"Jeg ma i det mindste erkende, at i lighed med tusindvis andre, typiske unge joder i min generation, blev jeg opfostret til jodisk nationalist... jeg skulle at mit folk var ikke-joderne, der havde undertrykt os, overlegent. Vi skulle la.re at betragte ikke-joder som upalidelige fremmede som mennesker, der var mindre folsomme, mindre intelligente og mindre moralske end os selv. Vi skulle ogsa lwre, at lektien fra vor morke historie var, at vi ikke kunne stole pa nogen." Det er ingen ringere end Stephen Steinlight, en tidligere talsmand for den stwrke lobbyorganisation, Den amerikanske jodiske Komite, der her citeres. Uddraget fra bans udtalelser giver et indblik i en meget udbredt jodisk racistisk twnkemade, som alligevel kun meget fa kender til og endnu frre vover at kritisere. Dr. David Duke udgor en undtagelse. Ovenstaende udtalelser er blot et af de mange opsigtsvwkkende citater, der prsenteres i denne abenhjertige og modige undersogelse af verdens mest indflydelsesrige herrefolksideologi. Duke Onsker at vise, at der blandt joder hersker en stwrk messiansk og racistisk stromning som strwber efter overherredomme over hele verden, og ikke kun over Vestbredden og Gazastriben i Palwstina. Overstteren, Knud Bjeld Eriksens forord til den danske udgave paviser, at David Dukes beskrivelser af den jodiske racisme er gyldige ogsa for danske forhold og mere aktuelle i dag end nogensinde. Enhver, der er interesseret i politik eller samfundsforhold generelt, eller som ser pa den aktuelle udvikling med bekymring, vil i denne bog finde mange tankevwkkende oplysninger og fa svar pa mange af sine sporgsmal eller bekymringer. En swrlig bekymring, for mange europwere er fremtiden for dem og deres efterkommere i et stadigt mere multikulturelt Europa. David Duke paviser, hvordan joder har vwret forende i denne multikulturelle udvikling i USA. En udtalelse i 2010 fra lederen af det jodiske "Paideia" institut i Sverige, Barbara Lerner Spectre, er en klar indrommelse af, at det samme gwlder i Europa. Hun sagde bl.a. ligeud: "...Det er en gevaldig transformation for Europa at gennemga, det gar nu i multikulturel tilstand, og der vil komme vrede mod joder for vores ledende rolle." David Duke blev noget of en verdensberamthed i 1989 do han trods overvaldende modstand fra hele det amerikanske politiske etabhssement og samtlige massemedier fk en rnajoritet of v elgerne bag sig og blev indvalgt i Repr.Rsentanternes Hus ; Louisiana. Siden do har han vedholdende kmpet for, at ogsa hvide naturligvis skal have de samme rettigheder som minonteter. Han har yderligere skrevet "My Awakening A Path To Racial Understanding" og han har lavet et utal af radio- og wdeoforedrag samt holdt foredrag og undervist over hele verden, isxr siden han i 2005 modtog sin doktorgrad fra det starste universitet i Ukraine. Hon kan i dog isxr opleves pa de mange Youtube videoer, der ofte bortcensureres afyoutube efter jodisk pression, kun for at blive kopieret og dukke op igen senesevis af andre steder pd kanalen, og fra januar 2012 kan han hares i sit daglige radioshow pa den meget kendte alternative amerikanske radiokanal, www.rense.com. ISBN 978-87-92423-00-9 9 0 0 0 0 9 I 788792 111 423009
JØDISK RACISME
JØDISK RACISME AF DAVID DUKE Antisemitisme og jødisk chauvinisme kan kun bekæmpes samtidig. Israel Shahak, overlevende fra holocaust og israelsk fredsaktivist DAN PUBLISHING
ISBN: 978-87-92423-00-9 EAN: 9788792423009 David Duke 2004, 2007, 2012. All rights reserved. For den danske oversættelse Dan Publishing Originalens titel: Jewish Supremacism (USA 2007) Oversættelse: Advokat Knud Bjeld Eriksen Ansvarlig udgiver: Dan Publishing emailadresse: vedsberg@yahoo.com Første danske udgave, første trykning Omslagsillustration af David Dees. Ud fra foto af en tretten år gammel palæstinensisk dreng, der går mod en israelisk tank i udkanten af byen Gaza, søndag den 29. oktober 2000. Omkring én uge senere var han dræbt.
