BACHELOR EKSAMEN. VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen i Holstebro. Gruppenr. 26

BACHELOR EKSAMEN VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen i Holstebro Gruppenr. 26 SEKSUALITET - i forhold til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne -------------------------------------------------------------------- SEXUALITY in relation to people with physical and mental disabilities Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig er det ikke summen af et erotisk liv. Det kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. WHO s g WHO s definition (Johansen, Thyness, & Holm, 2001, s. 29-30) 175146 Heidi Østergaard V12B Vejleder: Jacob Nyborg (JNY) 10-06-2015

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Teori og Metode... 4 Brugergruppen... 4 Seksualitet... 4 Empirisk materiale... 6 Interview... 7 Spørgeskema... 7 Seksualitet... 8 Seksualitet i et historisk perspektiv... 8 Den seksuelle udvikling... 10 Den seksuelle identitet... 12 De seksuelle behov... 13 Maslows behovspyramide... 15 Sundhed og Seksualitet... 16 Livskvalitet... 17 De tre hovedområder... 18 Ydre livsvilkår... 18 Interpersonelle relationer... 19 Indre psykologiske forhold... 19 Siri Næss fire hovedområder... 20 Aktiv... 20 Samhørighed... 20 Selvfølelse... 20 Grundstemning af glæde... 21 Antonovsky... 21 Pædagogens rolle... 23 Lovgivningen... 23 Habitus... 25 3 P er... 26 Etik... 28 Berøring... 30 Berøringens betydning... 31 1

Definition på berøring... 31 Oxytocin... 31 Spørgeskema bearbejdning... 32 Konklusion af spørgeskema undersøgelsen... 34 Konklusion... 35 Litteraturliste... 37 2

Indledning Jeg betragter Danmark som et land, hvor der er relativ stor åbenhed om seksualitet. Der laves dokumentarprogrammer og reality-tv, med mennesker, der tale om deres sexliv og som dyrker sex for åben skærm. Den samme slags programmer findes også med mennesker med nedsat funktionsevne. Disse programmer, samt problematikker omkring at arbejde med andres seksualitet fra min anden praktik periode, har vakt min interesse for emnet. Både Handicapkonventionen og Serviceloven understreger som udgangspunkt, at mennesker med nedsat fysiske og psykiske funktionsevne grundlæggende har de samme rettigheder som alle andre (Holmskov & Skov, 2012). Socialministeriet har lavet en vejledning og Socialstyrelsen en håndbog, som uddyber pædagogens ansvarsområde og giver helt konkrete eksempler på arbejdsområder og handlemuligheder, for arbejdet med mennesker med handicaps og deres seksualitet (Henningsen, 2001) (Holmskov & Skov, 2012). I Danmark er der således formæld åbenhed omkring seksualitet, idet der er lavet lovgivning og vejledning for det pædagogisk arbejdsområde. Men husker vi som pædagoger også at være åbne omkring sex og seksualitet af de brugere, vi omgås i vores professionelle arbejde, når der tales om deres seksualitet? Jeg har i praksis oplevet, at når emnet falder på seksualitet, er åbenheden ikke så stor, men derimod meget tabubelagt. Jeg er stødt på pædagoger, som virker usikre og mangler teori og viden, eller ikke udnytter den viden, de allerede besidder, fuldt ud. Hvad er det, der får veluddannede pædagoger til at agere på denne måde? Har institutionerne ikke en seksualpolitik, som der kan hentes viden og arbejdes ud fra? Jeg undrer mig over, hvorfor den åbenhed, der findes omkring seksualitet, kan forsvinde i det pædagogiske arbejde. Hvori ligger grunden til, at dette emne er så tabubelagt? Min umiddelbare oplevelse er, at dette bunder i holdnings- og/eller følelsesmæssige barrierer. Hvad skal der til for at pædagogerne rykker eller ligefrem ændre disse barrierer? Hvilke konsekvenser har pædagogernes personlige barrierer for brugerne, i forhold til deres udvikling og livskvalitet? Hvordan skal jeg i den pædagogiske praksis arbejde og forholde mig til mennesker, som har brug for hjælp i forhold til deres seksualitet? Dette har jeg valgt at blive klogere på ved at grave dybere i hvad seksualitet egentlig er, dens betydning for mennesker og hvorfor det for pædagoger stadig kan være så svært at snakke om og arbejde med andres seksualitet. Jeg syntes det er yderst relevant at undersøge, hvordan der arbejdes med seksualitet i praksis. Desuden vil jeg se nærmere på, hvordan menneskers behov kommer til udtryk og kan afhjælpes, da seksualitet, som det fremgår i WHO s definition, ikke 3

udelukkende handler om at opnå orgasme. Seksualitet er så meget mere - som at være sensuel og stræbe efter berøring og intimitet (Holmskov & Skov, 2012). Problemformulering Hvad er pædagogers holdning til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevnes seksualitet? Hvordan skal jeg som pædagog arbejde med, forholde mig etisk til og hjælpe, mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne i forhold til deres seksualitet? Hvorfor har seksualitet betydning for deres trivsel, udvikling og livskvalitet? Teori og Metode I denne opgave anvendes begrebet teori om hvordan undersøgelsesobjektet omtales og hvilken forståelsesmæssig, sammenhæng det sættes ind i. Det vil sige, at jeg her forsøger at afklare, hvilke grundbegreber som både kan tilfredsstille mit ontologiske udgangspunkt og tilbyde nogle produktive metodiske værktøjer at undersøge det forelæggende empiriske materiale med. Metode begrebet definere jeg med, at det er den teknik, jeg bruger til at svarer på problemformuleringen med. Det betyder at metoden er det, som vedrør alt, hvad jeg har af empirisk materiale, som er beskrevet længere nede i dette afsnit, hvilket jeg har brugt til analyse. Brugergruppen I opgaven benyttes terminologien fysisk og psykisk nedsat funktionsevne som et handicap (ikke en sygdom), der ikke kan behandles og helbredes, men som begrænser den enkelte persons sociale livsudfoldelse og/eller medføre en kronisk funktionsnedsættelse (handicapråd, Det Centrale Handicapråd, 2001) (FN's standardregler, 1999). Her er der taget udgangspunkt i voksne, som har fysisk handicap og udviklingshæmning, da dette er mit erfarings område. Seksualitet WHO s definition, (den kan ses i dens hele udstrækning på forsiden), er grundlæggende forforståelsen for seksualitet igennem hele opgaven. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel (Idehen, 2013, s. 15). Seksualitet og sex er ikke det samme, selvom det ofte sammenlignes. 4

Seksualitet definere jeg ud fra, at seksualitet er meget mere end sex, da jeg mener seksualitet dækker over langt stører og mere bløde begreber, som intimitet, nærhed og berøring, hvilke er lige så vigtige behov i forhold til at et menneskes seksuelle personlighed kan opretholdes, højnes og udvikles også socialt. For at min forforståelse for seksualitet udvikles og jeg derved eventuelt kan får en bredere forståelse for andres seksualitet, har jeg benyttet sexologen Jørgen Buttenschøns bog: Sexologi, hvor fra jeg vil blive klogere på den seksuelle udvikling, og i forhold til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne en eventuelt fejludvikling, samt identitet, hvilket er individuelt, og kan bruges i forbindelsen til at forstå menneskets kønsidentitet, seksuelleorientering og præferencer. Mille Idehens beskrivelse bruges i opgaven, da den svarer meget godt til min forforståelse, og derved kan behandlingen give rammerne til min forståelse for en andens identitet. For at kunne forholde og analyser gennem opgaven med tanke på basale behov og seksuelle behov, henter jeg viden herom med Maslows behovspyramide fra Mille Idehens fortolkning og via Jørgen Buttenschøn da hans udlægning både er fysisk og psykisk, da jeg mener, at begge vinkler kan have relevans for forståelsen af nogle specifikke områder af opgaven. Sundhed er i mit ontologiske optik, som i Antonovsky salutogenetiske ide, hvilket her defineres ligeledes, ved at fokuser på det som gør mennesker raske og ikke på det der gør dem syge. Følelsen af sammenhæng i forhold til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, hvilket der har bånd til livskvalitet. Begrebet livskvalitet med Siri Næss definition er psykologisk og individcentreret, hvilket ikke er så håndgribeligt, da dette er de subjektive forholde i livet, som ikke kan beskrives, vejes og måles objektivt. Netop de bløde sider giver min forforståelse mening, for en andens subjektive livskvalitet. I dette perspektiv ses dette i opgaven gennem pædagogens synsfelt, at brugerens subjektive livskvalitet er styrende. Jeg valgte også Madis Kajandi, da han med det objektive, vinkler livskvalitet mod noget som også kan have påvirkning ude fra, ydre levekår og interpersonelle relationer. I opgavens perspektiv, ser jeg de objektive ellementer gennem relationen, hvilket kan tolkes mod at pædagogen som objekt kan medvirke til livskvalitet. Pædagogens rolle skal forstås som måden pædagogen arbejder på, i analysedelene bruges pædagogen som redskab til at beskrive dennes rolle. Der til har jeg brugt en artikel fra Lev: Kunsten at turde, samt dele fra Jørgen Buttenschøns bog: Sexologi. Min ide til afsnitter er 5

opstået med tanke på et rum til selvrefleksion over sin egne personlighed, hvilket Pierre Bourdieus begreb habitus ud fra min forforståelse kan, da habitus refleksionen skal forstås som overvejelser af og forståelse for konstruerede af ens eget levet liv. Desuden overvejes ens egen personlige måde at arbejde på med fokus på brugergruppen og dennes seksualitet på det professionelle, personlige og private område de 3 P er, hvortil et afsnit der omhandler Pædagogen på arbejde, i Susanne Idum Mørch bog: Individ, Institution og samfund bruges. De lovmæssige bestemmelsers betydning for pædagogen overvejes ligeledes i afsnittet, hvor jeg ser på arbejdsområdet med udgangspunkt i hvad kan, skal og må jeg, samt hvad må jeg ikke. Socialstyrelsens håndbog: Seksualitet på dagsordenen bruges som den underbyggende redskab hertil, da det er det nyeste lovmæssige arbejdes materiale. Etik begrebets betydning set med mit ontologiske perspektiv, hvilket forstås som værende mine refleksioner over den adfærd jeg udviser, mine normer og værdier i form af den personlige retfærdighedssansen for, hvad jeg mener er rigtigt og forkert. Etik behandles i opgaven med denne virkelighed syn, som udgangspunkt for det pædagogisk arbejde med mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevnes seksuelle udvikling, behov, identitet og præferencer. Da etiske overvejelser tages over tid, her er udgangspunkt at der bruges en refleksionsøvelse fra Socialstyrelsens før omtalte håndbog: Seksualitet på dagsordenen, med øvelsen formodes at skabe stører viden for den enkeltes egne personlige normer og værdier. For mig associeres berøring til at åbne for følelser, sanser og bare tage imod, den fysiske berøring påvirker det psykiske. Betydningen af hvad berøringens gør ved et menneske betragtes ud fra Eirik Tollefsen og Hanne Borup s bog: Berøring og dens betydning, hvilket har medvirket til opgavens drejning fra seksualitet til berøring, disse to begreber for mig hænger sammen. Ikke mindst da jeg i udarbejdelens opdagede oxytocin hormonets virkning på kroppe, som er den samme ved udløsning som når kroppen berøres. Dele af bogen: Afspænding ro og berøring af Kerstin Uvnås Moberg bruger jeg til at undersøge oxytocin hormonets virkning og betydning både ved orgasme og berøring, hvilket belyses i afsnittet. Da berøring ved min forforståelse sædvanligvis foregår i en social sammenhæng, ser jeg ligeledes en mulighed for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne til at skabe tættere relationer med en integration af mere berøring på institutionerne. Empirisk materiale Empirisk materiale er i denne opgave interview, spørgeskemaer, teori materiale der beskrives i det overstående og observationer fra min egen praksis, som bruges til analyse. Her under vil jeg uddybe det empiriske materiale, samt forklarer min forforståelse for brugen af materialet. 6

Interview Jeg har besøgt en selvstændig prostitueret, hvis professionelle navn er Pussycat, som bruges her i opgaven, da hun under dette navn kan findes ved søgning på nettet, dette er ifølge aftale og med elektronisk underskrift i en samtykke erklæring. Interviewet foretages hos Pussycat privat, der også er hendes arbejdsplads, i rolige og afslappede omgivelse og som det frem går af lydfilen på en dialogisk måde, da dette var Pussycat betingelse for at medvirke. Dele af interviewet bruges som praksis belysningsanalyse i nogle afsnit af opgaven. Interview har givet mig en forståelse af en prostitueres arbejdes forholde, måder og tilgange i hendes arbejde med mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, hvor den primær opgave efter hendes udsagn er at tilfredsstille den enkeltes behov og ønsker. Da interviewet er en lydfil lægger den ikke som bilag, men kan fremsendes ved forespørgsels derom. Spørgeskema Jeg har lavet en kvalitativ spørgeskema, som jeg vil bruge til at besvare en del af problemformuleringen. Tolv ud af atten havde svaret. Da jeg fik spørgeskemaerne tilbage, var de besvaret kvantitativt, tros jeg ved afleveringen til hver enkelte, havde udbedt mig uddybende besvarelser. Min første refleksion derpå, gik på at min udarbejdelse af spørgsmålene ikke var gjort ordentlig, samt at jeg ikke tydligt nok havde bedt om uddybende svar. Jeg har i bearbejdningen af spørgeskemaerne efterreflekteret og kommet frem til, at det måske lige så meget skyldes emnet seksualitet, da dette som mit udgangspunkt for opgaven emnevalg er et tabuemne. Det har været en svær og lang proces for mig, at nå frem til en erkendelse for, at jeg alligevel kan bruge svarene, til besvarelse af problemformuleringsspørgsmålet. Arbejdet dermed blev besværliggjort, da mine følelser blokerede mig i denne proces. Jeg har lavet samtykke erklæringer til anonymisering af institutioner og informanter, disses forefindes som bilag 1 og 2. Spørgeskemaerne lægger ikke som bilag, men kan fremsendes ved forespørgsels derom. Til opstilling af opgaven og litteratur søgning, har jeg hentet inspiration i en bachelor opgave fra UC viden (Jacobsen & Kvist, 2014). 7

Seksualitet Seksualitet i et historisk perspektiv Seksualitet var ikke set i hverken religiøse, retslige eller lægevidenskabelige sammenhæng før for ca. 200 år siden, og blev først omtalt som et selvstændig begreb omkring 1800 tallet. Dengang talte man om ægteskab, familier osv. - begrebet seksualitet blev ikke brugt i talesproget. Efter man begyndte at tale om og beskrive fænomenet, opstod der en frygt i samfundet. Man frygtede moralsk samfundsmæssigt forfald, og derfor blev der sat visse begrænsninger for seksuelle drifter. Ethvert udtryk for lyst og begær blev fra den lovgivende magt og kirken fordømt. Seksualitet kunne kun accepteres inden for de ægteskabelige rammer mellem en mand og kvinde, hvor målet var at viderefører familien. Det enkelte menneskes seksuelle adfærd blev betragtet, som en del af personligheden, hvis ikke man var heteroseksuel og monogam, blev det betragtet som unormalt og sygt. Mennesker med skiftende partner, sex uden romantiske relationer og homoseksualitet, udgjorde en risiko for de samfundsmæssige rammer, normer og moral, hvilket medførte at psykiatrien udviklede diagnoser for disse unormale mennesker. Dette billede af seksualitet har eksisteret og præget den vestlige verden markant de seneste 200 år. Gennem opdragelsen er børn og unges seksualitet blevet undertrykt. Drenge fik fortalt, hvis man rørte ved sine kønsorganer, kunne man blive blind og døv, derfor blev de puttet med hænderne over dynen. Piger lærte ikke at løbe med drenge, at lysten til sex var forkert og sex ikke var noget man talte om. Derfor har mange ældre kvinder opfattelsen af sex, som en pligt i ægteskabet og har til formål at få børn. Dette har for mange medført et problematisk forhold til lyst og seksualitet i voksenlivet. Foucault 1 siger, man skal betragte seksualitet som en naturlig lyst og en kilde til nydelse (Idehen, 2013, s. 21). Fysiologisk set er kvinder og mænd bygget sådan, at mænds oplevelse ved traditionelt samleje er orgasme-stimulerende, hvor imod kvinder ikke oplever traditionelt samleje som orgasme-stimulerende, hvis ikke der indgår andre formere for berøring (penetrerende sex (Idehen, 2013, s. 148)). Det har været en almindelig opfattelse at kvinders behov bestod af nærhed og intimitet og at kvinder ikke havde så meget lyst til og behov for sex som mænd. I dag menes der at kvinder med positive sex erfaring har lige så stor lyst til 1 Michel Foucault(1926-1984). Fransk sociolog og socialkonstruktivist. 8

sex som mænd, forskellen ligger i, hvad mænd og kvinder oplever som tilfredsstillende og stimulerende. I Danmark som i mange andre vestlige kulturer var normen, at den seksuelle drift var acceptabel, når den udlevedes i faste monogame og heteroseksuelle parforholde. Idealerne om ægteskabet har gennem de sidste 50-60 år ændret sig. Hvor det før var helligt, ubrydeligt og noget man blev i, uanset om man var lykkelig eller ej, er idealerne og forventningerne til ægteskab i dag ikke, at man nødvendigvis bliver sammen for en hver pris resten af livet, men at man bliver sammen så længe forholdet/ægteskabet opleves tilfredsstillende for begge parter. Sex har i dag mere det formål at stimulere sanserne og være afstressende, give gode oplevelser, samt at skabe glæde og samhørighed mellem mennesker (Idehen, 2013, s. 20-25). Man har i dag en mere afslappet forhold til sex og seksualitet, alligevel skinner de normer og værdier, der har hersket igennem tiden stadig frem. Bl.a. i den pædagogisk praksis inden for arbejdet med mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevner virker det som om, der stadig er berøringsangst for emnet. Ser man tilbage i historien for denne brugergruppe, blev de betragtet som aseksuelle mennesker, hvis de udviste et seksuelt behov, blev det betragtet som et problem. I 60 erne begyndte man at diskuterer deres seksualitet, men først i 1989 da Socialministeriets første seksualvejledning udkom, anerkendte man offentlig denne brugergruppe som seksuelle individer (Johansen, Thyness, & Holm, 2001, s. 28). Mange boede stadig på store centralinstitutioner, med kønsadskilte afdelinger og sovesale, hvilket medførte en meget ringe mulighed for, at de kunne skabe en naturlig seksuelle identitet (Buttenschøn, 2001, s. 11). Med Serviceloven i 1998 anerkendes det at mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker; det præciseres at alle bor i egen bolig og har ret til et privatliv, med mulighed for at på egne premisser at udfolde sig. Dette medførte en betydelig forbedring af livsvilkår og livsbetingelser for denne brugergruppe (Henningsen, 2001, s. 7). En forståelse for hvordan man historisk gennem tiden har set på mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevnes seksualitet er dog ikke nok. Selvom der på det samfundsmæssigt niveau er lavet retningslinjer og vejledninger, er det også vigtigt at have en forståelse for seksualitetens udviklingsfaser, samt hvilke fejludviklinger mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevner kan får i disse udviklings processer. Sexologen Jørgen Buttenschøn har beskrevet disse seksuelle udviklingsfaser. 9

Den seksuelle udvikling I dette afsnit vil jeg se på børns udviklingsfaser genneralt og hvilke udfordringer og betydning disse generelle udviklingsfaser har for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne på sigt. 0-1½ er trygheds og sansefasen. Det er i denne fase menneskets seksualitet udvikles, dette rodfæstes i at spædbarnet føler tryghed og ingen frygt. Barnet sanser og oplever med hele sin krop. Moderens rolle som omsorgsperson spiller en vigtig rolle for barnets seksuelle udvikling. Det er hende der med nærhed og tryghed, skaber den fundamentale forudsætning for et barns vellykkede voksen seksualliv (Buttenschøn, 2001, s. 38-39). Et barn med nedsat funktionsevne kan i denne fase, blive gjort tryghedssøgende og passiv af deres forældre, hvilket kan få fatal betydning for det handicappede barns seksuelle udvikling. Dette skyldes, at forældrene beslutter at passe barnet med stor kærlighed og omsorg, for at skjule deres sorg og mulige skuffelse over at have fået et handicappet barn, som ikke svarer til deres forventninger. Reagerer forældrene med synlig skuffelse, kommer det handicappede barn til at føle sig anderledes og mindre værd. Ligegyldig om forældrene reagere på den ene eller anden måde, kan det vanskeliggøre barnets seksuelle udviklingsproces, når det senere i livet skal vælge, hvordan det skal indrette sig seksuelt (Buttenschøn, 2001, s. 47-48). 1½-4 år er selvstændighedsfasen, barnet udvikler selvstændighed, selvtillid og selvsikkerhed i denne fase. Det er også i denne fase, der udvikles erogene zoner omkring endetarmsåbningen (Buttenschøn, 2001, s. 39-40). Forældre til et barn med nedsat funktionsevne kan have svært ved at finde områder, hvor de kan give deres barn ros og opmuntring, da disse børn lærer langsommere end andre børn. Forældrene er måske ikke ovre deres egen krise over at have fået et handicappet barn, hvilket kan medfører de ikke stiller relevante krav, men opdrager i stedet barnet overbeskyttende for at passe på det. Resultatet af disse handlinger kan være, at barnet ikke oplever livets vanskeligheder og derfor ikke lærer, hvordan de skal takles. Dette kan betyde at barnet oplever en uselvstændighed og usikkerhed, som kan føre til konflikter, mangel på selvtillid og gør barnet sårbar over for de nederlag, som høre med til ungdommens sværmeri og forelskelse. Nogle opdrager barnet i denne fase til at kroppen, afføring, sex det at lege med egne kønsdele og sige frække ord ord som de nærmeste ikke selv kender betydningen af, som noget meget skamfuldt. Dette kan medføre at disse børn bliver fastlåste i deres seksuelle 10

udvikling og resten af livet føler skam, når de oplever seksuelle lysten (Buttenschøn, 2001, s. 48-49). 4-6 år er kønsidentifikationsfasen, som er fasen, hvor barnet tager stilling til om det vil påtage sig sit eget køn. I denne fase bliver barnet jaloux på dets forældre af det modsatte køn, hvis denne proces ikke kommer positiv på plads, kan det få stor betydning for barnets frigørelsesproces i puberteten. Det betyder, hvis barnet ikke får afklaret dette ambivalente forhold til de voksne, kan det udvikle skyldfølelse, som så kan virke hæmmende på den seksuelle udvikling. (Buttenschøn, 2001, s. 40-42). Mange børn med nedsat funktionsevne udvikler aldrig en rimelig kønsidentitet, fordi de fastlåses i et afhængighedsforhold til forældrene, derved kommer de ikke til at oplev sig selv som selvstændige personligheder. Dette skyldes formentlig at disse børn opholder sig mere i hjemmet end andre børn, dette skaber et stærkere bånd og sammenhold i familien, hvilket på mange måder kan være positivt for barnet, men på den lange bane skaber denne tryghed en vis usikkerhed for barnet opfattelse af verden uden for hjemmet (Buttenschøn, 2001, s. 49). 6-12 år er den skjulte fase. I denne fase udvikles og modnes barnet socialt, samtidig går det på opdagelse, viser interesse og er undersøgende for kroppens udvikling, ved at sammenligne sig med jævnaldrende. Når barnets kønsmodning indtræder, betragtes fasen som afsluttet (Buttenschøn, 2001, s. 42-43). I denne fase kan børn med nedsat funktionsnedsættelse have det svært. De kan oplev intellektuelle nederlag, uanset om de går i folkeskole eller specialskole, de kan ikke længere skjule deres svagheder på dette punkt. De af disse børn, som har været integreret, ender ofte i et ingenmandsland og dem med dårlig selvtillid, vil føle sig udenfor. De lever i perferien af de normales verden, det er ikke nemt at finde venner og kærester, derved bliver det også svært at udforske deres egen seksualitet. 12-18 år dette er pubertetsfasen, her skal de tidligere års erfaring og udvikling samles. Den store løsrivelses proces fra familien finder sted i denne fase. Barnet finder sin egen livsstil, personlighed og seksualitet (Buttenschøn, 2001, s. 43-45). Opgaven i denne fase er at finde egen livsstil, personlighed og seksualitet, det er den vanskeligste fase for børn med nedsat funktionsnedsættelse. Det er ofte her, det går galt og de færreste slipper gennem uden hjælp. Deres seksualitet er uforløst og de ved ikke hvad de skal stille op med den (Buttenschøn, 2001, s. 50-51). 11

Den seksuelle udvikling består ifølge Buttenschøn af flere stadier, der skal ende med, at barnet skal løsrive sig fra sin familie, finde sin egen seksualitet og dermed danne sin egen seksuelle identitet. For mennesker med nedsat funktionsevne kan det være svært at komme gennem disse faser, dette kan skyldes en manglende kognitive forståelse. Rent kognitiv forbliver nogle store børn, som er i en voksen krop, der har nogle fysiske behov, som svarer til kroppens alder. Udviklingen kan også begrænses af forældres og pædagogers øget omsorg, hvorved der ikke stillet de krav og rammer, der skal til for at udviklingen sker inden for de forskellige faser. Den normale seksuelle udvikling ender i sidste ende ud med, at det enkelte menneske løsriver sig fra sin familie og danner sin egen seksualitet. For mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne kan der opstå en fejludvikling i de forskellige udviklingsfaser. Denne fejludvikling kan skyldes nedsat intelligens, der kan hæmme forståelsen for den seksuelle modning, som kroppen gennemgår. Omsorgspersonernes mangelende forståelse og accept spiller en væsentlig rolle, da den øget omsorg kan begrænser og fastholde barnet i sin udvikling, fordi der ikke stilles krav og barnet måske ikke møder jævnaldrende, som det kan identificer sin med. Overstående er med reference til Buttenschøn, det giver en forståelse af hvilke faktorer der kan være medvirkende til en fejludvikling af et menneskes seksualitet og hvad pædagogen skal være opmærksom på og tage højde for, når man skal hjælpe det enkelte menneske med nedsat funktionsevne omkring dets seksualitet og seksuelle identitet. Da den seksuelle identitet bliver dannet i disse udviklingsfaserne og har betydning for det enkelte menneskes seksuelle identitet. Den seksuelle identitet Et menneskes seksualitet er individuelt og en vigtig del af vores identitet, som består af flere forskellige elementer kønsidentitet, seksuel orientering og seksuelle præferencer (Idehen, 2013, s. 40). Igennem barndommen og ungdommen udvikles og grundlægges kønsidentiteten, som kan deles op i tre elementer: 1. Det biologiske køn, knytter sig til, hvilket biologisk køn man fra fødslen har. 2. Det oplevede køn, er hvilket køn man føler man tilhører eller burde tilhører. Man kan ikke se på et menneske, hvilket oplevet køn det har, det kommer først til udtryk, når det selv fortæller om det. 3. Det udtrykte køn, omhandler hvordan man vælger at præsentere sig selv, det kan være gennem navn, tøj, adfærd og interesser, som udtrykkes mere 12

eller mindre maskulint eller feminint. Der er overensstemmelse mellem de tre del af kønsidentiteten hos de fleste mennesker. På modellen ved siden af, ses kønsidentiteten når den er i overensstemmelsen, hvis man derimod fx Kønsidentitet oplever sig som mand, udtrykker sig som (Laursen, 2009, s. 14) kvinde og biologisk er kvinde opstår der uoverensstemmelser og personen kaldes transkønnet. Et menneskes kønsidentitet fortæller nødvendigvis ikke noget om personens seksuelle orientering, det handler om hvem eller hvad den enkelte føler sig seksuelt tiltrukket af. