosnien-Hercegovina. Reduktionen skete som konsekvens af, at den sikkerhedsmæssige situation havde udviklet sig så positivt, at der ikke længere var behov for kampvogne. Danmark har nu alene 4 stabsofficerer i hovedkvarteret. 5
Figur 2.1 Internationale engagementer, status den 31. december 2003. På baggrund af de opstillede danske styrker, deres beredskab og det handlingsberedskab, som findes ved de operative kommandoer og materielkommandoerne samt ved Forsvarsstaben, var det i 2003 muligt at udsende nye danske styrkebidrag hurtigt og smidigt. Som eksempel kan nævnes, at Danmark var det første land - efter USA og Storbritannien - som havde et landbaseret styrkebidrag på plads i Irak efter afslutningen på selve krigen. Nedenfor fokuseres på to projekter: NATO Response Force og ARK-projektet, som eksempler på tiltag, der vil have stor betydning for både den hurtighed, hvormed militære styrker kan indsættes internationalt, og for omstillingen af det danske forsvar. NATO Response Force På NATO topmødet i Prag i november 2002 blev det besluttet at oprette NATO Response Force (NRF). NRF skal tjene NATO som en ny og hurtig udrykningsstyrke samtidigt med, at den skal være katalysatoren for transformationen af NATO s styrker og dansk forsvar. NRF sammensættes af styrker fra alle tre værn og kan indsættes i et bredt spektrum af opgaver. Styrken kommer til at indeholde de kapaciteter, der er nødvendige for at gennemføre en operation uden for NATO s territorium. Alle styrker, der deltager i NRF, skal leve op til samme standarder. Når en styrke har gennemført certificeringsprocessen kan og skal enheden overføre den erhvervede viden og erfaringer til hjemlige enheder. NRF blev aktiveret med første rotation fra 15. oktober 2003 til 15. januar 2004. De først tilmeldte enheder er alle rutinerede enheder, som er vant til at arbejde internationalt. De første hold startede derfor direkte med stand by-perioden uden den nationale og internationale træning, som ellers vil være en del af opbygningen af NRF. 6
Danmark deltog i den første NATO Response Force (NRF 1) med udvalgte enheder, der i forvejen er tilmeldt NATO og FN som deployerbare styrker. Den samlede vurdering er, at NRF ikke alene er NATO s væsentligste forum for udvikling af de militære kapaciteter, men også et forum, hvor nuværende koncepter, doktriner, beslutningsprocedurer og standarder udfordres. Det ses i den forbindelse som en væsentlig opgave for dansk forsvar at bidrage til denne nødvendige udvikling af NATO. Samlet er NRF-konceptet velfunderet, og styrken udvikles i overensstemmelse med tidsplanerne, men der ligger fortsat et stort arbejde i den transformation af NATO, som skal ske i NRF regi. For dansk forsvar vil deltagelse i NRF også være garantien for interoperabilitet og erhvervelse af up-to-date viden og færdigheder. Deltagelse i NRF er således adgangsbilletten til internationale operationer - såvel i NATO som i ad hoc koalitioner. ARK-projektet Når nationale reaktionsstyrkebidrag skal udsendes, er det af afgørende betydning, at nationerne besidder deployeringskapacitet. Danmark er indstillet på at yde substantielle bidrag til reaktionsstyrker i NATO sammenhæng og gav derfor på NATO topmødet i Prag i 2002 tilsagn om at ville medvirke til at øge den eksisterende deployeringskapacitet. Forsvaret chartrede derfor i maj 2003 et transportskib ( Roll on Roll off ); det såkaldte ARK-projekt. Skibet er chartret for to år med mulighed for at forlænge chartringen i et år. Søværnets Operative Kommando er operatør af skibet og holder sig i den forbindelse orienteret om andre nationers militære transportbehov for at sikre en høj kapacitetsudnyttelse og nedbringe nettoudgiften til charterhyre. ARK-kapacitetens udnyttelsesgrad var i projektets første 10 måneder så stor, at indtægterne dækkede 2/3 af de budgetterede udgifter. Udgifterne til ARK-projektet var i 2003 ca. 38,3 mio. kr., mens indtægterne var ca. 26,9 mio. kr. Resultatet er dermed bedre end forventet. ARK-projektet leverer med ét skib (TOR ANGLIA) foreløbig 2.450 liniemeter. Projektet forventes inden for kort tid udvidet med yderligere et skib, hvilket bringer det danske bidrag op til de 4.500 liniemeter, der er givet tilsagn om til NATO. Danmark har derefter umiddelbart kapacitet til at udsende nationale bidrag, samtidig med, at kapaciteten dækker rutinemæssige nationale og internationale behov. ARK-projektet er således både operativt og økonomisk en god løsning. 2.2.1.2 Erfaringer fra internationale operationer Forsvarets internationale engagement var i 2003 kendetegnet ved indsættelser i koalitionsramme i stor afstand fra Danmark og under ekstreme klimatiske forhold. Operationer i koalitionsramme. Dansk deltagelse i internationale operationer har gennem mange år været nært knyttet til FN og NATO operationer. I forbindelse med den amerikansk ledede kamp mod terror i Afghanistan og operationerne i Irak opstod et nyt begreb: Koalitionsledede operationer. Inden for FN og NATO er en stor del af det juridiske og operative grundlag som oftest fastlagt i god tid inden eventuel dansk indsættelse af styrkebidrag. I koalitionsoperationer skal det samlede operationsgrundlag bygges op fra bunden, idet der er tale om nye samarbejdsrelationer. Det blev første gang aktuelt ved dansk styrkeindsættelse i Afghanistan og senest set i 7
