Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge), som trådte i kraft 1. juli 2010, udarbejde en plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. Planen er et tillæg til den sammenhængende børnepolitik, som Gladsaxe Kommunes Byråd vedtog i juni 2010. Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet beskriver, hvordan Gladsaxe Kommune har tilrettelagt arbejdet med at begrænse ungdomskriminaliteten i kommunen og yde en tidlig og forebyggende indsats. Undersøgelser viser, at unge mellem 15 og 24 år er tre gange så hyppigt repræsenteret i det strafretlige system som i hele befolkningen 1, hvilket viser, hvor utrolig vigtigt det er at have fokus på netop ungdomskriminalitet. Denne plan er inddelt i to, hvor første del kan betragtes som en indledning og anden del er selve planen for indsatsen med en klar beskrivelse af handlinger og indsatser i Gladsaxe Kommune i forhold til ungdomskriminalitet. Lovgrundlag Det juridiske grundlag for arbejdet med ungdomskriminalitet er beskrevet i følgende lovsamlinger: Serviceloven, 52, 54 a, 57, Retsplejeloven, 114 og 115, Persondataloven, 5, 6, 7, 8, 11, 38 og 40, Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven. Formål Den sammenhængende børnepolitik og planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet i Gladsaxe Kommune har til formål at sikre en tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge i kommunen. Der er derfor fokus på barnet og den unges udviklingsmuligheder og inddragelse af alle de voksne omkring den unge, der kan hjælpe den unge i sin udvikling. Især er samarbejdet med forældrene vigtigt. En tidlig indsats i Gladsaxe Kommune betyder en indsats, der er såvel tidlig i forhold til den alder, hvor børn og unge typisk påbegynder kriminalitet, som tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling. Forebyggende indsats defineres i forhold til ungdomskriminalitet, som forebyggende tiltag, der generelt er rettet mod at hindre en uønsket tilstand, hændelse eller problem. Der er mange eksempler på, at den tidlige kriminalitetsforebyggende indsats har særlig stor betydning i forhold til at begrænse ungdomskriminalitet 2. Med en plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet er det Gladsaxe Kommunes ønske, at styrke samarbejdet, at sikre en øget koordination, at tydeliggøre ansvarsfordelingen og at sikre, at der bliver reageret hurtigere, når børn og unge bliver kriminalitetstruede. Værdigrundlag Gladsaxe Kommune skal være en tryg kommune at færdes i. Det er blandt andet derfor, at kommunen prioriterer en tidlig indsats og forebyggelse af kriminalitet på gadeplan og i øvrigt. 1 Jf. Justitsministeriets Forskningsenheds rapport om ungdomskriminalitet, 2008. 2 Jf. Justitsministeriet, Indsatsen mod ungdomskriminalitet, Betænkning 1508. J. nr. 81.38.03A00 1

I arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune anvendes et helhedsorienteret perspektiv. Fagpersoner i Gladsaxe Kommune arbejder ud fra den opfattelse, at barnet eller den unge kun kan forstås ud fra den sammenhæng vedkommende lever i. Dermed tænkes indsatser ind i dette perspektiv, så de ikke blot retter sig mod det enkelte barn eller unge, men også mod deres omgivelser i form af familie, venner og øvrige (daglige) netværk. I arbejdet fokuseres der ikke alene på problemer, men i lige så høj grad på de ressourcer, der er hos barnet eller den unge samt familie og netværk, og som kan bidrage til at skabe løsninger og den rette udvikling for den unge. Det er væsentligt i Gladsaxe Kommune, at der arbejdes med en fokuseret og understøttende indsats for at sikre, at de unge forbliver i og gennemfører uddannelse og/eller arbejde. Politiske målsætninger Gladsaxe Kommunes værdigrundlag for børn, unge og familier, som er beskrevet i den sammenhængende børnepolitik og ovenfor, udgør den tilgang kommunens medarbejdere har til at varetage børn og unges udviklingsbehov. På baggrund af værdierne har Gladsaxe Kommune opstillet konkrete målsætninger for, hvad der lægges vægt på i henhold til bekæmpelsen af ungdomskriminalitet: Tryghed og mindre ungdomskriminalitet Borgerne skal føle sig trygge i kommunen Børn og unge skal vide, hvor de skal gå hen for at få hjælp Der ydes en tidlig og forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Når unge udsluses efter varetægtsfængsling eller afsoning af frihedsstraf, iværksættes målrettet social og uddannelsesmæssig støtte Målgruppen Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet retter sig gennem den almene indsats og forebyggende arbejde til alle børn og unge i kommunen op til deres 18. år. Derudover retter de foregribende og indgribende indsatser sig imod børn og unge i kommunen, som er i det kriminelle miljø, har en uroskabende eller voldelig adfærd, eller som er kendetegnet ved gentagen og alvorlig kriminalitet (jf. næste afsnit). I Gladsaxe Kommune indledes der en koordineret overlevering fra Familieafdelingen til voksenafdelingen, når de unge fylder 16 ½ år. Kategorier for indsatsen Gladsaxe Kommune arbejder, som beskrevet i den sammenhængende børnepolitik, overordnet med fire kategorier for indsatsen i forhold til børn og unge. Disse er: Den almene indsats Den forebyggende indsats Den foregribende indsats Den indgribende indsats Den almene indsats er den indsats, der retter sig mod alle børn og unge i kommunen. Det vil sige en indsats, der ydes i forhold til grupper, hvori der ikke har været tegn på kriminel adfærd. Det kan for eksempel være i form af holdningsbearbejdende undervisning i skole eller i form af fritidstilbud som idræt, klub eller lektiehjælp. Den forebyggende indsats er den indsats, der drejer sig om forebyggende tiltag, der generelt er rettet mod at hindre en uønsket tilstand, hændelse eller problem. Et eksempel på en forebyggende indsats i Gladsaxe Kommune er SSP læseplanen med kriminalpræventivt undervisningsmateriale. Læseplanen dækker hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til 9. klasse. J. nr. 81.38.03A00 2

Den foregribende indsats er den indsats, der ydes i forhold til børn og unge, der har vanskeligheder og som allerede har været på kant med loven eller viser tegn på omsorgssvigt. Et eksempel på en foregribende indsats er SSP-teamets gruppeorienterede indsats, hvor man gennem målrettede projekter hjælper grupper af unge til at komme ud af deres misbrug eller begyndende kriminalitet, og hjælper dem med at finde deres plads i samfundet gennem relevant uddannelse og arbejde. Familieafdelingen kan ligeledes iværksætte foregribende indsatser, såsom kontaktpersoner og intensiv familiebehandling mm. Den indgribende indsats er den indsats, der ydes over for børn og unge, som har begået kriminalitet, hvor der sættes ind for at forsøge at hindre dem i at fortsætte ad den vej. Eksempler på indgribende indsatser kan være anbringelse på sikret institution eller anbringelse på døgninstitution. Centrale aktører og mødefora Overordnet er det Familieafdelingen, der vurderer hvilke samarbejdsparter, der inddrages i de enkelte sager. På den baggrund indkalder Familieafdelingen centrale aktører efter behov, eksempelvis PPR, psykiatriske afdelinger, Rusmiddelcenteret, Jobcenteret og UU Nord. SSP-samarbejdet (Tirsdagsmødet) SSP er det lokale samarbejde mellem Skole, det sociale område (Familieafdelingen) og Politi. SSP-samarbejdet danner rammen om den overordnede tværfaglige indsats i kommunen i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde. SSP-samarbejdet går ud på at afdække årsagerne til, at børn og unge begår kriminalitet og på at bearbejde disse årsager. I Gladsaxe Kommune er samarbejdet blandt andet formaliseret ved et ugentligt møde. På mødet deltager SSP-konsulenter, politi, Familieafdelingen, klubkonsulent og Skoleafdelingen. På mødet drøftes bekymringer vedrørende børn og unge i Gladsaxe Kommune, der udviser uhensigtsmæssig adfærd. Alle bidrager med konkret og relevant viden. Afslutningsvis besluttes det, hvorledes forældrene og den unge inddrages bedst muligt samt hvem, der indkalder til teamnetværksmøde, hvis det findes relevant. SSP-teamet SSP-teamet består af to SSP-konsulenter og en SSP gademedarbejder. SSP-teamets overordnede opgave er at koordinere og udvikle kommunens kriminalpræventive arbejde. Mere information om SSP-teamets arbejde kan findes i deres pjecer og årsrapporter som ligger på Gladsaxe Kommunes hjemmeside (www.gladsaxe.dk) under SSP og udgivelser. Ungeteamet Familieafdelingens ungeteamvaretager sagsbehandlingen i forhold til kriminalitetstruede børn og unge. Via ungeteamet optimeres indsatsen omkring netop denne målgruppe. Teamnetværk Formålet med teamnetværket er at sikre samarbejdet og koordinationen omkring konkrete børn og unge. Teamet skal drøfte og koordinere aftaler, så der sker en fælles koordineret indsats omkring det konkrete barn/den unge. I teamnetværket deltager de samarbejdspartnere, der er relevante i den konkrete sag. Endvidere deltager forældre og evt. den unge sagen drejer sig om. Omfanget af deltagere afhænger af den konkrete sag. I sager omkring ungdomskriminalitet, vil der typisk være repræsentanter fra Familieafdelingens ungeteam, den unges skole, klub, SSP-konsulent og relevante personer fra den unges liv, herunder gerne forældrene. Teamnetværket har kompetence til at sikre de relevante og nødvendige indsatser, der er behov for i en konkret sag. J. nr. 81.38.03A00 3

Planen for indsatsen: Sådan gør vi det i Gladsaxe Kommune Niveauinddeling Gladsaxe Kommune anvender en niveauinddeling af målgruppen med beskrivelse af signaler, som kan være en rettesnor til vurdering af alvorsgraden, og hvem der har ansvaret for at handle inden for en given tidsramme. Ved at beskrive signalerne og bekymringsgraden opnår man et fælles sprog omkring børnene og de unge, hvilket betyder, at det er lettere at sætte ind med den rigtige indsats så hurtigt som muligt. Følgende niveaudeling anvendes: 1. Forebyggende indsats 2. Bekymrende adfærd 3. Førstegangskriminalitet 4. Gentagen og/eller alvorlig kriminalitet 5. Personfarlig kriminalitet Niveau 1 er ikke defineret ud fra konkret kriminalitet, men kan have en kriminalpræventiv effekt og består blandt andet af kriminalpræventiv undervisning, iværksættelse af diverse kampagner, oplysning om uddannelses- og fritidsaktiviteter, kriminalpræventive kursustilbud til lærere og pædagoger, foredrag, artikler i lokalaviser og det opsøgende arbejde i kommunerne. Niveau 2 betragtes ikke som egentlig kriminel adfærd, men er et kraftigt signal til omgivelserne om, at barnet eller den unge kan have behov for hjælp og støtte. Niveau 3, 4 og 5 er defineret som konkrete kriminelle handlinger, hvor Familieafdelingen er i kontakt med barnet/den unge og familien med henblik på vurdering af fremtidig behov for hjælp og støtte. Niveau 1: Forebyggende indsats En stor del af den generelle forebyggelse foregår gennem undervisning og projekter i folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber, fritidsklubber, boligforeninger mm. SSP-samarbejdet er med til at skabe rammer og motivere for den generelle kriminalpræventive indsats overfor børn og unge i kommunen. Dette niveau varetages i skolerne af SSP-lærerne og SSP-konsulenterne. Handling SSP læseplan fra 0. til 9. klasse. En SSP-lærer er repræsenteret på hver enkel skole og bruges primært til at formidle kriminalitetsforebyggende tiltag. Derudover kan SSP-læreren mægle mellem elever, hvis der opstår behov for det. SSP-lærerne samarbejder med SSP-konsulenterne, og opdateres med viden på området. Præventiv undervisning til unge og forældre om blandt andet alkohol, hash, mm. SSP-netværksmøder fordelt på 5 distrikter i kommunen, hvor hver enkel skole, klub, interne behandlingstilbud, SSP-konsulent og Familieafdelingen i distriktet er repræsenteret. Hvert distrikt mødes 5-6 gange årligt og i henhold til 115 i retsplejeloven arbejdes der forebyggende med de unge i området. Hver ungdomsklub i Gladsaxe Kommune har én udgående SSP-klubmedarbejder. Den generelle indsats foregår i samarbejdet mellem SSP-lærerne, og SSP-korpset (SSPgademedarbejderen og SSP-konsulenterne) i den unges lokalmiljø. Forskning har vist, at det er ved lokale indsatser man forebygger bedst muligt 3. 3 Der refereres i denne forbindelse til Ringstedforsøget fra 2005. For yderligere informationer se Det Kriminal Præventive Råds hjemmeside. J. nr. 81.38.03A00 4

Niveau 2: Bekymrende adfærd Signalerne kan f.eks. være: Problematiske udeblivelser fra skolen. Den unge observeres på gaden om aftenen. Eksperimenteren med rusmidler færden omkring hash miljøer og tidlig debut med alkohol. Flirten med det kriminelle miljø. Herunder også synlige på døgnrapporten ved gentagne gange at blive truffet i sammenhæng med kriminelle hændelser. Den unge ses i periferien af utryghedsskabende ungegrupperinger (fra niveau 3, 4 og 5) eller er en del af en gruppe, som udviser uhensigtsmæssig adfærd. Dette niveau varetages primært af SSP-konsulenterne, som er ansvarlig for at fastlægge og varetage den fornødne indsats. Bekymringerne behandles på tirsdagsmødet, hvor det fastlægges, hvordan der evt. skal handles, og hvem der har ansvaret for indsatsen. Ydermere er det væsentligt, at pædagogisk personale orienterer SSP og Familieafdelingen, når der observeres bekymrende adfærd. Handling SSP- teamet tæt på den unge, SSP-lærer og SSP-klubmedarbejder orienteres (jf. retsplejeloven 115). Dette gøres for at flere voksne, der er tæt på den unge kan støtte og bakke op. Der foretages hjemmebesøg af SSP-konsulent/gademedarbejder inden en uge efter drøftelse på tirsdagsmødet. Der indgås klare aftaler med hjemmet om tidspunkter for hjemkomst, pasning af skolegang, støtte til tilmelding til fritidsaktiviteter mm.). Hvis det drejer sig om en ung under 15 år skal forældrene være enige og er den unge over 15 år kan den unge sige nej tak. De unge har partsstatus fra de fylder 15 år. Der kan træffes afgørelse om ungepålæg af Familieafdelingen. Ved konflikter vurderes muligheden for mægling. Der er blandt andet mulighed for åben anonym rådgivning Erfaringer viser, at en hurtig indsats hjælper, idet man bl.a. sikrer, at netværket omkring den unge involveres og tager ansvar. En hurtig aktivering af f.eks. forældre har i de fleste tilfælde en stor forebyggende betydning. Parternes forpligtelse SSP-konsulenterne har som udgangspunkt ansvaret for at handle, og sørger for at inddrage Familieafdelingen, når det vurderes relevant. På tirsdagsmødet kan der iværksættes mægling, kontakt med gadeplansmedarbejdere og/eller samtaler med politiet, hvor det skønnes relevant. SSP kan egenhændigt iværksætte mægling og samtaler og det gælder både SSPlærere, SSP-gademedarbejdere og SSP-klubmedarbejdere. Niveau 3: Førstegangskriminalitet Signalerne kan f.eks. være: Simpelt tyveri fra venner eller butik. Hærværk. Besiddelse af hash. Overtrædelse af våbenloven typisk besiddelse af kniv. Dette niveau varetages af Familieafdelingen i samarbejde med SSP-konsulenterne. Handling: Hvis Familieafdelingens rådgiver fra ungeteamet vurderer, at den unges familie er i stand til at støtte op om barnet eller den unge, overdrager rådgiveren opgaven til Familie- og Ungecentret. Familie- og Ungecentret indkalder familien til en kriminalpræ- J. nr. 81.38.03A00 5

ventiv samtale. Familie- og Ungecentret fremsender efterfølgende dokumentation for afholdte samtaler til rådgiveren. Vurderer Familie- og Ungecentret, at familien har brug for yderligere støtte, kontakter de Familieafdelingens ungeteam, som indkalder familien og den unge til teamnetværksmøde senest en uge fra modtaget dokumentation fra politiet. En SSP-konsulent deltager i samtalen og den unges klub og/eller skole vil typisk også være repræsenteret. Ved konflikter vurderes muligheden for mægling. Parternes forpligtelse Familieafdelingen er ansvarlig for kontakten med hjemmet - Sikrer gennemførelse af samtalen. - Sikrer inddragelse af andre relevante samarbejdspartner, herunder PPR. - Sørger for at sende modtaget dokumentation fra politiet til Familie- og Ungecenteret. - Sørger for at sagen tages op på tirsdagsmødet (jf. retsplejeloven 115) med henblik på at indsatsen koordineres. Familieafdelingens ungeteam og SSP-konsulenterne er i tæt samarbejde om den unge. På tirsdagsmødet kan der iværksættes mægling og kontakt med gadeplansmedarbejdere. Niveau 4: Gentagen og alvorlig kriminalitet Signalerne kan f.eks. være: Indbrud skole, virksomheder, butikker, beboelse. Biltyveri. Groft hærværk. Salg af stoffer. Trusler om vold. Overtrædelse af våbenloven, herunder besiddelse og