Skuldersår Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen
Agenda Pæne Skuldre Ny handlingsplan v. Marianne Kaiser, Projektleder, Veterinær Forskning og Udvikling Hyppige fodringer v. Gunner Sørensen, Projektchef, Ernæring og Reproduktion Gulve i farestier v. Lisbeth Brogaard Petersen, Seniorprojektleder, Stalde og Produktionssystemer
Pæne Skuldre
Formål At reducere skuldersår i besætninger, der i forvejen har gjort en indsats mod skuldersår
Team Pæne Skuldre Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Produktionssystemer Gunner Sørensen Ernæring og Reproduktion Heine Kristensen Genetisk Forskning og Udvikling Niels Peter Baadsgaard Veterinær Forskning og Udvikling Hanne Nissen Stalde og Produktionssystemer Marianne Kaiser Veterinær Forskning og Udvikling
Andre involverede Dyrlæger Produktionsrådgivere
Pæne Skuldre
Handlingsplan
Opfølgning Tre ekstra besøg Telefonisk kontakt Kontakt til rådgivere efter behov
To gennemgående problemer Stort vægttab i farestalden Manglende huldstyring.. men mange andre problemstillinger
Huld
Er denne so for tynd? Mange vurderer deres søer forkert
Mærk på soen
Hvorfor er huldstyring så vigtig? Søer der svinger i huld har større samlet foderforbrug Tynde søer har dårlig reproduktion Fede søer Længere faringer Farefeber Mange dødfødte Stort vægttab på grund af lav foderoptagelse Og skuldersår selvfølgelig!
Eksempler Huldstyring i drægtighedsstalden Øget væskemængde i vådfoder Nye foderkurver Kontrol af foderstationer Foderspild, vægtfylde, vand Gruppering efter huld Supplerende fodring med fodervogn
Vægttab i diegivningen
Flengegaard
Handlingsplan vedr. fodring i farestalden Ny foderkurve i farestalden Ny procedure for vask af vådfodertank Restløs fodring
Tilstoppet foderrør!
Generel produktionsfremgang Fra 8 FEso til 11 FEso pr. dag Flere levendefødte Færre dødfødte Færre døde indtil fravænning Husk at handlingsplanen indeholdte flere tiltag der ikke vedrører fodring!
Forekomst i % 0 5 10 15 Færre alvorlige skuldersår 5 10 15 20 25 Uger
Ingen roser uden torne Stadig et stor vægttab i farestalden Skuldersår stiger i travle perioder
Eksempler på andre løsningsforslag Mange daglige udfodringer Tilsæt fedt i foderet Finere formaling Kontrollere volumendoseringen Håndtering af mavesårsproblemer Dårlig foderudnyttelse!
Andre hyppige indsatsområder
Kend dine risikosøer Registrering af risikosøer Hvor alvorligt Skal soen ud efter faring Udsætning af risikosøer direkte fra farestalden Hurtig fravænning af risikosøer
Flere eksempler Underlag Forebyggelse af benlidelser Klimafejl og dårlig hygiejne i stierne Rutiner for brug af måtter
Hvad har projektet lært os - ind til videre? Det er et langt og sejt træk ingen lette løsninger En indsats nytter Prioritering af vores indsats Meget tyder på, at der skal øget fokus på fodring i farestalden En indsats mod skuldersår kan give en generelt produktionsfremgang
Ny handlingsplan Arbejdsgruppe under Justitsministeriet
Et nationalt mål Søer med svære skuldersår må ikke være en aktiv del af produktionen Skal være i sygesti Fjerne de 25 % værste over tre år Opnås ved indgriben i de 10 % værste besætninger I alt 200 besætninger om året
Metoder til reduktion af skuldersår Grænseværdi for antal skuldersår X % lette skuldersår må ikke overskrides i produktionen Mere end 2% svære skuldersår hos afgangssøer Ansvaret ligger hos besætningsejer og rådgivere
Grænseværdi overskrides Indberetning til Fødevarestyrelsen Foretages af dyrlægen
Konsekvens af gult kort Øget risiko for 5 % kontrol Obligatorisk handlingsplan Gælder i ni måneder Nulstilling af gult kort muligt efter ansøgning Ingen bedring efter ni måneder? Kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen hver tredje måned
Objektiv skala til vurdering af skuldersår Projekt om skuldersårs udvikling DSP tester en objektiv metode
Landsretsdomme 6. juni 2008 Utilstrækkelig bevisførelse Skala er ikke egnet til anvendelse i disse straffesager Konsekvens Skal tages på fast gerning
Opdateret skuldersårsmanual www.dansksvineproduktion.dk
Hyppige fodringer af diegivende søer Gunner Sørensen
Baggrund Forebyggelse af skuldersår Hvis soen skal rejse sig flere gange, vil det gavne trykbelastningen af skulderkammen? Soen vil æde og drikke mere? Risiko for pattegrisene? Fodringssystem - præcision? To-faset afprøvning
Indledende fase En besætning med hjemmeblandet tørfoder. Styring til fyldeanlæg, udløsning af foder og tænk/sluk for lys fungerer. Foderkasserne skal strammes op, så de lukker helt. Op til 5 daglige fodringer omkring faring, derefter 8 daglige fodringer (min. 0,5 FEso pr. fodring). +/- 10 pct. i udfodringspræcision med tørfoder og 8 gange daglig fodring.
Afprøvning 2 grupper i 3 besætninger med hjemmeblandet tørfoder. Kontrol 3 gange daglig fodring (Kl. 7:15 12:00 15:30). Forsøg Fodres fem gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 11:30 15:30 20:00) fra indsættelse i farestalden og frem til fredag efter faring. Denne fredag sættes en ekstra fodring på kl. 8:45. Den efterfølgende mandag sættes der en fodring på kl.13:30 og om onsdagen kommer der yderligere en fodring på kl. 22:00. Mængden af foder pr. fodring ændres ikke i perioden, hvor der indsættes ekstra fodringer. Derefter fodres otte gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 8:45 11:30 13:30 15:30 20:00 22:00). I forbindelse med fodringen tændes lyset og det skal være tændt i 30 minutter efter fodringen.
Erfaringer Fodringsstrategien fungerer kan være svineri i de varme perioder Ikke flere ihjellagte grise Alle søerne har ædt inden næste fodring Det er svært at fodre søerne i stå, når de fodres mange gange dagligt Der bør være en maksimal daglig fodermængde for de ældre søer på ca. 13 FEso Det ser ud til, at foderstyrken er højere, soens vægttab mindre og færre skuldersår.
Øvrige erfaringer 4-5 gange daglig fodring fungerer også. Anbefales ved manuel udløsning af foderet Foderkasserne skal kunne lukke tæt anbefaler nye foderkasser Vådfoder Skiolds anlæg kan fodre 4 gange dagligt, men vi har ingen målinger af præcisionen I skuldersårsbesætningerne har vi gode erfaringer med flere daglige fodringer.
Skuldersår - Gulvudformning i farestier Lisbeth Brogaard Petersen
Der er brug for et bedre gulvkoncept Ingen skulderskader Ingen klov-/knæskader God hygiejne på fast gulv under so og grise Høj nytteværdi af redebygningsmateriale og rode- /beskæftigelsesmateriale Minimal gylleoverflade God holdbarhed
Anbefaling lige nu ikke kun i forhold til skuldersår Fast gulv under so Fast gulv under grise Delvist spaltegulv giver ofte svineri modsat hulen Opstøbning stjæler grisenes die-plads Dræn i stisiden giver ulemper med gødningshåndtering under dræn Fuldspaltegulv = god hygiejne, men der mangler fast gulv grise og so redebygnings- og rode-/beskæftigelsesmateriale
Kassestien kan videreudvikles.. so grise Langsigtet mål: Koncept-baseret gulvprofil tilpasset resten af farestien
Ønskede egenskaber ved gulv under so Jævnt uden niveauforskelle Skridsikkert Termo-neutralt Holdbart Hygiejnisk Trykaflastende hvad er tilstrækkeligt? Har det forebyggene effekt på sunde søer Stødabsorberende hvilken betydning har det? Vrid/friktion hvilken betydning har det?
Jo mere fast gulv, des færre skader skridsikkerhed ujævnhed - niveauforskelle Skuldersår 4 pct. 8 pct. 13 pct. 16 pct. Beton, Ikadan STH-støbejern Tenderfoot Tri-bar U-no-slip Kilde: Meddelelse 242, 1992
Sårets størrelse (cm 2 ) Måtter har god effekt ved søer med sår kontrolgruppe: fuldspaltegulv Højre side 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Dag 1 Dag 14 Dag 21 Fik måtte Fik ikke måtte Kilde: Meddelelse 783, 2007
Aktuelle aktiviteter
Underlag og termisk nærmiljø 1. Afprøvning af gulvkøling 2. Produkttest gummimåtter Stødabsorberende 3. Test af nye typer bløde underlag Stødabsorberende Trykaflastende 4. Udvikling af bløde underlag i regi af DSP 5. Test af nye hårde, skridsikre overflader 6. Afprøvning af underlagets betydning som forebyggelse overfor skuldersår 7. Generelt gulv i kassestien
1. Gulvkøling 60-70 W pr. faresti (hollandsk forsøg: 58 W) Teknisk udfordrende (driftsstop) Udviklingsprojekt mht. dimensionering og teknisk løsning Driftsleder er positiv (søerne æder mere, søerne går ikke i stå, færre ihjellagte) Forsigtigt gæt i præfabrikerede elementer: merpris = 1000 kr./faresti
Varmeproduktion, VPE Målt effekt ved gulvkøling Varmeproduktion so 200 m 3 /time 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Køling, 60-70 Watt 0,2 0,1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Mælkeydelse, kg/dag
2. Produkttest Gummimåtter Dan Egtved Agro Teknik* (Kraiburg, Atlas) AAG* (staldmåtte) ErgoFloor* (GSM-måtte) P.Lindberg (so-måtte m. huller) * = importører. Måtterne forhandles en række forskellige steder
Generelt resultater af produkttest Kasseret pga. dårlig holdbarhed: måtte med huller (P.Lindberg) GSM (ErgoFloor) Jo hårdere måtter, des bedre holdbarhed God hygiejne i stier med fuldspaltegulv Dårlig hygiejne i stier med delvist spaltegulv Måtter skal fastgøres præcist for ikke at rykke sig Korrekt vask betinger, at måtter løftes/fjernes Brug for relevante objektive specifikationer for egenskaber (fjederkonstant, Shore A, MPa..)
3. Test af bløde underlag - Gråkjær Madras m. trykluft
Test af bløde underlag - Erri-comfort F-måtte
Andre bløde underlag - NSK
4. Udvikling - DSP Trykaflastende + fjerne varme fra soen
5. Test af nye, hårde, skridsikre underlag - Compact
6. Underlagets betydning i farestien - forebyggelse overfor skuldersår Delvist spaltegulv (Tørfodring) Ens sektioner Skuldersår Registreringer, primært: Skuldersår Hygiejne Foderoptagelse Grupper 1. Eksisterende gulv 2. Reparation af gulv (CF2-beton eller lign.) 3. Tynd, skridsikker måtte 4. Måtte fra Kraiburg, Atlas eller AAG 5. Blød måtte (Erri-Comfort? Gråkjærmadras?)
7. Generelt Hygiejne - Drænet gulv, hvor grisene gøder
7. Kombinationsgulve
Kassestier - øvrige aktiviteter
Kompendium anbefaling vedr. farestier Samler anbefalinger vedr. mål/dimensioner og faglig viden ét sted Systematisk opbygning: Dimensioner på sti og boks Pattegrisenes nærmiljø Gulv Soens nærmiljø Fodertildeling Vigtige lovkrav i relation til farestalden Referencer
Pattegrisenes nærmiljø (A) = Anbefaling (L) = Lovkrav 1.Areal af fast gulv Alle grise skal kunne hvile samtidig på et fast gulv eller spaltegulv dækket med måtte eller halm (L) 14 grise fylder 1,51 kvm i delvist sideleje, i en alder af 4 uger. Når de er 5 uger fylder de 1,79 kvm. 1.Huleudformning En nedadbukket forkant reducerer luftskiftet under overdækningen. Derved øges overtemperaturen i hulen (A) Hulens åbningshøjde skal minimum være 30 cm for at grisene kan komme ind og ud af hulen umiddelbart før fravænning (A) Af hensyn til svineri er det en fordel, hvis hulen kan ændre størrelse i takt med grisenes størrelse/alder (A) Arealet af hulen skal være mindst 0,8 kvm (A) 1.Temperatur Pattegrise har brug for varme i lejeområdet de første en til to uger (A) Hvis varmen tilsættes i form af strålevarme skal der være 50 cm i mellem strålevarmeren og dyr/brændbart materiale (L). (Stærkstrømsbekendtgørelsen) 4. Rode- og beskæftigelsesmateriale Grisene skal have rode- og beskæftigelsesmateriale (L)
Pkt. Supplerende kommentarer 1. Alle grise skal kunne ligge samtidig på fast gulvog derfor skal dimensioneringen af det faste gulv baseres på en fremtidssikret forventning om fravænningsalder og antal grise i stien. Arealet af pattegrisene i forhold til alder og leje [4] Antal grise 1 gris 10 grise 14 grise Uger 1 2 3 4 5 4 5 4 5 Areal - bugleje, m 2 0,025 0,050 0,060 0,069 0,081 0,69 0,81 0,97 1,13 Areal - delvist sideleje, m 2 0,039 0,079 0,095 0,108 0,128 1,08 1,28 1,51 1,79 Areal - sideleje, m 2 0,061 0,123 0,148 0,170 0,200 1,70 2,00 2,38 2,8 2. Grise ligger i bugleje eller over hinanden, når der er et koldt nærmiljø. Formålet med overdækningen er at hæve temperaturen i pattegrisenes lejeområde i forhold til nærmiljøet i resten af stien. Målet er at opfylde pattegrisenes temperaturbehov, så de ligger i delvist sideleje i hele diegivningsperioden. I dag ligger flere søer med 14 grise. Hvis 14 pattegrise skal ligge i delvist sideleje under en overdækning, bliver det en meget stor overdækning (>1,5 m 2 ). Beregning af behovet for luftskifte lokalt i en pattegrisehule viser, at det er urealistisk, at alle fire uger gamle grise i kuldet skal kunne ligge under en overdækning ved den udformning som pattegrisehulen har i dag. Der er kun få målinger og undersøgelser relateret til pattegrisehuler. Der foreligger ikke undersøgelser, der viser konsekvens af, at ikke alle grise er overdækket i hele perioden. Huleformen og hulens placering har ikke ændret sig i mange år, hvorvidt den trekantede hule er den mest optimale i fremtiden, er der ingen der ved. Beregning viser, at ventilationsbehovet i en pattegrisehule stiger markant de sidste to uger før fravænning. Beregninger viser også, at det er urealistisk at opnå det nødvendige luftskifte hvis overdækningen skal dække alle grise ved den huleudformning som er mest anvendt i dag. På nuværende tidspunkt er der krav til hulens højde, og at låget skal have en nedadbukket forkant. Dette er af hensyn til at grisene skal kunne komme ind og ud af hulen samt hulens funktion, som er at give grisene et optimalt nærmiljø. En undersøgelse har vist, at der var en sammenhæng mellem hulens placering og skuldersårets placering. Hvis skuldersåret var på højre skulder, var hulen til venstre og omvendt. [5]. Dette kunne skyldes, at søerne lå mere på den ene side for at orientere sig mod hulen. En undersøgelse har vist, at søer vil lægge sig således, at de kan orientere sig mod pattegrisehulen i begyndelsen af diegivningsperioden [6]. 3. Kulde er en af de hyppigste årsager til, at pattegrise dør de første dage efter fødsel. Derfor skal der tilsættes varme til stien. Denne varme kan være i form af gulvvarme, strålevarme etc. Ingen undersøgelser viser, at grise med gulvvarme har et bedre nærmiljø end dem uden, men der er vigtigt praktiske forskelle, som taler for at vælge gulvvarme. Anbefalet temperaturstrategi [Infosvin] Dag 0-4 4-14 14-frav. Temperatur gulv, C 34-37 32-34 30 4. Der er lovkrav om, at grise skal have rode- og beskæftigelsesmateriale uanset hvornår stalden er taget i brug.
Die-bredde og die-længde Plads i bredden: > 127 cm Plads i længden: > 91 cm
Svineproducenten skal købe en bil ikke et rat og gearstang og en motor og 4 sæder
Spørgsmål??? Pæne skuldre Handlingsplan Hyppige fodringer Gulve i farestier