forbindelse med deltagelsen i operationerne i Irak. Erfaringerne fra indsatsen i Afghanistan gjorde, at der var et højt handlingsberedskab både ved Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Derfor kunne hele aftalegrundlaget for det danske styrkebidrags indsættelse i Irak etableres på kort tid. Store afstande til operationsområderne. Indsættelserne i Afghanistan, Den Arabiske Golf og Irak indebar lange forsyningsveje. Det betød, at de danske styrkebidrag var afhængige af genforsyningsaftaler med koalitionslandene, idet den danske lufttransportkapacitet ikke kunne dække behovet. Forsyninger til det danske F-16 styrkebidrag i Manas i Kirgisistan blev således leveret med bl.a. hollandske fly. Dansk F-16 materiel blev hjemtaget fra Manas ved en kombination af chartrede civile transportfly fra Manas til Kuwait og det danske ARK-skib TOR ANGLIA fra Kuwait til Esbjerg. Efter endt deltagelse i operation Iraqi Freedom benyttede Forsvaret for første gang muligheden for at få en ubåd (SÆLEN) transporteret til Danmark ombord på et tysk (Heavy Sealift) skib som alternativ til ca. 60 dages sejlads ved egen kraft. Denne løsning sparede Forsvaret for omkostninger til løn, slitage, periodiske eftersyn mv., hvilket ville overstige omkostningerne ved den valgte transportløsning. Ekstreme klimatiske forhold De ekstreme varmegrader i det sydlige Irak var en udfordring såvel personel- og materielmæssigt som sundhedsfagligt. Det stillede store krav til fx airconditionanlæg, køretøjer, køkkenfaciliteter m.v. For personellets vedkommende betød det, at der skulle gennemføres omfattende vaccinationsprogrammer, indkøbes hidtil ukendte vacciner som f.eks. miltbrandvaccine og, at der var behov for længere tid til akklimatisering. Vaccinationsprogrammerne kan i fremtiden blive en styrende faktor for, hvornår et givet styrkebidrag kan udsendes. 2.2.1.3 Vurdering Behovet for en strategisk transportkapacitet er blevet bekræftet, og det danske ARK projekt har vist sin berettigelse. I forbindelse med opstilling af kommende danske bidrag til NRF vil tilvejebringelse af strategisk transport være afgørende. Erfaringerne fra udsendelsen af de første danske styrkebidrag i koalitionsramme til Afghanistan medførte blandt andet, at der blev etableret nye systematiserede procedurer for behandling af og indstilling om danske styrkebidrag, herunder til Irak. De militære stabes sagsbehandling forud for udsendelse af styrkebidrag er således tilpasset kravet om hurtig reaktion. Materielmæssigt har erfaringerne fra Irak medført, at materielkommandoerne nu har fokus på specifik dimensionering af fx køretøjer, generatorer, aircondition mv. i relation til en forestående udsendelse. På det sundhedsfaglige område er der påbegyndt et grundvaccinationsprogram, og det overvejes at indføre periodiske helbredsundersøgelser for alt personel tilknyttet reaktionsstyrkerne. 8
2.2.2 Suverænitets- og myndighedsopgaver Indfasningen af Challenger til afløsning af Gulfstream flyene fortsatte hele 2003, men forsinkelser i indfasningen gjorde, at den operative anvendelse af Gulfstream måtte forlænges yderligere. Inspektionsflyvningerne har derfor gennem hele 2003 været påvirket af skiftet til ny flytype, herunder uddannelsesaktiviteter, tilpasning af vedligeholdelsesstrukturen og rådighed over flystel. Indfasningen af Challenger forventes afsluttet i løbet af 2004. Den reducerede kapacitet blev anvendt til havmiljøovervågning, transport, herunder internationale operationer og VIP-flyvninger, samt tilstedeværelse i Nordatlanten. 2.2.2.1 Overvågning og suverænitetshævdelse i Nordatlanten Mindre iskoncentration end normalt gjorde, at Grønlands Kommando (GLK) i 2003 kunne disponere et inspektionsskib til patrulje højere mod nord end tidligere på både Vest- og Østkysten af Grønland. Slædepatruljen SIRIUS måtte udsætte starten på efterårets rejser indtil isen var farbar og snedækket tilstrækkeligt, derfor blev kun 750 af 990 planlagte patruljedøgn gennemført. Flysituationen gjorde, at der kun blev gennemført ca. 16 % af de planlagte 800 flyvetimer til GLK varetagelse af suverænitetshævdelse og overvågning. Dette forhold sammen med issituationen og GLK afgivelse af en inspektionskutter til Færøernes Kommando (FRK) i ca. 10 uger gjorde, at det i længere perioder ikke var muligt at overvåge dele af GLK ansvarsområde. Ud fra en vægtning af områdernes udstrækning og det vurderede aktivitetsniveau vurderes den samlede opgaveløsning som ikke helt tilfredsstillende. FRK havde i 2003 operativ kontrol over et inspektionsskib af THET-klassen i ca. 39 uger. Ca. 5 uger deltog inspektionsskibet i eksterne NATO-øvelser mv. udenfor den færøske fiskerizone. FRK