Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Dansk på 5.-9. klassetrin Skoleafdelingen
Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1
Formål for faget Dansk på 5.-9. klassetrin Formålet med i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryksog læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. 2
På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Erfaringerne fra de tidligere forløb med forskellige mundtlige genrer anvendes og udfoldes yderligere i dette forløb. Der eksperimenteres med den mundtlige fremstilling ud fra læste tekster og egne produktioner. I samspil hermed gøres eleverne fortrolige med de særlige genrekendetegn. Der arbejdes med at udvikle elevernes udtale, artikulation og stemmeføring. Eleverne udfordres til at anvende fantasi, tanker, erfaringer og følelser relevant gennem varierede opgaver i mundtlig fremstilling. Det hensigtsmæssige i anvendelsen af de forskellige sproglige udtryk og virkemidler herunder kropssprog drøftes med eleverne. bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof Lade eleverne på lydbånd fortælle, diskutere, fremlægge etc. Fokusområderne for den enkelte elev synliggøres. Lade eleven fremlægge for klassen. Klassekammerater giver konstruktiv feedback på fokusområderne. o Fokus på struktur og overblik samt retorikken. Der arbejdes med eksemplariske tekster, der giver mulighed for, at eleverne udtrykker sig i de forskellige mundtlige genrer. o Referat for et hold/ klassen fokus på bl.a. hovedindhold, afgrænsning. o Kommentar fokus på relevans. o Argumentation fokus på begrundelse. o Debat fokus på holdninger, følelser, accept af andre synspunkter etc. o Information fokus på viden, udvælgelse, vigtighed og formidling. o Fortælling fokus på fortællingens opbygning, indlevelse, stimulering af tilhørernes fantasi. o Oplæsning fokus på intonation, indlevelse, stemmeføring, betoning. o Interview fokus på relevante spørgsmål, på aktiv lytning. o Forespørgsel fokus på uddybning, relevans, specificering. o Drama fokus på indlevelse, replikker, stemmeføring og kropssprog. o Oplysning om fagligt stof se bl.a. information. Fortsættes side 4! Eleverne øves i at være aktivt lyttende og i at stille relevante spørgsmål både til indhold og form, således at dialogen kvali- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form I forbindelse med dramatiseringer, små fortællinger, begivenheder, billedlæsning o Fantasi fokus på billeddannelse, forestillingsevne, symbolik. o Følelser fokus på evne til at udtrykke forskellige sindsstemninger 3
På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 3! Eleverne øves i at være aktivt lyttende og i at stille relevante spørgsmål både til indhold og form, således at dialogen kvalificeres og kommer i centrum. I forbindelse med møder og fremlæggelser øves eleverne i at lede forløbet. Norsk og svensk tale, fx på bånd, cd og film, inddrages i tematiske forløb, eller de gøres til genstand for fokusering på ligheder og forskelle i de sproglige udtryk. Fortsættes side 5! udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher I forbindelse med dramatiseringer, små fortællinger, begivenheder, billedlæsning o Fantasi fokus på billeddannelse, forestillingsevne, symbolik. o Følelser fokus på evne til at udtrykke forskellige sindsstemninger o Tanker se ovenstående. o Erfaringer fokus på læringen, relationer til tidligere oplevelser. o Viden se ovenstående. Der arbejdes med eksemplariske tekster, hvor eleverne udtrykker sig i de forskellige mundtlige genrer. o Kropssprog fokus på kroppens understøttelse af holdninger og følelser. o Stemmeføring fokus på indlevelse, stimulering af tilhørernes fantasi, intonation og betoning. Lade eleverne formidle et stof ved brug af forskellige hjælpemidler. o Stikord fokus på form, indhold, huskekort, støttefunktion. o Plancher fokus på form og indhold samt overskuelighed, enkelthed og æstetik. lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål Samtalen, formidling for klassen, drøftelse i gruppen, parsamtalen. o Aktiv lytning og analytiske og vurderende spørgsmål fokus på hv-spørgsmål, relevans og struktur. fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling Gruppedrøftelser, hvor eleverne på skift er ordstyrer, leder af gruppens arbejde, og den der fremlægger gruppens konklusioner i klassen. Arbejdet observeres vha. lydbånd, video eller observatører. 4
