Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever
Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige årsager bliver væk fra undervisningen (drop-out). Den konkrete opgave for arbejdsgruppen har været at: 1) gennemføre en kortlægning af drop-outproblemets størrelse, 2) foretage en systematiseret kategorisering af eleverne (ud fra adfærd og årsager), 3) udarbejde løsningsmuligheder på de konkrete børn herunder indsatsens karakter/art, ansvarsperson, partnerskaber/netværk, osv. En drop-out-elev blev af arbejdsgruppen defineret som en elev, der enten: Har eller har haft markant ulovlig forsømmelse jf. fraværsstatistik, Modtager eller har modtaget nødundervisning af ikke banale årsager (eks. et brækket ben eller anden fysisk syg-dom) eller Har været bortvist fra skolen og som skolen nærer alvorlig bekymring for. I dette hæfte præsenteres: 1. De forskellige drop-out-kategorier og karakteristika for disse, 2. En vejledning, der præciserer hvordan skolerne bør reagere, hvis der er mistanke om, at en elev er ved at udvikle drop-out-tendenser, eller hvis problemet er opstået. Derudover er der i hæftet en beskrivelse af 38 i Lov om social service. Hæftet er udarbejdet som et tillæg (tænkes senere som en del af hæftet) til det eksisterende hæfte med titlen "Truede børn og unge i Aalborg Kommune", der blev udsendt til skoler og DUS er i en revideret udgave i januar 2003. I "Truede børn og unge i Aalborg Kommune" er der oplysninger om underretningspligt, hvordan man som lærer eller pædagog skal forholde sig og reagere, hvis en elev vækker bekymring. Disse oplysninger er også relevante i forhold til drop-out-elever. Derfor denne sammenhæng.
Drop-out-kategorier og karakteristika I kortlægningen, der blev gennemført i juni 2006, indberettede skolerne i alt 102 drop-out-elever. Hovedparten af de indberettede findes på byskolerne. 13 skoler har ikke indberettet drop-out-elever. Der er 48 piger og 54 drenge. De fleste drop-out-elever går i 7.-9. klasse. Kortlægningen og efterfølgende analyse har synliggjort, at der typisk kan tales om fire kategorier, når det handler om drop-out-elever. Enkelte (ca. 5 %) kan ikke indplaceres, enten fordi eleverne ikke er tilstrækkeligt beskrevet eller er fejlindberettet. Flere elever kan indpasses under flere kategorier. De fire kategorier er: 1) Elever i dårlig personlig trivsel i skolemæssig sammenhæng På undersøgelsestidspunktet kunne ca. 15 % af drop-out-eleverne indpasses under denne kategori. Disse elever er karakteriseret ved at have en eller flere af følgende problemstillinger: faglige problemer i skolen, har svært ved at etablere sociale kontakter med andre jævnaldrende, udsat for mobning, mangler udfordringer i skolen. De fleste har mange skoleskift. I forhold til flere af disse elever har det været vanskeligt at etablere skole/hjem-kontakt og samarbejde. 2) Elever der venter på psykiatrisk udredning og/eller behandling På undersøgelsestidspunktet kunne ca. 15 % af de indberettede drop-out-elever indpasses under denne kategori. Disse elever er karakteriseret ved at have problemer med at etablere sociale kontakter med jævnaldrende, de har lavt selvværd og selvtillid, de er ofte ensomme og har typisk faglige problemer. De er ofte præget af psykosomatiske og egentlige sygdomme. Denne gruppe formår ofte ikke at honorere de krav der stilles for at de kan møde på en skole både når der tales om almindelig undervisning, eller særligt tilrettelagt skema. 3) Elever hvor der er massive problemer i hjemmet På undersøgelsestidspunktet kunne ca. 40 % af drop-out-eleverne indpasses under denne kategori. Eleverne er i forvejen kendt af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. De kommer fra hjem med en række sociale belastninger. Der kan være tale om mangler i omsorgskompetencen, psykiske belastninger og misbrug som hæmmer omsorgsudøvelsen. Der kan være tale om reaktioner som følge af samlivsophævelse. Børnene lever med et højt konfliktniveau, og nogle overværer vold i hjemmet. Disse elever har problemer med at etablere gode kontakter i skolen, udviser afmagt i form af ensomhed, eller udadreagerende adfærd med hyppige raserianfald og fjendtlighed. Eleverne har ofte faglige problemer, og en del har begyndende eller daglige misbrugsproblemer. Nogle er indblandet i kriminalitet og nogle har fået betingede domme. 4) Elever med særlige tosprogs-/integrationsproblematikker På undersøgelsestidspunktet kunne ca. 25 % af drop-out-eleverne indpasses under denne kategori Denne gruppe har ikke som udgangspunkt svært ved at etablere kontakt med jævnaldrende, men har nogle omstændigheder med sig i livet, der gør at de ikke formår at leve op til de krav, der stilles i skolen og på længere sigt i samfundet. Derfor kan det være svært for dem at etablere kontakter i skoleregi. Eleverne har typisk faglige problemer og de mangler omsorg fra familien. Den manglende omsorg fra familien er ofte grundet i integrations- og kulturproblematikker, og i familierne er der ofte krigstraumer. Nogle af børnene er enten medtraumatiserede eller selv traumatiserede. En del har sorgreaktioner og enkelte har begyndende kriminel adfærd.