havde desuden operativ kontrol over en inspektionskutter af AGDL-klassen fra GLK i ca. 10 uger. Samlet set havde FRK operativ kontrol over inspektionsskib og -kutter i den færøske fiskerizone i ca. 44 af 52 uger, det vil sige en målopfyldelse på ca. 85 %. Kun 11 af 250 planlagte flyvetimer blev gennemført, svarende til en målopfyldelse på 4 %. Det begrænsede antal flyvetimer, kombineret med en periode med inspektionskutter i stedet for inspektionsskib, betød, at området omkring Færøerne ikke blev patruljeret med den sædvanlige intensitet. Suverænitetshævdelsen og overvågningen ved Færøerne blev i 2003 således ikke løst helt tilfredsstillende. Det forventes, at den maritime ressourcetildeling for 2004 vil være på fuldt niveau, mens tildelingen af flyvetimer først ventes at nå fuldt omfang, når den - nye flystruktur er fuldt implementeret. 2.2.2.2 Maritim miljøovervågning, håndhævelse af miljøregler og forureningsbekæmpelse Forsvaret fortsatte i 2003 den flybaserede havmiljøovervågning af de danske farvande. Produktionsmålet på 500 jetflyvetimer blev opfyldt. Forsinkelser i flyudskiftningen og kravet om en jævnt fordelt gennemførelse af de planlagte flyvninger gjorde, at Forsvaret indgik en aftale med den svenske Kustbevakning om assistance til den danske flybaserede havmiljøovervågning. Aftalen blev indgået på baggrund af den trilaterale SWEDENGER-aftale mellem Sverige, Danmark og Tyskland, der bl.a. muliggør gensidig assistance med havmiljøflyvninger. I november og december 2003 gennemførte den svenske Kustbevakning, hvad der svarer til 30 jetflyvetimers havmiljøovervågning af de danske farvande. Det er første gang, at udenlandske havmiljøfly har gennemført rutineflyvninger over dansk farvand. Det vurderes, at den svenske støtte var af høj kvalitet, og at opgaven blev løst meget tilfredsstillende. 9
Forsvaret behandlede 123 straffesager for overtrædelser af havmiljøloven i 2003. Heraf blev 12 sager afsluttet med bødeforlæg udstedt af Forsvarskommandoen eller politiet. De resterende sager er enten fremsendt til politiet til videre foranstaltning eller fortsat under behandling. I sommeren 2003 forliste den kinesiske bulkcarrier FU SHAN HAI efter en kollision med et cypriotisk containerskib nord for Bornholm. De samlede danske omkostningskrav i forbindelse med oprydningen efter olieforureningen er aktuelt opgjort til ca. 53 mio. kr., hvoraf Forsvarets krav udgør 44 mio. kr. Kravene er sendt til Kammeradvokaten til videre foranstaltning. 2.2.2.3 Vurdering Den luftbårne suverænitets- og myndighedsudøvelse vil også i 2004 være påvirket af forsinkelserne i indfasningen af Challenger. Flyene ventes fuldt indfaset i slutningen af 2004. Der må derfor også i 2004 forventes en reduceret tildeling af inspektionsfly til Nordatlanten. Den maritime suverænitets- og myndighedsudøvelse ventes gennemført med fuld ressourcetildeling. Samlet set forventes Forsvarets suverænitets- og myndighedsudøvelse i Nordatlanten fremover gennemført med en højere intensitet end i 2003. 2.2.3 Styrkeproduktion Styrkeproduktionen planlægges og gennemføres under hensyn til Forsvarets overordnede opgaver, hvor deltagelse i international sammenhæng fortsat bliver opprioriteret. Derfor er der i det følgende fokuseret på internationaliseringen af Forsvarets styrkeproduktion. 2.2.3.1 Internationalisering af styrkeproduktionen Forsvarsloven og den til enhver tid gældende aftale om Forsvarets ordning styrer den fremadrettede planlægning af Forsvarets styrkeproduktion. Det gjaldt også ved planlægningen af Forsvarets styrkeproduktion for 2003 og følgende år, hvor der også blev taget hensyn til de overordnede forventninger til det kommende forsvarsforlig. Området blev analyseret i forbindelse med STYREAK arbejdet i 2001 for at sikre, at styrkeproduktionen blev målrettet mod Forsvarets højest prioriterede opgaver. Der er derfor iværksat en organisationsudvikling af Forsvarets enheder, herunder bl.a. modulopbygning af enheder. Det betyder, at enhederne opbygges af mindre organisatoriske moduler og i visse sammenhænge på tværs af de nuværende organisatoriske rammer, så det er samarbejdede enheder, der udsendes. For eksempel er der sket en modulopbygning af logistiske enheder og elementer i stabsunderafdelingerne, så disse kan opstilles situationsbestemt enten som en forstærket stabsunderafdeling med ammunitionsrydningskapacitet, ingeniørelement, lejrelement mv. eller som logistikkompagni og sanitetselement. De organisatoriske tiltag og justeringer, som følger af STYREAK-rapporten, er for hovedparten iværksat, og de resterende tiltag er planlagt iværksat. Styrkeproduktionen i 2003 har derfor primært været rettet mod at tilvejebringe grundlaget for Forsvarets internationale engagement. Der er for eksempel tilført ammunitionsrydningskapacitet til ingeniørkompagniet i den Danske Internationale Brigade i overensstemmelse med erfaringer fra hærens internationale engagement, tilført specialstyrkerne øget kapacitet samt påbegyndt et vaccinationsprogram med grundvaccination af alt personel i enheder tilmeldt NATO s reaktionsstyrker og personel i SHIRBRIG forkommando. I tilslutning til de aftaler, der blev indgået på NATO-topmødet i Prag, fremsatte Forsvarsministeriet i september 2002 en hensigtserklæring om et dansk bidrag til NATO s prøvetagnings- 10
kapacitet på det biologiske område, de såkaldte sampling teams. Den danske kapacitet blev i første omgang stillet til rådighed for forsøg med et deployerbart ABC analyselaboratorium. Forsøgsperioden sluttede ved udgangen af 2003 og gav dansk ABC-forsvar et generelt videnløft. Forsvarets økonomiske situation i 2003 gjorde det nødvendigt at justere styrkeproduktionen, herunder eksempelvis et midlertidigt ophør af uddannelse på morterer i hæren samt nedlæggelse af bevogtnings- og nærforsvarsenheder i flyvevåbnets militære grundstruktur. De justeringer, der blev initieret i 2003, er prioriteret, så de i mindst muligt omfang har haft og vil få indflydelse på Forsvarets internationale engagement. De internationale erfaringer indvirker også på den materielkapacitet, som Forsvaret har behov for. Anskaffelse af øget strømkapacitet til at afkøle og opvarme samt HOT-DRY udrustning er tiltag, der er afledt af kravene til internationalt virke under ekstreme klimatiske forhold. 2.2.3.2 Vurdering Da det har vist sig, at de fleste internationale operationer involverer to eller alle tre værn, skal der fortsat fokuseres på at etablere værnsfælles enheder og fortsætte den værnsvise styring for derved at opnå en bedre og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Forsvarets kapaciteter og parathed til indsættelse i internationale operationer og sammenhænge blev også i 2003 udbygget væsentligt, såvel organisatorisk som personel- og materielmæssigt. Det fremgår også af tabel B.4.1, hvor opgaven opretholdelse af indsættelsesevne er den eneste overordnede opgave, hvor forbruget var større i 2003 end i 2002. Forsvaret har således opfyldt de politiske målsætninger og traktatmæssige forpligtigelser. 11
3. REGNSKABET I dette kapitel redegøres for det udgiftsbaserede regnskab. Kapitlet skal ses i sammenhæng med hovedformålsregnskabet (virksomhedsoversigten) i bilag 4. Beløb er opgjort i løbende priser, hvor ikke andet er angivet. 3.1. Samlede finansielle resultat 2003 Forsvarskommandoen aflægger drifts- og anlægsregnskab for de i tabel 3.1. angivne hovedkonti. Tabellen viser det samlede regnskabsresultat for 2003. Tabel 3.1. Regnskabsresultat for hovedkonti 2003 (mio. kr.) Videreført fra Rest Rest. Bevilling Akk.bev. Forbrug Hovedkonti 2002 Bev./Forbrug Akk.bev./Forbrug 21.01. Lønninger -17,9 9.383,6 9.365,7 9.146,5 237,1 219,2 21.01 Øvrige driftsudgifter 379,1 7.816,2 8.195,3 7.691,2 125,0 504,1 21.01 Driftsudgifter i alt 361,2 17.199,8 17.561,0 16.837,7 362,1 723,3 21.01 Driftsindtægter 0,0 671,1 671,1 601,2-69,9-69,9 21.01 Driftsudgifter, netto 361,2 16.528,7 16.889,9 16.236,5 292,2 653,4 21.02 Materielinvesteringer 8,0 622,0 630,0 628,7-6,7 1,3 21.13 Nat.fin.bygge- og anlægsarb. 4,6 314,8 319,4 333,9-19,1-14,5 22.13 Int.fin.NATO-invest.program 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 22.15 Nat.fin.NATO-invest.program -2,4 13,6 11,2 10,9 2,7 0,3 Anlægsudgifter, netto 10,2 950,4 960,6 973,5-23,1-12,9 Samlede udgifter, netto 371,4 17.479,1 17.850,5 17.210,0 269,1 640,5 Bevilling er finanslov + tillægsbevilling. Intet fortegn angiver mindreforbrug, mens - angiver merforbrug og/eller mindreindtægt. Forsvarskommandoens samlede forbrug i forhold til drifts- og anlægsbevillingerne i 2003 viser et mindreforbrug på 269,1 mio. kr. eller en afvigelse på 1,5 % i forhold til bevillingen i finansloven. Forsvarskommandoens finansstyring er baseret på den samlede akkumulerede bevilling, hvor der tages højde for det mer-/mindreforbrug, der bliver overført fra året før. Det akkumulerede resultat i 2003 viser et mindreforbrug på 640,5 mio. kr., svarende til 3,7 % af nettobevillingen. Mindreforbruget videreføres til 2004. I 2003 var der et mindreforbrug på Forsvarskommandoens driftsbudget, mens anlægsbudgettet udviste et begrænset merforbrug, jf. tabel 3.1. Hovedårsager til det akkumulerede mindreforbrug i 2003 på 640,5 mio. kr. er følgende: Der blev i december 2003 tilført 250 mio. kr. til brug for internationale operationer i 2004, jf. Aktstykke 61 af 17. december 2003. Denne bevilling forventes anvendt i 2004. Betalingsforskydninger vedr. materielanskaffelser på ca. 90 mio. kr., som forfalder i 2004. Forpligtelser, bl.a. til Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, samt til udskudte projekter på Østsamarbejde. I alt ca. 70 mio. kr. Ca. 100 mio. kr. i udestående registreringer/betalinger, bl.a. for internationale operationer. Det giver et reelt mindreforbrug på i alt ca. 130 mio. kr., svarende til 0,7 % af den samlede akkumulerede bevilling på i alt ca. 17,85 mia. kr. i 2003. Det samlede merforbrug på 12,9 mio. kr. på anlægsområdet i 2003 skyldes primært manglende indtægter ved salg af fast ejendom (depot og værksted Gladsaxe). Salget ventes gennemført i 2004. 12
3.2. Driftsregnskab, bevillingsafregning og akkumuleret resultat 2003 for 12.21.01. Forsvarskommandoen Forsvarskommandoens drift resulterede, jf. tabel 3.2, i et mindreforbrug på 292,2 mio. kr., svarende til 1,8 % af nettodriftsbevillingen på 16.528,7 mio. kr. I Forsvarskommandoens driftsbevilling indgår en række underkonti: Underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste, underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed samt underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. I det følgende gives særskilte regnskabsmæssige forklaringer for underkontiene. Tabel 3.2. Driftsregnskab 2003 for 12.21.01. Forsvarskommandoen Mio. kr., løbende priser 2002 2003 2004 Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn Budget Indtægter 16.853,3 17.199,8 17.129,9-69,9 16.028,8 Nettotal (tilskud) 16.220,2 16.528,7 16.528,7 0,0 15.452,8 Driftsindtægter 633,1 671,1 601,2-69,9 576,0 Udgifter 16.811,9 17.199,8 16.837,7 362,1 16.028,8 Lønninger 8.955,5 9.383,6 9.146,5 237,1 8.941,8 Øvrige driftsudgifter 7.856,4 7.816,2 7.691,2 125,0 7.087,0 Resultat 41,4 0,0 292,2 292,2 0,0 Tabel 3.2. er inkl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Tabel 3.3. Bevillingsafregning 2003 for 12.21.01. Forsvarskommandoen Nettoudgifter Resultatopgørelse 2003, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt 1. Bevilling (B + TB) 9.371,0 7.157,7 16.528,7 2. Regnskab 9.134,3 7.102,2 16.236,5 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 236,7 55,5 292,2 6. Årets overskud 236,7 55,5 292,2 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo 2002-17,9 379,1 361,2 13. Akkumuleret overskud primo 2003-17,9 379,1 361,2 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 236,7 55,5 292,2 15. Akkumuleret overskud ultimo 2003 218,8 434,6 653,4 17. Omflytninger mellem underkonti - - - 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2003 218,8 434,6 653,4 Tabel 3.3. er ekskl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Ved bevillingsafregningen 2003 er der foretaget en række korrektioner mellem underkontiene. Disse korrektioner omfatter konteringer i forbindelse med intern afregning i DeMars, hvor der på underkonti vedr. Forsvarets Forskningstjeneste, Tilskudsfinansieret Forskningsvirksomhed og Indtægtsdækket virksomhed er fejlkonteret beløb på standardkonto 71. Interne Statslige Overførselsudgifter. De anførte udgiftsbeløb vedrører under konto 12.21.01.10. Forsvarskommandoen, Almindelig Virksomhed. Forsvarskommandoen vil undersøge, om opsætningen i DeMars vedrørende intern afregning skal ændres med henblik på fremover at undgå disse fejlkonteringer. Ved bevillingsafregningen for 2003 er det ved udgangen af 2002 oparbejdede overskud ved indtægtsdækket virksomhed på i alt ca. 15,1 mio. kr. overført til Forsvarskommandoens driftsbudget. Endvidere er der allerede i bevillingsafregning 2003 korrigeret for, at Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) i 2004 ikke skal gennemføre uddannelse i militær teknologiledelse, som forudsat i finanslov 2004. Ved korrektionen er 6,7 mio. kr. overført fra FOFT bevilling til Forsvarskommandoens driftsbudget. 13
Tabel 3.4. Akkumuleret resultat 2003 for 12.21.01. Forsvarskommandoen Mio. kr., løbende priser 2000 2001 2002 2003 Primo saldo 1-121,9-78,0 319,9 361,2 Årets resultat 43,9 397,9 41,4 292,2 Ultimo saldo -78,0 319,9 361,2 1 653,4 1. Beløb er afrundet. Det akkumulerede mindreforbrug på driftsbudgettet 2003 videreføres og indgår i Forsvarskommandoens planlægningsgrundlag for opgaveløsning i 2004. Mindreforbruget kan primært henføres til følgende driftsområder: Regnskabsmæssige forklaringer: Lønsum (løn, variable ydelser og lønrefusioner) Lønsumsforbruget i 2003 blev 236,7 mio. kr. mindre end lønsumsbevillingen på 9.371,0 mio. kr, svarende til 2,5 %. Forsvarskommandoens lønsumsstyring for 2003 omfatter også det fra 2002 videreførte merforbrug af løn på 17,9 mio. kr. Det giver, jf. tabel 3.3., et akkumuleret mindreforbrug af lønsum i 2003 på i alt 218,8 mio. kr., svarende til et mindreforbrug i forhold til den akkumulerede bevilling på 2,3 %. De primære årsager til mindreforbruget i 2003: 112 mio. kr. er lønsumsdelen af de 250 mio. kr., der i december 2003 blev tilført løsning af internationale opgaver, jf. pkt. 3.1. De 112 mio. kr. overføres til anvendelse i 2004. Lønrefusioner på i alt ca. 145,4 mio. kr. Det er 53,1 mio. kr. mere end de 92,3 mio. kr., der er forudsat i finanslov 2003. DeMars vers. 3A giver et bedre overblik over refusionsmulighederne og et bedre grundlag for systematisk at indhente refusioner. Det resterende mindreforbrug på ca. 53 mio. kr. videreføres til 2004, dels til at opfylde udestående forpligtelser, bl.a. overfor Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarets Oplysningsog Velfærdstjeneste, dels for - i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger - at etablere en lønsumsreserve. Regnskabsmæssige forklaringer: Øvrige driftsudgifter/driftsindtægter: For øvrig drift i 2003 blev resultatet et mindreforbrug på 55,5 mio. kr., svarende til 0,8 % af bevillingen på 7.157,7 mio. kr. Forsvarskommandoens økonomistyring for 2003 omfatter også det fra 2002 videreførte mindreforbrug på øvrig drift på 379,1 mio. kr. Det giver et akkumuleret mindreforbrug på øvrig drift i 2003 på i alt 434,6 mio. kr. (jf. tabel 3.3.), svarende til et mindreforbrug på 5,8 % i forhold til den akkumulerede bevilling. Øvrige driftsudgifter fordeles i Forsvarskommandoens interne budget som rammer til et antal driftsområder. De væsentligste årsager til mindreforbruget i 2003 fremgår af tabellerne 3.5. - 3.7. 14