På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 4! fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling Gruppedrøftelser, hvor eleverne på skift er ordstyrer, leder af gruppens arbejde, og den der fremlægger gruppens konklusioner i klassen. Arbejdet observeres vha. lydbånd, video eller observatører. o Fokus på at gruppens medlemmer taler på skift, at alle kommer til orde, samt at der er sammenhæng mellem gruppens drøftelser og konklusionerne. forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene Se norske og svenske film, høre fortællinger, sange. o Referere, fortælle, beskrive, etc. Fokus på forståelse samt på at eleverne kan give eksempler på ord, der er ens og ord der er forskellige. På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin 5
På 5. og 6. klassetrin læse og skrive Efter 6. klassetrin læse Arbejdet med at automatisere læseprocessen fortsættes med fokus på træning i høj læsehastighed. Læsemåden tilpasses tekstens egenart og læseformålet. Gennem inspiration og tid til kontinuerlig læsning af et større antal værker af passende længde udvikles elevernes læsefærdigheder. Eleverne præsenteres fortsat for meget varieret og stadigt mere krævende læsestof både skønlitterært og fagligt, fx litteraturhistorie. Der læses i fællesskab i klassen og på egen hånd. De fælles tekster læses meget grundigt oplæsning, gennemgang af centrale ord og begreber, elevernes egen omhyggelige læsning og efterfølgende behandling og fortolkning. læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning bruge forskellige læsemåder oversigtslæse, punktlæse og nærlæse fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form læse lette norske og svenske tekster Test f.eks. TL1. Test f.eks. TL1. Der arbejdes med nøgleord til forskellige teksttyper. Der gives mundtlig og skriftlig feedback. o Fokus på nøgleordenes betydning for overblik, referat og resume. Små rollespil og teaterstykker samt oplæsning. o Fokus på at fremførelsen understøtter tekstens tone dvs. stemning og udtryk. Der læses lette norske og svenske fortællinger og sange o Fokus på elevernes forståelse af teksterne. Fortsættes side 7! 6 Bearbejdningen af tekstens form
På 5. og 6. klassetrin læse og skrive Efter 6. klassetrin skrive Fortsat fra side 6! Bearbejdningen af tekstens form og indhold foregår skriftligt eller gennem samtaler. Der bruges fx notater, læselogbog og grafiske modeller til at udvikle elevernes overblik og tekstindsigt. skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer Skrive tekster, hvor en af genrerne eventyr, brev, digt samt historie(novelle) vil være et naturligt valg. o Fokus på grundlæggende genrekendskab. skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form Skrive kortere tekststykker ud fra en overskrift, et tema, en situation, et brudstykke af en tekst eller billeder (evt. deltagelse i Skriv til avisen ). o Fokus på indlevelse, fantasi, følelser, oplevelse og struktur. Norske og svenske tekster af passende sværhedsgrad inddrages i trykt form, som filmundertekst eller via nettet, fx elektronisk kontakt med norske og svenske elever. Teksterne læses med henblik på forståelse, sproglig iagttagelse af enkle ligheder og forskelle mellem de tre nabosprog. skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst Der arbejdes med delområderne enkeltvis. Eleverne skriver mindre tekststykker, og der gives mundtlig eller skriftlig feedback. o Fokus på hvert delområdes særkende (se pkt. 2). Der arbejdes med brainstorming med efterfølgende disponering samt skriveproces. o Fokus på struktur. Der stilles stadig større korrekthedskrav til elevernes retstavning, tegnsætning og sprogrigtighed. I perioder kan stavningen trænes intensivt og differentieret, Fortsættes side 8! bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster Der arbejdes med elevproducerede tekster og evt. brug af ST-prøver. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. bruge regler for sammensætninger Der arbejdes med elevproducerede tekster og evt. brug af ST-prøver. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på Der arbejdes med elevproducerede tekster og evt. brug af ST-prøver. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. 7