anvendelse af våben. Deltagelse i tæskehold. Dette niveau varetages af Familieafdelingen i samarbejde med SSP-konsulenterne Handling: Familieafdelingens ungeteam afholder, evt. sammen med SSP-konsulent, samtale/hjemmebesøg med den unge og forældre inden for syv dage efter modtagelse af dokumentation fra politiet om begået kriminalitet. Familieafdelingens ungeteam udarbejder i samarbejde med familien en midlertidig handleplan inden for syv dage og endelig handleplan inden for tre uger. Der afholdes teamnetværksmøde med barnets eller den unges netværk senest 14 dage efter modtagelse af dokumentation fra politiet. Teamnetværksmøderne afholdes med det formål, at få relevante ressourcepersoner i barnets eller den unges liv til at støtte op om målene i den midlertidige handleplan. Erfaringer viser, at det mindsker sandsynligheden for ny kriminalitet, når personerne omkring den unge er bevidste om og engagerede i dennes handlinger. Succesen afhænger af, at der er relevante ressourcepersoner i barnets eller den unges liv. Parternes forpligtelser Familieafdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af handleplanen og forestår den løbende kontakt med hjemmet - Sikrer gennemførelse af samtalen. - Sikrer inddragelse af andre relevante samarbejdspartner. - Sørger for indkaldelse til netværksmøde, med inddragelse af relevante samarbejdspartner, herunder PPR. J. nr. 81.38.03A00 6

Niveau 5: Personfarlig kriminalitet Signalerne kan f.eks. være: Røveri. Overfald. Vold. Anvendelse af våben. Dette niveau varetages af Familieafdelingen og på tirsdagsmøderne, hvor SSPkonsulenterne om muligt inddrages. Handling På baggrund af sagens alvor og i forlængelse af evt. afhøring, vurderes graden af akut indsats. Familieafdelingen foretager hjemmebesøg indenfor en uge og udarbejder derefter midlertidig handleplan også inden for syv dage, endelig handleplan inden for tre uger. Der fokuseres på langsigtet planlægning og familien støttes så godt som muligt. Derudover søges der langtidsholdbare løsninger for de problemstillinger, der vedrører skolegang og fritidsliv. I forbindelse med løsladelse efter varetægtsfængsling eller afsoning af frihedsstraf tilbyder Familieafdelingen en udslusningsordning hurtigst muligt og helst inden løsladelse. Tilbuddet har en varighed på mindst seks måneder efter løsladelse. Familieog Ungecentret varetager udslusningsopgaven med udgangspunkt i de målsætninger Familieafdelingen fastsætter i handleplanen. Udslusningstilbuddet vil som udgangspunkt være i form af en kontaktpersonsordning, hvor den unge bliver tilknyttet en fast kontaktperson. Der afholdes opfølgende møde (teamnetværksmøde) en måned efter løsladelse for at sikre at den rette hjælp og støtte er iværksat. Formålet med handlingerne er, at sikre en resocialiserende proces og opfølgning på den unge samt yderligere kriminalitetsforebyggelse. Parternes forpligtelse Familieafdelingen er ansvarlig for kontakt med hjemmet i forhold til midlertidig og endelig handleplan. Derudover er Familieafdelingen ansvarlig for etablering af udslusningsordning, inddragelse af relevante samarbejdsparter og at indkalde til teamnetværksmøder for at koordinere indsatsen. Evaluering af planen Gladsaxe Kommune følger op på og evaluerer resultaterne af indsatserne. Evalueringen af planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet indgår som en del af den samlede evaluering af den sammenhægende børnepolitik. Der vil være særlig fokus på at evaluere de centrale indsatser og politiske målsætninger, herunder viden om hvor man kan få hjælp, de tidlige og forebyggende indsatser og udslusningsordningen. Evalueringen af planen foretages i forbindelse med revisionen af den sammenhængende børnepolitik i 2013 og vil indgå som en af de mange delevalueringer, som til sammen udgør den samlede evaluering af den sammenhængende børnepolitik. I forbindelse med evalueringen inddrages om muligt forskningen på området. J. nr. 81.38.03A00 7

Evalueringen kan foregå ved: Brugertilfredsundersøgelse Dokumentation Spørgeguide i forbindelse med samtalerne i Familieafdelingen eller Familie- og Ungecentret J. nr. 81.38.03A00 8