Tabel 3.5. Mindreforbrugets fordeling på Forsvarskommandoens driftsområder i 2003 Driftsområde Mindreforbrug Årsag International Virksomhed Ca. 238 mio. kr. De 138 mio. kr. er øvrig drift -delen af de 250 mio. kr., der blev tilført Forsvarskommandoen til løsning af internationale opgaver, jf. pkt. 3.1. Se også forklaring under pkt. 3.4. Det centralt styrede driftsområde Ca. 125 mio. kr. Mindreforbruget kommer bl.a. fra miljørefusioner (ca. 45 mio. kr.), refusioner i forbindelse med tidligere udsendte NATO- og FN missioner (ca. 39 mio. kr.), refusion af togkort til værnepligtige (ca. 14 mio. kr.), samt ikke betalte 2003-udgifter vedr. forsvarsattachéer og Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV) mv. (i alt ca. 16 mio. kr., som først betales i 2004). Materielanskaffelser Ca. 90 mio. kr. Primært betalingsudfald på anskaffelsen af transportfly (C-130J). Generel drift, NIV II Ca. 24 mio. kr. Hovedårsagen er efter Forsvarskommandoens vurdering tilbageholdenhed som følge af tilpasningen af strukturen og aktivitetsdæmpende foranstaltninger. Østsamarbejde Ca. 20 mio. kr. Udskudte projekter, som planlægges afviklet i 2004. Tabel 3.6. Indtægtskontiene på driftsbevillingen i 2003 Standardkonto Færre indtægter Bemærkninger Indtægter, st.konto 29. Diverse indtægter Ca. 53 mio. kr. Færre FN-refusioner for dansk deltagelse i tidligere FN-missioner end forudsat, da forslag til finanslov 2003 blev udarbejdet. Indtægter, st.konto 67. Renteindtægter og udbytter Ca. 17 mio. kr. Faldet i renteindtægter skyldes især mindre renteindtægter fra indeståender i banker i USA- til betaling af materielanskaffelsesprojekter. Tabel 3.7. Tilskudskontiene på driftsbevillingen i 2003 Standardkonto Resultat Bemærkninger Tilskud, st.konto 51. Tilskud til udland mv. Merforbrug på 3,6 mio. kr. Forbruget blev i alt 8,7 mio. kr. i forhold til bevilling på 5,1 mio. kr. Det danske bidrag til det dansk-tysk-polske korps i Polen blev i 2003 på i alt ca. 6,3 mio. kr. Det er en forhøjelse i forhold til det på finanslov 2003 angivne beløb på 4,9 mio. kr. Forhøjelsen skyldes øgede driftsudgifter og anskaffelser af kommunikationsudstyr mv. i forbindelse med hovedkvarterets NATO godkendelse som Interim Operational Capability i 2003 og efterfølgende godkendelse som Full Operational Capability i 2005. På st. konto 51 er også konteret tilskud til Baltic Defence College (0,5 mio. kr.) og til Peace Support Operating Center (1,1 mio. kr.) i Tilskud, st.konto 52. Tilskud til personer Tilskud, st.konto 54. Tilskud til anden virksomhed Merforbrug på 6,7 mio. kr. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Sarajevo. Forbruget blev i alt 7,7 mio. kr. Bevillingen var 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes øgede udgifter som følge af implementeringen af Forsvarsforliget 2000-2004, bl.a. til fratrædelsesordninger, herunder rådighedsløn og ventepenge, samt efterindtægt til tjenestemænd. På kontoen er registreret et forbrug på i alt 4,7 mio. kr. i forhold til bevillingen på 5,3 mio. kr. De reelt afholdte tilskud i 2003 til soldaterforeninger, Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID) og Soldaterhjem er opgjort til 5,047 mio. kr. Forskellen på ca. 350.000 kr. mellem det på standardkontoen registrerede forbrug og de reelt afholdte udgifter skyldes primært fejlregistreringer, og at beløb er henført til andre konti. 3.3 Forsvarets Forskningstjeneste, underkonto 70, inkl. underkonto 95, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Bevillingsafregningen for Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT), inkl. underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, viser et mindreforbrug på i alt 0,8 mio. kr. (netto) i 2003. Det består af et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på løn og et merforbrug på øvrig drift på 0,6 mio. kr. Som følge af de i pkt. 3.2 nævnte fejlkonteringer ved den interne afregning i De- Mars er resultatet ikke retvisende for så vidt angår øvrig drift. Der er således i finansregnskabet medtaget lønudgifter under såvel løn som øvrig drift. Det samlede lønforbrug ved FOFT er registreret korrekt på FOFT, standardkonto 11. Løn, idet der ved bevillingsafregningen er flyt- 15
tet i alt 427.355 kr. fra underkonto 10. Almindelig virksomhed til dels underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste (227.671 kr.), dels underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (199.684 kr.) under øvrig drift. Forholdet er dermed bragt på plads i relation til videreførelsen til 2004. Den korrekte samlede afvigelse er således et mindreforbrug på i alt 1,2 mio. kr., fordelt med et mindreforbrug på løn på 1,4 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget på løn er overført til øvrig drift, men ikke forbrugt som følge af forsinkede leveringer af videnskabeligt udstyr og forudbetalte indtægter vedrørende underkonto 95. Ved FOFT bevillingsafregning 2003 er der endvidere, som anført i pkt. 3.2, flyttet 6,7 mio. kr. fra underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste til underkonto 10. Almindelig virksomhed (Forsvarskommandoen, driftsbudget). Der er tale om en teknisk nedskrivning af FOFT budgetramme for 2004 med 5,0 mio. kr. på løn og 1,7 mio. kr. på øvrig drift. FOFT modtog i 2003 tilskud fra EU på 0,7 mio. kr. til to projekter, jf. tabel 3.8. og 3.9. I tabel 3.9. er der korrigeret for fejlkonteringerne i forbindelse med intern afregning i DeMars. Tabel 3.8. Finansieringskilder for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr. 2003 Statslige fonds- og programmidler mv. - EU og andre internationale tilskudsgivere 0,7 Øvrige tilskudsgivere - I alt 0,7 Tabel 3.9. Driftsregnskab for konto 12.21.01.95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr. 2003 Indtægter 0,7 Udgifter 0,9 I alt -0,2 Korrektion 0,2 Resultat 0,0 3.4 International virksomhed Af finanslovens 12 fremgår det, at Forsvarets merudgifter til deltagelse i løsning af militære opgaver i FN-, OSCE-, NATO- eller andet relevant regi afholdes inden for forsvarsrammen med et beløb på indtil 631 mio. kr. pr. år i forligsperioden 2000-04 (prisniveau 2003). Mer- eller mindreforbrug kan videreføres til det følgende finansår inden for forligsperioden. Tabel 3.10. Regnskab for Forsvarets Internationale virksomhed 2000-2003. Mio. kr. prisniveau 2003 2000 Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Regnskab Lønninger m.v. 692,2 569,3 617,1 605,0 Øvrige driftsudgifter 487,4 382,0 428,1 485,4 Driftsudgifter, brutto 1.179,6 951,3 1.045,2 1.090,4 Lagertræk 23,3 14,4 0,0 0,0 Driftsudgifter inkl. lager 1.202,9 965,7 1.045,2 1.090,4 Driftsindtægter, brutto 0-7,7-15,3 0,0 Driftsudgifter, netto 1.202,9 958,0 1.029,9 1.090,4 Løn til fast tjenestegørende personel m.v. -257,1-196,9-234,9-271,8 I alt 945,8 761,1 795 818,6 I forhold til det forventede forbrug ved udarbejdelsen af tillægsbevillingsloven har der på international virksomhed været et mindreforbrug på 100 mio. kr., som primært kan henføres til et mindreforbrug på F-16 missionen og KFOR-missionen, ikke modtagne fordringer på 16
brændstofregninger, forplejnings- og indkvarteringsudgifter samt forsinkelse i registreringen af forbrugte reservedele og materiel i missionsområderne. FN-tilgodehavender vedr. det tidligere Jugoslavien og andre missioner udgjorde 0,2 mio. kr. ved udgangen af 2003, jf. tabel 3.11. Tabel 3.11. Danmarks FN-tilgodehavender (mio. kr.) FN-tilgodehavender (ultimo året) 2000 2001 2002 2003 Contingent-Owned Equipment (COE) 110,3 119,9 0,0 0,0 Letter Of Assist (LOA) 2,8 16,7 12,1 0,1 Personel/personelerstatninger 6,5 10,4 0,2 0,1 I alt 119,6 147,0 12,3 0,2 Tabel 3.12. Modtagne betalinger fra FN (mio. kr.) Modtagne betalinger fra FN (i årets løb) 2000 2001 2002 2003 Contingent-Owned Equipment (COE) 21,1 0,0 119,9 11,9 Letter Of Assist (LOA) 29,5 2,5 16,9 10,6 Personel/personelerstatninger 2,8 7,2 10,5 0,8 I alt 53,4 9,7 147,3 23,3 Tabel 3.11 og 3.12 kan ikke sammenholdes, da der i løbet af året også opstår nye fordringer. Forsvaret modtog i 2003 FN s refusion og endelig opgørelse over danske krav for tabtgået og kasseret materiel fra perioden 1992-1995 i det tidligere Jugoslavien. 3.5 Indtægtsdækket virksomhed Forsvaret har fire ordninger inden for underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed. Disse er: Søværnets drift af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt Forskningsbaseret rådgivning ved Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) Køreteknisk Anlæg, Nordjylland Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen (FMK) Tabel 3.13. Indtægtsdækket virksomhed (løbende priser) Akkumuleret omkostningsbaseret resultat for Forsvarets Indtægtsdækkede virksomheder. Virksomhed 2000 2001 2002 2003 VTS Storebælt 0 1 0 1 0 1 39.082 FOFT rådgivning 2 - -297.264-239.692 100.773 Køreteknisk anlæg Nordjylland 989.010 2.259.303 3.141.399 3.328.985 Laboratoriearbejder ved FMK 215.346 307.562 349.984 471.837 I alt 1.204.356 2.269.601 3.251.691 3.940.677 1. Permanent driftsaftale først indgået i 2003. 2. Indtægtsdækket virksomhed fra 2001. Forsvarets indtægtsdækkede virksomhed opfylder, som det fremgår af tabel 3.13., kravet om at være indtægtsgivende, set over en periode på 3 år. 17
3.6 Anlægsregnskab Forsvarets samlede anlægsregnskab behandles i afsnittene 3.6.1 til 3.6.4. Anlægsregnskabet omfatter 12.21.02, 12.21.13, 12.22.13 og 12.22.15. 3.6.1 Anlægsregnskab 2003 for 12.21.02 Materielinvesteringer På hovedkontoen afholdes udgifter til anskaffelser af skibe på over 24 meter. Bevillingen anvendes til betaling af tidligere iværksatte skibsprojekter og til iværksættelse af nye skibsprojekter. Regnskabsresultatet for 2003 fremgår af tabel 3.14. Tabel 3.14. Anlægsregnskab 2003 for 12.21.02. Materielinvesteringer Mio. kr., løbende priser 2002 2003 2004 Regnskab Budget Regnskab Budg - Regn. Budget Indtægter 197,6 622,0 622,0 - - Nettotal (tilskud) 197,6 622,0 622,0-744,4 Udgifter 194,0 622,0 628,7-6,7 - Anlægsudgifter 194,0 622,0 628,7-6,7 744,4 Resultat 3,6 - -6,7-6,7 - Tabel 3.15. Bevillingsafregning 2003 for 12.21.02. Materielinvesteringer Resultatopgørelse 2003, mio. kr.: Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 622,0 2. Regnskab 628,7 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -6,7 6. Årets overskud -6,7 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo 2002 8,0 13. Akkumuleret overskud primo 2003 8,0 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -6,7 15. Akkumuleret overskud ultimo 2003 1,3 19. Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2003 1,3 Tabel 3.16. Akkumuleret resultat 2003 for 12.21.02. Materielinvesteringer Mio. kr., løbende priser 2000 2001 2002 2003 Primo saldo 6,9 0,4 4,4 8,0 Årets resultat 1-6,5 4,0 3,6-6,7 Ultimo saldo 0,4 4,4 8,0 1,3 1. Årets resultat indeholder, ud over afvigelser i statsregnskabet, også korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing, overførsel af mer-/mindreforbrug fra foregående finansår samt bevillingsteknisk afrunding. 3.6.2 Anlægsregnskab 2003 for 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Hovedkontoen omfatter anlægsbevillinger til nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, herunder ordinære bygge- og anlægsarbejder, miljøinvesteringer, særlig finansiering af strukturtilpasninger og strukturtilpasninger 2000-2004. Resultatet for 2003 ses i tabel 3.17. Tabel 3.17. Anlægsregnskab 2003 for 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser 2001 2002 2003 2004 Regnskab Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. Budget Indtægter 92,3 1030,2 390,3 380,0-10,3 Nettotal (bevilling) 63,3 938,6 314,8 314,8 0 263,0 Driftsindtægter 29,0 91,6 75,5 65,2-10,3 Udgifter 418,1 683,3 390,3 399,1-8,8 263,0 Anlægsudgifter 418,1 683,3 390,3 399,1-8,8 Resultat -325,8 346,9 0-19,1-19,1 18
Ved årets start havde Forsvarskommandoen en finanslovsramme på 572,7 mio. kr. til det nationalt finansierede bygge- og anlægsområde. Med et videreført mindreforbrug fra 2002 på 4,6 mio. kr. var den samlede investeringsramme imidlertid på 577,3 mio. kr. Ved forslag til tillægsbevillingslov blev finanslovsrammen ændret til 314,8 mio. kr. Finanslovsrammen, som Forsvaret fik tildelt ved årets start, indeholdt ikke eventuelle indtægter. Hertil kommer besparelser på bl.a. bygge- og anlægsområdet, en række udskudte projekter på grund af det i 2003 udarbejdede oplæg om forsvarets fremtidige struktur og de besparelser, der var nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af strukturtilpasningerne. Årets nettoresultat blev 333,9 mio. kr., det vil sige et merforbrug på 19,1 mio. kr. Dette merforbrug skal fratrækkes 4,6 mio. kr., som er det videreførte mindreforbrug fra 2002. Det reelle merforbrug er således på 14,5 mio. kr. i forhold til det planlagte. Bevillingsafregningen fremgår af tabel 3.18. Tabel 3.18. Bevillingsafregning 2003 for 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr. Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B + TB) 390,3 75,5 2. Regnskab 399,1 65,2 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -8,8 10,3 5. Bevillingstekniske omflytninger (+/-) -10,3 10,3 6. Årets overskud -19,1 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo 2002 4,6 13. Akkumuleret overskud primo 2003 4,6 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -19,1 15. Akkumuleret overskud ultimo 2003-14,5 19. Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2003-14,5 Det realiserede merforbrug på 14,5 mio. kr. kan bl.a. henføres til det ordinære bygge- og anlægsområde, hvor merforbruget var på 3,8 mio. kr. Det skyldtes bl.a. det gunstige vejrlig, som gjorde, at arbejder kunne fremskyndes med henblik på tidligere afslutning. I bilag 3 er der i bemærkningskolonnen anført yderligere vedr. enkelte projekter. De af forsvarsforliget 1995-1999 afledte kapacitetstilpasninger blev afsluttet, og kontoen vedrørende Særlig finansiering af strukturændringer blev lukket med udgangen af 2003. Tabel 3.19. Akkumuleret resultat 2003 for 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser 2000 2001 2002 2003 Primo saldo 112,3-16,5-342,3 4,6 Årets resultat -128,8-325,8 346,9-19,1 Ultimo saldo -16,5-342,3 4,6-14,5 På området vedr. strukturtilpasninger 2000-2004 var der et merforbrug netto på 11,2 mio. kr. Det skyldes bl.a. manglende salg af ejendommen beliggende på Signalvej 6, Søborg matr. nr. 11ml og 11mx, Gladsaxe. 19