Hvordan forholder jeg mig, hvis Generelt forebyggende Den enkelte skole kan forebygge problemerne med drop-out, bl.a. ved opfølgning på resultater af undervisningsmiljøundersøgelser og mobbeundersøgelser, etabler et godt forældresamarbejde; hvor der i fællesskab løses konflikter, arbejde med klassens sociale liv, lav procedurer og netværk på skolen således, at det sikres, at elever med behov for støtte bliver et fælles anliggende, undervisningsdifferentiering, Klassekonferencer Drøftelse af eleven på trivselsgruppemøde osv. Hosstående illustration viser, hvordan du som lærer eller pædagog bør reagere, hvis du er bekymret for en elev, som måske har tendenser til drop-out. De bærende principper Vejledningen er opbygget efter følgende principper vedtaget af arbejdsgruppen Skolen har hovedansvaret for håndtering af skolens drop-out-elever problemerne løses bedst af de lærere og pædagoger som er i daglig kontakt med elever og forældre. Invitér altid elever og forældre, når der holdes møde om eleven. Kompetencecenterkoordinatoren kan med fordel være ansvarsperson i forhold til løsningen af opgaven. PPR, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU har en central understøttende rolle bl.a. i forhold til konsultativ bistand og foranstaltning af tilbud. Der skal på hver skole være en PPR-repræsentant, som opholder sig et givet tidspunkt og i et givent tidsrum på skolen, og som kan anvendes konsultativt af skolens medarbejdere. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens repræsentant i Trivselsgruppen har en central rolle bl.a. i forhold til konsultativ bistand til skolens lærere og pædagoger. Skolens lærere og pædagoger har kendskab til kontaktpersonen. Hvis der allerede er en socialrådgiver tilknyttet eleven, skal denne inddrages. Skolen har nær kontakt til enten distriktets familiegruppeleder og/eller souschef i familiegrupperne. Der kan med fordel laves lokal instruks, der beskriver, hvornår og hvordan Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skal inddrages. Hvis ikke forældrene ønsker at indgå i et samarbejde om løsning af elevens problemer fortsættes som beskrevet. Særligt i forhold til elever i kategorien Elever i dårlig personlig trivsel i skolemæssig sammenhæng kan UU være til hjælp. Alle elever har fra 6. klasse en personlig UU-vejleder, som følger eleven til det 25. år. UU-vejlederen kan være behjælpelig med: Praktikforløb efter folkeskolelovens 9.5 Alternativ opfyldelse af undervisningspligten efter folkeskolelovens 33 Kortere ophold på produktionsskole efter dispensation Uddannelsespraktik på en ungdomsuddannelse Efterskoleophold Etc.
Elever med dårlig personlig trivsel i skolemæssig sammenhæng Hvis der alene er tale om skolemæssige problemer: Diskutér eleven på et PPR-skoleteammøde og aftal fremtidige handlinger. Evt. drøftelse i Trivselsgruppen Lav indstilling til PPR Husk altid at inddrage forældrene i relevant omfang Hvis eleven har massive problemer i hjemmet: Se Elever med massive problemer i hjemmet Centrale personer der har medansvar for løsning af opgaven: PPR-psykologer, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens socialrådgivere, UU Elever med massive problemer i hjemmet Arranger et indledende møde med rådgiveren i Familiegruppen, en repræsentant fra kompetencecentret, PPR-medarbejderen og forældrene. På mødet skal der aftales spilleregler og initiativer for den kommende tid. Hvis eleven ikke allerede er blevet en sag i Familie og Beskæftigelsesforvaltningen diskuter evt. eleven på et trivselsgruppemøde. Lav i samarbejde med skolelederen underretning til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og aftal sammen med de relevante personer, hvordan der skal handles, mens der ventes på resultat af 50 undersøgelsen. Orientér PPR om underretningen. Husk altid at inddrage forældrene i relevant omfang Centrale personer der har medansvar for løsning af opgaven: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens socialrådgivere For alle 4 kategorier gælder, at der indledningsvist foretages følgende handlinger: Kontakt forældrene og eleven og aftal møde med henblik på orientering om problemet. Lav gensidige aftaler om, hvordan der handles i den kommende tid. Hold jævnligt kontakten med forældrene ved lige. Diskutér og drøft med dit team, hvilke initiativer I i fællesskab kan igangsætte for at afhjælpe elevens problemer. Orienter forældrene og eleven om teamets drøftelse. Den enkelte lærer eller teamet omkring eleven kontakter skolelederen og kompetencecentret m.h.p. orientering om elevens problemer, at få råd og vejledning til afhjælpning af problemet og at aftale hvordan der handles i den kommende tid. Invitér forældrene og eleven til mødet. Kontakt den lokale PPR-medarbejder med henblik på en samtale/drøftelse om eleven; herunder redskaber, råd og vejledning til afhjælpning af problemet. Elever der venter på psykiatrisk behandling Kontakt PPR og udarbejd i samarbejde med dem en handleplan og evt. foranstaltning for eleven i den periode eleven venter på den psykiatriske undersøgelse/behandling. Husk altid at inddrage forældrene i relevant omfang Elever med særlige tosprogs-/ integrationsproblematikker Hvis der alene er tale om skolemæssige problemer: Diskutér eleven på et PPR-skoleteammøde og aftal fremtidige handlinger. Evt. drøftelse i Trivselsgruppen Kontakt PPR - konsulenterne for tosprogede hos PPR - og udarbejd i samarbejde med dem en handleplan og evt. foranstaltning for eleven. Husk altid at inddrage forældrene i relevant omfang Hvis eleven har massive problemer i hjemmet Se Elever med massive problemer i hjemmet Centrale personer der har medansvar for løsning af opgaven: PPR-psykologer Centrale personer der har medansvar for løsning af opgaven: Konsulenterne for tosprogede hos PPR, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens socialrådgivere
Undersøgelser jf. 50 i Lov om Social Service Når det antages, at en elev har behov for særlig støtte, er Familiegrupperne som kommunal myndighed forpligtet til at foretage en faglig og dokumenteret afdækning af elevens forhold. En undersøgelse påbegyndes oftest som følge af en underretning fra skole, pasningstilbud, familie og naboer, efter henvendelse fra familien selv, eller på baggrund af familierådgiverens socialfaglige vurdering. Hensigten med en undersøgelse er at skaffe et grundlag for at vurdere, om eleven og familien har behov for en social indsats, der kan afhjælpe problemerne og bidrage til at skabe sammenhæng og kontinuitet i elevens liv. 50 undersøgelsen er fundamentet for den sociale indsats. Når der er sendt en underretning til Familieog Beskæftigelsesforvaltningen, har skolen mulighed for at støtte og hjælpe eleven i dagligdagen medens undersøgelsen foregår. Med anbringelsesreformen, der trådte i kraft januar 2006, stilles der nye krav til undersøgelsens kvalitet og udformning. Der er derfor afsat maksimalt 4 måneder til at gennemføre undersøgelsen. Undersøgelsen skal ikke alene fokusere på problemer, men samtidig afdække ressourcer hos eleven og familien i såvel det private som det offentlige netværk, der omgiver eleven. Med lovændringen skal der fokuseres på hvilke foranstaltninger, institutioner og personer, der kan bidrage til at overvinde problemerne og hvilke mål der skal sættes, hvis undersøgelsen viser, at der er behov for en indsats i forhold til Servicelovens bestemmelser. Undersøgelsens indhold en systematisk metode I undersøgelsen indgår en belysning af: Hvem består familien af? Hvad er problemet? Beskrivelse af familien Hidtidige indsatser/hjælpeforanstaltninger Forslag til, hvilke foranstaltninger der forventes at kunne løse problemet Familierådgiverens vurdering Hvis foranstaltninger iværksættes efter Servicelovens bestemmelser, hvad er så formålet med foranstaltningen? Forventet varighed Forældrenes og elevens stillingtagen til foranstaltningen Familiens/omgivelsernes bidrag til løsning af problemer Familierådgiverens indsats i forhold til familien. Viser undersøgelsen, at eleven og familien skal have tilbudt særlig støtte, skal der udarbejdes en konkret handleplan, som inkluderer de ressourcer, der findes i elevens nære omgivelser til at afhjælpe problemerne. Ovenstående redegørelse for 50 undersøgelser er medtaget som en relevant udgang på håndteringen af drop-out-problematikken, men vedrører også andre problematikker i forhold til truede børn og unge. Derfor indsættes teksten i forbindelse med et genoptryk af hæftet på en mere central plads.