Jeg tilegner afdøde Dr. Israel Shahak dette værk. Han var en jødisk overlevende fra holocaust og israelsk statsborger, som udviste det moralske og intellektuelle mod, der kræves for at udfordre den jødiske racisme, som bringer både jøder og ikke-jøder i alvorlig fare. Værket tilegnes også mindet om de uskyldige amerikanere, der døde ved de forfærdelige angreb den 11. september, 2001. Disse angreb var en tragisk konsekvens af den amerikanske udenrigspolitik, der sætter Israels dagsorden over Amerikas sikkerhed og vitale interesser.
INDHOLDSFORTEGNELSE Om forfatteren... 9 Forord til den danske udgave... 11 Forfatterens forord... 17 1. Det jødiske spørgsmål... 46 2. Den jødiske racismes rødder... 66 3. Kristendom, islam og jødedom... 88 4. Jøder, kommunisme og borgerrettigheder. 106 5. Jødisk overherredømme i medierne... 125 6. Jødisk politisk overherredømme... 152 7. Antisemitismens rødder I... 169 8. Antisemitismens rødder II... 186 9. Israel: en jødisk, racistisk stat... 216 10. Israel II: Herrefolkspolitik gennem terror.. 233 11. Israel III: Forræderi mod USA... 250 12. En undersøgelse af holocaust... 282 13. Den jødisk ledede fremmedinvasion... 331 14. Jødisk evolutionær strategi... 342 Efterskrift... 364 Noter... 366 Stikordsregister... 393
OM FORFATTEREN David Duke er muligvis den mest kontroversielle politiker i hele den amerikanske historie, som har opnået at blive valgt til et offentligt embede. Trods enorm modstand fra hele det amerikanske politiske etablissement og trods det, at han havde enorme pengemidler imod sig samt direkte trusler mod sin hjemstat, Louisiana, opnåede han i 1989 at blive indvalgt til Repræsentanternes Hus i delstaten. Ved senere valg til guvernørposten og til senator for Louisiana opnåede han omkring 60 pct. af de hvide vælgeres stemmer. Dette var sensationelt, selv om han til sidst tabte mod overmagten, bl.a. med millioner anvendt til støtte for hans modstander, en kendt svindler. Reklamen for denne lød: Stem David Duke på svindleren. Det er vigtigt! Duke agiterer vedholdende for, at alle folkeslag skal have samme rettigheder og ret til selvbestemmelse. Han mener, at jødiske magtkliker stræber efter at underkue ikke alene Vestbredden og Gazastriben men hele verden. Hans besked er, at jødiske magtgalninge de Jødiske racister med deres nærmest ubegrænsede magt over regeringen, Kongressen og massemedierne i USA leder De forenede Stater og den øvrige verden mod en globalisering, som truer med at udslette den ægte mangfoldighed i verden og fjerne vor frihed. Duke er en særdeles skarp debattør og meget afholdt taler. Han har sågar været på tale som præsidentkandidat i 2012. Han har i mere end 45 år kæmpet for hvides rettigheder i et stadig mere multikulturelt helvede. Hans mange videoer på Youtube vil hurtigt overbevise enhver om hans veltalenhed, hans klare tankevirksomhed og sympatiske væsen. Ganske modsat mediernes dæmonisering af ham.
FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE af Knud Bjeld Eriksen Den kontroversielle forfatter og politiske aktivist, Dr. David Duke, skrev bogen, Jewish Supremacism: My Awakening to the Jewish Question i 2003. Det er hans anden, opdaterede og udvidede udgave af denne bog fra 2007, der her er oversat til dansk. Bogen findes hermed på 15 sprog. Duke har skrevet to bøger, denne og den foregående, My Awakening. De har begge en undertitel, der fortæller, at der er tale om Dukes egen personlige opvågnen til forståelse af de undertrykte sandheder om de to spørgsmål, han anser for at være de væsentligste i verden overhovedet. Racespørgsmålet og det jødiske spørgsmål. Jødisk Racisme er en udvidelse af et af kapitlerne i My Awakening, men er samtidig en populariseret fremstilling af den afhandling, der i 2005 skaffede ham en doktortitel i historie fra det største universitet i Ukraine, MAUP. Duke skriver en blanding af autobiografi og politisk analyse, som også en anden af mine yndlingsforfattere om det jødiske spørgsmål, den en gang verdensberømte Douglas Reed, gjorde brug af. David Duke må i dag anses for en af de allerbedste forfattere vedrørende disse spørgsmål. Både på grund af hans mangeårige studium af emnerne, der går helt tilbage til hans studenterdage i tresserne og på grund af hans klare, frygtløse behandling af dem. At han kun har skrevet de to bøger skal så sandelig suppleres med de hundredvis af radioudsendelser, internetudgivelser, artikler og foredrag, der siden er kommet til. Endelig, ikke mindst i disse multimedietider, har han i de senere år produceret de meget populære Youtube videoer, der ses af millioner verden over og han er fra dette års begyndelse (2012) vært på sit eget daglige radioprogram på en af Amerikas kendteste alternative radiokanaler, www.rense.com. Videoerne og det livlige radioprogram viser, tydeligere end det skrevne ord, hvilken sympatisk og veltalende politiker, han er. Indtrykket af ham her vil fuldstændig modsige mediernes monotone forsøg på at gøre ham til en ond racist, Ku Klux Klan-leder, jødehader, nazist, osv. osv. Han er stadig utrættelig i sin mission, der går ud på at sikre bevarelsen af den ægte mangfoldighed i verden, specielt den hvide race, hans egen, som han hævder er under angreb og udryddelsestruet. Han understreger, at dette arbejde samtidig tilgodeser alle jordens andre folkeslag, der alle har ret til at leve i egen kultur med egne politikere og egne medier og ikke under et ensrettet globalistisk pengediktatur med jødisk overherredømme. Han kæmper for frihed for alle, ikke kun hans eget folk, siger han igen og igen. I bogens 20 sider lange forord fortæller David Duke, at hans eneste formål med at skrive Jødisk racisme, er at finde sandheden. Og det må
12 JØDISK RACISME også læseren af bogen gøre holde sandhedssøgen helt fremme i sin bevidsthed, mens han læser bogen, siger Duke. Han gør opmærksom på, at hans kilder overvejende er jødiske. Dette faktum udgør bogens særlige og egentlige styrke, siger han selv. David Duke er ikke fremmed for at byde på eller selv acceptere udfordringer. Han var for en del år tilbage en lovende ung politiker i staten Louisiana. Han var ekstremt populær blandt hvide borgere i staten på grund af sin uforbeholdne understøttelse af den hvide kultur. Han er den amerikanske politiker, der i nyere tid alvorligst har truet og rystet den herskende jødiske penge-, medie- og politikerelite ved at han, trods sine klare standpunkter FOR den amerikanske hvide majoritetsbefolkning og MOD den jødiske herrefolksideologi og den jødiske skjulte magtudøvelse, rent faktisk opnåede valg og kom meget tæt på at blive guvernør og senator i sin hjemstat Louisiana. David Duke har måttet betale en høj pris for sin frygtløse og effektive kritik af de jødiske magtkliker. Han er bl.a. blevet fysisk overfaldet mange gange og har fået dødstrusler og bombetrusler. Senest har han været arresteret i EU og nu fået indrejseforbud i tre europæiske lande (Tjekkiet, Schweiz og Tyskland). Han har måttet afsone en fængselsdom for skatteunddragelse hvilket han i bogen beskriver som endnu en politisk forfølgelse, hvor hans virkelige forbrydelse var den, at være politisk ukorrekt og uforfærdet i sin kritik. Dette betyder, siger han, dødsdom for enhver politikers karriere i dag. Han fortæller, at han havde en jødisk grandonkel, som blev præst i Metodistkirken, samt at hans familie ikke havde fordomme om jøderne. Dukes kristne baggrund fremgår meget tydeligt i flere kapitler, som nok forekommer en religiøs amerikaner mere vedkommende end tilfældet er for en gennemsnitsdansker. Men vor 1000 år gamle kristne kultur må også her inddrages og forsvares som en del af vor selvforståelse. Om jøderne siger Duke, at naive kristne tror, at praktiserende jøder regner Det gamle Testamente for det helligste af deres religiøse skrifter, hvor det i realiteten er det mere ukendte Talmud, der udgør deres vigtigste rettesnor i livet. Ti paver og Reformationens fader, Martin Luther, var meget kritiske over for jødedommen. Det, der har overlevet i jødedommen, siger Duke, er jødisk had og magt. Han beskriver både zionismen, Israels adfærd og troen på at være et herrefolk, udvalgt af Gud til at herske, som en logisk forlængelse af jødedommen. I øvrigt fortæller han tydeligt, at det ikke er alle jøder, han kritiserer eller anklager. Det er de jødiske ekstremister, han kalder Jewish Supremacists hvilket på dansk er blevet til Jødiske racister. De er oftest sammenfaldende med dem, der benævnes zionister. Jeg bruger selv helst udtrykket magtjøder. Uheldigvis er det dem, der er toneangivende i de store jødiske organisationer, magtcentre og verdensmedier. Det er dem, David Duke behandler i bogen. Den tidligere jødiske højesteretsdommer i USA, Louis Brandeis, sagde en gang: Jøder er en særskilt nationalitet. Uanset, hvilket land, de tilhører, eller deres stand og trosvariant, er de nødvendigvis en del heraf. Jøder bekæmper assimilation for sig selv, men anbefaler den for andre,
FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE 13 siger Duke. I det 20. århundrede og det tidlige 21. århundrede har jøder stået i spidsen for bestræbelserne på at afkristne Amerika, og de har haft succes på grund af deres dominans over massemedierne. De har i USA været anførerne af kampen for borgerrettigheder og de var grundlæggerne og indtil for få år siden dem, der kontrollerede NAACP, de farvede folks interesseorganisation i USA. Deres kontrol over radio, fjernsyn, Hollywood samt de ledende aviser er ingen hemmelighed, og Duke giver navnene. De blade, der ikke fremmer den zionistiske globale og nationale politik, finder snart ud af, at deres annoncører forsvinder én efter én, siger Duke og giver eksempler. Den jødiske propagandaorganisation I USA, ADL, kontrollerer det, der kendes som den jødiske broderorden, B nai B rith s, reklameloge. Den er så magtfuld, at det ikke betaler sig for bladene at gå imod en magt, de ikke kan klare. Medierne er ifølge David Duke europæernes og amerikanernes farligste fjende. De har en altdominerende og fjendtlig rolle i alle moderne menneskers daglige liv. Han giver en meget grundig gennemgang af jødisk dominans indenfor samtlige medier. Det er både Hollywood og internationale filialer eller tilknyttede miljøer, såvel som samtlige andre underholdningsmedier og nyhedsmedier. I sagens natur er det USA s medier, der gennemgås, og det er også USA s medier, der på verdensplan er de mest dominerende. Men også i Danmark, i det øvrige Skandinavien og i hele Europa, er medierne under jødisk dominans, i ejerskab og/eller redaktion. Jeg har selv, gennem mine hjemmesider forsøgt at deltage i oplysningen om dette, men meget mere kan gøres. Der er for mig ingen tvivl om, at de danske medier er nogenlunde lige så jødisk domineret som de amerikanske. Lad blot følgende navne stå lidt på nethinden og tænk på, hvor ofte de, eller deres medier har leveret nyheder eller underholdning til dig. Og de udgør blot toppen af isbjerget. Det er kun de mediejøder og jødiske talsmænd, jeg lige umiddelbart kan komme i tanker om: Brødrene Melchior, Susanne Bier, Georg Metz, Arne Notkin, Dan Tschernia (TV2 Lorry), Adam Holm, Martin Krasnik, Klaus Rothstein, Bent Blüdnikow, Michael Meyerheim, Herbert Pundik, Samuel Rachlin, Hanne Foighel, Allan Silberbrandt, Peter Wivel (og flere i Wivel-familien), Mogens Rubinstein, Hans Morten Rubin, Kjeld Koplev, Mette Fugl, Anders Jerichow, Lisbeth Davidsen, Vibeke Sperling, Jacob Levinsen, Miriam Katz og Bubber (Niels Christian Meyer). Ejerskaberne er ofte svært gennemskuelige og ikke grundigt nok undersøgt med henblik på mere nøjagtigt at fastslå graden af den jødiske dominans. Men i vor internationaliserede verden er der formentlig ikke den store forskel på Danmark og USA, som Duke her nøje gennemgår. Den jødiske stat Israel bliver grundigt behandlet af Duke i bogen. De mest betydningsfulde hændelser i moderne tid vedrørende jødernes skæbne og deres stilling i verden er naturligvis holocaust og skabelsen af staten Israel som en direkte følge af denne. Begge emner behandles grundigt og igen frygtløst af David Duke, som ikke er typen, der taler i tåger eller kryber udenom kernespørgsmålene. Han påviser, i flere kapitler, at nyskabelsen, Israel, er både rent racistisk og en base for alverdens
14 JØDISK RACISME kriminalitet og internationale uro. Israel bryder, ganske ustraffet, internationale love, hvor andre lande straks udsættes for sanktioner, bombning og krig. Omkring den såkaldte holocaust mod Europas jøder, redegør Duke grundigt for de vigtigste påstande blandt såkaldte holocaust-revisionister, eller benægtere, som medierne ynder at kalde dem, hvor disse har givet udtryk for tvivl om bl.a. mange vidneudsagn, fremlagte dokumenter og fysiske umuligheder i den officielle historieskrivning og om det påståede omfang af forbrydelserne. Men Duke tager ikke selv stilling til den endelige sandhed og indtager den holdning, at der må være forskningsfrihed og ytringsfrihed også på dette område, hvis sandheden skal findes og at man ikke bør lave straffelove, der på sovjetisk vis påbyder en særlig historisk forståelse. Han påviser mediernes skævvridning ved at være fanatisk optagne af nazisterne og deres gerninger og ganske blinde for kommunisternes langt grusommere forbrydelser. Israel blev skabt som resultat af zionismen, men zionisme er ikke og har aldrig været udelukkende en bevægelse, der skulle samle jøderne i Palæstina. Den har, sammen med verdensrevolutionen kommunismen været det værktøj, der skulle bringe The Jew World Order til sejr. Styring af politikere og elite fra oven gennem korruption af politik og finansmagt og gennem mediemagt, der kan skabe revolutioner og pøbel demokrati, er den magt, zionismen udøver. Det er en usynlig, men altomfattende magt til at levere de nødvendige stemmer eller fjerne dem fra politikere i Vestens demokratier, alt efter, om politikerne gør som befalet af de stenrige medie- og pengebagmænd. Duke demonstrerer, hvordan zionistisk magt kontrollerer begge dele af den amerikanske Kongres. Afdøde senator J. William Fulbright (demokrat fra Arkansas), udtrykte, hvad han så som en almindelig snusfornuftig konstatering, da han sagde, at Senatet var under zionistisk kontrol. Han fandt snart ud af, at det betød politisk selvmord at kritisere USA s mellemøstpolitik. Fra kyst til kyst blev jødisk magtkoncentration organiseret og sat ind på at udskifte ham med konkurrenten, Dale Bumpers, som ville være lydig over for den zionistiske linje i udenrigspolitikken. Professorerne Mearsheimer og Walt skrev i 2006 den artikel The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy, der udkom som bog i august 2007. Det udviklede sig til det, som Wikipedia kalder Israel Lobby kontroversen. De blev af jødiske talsmænd skældt ud for at sige det samme som David Duke og sådan har det ofte været, at han var først. David Duke er i dag også en af de modigste og tydeligste kendte amerikanere, der advarer mod en jødisk fremprovokeret krig mod Iran, som han gjorde det før krigene mod Irak. Duke giver i bogen mange andre spændende eksempler på jødisk politisk magtudøvelse. Ifølge David Duke udstrækker zionistisk magt sig også til finansverdenen med dens kontrol af bankerne og dens historie med at udlåne penge til fattige kristne til ågerrenter. I forretningsverdenen bliver kristne direktører i israelsk-kontrollerede selskaber ofte sat op til fiasko, hævder han. Siden bogen blev skrevet (2007), hvor Duke kunne omtale jøderne
FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE 15 Milken, Boesky og Siegels børsrøveri som historiens største røveri er det kun blevet værre og værre og disse forbrydelser blegner imod de jødiske oligarkers tyveri af hovedparten af Ruslands resurser i begyndelsen af halvfemserne og nu: Finanskrisen, hvor noget tilsyneladende gik galt i magtjødernes planlagte endelige erobring af samtlige jordens resurser. Finanskrisen er det foreløbigt, i særklasse, største røveri i verdenshistorien. Wall Streets røverbaroner, ja hele verdens pengesystem, der i virkeligheden blot er et kæmpemæssigt bluffnummer til udplyndring af verdens resurser og til opnåelse af fuldkommen og altomfattende finansiel magt, har jøder anbragt såvel på topposterne som længere nede i pengemaskineriet. Dette undlader så godt som alle medier at fortælle. Mange trilliarder af dollar (foreløbig 23) skiftede, gennem finansfyrsternes forbryderiske adfærd, ejere fra skatteyderne til private lommer, alene i USA. Finansfyrsterne blev belønnet, ikke straffet og blev beriget med ganske ufattelige summer, fordi de kunne sælge idéen om at de var for store til at man kunne lade dem gå konkurs. Krisen begyndte i sommeren 2007, hvor David Duke skrev denne anden udgave af Jødisk Racisme. Den er derfor ikke kommenteret af ham i bogen, men det er den så sandelig blevet i nogle af hans mange senere videoer på Youtube, som den interesserede bør se for at opdatere sin forståelse af emnet efter at have læst bogen. David Duke siger endvidere, at jøder er fremtrædende i underverdenen. A/S Mord og den såkaldte russiske mafia i det moderne Rusland er jødiske. Og slavehandelen, både med sex og andre formål, styres af disse rovdyr. Zionister er ikke fremmede over for terrorisme. Duke påviser, at Israel er nummer ét terrorist i Mellemøsten. Menachem Begin, med Irgunbanden og Ariel Sharon, med hans nådesløse slagtning af titusinder af palæstinensere, udgør eksempler på, hvordan zionisterne træder frihed under fode. Jødisk terrorisme og forræderi behandles indgående. Israel-spionen Jonathan Pollard, der stjal så godt som alle USA s tophemmeligheder til Sovjet, der derefter solgte dem videre til Kina, bliver konstant søgt frigivet af Israel. Massemedierne har lige siden 1967 nægtet at kræve en tilbundsgående undersøgelse af Israels bevidste angreb på det amerikanske flådefartøj, USS Liberty og USA s regering har også i lige så mange år nægtet at gøre Israel ansvarlig for dette morderiske angreb på en allieret. Duke stiller 14 spørgsmål under overskriften Er Amerikas støtte til Israel virkelig dét værd? Emnerne omfatter ofrene for 9-11, hvor Israel havde forudviden om angrebet, og måske ligefrem gav en hånd med. Også spørgsmålet om de trilliarder af dollar i amerikansk hjælp, som Israel har modtaget siden statens grundlæggelse og dét til en stat, der stjal beriget uran fra USA til at fremstille ulovlige atombomber. (hvor interessant og ironisk, at netop Israel går forrest i den aktuelle krigstrussel mod Iran i forargelse over dette lands atomprogram). Også de overvejende jødiske ledere af den russiske revolution, og hovedmanden bag finansieringen af dette bolsjevikiske blodbad, den jø-
16 JØDISK RACISME diske bankmagnat Jacob Schiff, kommer Duke ind på i detaljer. Disse kendsgerninger er endnu slet ikke kendt og forstået. De findes end ikke i folks bevidsthed. Hvad der særligt bekymrer Duke er den kendsgerning, at mange jøder støtter såvel den legale som den illegale indvandring af fremmede, der ikke kan integreres, til USA. Her dog ikke, som i Europa, tyrkere, arabere og negere, men mexicanere. Han påviser, hvordan jøder bruger masseindvandringen til Vesten som et våben imod den hvide befolkning og til opnåelse af magt i det derved opsplittede og kaotiske samfund. Han mener, at også denne adfærd og deres viljefasthed og succes i dette projekt er dannet gennem et århundredlangt racesammenhold. En udtalelse i 2010 fra lederen af det jødiske Paideia institut i Sverige, Barbara Lerner Spectre, var en klar indrømmelse af, at den samme jødiske indvandrings-dagsorden gælder i Europa. Hun sagde bl.a. ligeud: Det er en gevaldig transformation for Europa at gennemgå, de går nu i multikulturel tilstand, og der vil komme vrede mod jøder for vores ledende rolle. Også i Danmark har jødiske talsmænd og meningsdannere været i front for at sikre de fremmedes indmarch og for at sikre, at Danmark fik det fulde udbytte af den multikultur, de agiterer for. Jeg husker især et par topjøders udtalelser, som vist siger alt. Der var Politikens daværende chefredaktør, Herbert Pundik, som udtalte, at opgaven var at opdrage danskerne, så tyrkerne kunne være her og politikeren Arne Melchior der under et fjernsynsudsendt møde omkring fremmedproblemerne belærte os om, at det var fjollet at have noget imod dobbelt loyalitet, for vi kunne bare se, hvor godt det var gået med jøderne. Jo, tak. Læs nu bogen Jødisk racisme og fortæl mig derefter, om du er ganske enig med hr. Melchior. Vestens mennesker er individualister, men vi lever i en verden, hvor gruppetænkning og gruppeloyalitet er det mere almindelige, og hvis vi gerne vil overleve og give mere end et dødsbo videre til vore børn, må vi til at vågne op og handle nu. Det er ved at være sidste udkald. Men vi er stadig de fleste i vore lande og behøver ikke at blive ofre for Jødisk racisme, siger David Duke. Knud Bjeld Eriksen, advokat Marts 2012
Forfatterens forord Jeg lover, at denne bog vil provokere dig. Dens opsigtsvækkende dokumentation vil komme til at modsige nogle af dine mest grundlæggende forestillinger. Hvis du, så vidt det er muligt for dig, forsøger at lægge de fordomme til side, du har om dette emne og måske endda de forudfattede meninger, du måtte have om mig som person kan du på mere retfærdig vis bedømme de tanker og fakta, som præsenteres i bogen. Det er alt, hvad en forfatter kan bede sine læsere om. Og det beder jeg dig om. Jeg tror virkelig, at dersom du bestræber dig på at have et åbent sind, vil du blive forbløffet over, hvad du læser. Bogens egentlige styrke ligger i det materiale, den bygger på. Du vil snart lægge mærke til, at det meste af min dokumentation om den jødiske racisme og den internationale zionisme stammer fra jødiske kilder. De udgør et stærkere argument for mine opfattelser end noget som helst, jeg selv havde kunnet skrive. Jeg opfordrer dig til selv at undersøge disse kilder, som jeg citerer, for at kontrollere dem. I denne bog tager jeg dig med på en fascinerende opdagelsesrejse ind i et forbudt område. Jeg anmoder dig om frimodigt at bevare et åbent sind, mens du udforsker de emner, der her ligger foran dig, for det er kun på den måde, enhver af os kan finde frem til sandheden. Nogle vil nedrakke denne bog ved at kalde den antisemitisk. Ikke desto mindre anses det ikke for anti-amerikansk at undersøge misgerningerne mod indianerne gennem historien. Og ingen kalder det kristendomsfjendsk at tale om inkvisitionens udskejelser. Bliver man måske betragtet som anti-hvid, hvis man skriver historien om negerslaveriet i Sydstaterne? Massemedierne er fyldt med historier om farerne ved muslimsk ekstremisme. Men ingen siger, at det er anti-muslimsk at granske ekstreme elementer i den muslimske fundamentalisme. Denne bog vover at undersøge et forbudt emne: Jødisk ekstremisme og racisme. Denne bog er ikke antisemitisk. Den undersøger og dokumenterer ganske enkelt eksempler på den racisme, de herrefolksidéer, som har eksisteret i det jødiske samfund fra dettes ældste historie og frem til i dag. Bogen vil påvise tilstedeværelsen af ekstremistiske og racistiske jødiske elementer på mange af de højeste magtniveauer i regeringer, medier og finansliv. Eftersom enhver, der behandler dette emne, straks bagvaskes som værende en antisemit, er det af største vigtighed, at jeg med eftertryk gentager at denne bog ikke er imod alle jøder. Den omhandler kun jødiske ekstremister. Jeg har stor respekt for individuelle jøder. Faktisk er denne bog tilegnet en jøde: den nu afdøde dr. Israel Shahak.
18 JØDISK RACISME Som et første indblik i emnet jødisk racisme, kan jeg pege på den nære forbindelse mellem De forenede Staters Hvide Hus og en meget magtfuld og ekstremistisk jødisk organisation: Chabad Lubavitch. Hvad er da Chabad Lubavitch? Det er en verdensomspændende, ultra-ortodoks, jødisk, racistisk organisation, der har medlemmer i enhver førende nation i verden. Hvis du ikke allerede kender til organisationen, vil dens racistiske ekstremisme chokere dig. Chabad Lubavitch organisationen siger, at ikke-jøder er snavsede, mindreværdige skabninger, hvis eneste eksistensberettigelse på jorden er at tjene jøder. Flere Chabad Lubavitch rabbinere hævder, at jøder bogstaveligt talt er Guds DNA, hvorimod ikke-jøder er skabelsens affald 1 De siger ofte, at det ikke er nogen synd, ja, at det faktisk er retskaffent, at dræbe eller bedrage en ikke-jøde. Nogle læsere vil måske ikke ønske at tro dette, men en hurtig efterforskning på internettet af officielle Chabad Lubavitch-hjemmesider og af adskillige Chabad-rabbineres skrifter vil bekræfte hvert et ord, jeg har sagt. Du vil se, at alt i denne bog, Jødisk racisme, er grundigt dokumenteret og forsynet med henvisninger. Chabad rabbinere og andre ortodokse, ekstremistiske rabbinere, skriver ofte i den største jødiske avis i De forenede Stater, Jewish Week. I denne avis vil du finde racistiske holdninger, som ethvert ordentligt menneske vil kalde: forfærdende. Læs f.eks. følgende citat: Hvad gojerne (ikke-jøder) angår. (var) Zalmann s holdning: Ikke-jødiske sjæle er af en fuldstændig anderledes og mindreværdig karakter. De er helt igennem onde, uden nogen som helst formildende omstændigheder. Hvis hver eneste simple celle i en jødisk krop indebærer guddommelighed, så er enhver DNA-kæde en del af Gud. Derfor er der noget særligt over jødisk DNA. Hvis en jøde behøver en lever, kan man da tage en lever fra en uskyldig forbipasserende ikke-jøde for at redde jøden? Toraen ville sikkert tillade det. Jødisk liv har en uendelig værdi, forklarede han. Der er noget uendeligt mere helligt og enestående over jødisk liv end ikke-jødisk liv. Chabad Lubavitch rabbiner, Yitzhak Ginsburg, i Jewish Week, den største jødiske avis i De forenede Stater. Denne udtalelse kom altså fra en førende Chabad Lubavitch rabbiner ved navn Yitzhak Ginsburg, og den kan findes i Jewish Week for den 26. april 1996. Mange kristne ville tvivle på ægtheden af dette citat, fordi de ikke kunne få sig selv til at tro, at nogen religiøs leder rent faktisk kunne sige, at det ville være moralsk forsvarligt for en jøde at dræbe en ikke-jøde og tage hans lever. I mange af mine foredrag understreger jeg det uhyggelige i rabbiner Ginsburgs udtalelse ved at påpege over for ikke-jøderne blandt tilhørerne, at han argumenterer for, at jøder har en moralsk ret til at myrde deres moder, fader, søn, datter, mand eller hustru for at skaffe en lever til en jøde. Ondskaben i et sådant udsagn ligger ganske enkelt uden for de flestes fatteevne, men igen må det understreges, at udsagnet blev fremsat i den største, mest populære jødiske avis i De forenede Stater.