På 5. og 6. klassetrin læse og skrive Efter 6. klassetrin skrive Fortsat fra side 7! og det er vigtigt, at eleverne oplever, at arbejdet med sproglig korrekthed også er en funktionel del af skrivearbejdet. Brug af ordbog og stavekontrol trænes regelmæssigt i både læsning og skrivning. bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster Der arbejdes med elevproducerede tekster og evt. brug af ST-prøver. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. Der arbejdes med elevproducerede tekster og evt. brug af ST-prøver. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. Eleverne stilles over for varierede skriveopgaver i forskellige genrer og af forskelligt omfang. De trænes i individuelt eller fælles at indsamle baggrundsstof og bearbejde det fra notater til færdig tekst. Undervejs i forløbene arbejdes der med varieret respons for at udvikle en forståelse for disponeringen og redigeringen af en tekst. Korrekturlæsning af både egne og andres tekster indgår som en aktivitet, både når der skrives bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Der arbejdes med emne- og projektlignende opgaver (evt. deltagelse i Skriv til avisen ). o Fokus på billeders relevans i forhold til teksten. Den sammenbundne skrift trænes og vedligeholdes. o Fokus på letlæselighed. Skrivning på computer trænes. o Fokus på skrivehastighed og ergonomi. Fortsættes side 9! egne tekster, og når der arbejdes med andres. Korrekturlæsningen give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster Der arbejdes med små elevproducerede tekststykker, hvor eleverne giver feedback på et enkelt eller to fokuspunkter f.eks. sammenhæng og form i kendte genrer eller enkle grammatiske regler. 8
På 5. og 6. klassetrin læse og skrive Efter 6. klassetrin skrive Fortsat fra side 8! egne tekster, og når der arbejdes med andres. Korrekturlæsningen kan have sigte på både den ortografiske og den indholdsmæssige del. Både korte og mere omfattende skriftlige arbejder kan med fordel ske som med- og gendigtning af læste tekster. Elevernes grundskrift udvikles. Der arbejdes med at gøre skriften letlæselig og rytmisk, og der fokuseres på skrivehastigheden. Samtidig arbejdes der med hensigtsmæssig skriveteknik på computeren og med at anvende dens forskellige redskaber i forbindelse med layout af tekster og andre udtryksformer. give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater Der arbejdes med små elevproducerede tekststykker, hvor eleverne giver feedback på et enkelt eller to fokuspunkter f.eks. sammenhæng og form i kendte genrer eller enkle grammatiske regler. o Fokus på om den givne respons er konstruktiv (anerkendende og fremadrettet) og giver anledning til refleksion ved modtageren. o Fokus på om responsen modtages åbent og medfører refleksion og ny erkendelse hos eleven. Der arbejdes med læselog o Fokus på spor. Der arbejdes med hurtigskrivning. o Fokus på bl.a. forforståelse. Der arbejdes med notater. o Fokus på understøttelse af hukommelsen. 9
På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Der eksperimenteres fortsat med sproget i forskellige sammenhænge. Både i korte og enkle fremførelser, fx dagens reklame, digt, vits eller ord, og i længere og sammenhængende forløb. Opmærksomheden på sproglige virkemidler både i det talte og det skrevne sprog knyttes til stoffet og udtrykket i de forskellige præsentationer. bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation Der arbejdes med forskellige former for poesi og drama, herunder små rollespil, sketcher mm. Der gives feedback i dagligt samvær med fokus på brugen af de enkelte sprogkoder i relevante sammenhænge. Der arbejdes med elevernes genkendelse af forskellige genrer. Fokus på genkendelse af genrer og deres grundlæggende karakteristika. Sproglære indgår med øget anvendelse af grammatiske udtryk i arbejdet med sprogbrug og sprogrigtighed. Anvendelsen af faglige termer, fx syntaks og ordklasser, knyttes også gennem forløbet til beskrivelsen af sprog. For blandt andet at støtte tegnsætningen arbejdes der med sætningens led, forbindere og forskellen på hel- og ledsætninger. Fortsættes side 11! vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster kende betydningen af sproglige virkemidler skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget Der arbejdes procesorienteret med skriftlige tekster. Fokus på enkelte delelementer f.eks. endelser, overgangsord, begyndelsesord, brug af ordklasser, stedord etc. Der arbejdes med tekster som er hhv. beskrivende og ikke-beskrivende. Ud fra teksterne beskriver eleverne f. eks. miljø og personer. Fokus på om den mundtlige beskrivelse viser kendskab til sproglige virkemidler. Der arbejdes med skriftlige træningsopgaver. I arbejdet med de forskellige litterære genrer er analyse, for- kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog Med udgangspunkt i elevernes egne tekster arbejdes der med sprogbrug, f.eks. tiltaleformer, minimum brug af slang og bandeord. o Fokus på korrekt og hensigtsmæssigt sprogbrug. 10
På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 10! I arbejdet med de forskellige litterære genrer er analyse, fortolkning og perspektivering nøglebegreber, og hen over forløbet fokuseres der på fortroligheden med anvendelsen af disse. kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i Med udgangspunkt i elevernes egne tekster arbejdes der med sprogbrug, f.eks. tiltaleformer, minimum brug af slang og bandeord. Fokus på korrekt og hensigtsmæssigt sprogbrug. Der læses tekster fra forskellige perioder. Fokus på opmærksomheden på ting i teksten der afviger fra nutiden. Der veksles mellem arbejdet med enkelttekster, forfattere, temaer, motiver, genrer og perioder. Sikkerheden i at skelne væsentligt fra uvæsentligt i tekstarbejdet konsolideres gennem samtaler i klassen eller i mindre grupper. Elevernes perspektivering af stoffet til andre tekster og øvrige udtryksformer samt til deres egen verden sættes efterhånden i fokus. finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion Ud fra tekster og udsagn med værdiladede ord, arbejdes der med disse og deres betydning for teksten. Fokus på kendskab til værdiladede ord og deres betydning for teksten. Der arbejdes med samtale og dialog. Fokus på at eleverne bruger den analytiske forståelse til at underbygge den umiddelbare oplevelse (f.eks. jeg kan godt lide den film, fordi.. ). Der arbejdes med forskellige medier. Fokus på kendskab til forskelle mellem fiktion og ikke-fiktion. Fortsættes side 12! De ikke-fiktive genrer både tekster og andre udtryksformer gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryks- Der arbejdes med grundlæggende karakteristika inden for eventyr, poesi og novelle/ roman (f.eks. sammenligning mellem bog og film Hungerbarnet / Ulvepigen Tinke af Cecil Bødker) Fokus på kendskabet til de grundlæggende komponenter eksempelvis Even- 11
På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 11! De ikke-fiktive genrer både tekster og andre udtryksformer kobles med forståelse af kommunikationsforholdene, og efterhånden bearbejdes de med sigte på en bevidsthed om både sprog, form og indhold. I dette forløb trænes eleverne i kritisk at søge information på biblioteket og via internettet i sammenhæng med opgaver, der skal løses. Informationskanalerne sammenlignes, og eleverne vurderer, hvilke der bedst opfylder formålet. Produktion af video, lyd og billede strækker sig i perioder over længere, sammenhængende tid og knyttes til bearbejdningen af disse genrer. I forløbet produceres eksempler på både fiktive og ikke-fiktive genrer. gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne Der arbejdes med grundlæggende karakteristika inden for eventyr, poesi og novelle/ roman (f.eks. sammenligning mellem bog og film Hungerbarnet / Ulvepigen Tinke af Cecil Bødker) Fokus på kendskabet til de grundlæggende komponenter eksempelvis Eventyr: Der var engang.., 3-talsreglen, det gode og det onde, lykkelig slutning. Ud fra skolens medieplan arbejdes der med film, hvor elever udtrykker sig i dramatisk form. Der fokuseres på kendskab til filmiske virkemidler. I samarbejde med pædagogisk servicecenter arbejdes med søgekurser (Der kan med fordel udarbejdes søgemanual ). o Der fokuseres på hensigtsmæssig søgning og grundlæggende kildekritik. 12
7., 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Samtaler i mindre grupper og debatten i klassen fortsætter som en væsentlig mulighed for at dele viden og erfaring og for at drøfte både faglige og sociale problemstillinger. Krav om tydelighed, artikulation og variation i den mundtlige fremstilling understreges og trænes gennem oplæsning, rollespil og præsentationer. Undervisningen fokuserer på, at eleverne tilegner sig erfaringer med og stadig større viden om de mundtlige genrer. Forventningerne øges til hensigtsmæssige valg af udtryksformer og hjælpemidler, fx præsentationer ved hjælp af computer, video og lyd. Fortsættes side 14! Undervejs i forløbet evalueres såvel formidlingen som udbyttet af forskellige mundtlige fremstillinbruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen I tilknytning til den mundtlige genre optages eleverne på lyd- eller videobånd, hvorefter der evalueres i fællesskab på, hvad der gik godt. o Fokus på overblik og variation samt retorikken. Der arbejdes med eksemplariske tekster, der giver mulighed for, at eleverne udtrykker sig i de forskellige mundtlige genrer. o Der fokuseres på overensstemmelsen mellem indhold og fremføringsform. Nedenfor er fokuspunkterne beskrevet for de enkelte genrer, og evalueringen sker via dialog. Referat for et hold/ klassen fokus på bl.a. hovedindhold, afgrænsning etc. Kommentar fokus på relevans. Argumentation fokus på begrundelse. Debat fokus på holdninger, følelser, accept af andre synspunkter etc. Information fokus på viden, udvælgelse, vigtighed, formidling etc. Fortælling fokus på fortællingens opbygning, indlevelse og stimulering af tilhørernes fantasi. Oplæsning fokus på intonation, indlevelse, stemmeføring og betoning. Interview fokus på relevante spørgsmål og på aktiv lytning. Forespørgsel fokus på uddybning, relevans og specificering. Drama fokus på indlevelse, replikker, stemmeføring, kropssprog etc. Oplysning om fagligt stof se bl.a. information. fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler Se pkt. 2 (Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen). 13
7., 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 13! Undervejs i forløbet evalueres såvel formidlingen som udbyttet af forskellige mundtlige fremstillinger. Dette kan gøres ved samtale og ved refleksioner i logbog. I forbindelse med selvstændige projekter trænes mundtlige henvendelser til andre, fx ved telefonsamtale og interviews. Norsk og svensk talesprog, fx på bånd, cd, film og tv, anvendes, hvor det er relevant i forløb og aktuelle situationer. I forbindelse hermed fokuseres der på sproglige ligheder og forskelle i betydning, udtale og intonation. Fortsættes side 15! fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre ssituation Se pkt. 2 (Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen). I forbindelse med dramatiseringer, små fortællinger, begivenheder, billedlæsning o Bevidsthed om fremførelsesformen fokus på overensstemmelsen mellem indhold og fremføringsform situationsfornemmelse. o Fantasi fokus på billeddannelse, forestillingsevne, symbolik, o Følelser fokus på evne til at udtrykke forskellige sindsstemninger o Tanker se ovenstående o Erfaringer fokus på læringen, relationer til tidligere oplevelser. o Viden se ovenstående. Der arbejdes med eksemplariske tekster, hvor eleverne udtrykker sig i de forskellige mundtlige genrer. o Kropssprog fokus på kroppens understøttelse af holdninger, følelser, etc. o Stemmeføring fokus på indlevelse, stimulering af tilhørernes fantasi, intonation, betoning, etc. bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript Der arbejdes med projektopgaven og andre mindre projektforløb. o Fokus på fremstilling af huskekort samt valg og brug af hensigtsmæssige hjælpemidler. lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Samtalen, formidling for klassen. Der etableres opponentgrupper, der evaluerer via dialog. o Aktiv lytning samt forholde sig åben, analytisk og vurderende til andres 14
7., 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 14! lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Samtalen, formidling for klassen. Der etableres opponentgrupper, der evaluerer via dialog. o Aktiv lytning samt forholde sig åben, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling fokus på hv-spørgsmål/ åbne spørgsmål, relevans og begrundede vurderinger. fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer Der arbejdes med debatter f.eks. for og imod indvandring og alkohol, fælles beslutninger vedr. arrangementer som eleverne selv skal stå for. o Fokus på den demokratiske proces og konklusionen. forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene Der lyttes til og læses norske og svenske tekster. o Genfortælling, fokus på forståelse o Fokus på kendskab til ord der har forskellig betydning i de nordiske sprog (f.eks. GLAS-IS, ROLIG-MORSOM, TASKE-LUDER). 15
7., 8. og 9. klassetrin læse og skrive Efter 9. klassetrin læse Elevernes selvstændige læsning udvikles kontinuerligt, så de læser stadigt mere krævende tekster med god forståelse og læseoplevelse, sikre og automatiserede læsefærdigheder og passende hastighed. Eleverne bør læse et større antal værker af passende sværhedsgrad og god kvalitet. Der skabes situationer, hvor det er rart at læse, og hvor det læste har en vigtig funktion for eleverne i og i deres samtale med hinanden. Der tilrettelægges forløb, hvor eleverne i samarbejde med læreren ud fra deres individuelle læsestandpunkt drøfter læsevaner og læseinteresser. Der arbejdes med forskellige læsestrategier, læsemåder, forståelsesformer og læsehastigheder. læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet oversigtslæse, punktlæse og nærlæse fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form Test TL4 Test TL4 Der arbejdes med mindmaps, notater, referat og resume. Der gives mundtlig og skriftlig feedback. o Fokus på valg af redskab og brugen heraf. Der arbejdes med oplæsning og drama. o Fokus på elevernes vurdering og fortolkning af teksten. læse norske og svenske tekster Der læses norske og svenske tekster. o Fokus på elevernes forståelse af teksterne. Fortsættes side 17! 16 med forskellige læsestrategier,
7., 8. og 9. klassetrin læse og skrive Efter 9. klassetrin skrive Fortsat fra side 16! Elevernes kendskab til det litterære sprog og dets begrebsverden udvikles gennem arbejdet med fælles skønlitterære og danskfaglige tekster. Fælles tekster læses grundigt, således at også elevernes ordforråd fortsat udvikles med god ordforståelse samt sikker og automatiseret ordafkodning. Bearbejdningen af de fælles tekster foregår med vægt på fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskellige genrer. Eleverne skal læse forberedte, centrale tekstudsnit op i forbindelse hermed. I arbejdet med de faglige tekster øves især mundtlige og skriftlige bearbejdningsformer, der sætter eleverne i stand til at tilegne sig tekstens indhold. Fortsættes side 18! Norske og svenske tekster indgår i trykt form, via nettet og som filmundertekster, hvor det er relevant i forløb og aktuelle situationer. På baggrund heraf iagttages vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster Arbejde med skriftlig fremstilling, brug f.eks. gamle FSA er med tilhørende vejledninger. o Fokus på genrekendskab. Skrive længere tekststykker, brug f.eks. gamle FSA er med tilhørende vejledning. o Fokus på et bevidst sprogbrug, der passer til den stillede opgave. Der arbejdes integreret med delområderne (referat, beskrivelse osv.). Eleverne skriver længere tekststykker. Der gives mundtlig eller skriftlig feedback. o Ud over fokus på hvert delområdes særkende (se pkt. 2) lægges der særlig vægt på, at eleverne er reflekterende, dette kan gøres ved at arbejde med essays. Ved større skriftlige arbejder benytter eleverne mindmaps, der afleveres/ vises. Der gives mundtlig eller skriftlig feedback. o Fokus på struktur, form, dybde. Se ovenstående 4 punkter f.eks. kan der arbejdes med Skriv til avisen. Der arbejdes med egne og andre elevers tekster. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. 17
7., 8. og 9. klassetrin læse og skrive Efter 9. klassetrin skrive Fortsat fra side 17! Norske og svenske tekster indgår i trykt form, via nettet og som filmundertekster, hvor det er relevant i forløb og aktuelle situationer. På baggrund heraf iagttages skriftsproglige ligheder og forskelle med hensyn til betydning, ortografi og sproghistorie. I vekselvirkningen mellem læseog skrivearbejde benytter eleverne logbog, mindmap og notater til dels at fastholde deres refleksioner over det læste og til at forberede kommende skriveopgaver. forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster Der arbejdes med egne og andre elevers tekster. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. Der arbejdes med egne og andre elevers tekster. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. Der arbejdes med egne og andre elevers tekster. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. Der arbejdes med egne og andre elevers tekster. o Fokus på reglerne for dansk grammatik. Eleverne tilrettelægger i stigende grad selv skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. Det indebærer, at de udfordres i deres valg af genre i forhold til skriveformål. Fortsættes side 19! anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed Der arbejdes med emne- og projektlignende opgaver. o Fokus på designet, herunder på elevernes kritiske og æstetiske udvælgelse, der fremmer tekstens budskab. Der arbejdes med træning af håndskriften. o Fokus på læselighed og hastighed. Skrivearbejdet tilrettelægges ud fra vekslende formidlingsgenrer og med henblik på at skrive i et forståeligt, sikkert, klart og vari- skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Der arbejdes med træning i at skrive på computer, herunder opgaver, hvor der stilles specifikke krav til tekstlayout. o Fokus på hastighed, betjening af tastatur samt benyttelsen af forskellige 18
7., 8. og 9. klassetrin læse og skrive Efter 9. klassetrin skrive Fortsat fra side 18! I skriveforløbene, som foregår både fælles og individuelt og med skiftende vejledning, indgår responsfaser, redigering og korrekturlæsning. Skrivearbejdet tilrettelægges ud fra vekslende formidlingsgenrer og med henblik på at skrive i et forståeligt, sikkert, klart og varieret sprog. Ordbogen og stavekontrollen anvendes i skriveprocessen, og der arbejdes fortsat med sproglig viden og bevidsthed, retstavningsregler samt sprogrigtighed. Der undervises fortsat i personlig håndskrift og brug af forskellige manuelle, grafiske virkemidler, fx kalligrafi, vignet og grafisk plancheudformning. Eleverne skriver og tilrettelægger flere og flere tekster på computeren, der også anvendes til søgning af information. skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater Der arbejdes med træning i at skrive på computer, herunder opgaver, hvor der stilles specifikke krav til tekstlayout. o Fokus på hastighed, betjening af tastatur samt benyttelsen af forskellige tekstbehandlingsfunktioner, der fremmer læsbarheden. Der arbejdes med længere elevproducerede tekststykker, hvor eleverne giver feedback på den samlede tekst både mht. indhold og form. o Fokus på om den givne respons er konstruktiv (anerkendende og fremadrettet) og giver anledning til refleksion ved modtageren. o Fokus på om responsen modtages åbent samt medfører refleksion og ny erkendelse hos eleven. Der sættes fokus på refleksionerne ved bearbejdelsen af f.eks. logbog, notater og hurtigskrivning. 19
7., 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Eleverne undersøger i stigende grad på eget initiativ sammenhængen mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation i forskellige mundtlige og skriftlige genrer. bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion Med udgangspunkt i udvalgte tekster arbejdes der videre med brugen af forskellige sprogkoder, bl.a. i rollespil (f. eks. forskellige roller i en retssal), små øvelser i argumentation og poetisk invitation af kæresten i biografen. Der gives feedback i daglig samvær med fokus på brugen af sprogkoder i relevante sammenhænge, samt på begrundelsen for valg af sprogkode. De faglige termer benyttes både i tekstarbejdet, i den mundtlige fremstilling og i oplæg til deres egne produktioner af tekster og andre udtryksformer. gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation Tekstanalyse og fortolkning. Ud fra tekster og små skuespil laver eleverne med- og moddigtning. Lad eleverne finde fejl, stilbrud. Fokus på kontekst. Kravene til et klart og forståeligt skriftsprog øges, og der arbejdes med at opnå sikkerhed i stavning og tegnsætning samt med udvikling af variation i udformningen af forskellige teksttyper. forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster Der arbejdes procesorienteret med skriftlige tekster. Fokus på sproglig korrekthed, f.eks. stavning, tegnsætning, variation i sproget samt på at eleverne udvikler deres sprog på baggrund af den givne feedback. Litterære grundbegreber, som eleverne har tilegnet sig i de første forløb, anvendes med stigende sikkerhed i deres individuelle og Fortsættes side 21! gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem Der arbejdes med tekster som hhv. er fattige og rige på sproglige billeder. Brug f.eks. tekster fra hhv. romantikken og 90er-litteraturen f.eks. Agerhønen (Martin A. Hansen) og Fasaner (Helle Helle) sat overfor hinanden. Fokus på at finde forskelle og ligheder i sproget. Ved meddigtningsopgaver fokuseres der på sprogtonen. og fælles tekstarbejde. Det forløber fra valg af tekster og andre udtryksformer over analyse- og kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, Der arbejdes med skriftlige træningsopgaver og diverse tests hentet fra forskellige skriftlige systemer (f.eks. Ny skriftlig for 9 lærerens bog). Der arbejdes med tekster fra forskellige perioder, der rubriceres og begrundes. o Fokus på kendskab til tidstypiske træk. 20
7., 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 20! fælles tekstarbejde. Det forløber fra valg af tekster og andre udtryksformer over analyse- og tolkningsarbejde til efterfølgende fremlæggelse for andre med perspektivering og udveksling af tanker. kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i Der arbejdes med skriftlige træningsopgaver og diverse tests hentet fra forskellige skriftlige systemer (f.eks. Ny skriftlig for 9 lærerens bog). Der arbejdes med tekster fra forskellige perioder, der rubriceres og begrundes. Fokus på kendskab til tidstypiske træk. I det treårige forløb arbejdes der varieret med hele fagets bredde. Således skal eleverne møde mange genrer af både ældre og nyere oprindelse i faglige og tværfaglige sammenhænge. Elevernes produktioner varieres og kan ud over de gængse skriftlige genrer omfatte synopsis, manuskript, drejebog og produktionsplan. Desuden arbejdes i produktive sammenhænge med dramaturgi, kendskab til virkemidler og forskellige genrers stiltræk. kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse Der arbejdes med medier f.eks. tekster, hørespil og radioudsendelser fra forskellige tidsaldre og samfundsgrupper. Fokus på tidstypiske træk og forskellige gruppers sprog. Der arbejdes med samtale og dialog om tekster og udsagn. Fokus på perspektivering. Der arbejdes med samtale og dialog. Fokus på at eleverne bruger den analytiske forståelse til at underbygge den umiddelbare oplevelse (f.eks. jeg kan godt lide den film, fordi.. ). Fortsættes side 22! Elevernes erfaringer med selv at redigere, fx i interview, video og lyd, har stor betydning for deres forståelse af mediernes muligheder og begrænsninger. Samtidig kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og Der arbejdes med forskellige medier. o Fokus på kendskab til genrekarakteristika. 21
7., 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 21! Elevernes erfaringer med selv at redigere, fx i interview, video og lyd har stor betydning for deres forståelse af mediernes muligheder og begrænsninger. Samtidig fremmer det deres forståelse af, at video, tv og film altid er redigeret virkelighed. I arbejdet med søgning og anvendelse af søgningsresultater fokuseres der i stigende grad på kildeangivelse og kildekritik. kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen samt i dramatisk form Der arbejdes med forskellige medier. Fokus på kendskab til genrekarakteristika. Der arbejdes med forskellige medier, hvor eleverne selvstændigt og i samarbejde med kammeraterne analyserer og fortolker. Fokus på de enkelte komponenter. Ud fra skolens medieplan arbejdes der med film, hvor elever udtrykker sig i dramatisk form. Der fokuseres på kendskab til filmiske virkemidler. søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig I samarbejde med pædagogisk servicecenter arbejdes med kildekritiske søgekurser. Der fokuseres på hensigtsmæssig søgning og kildekritik. 22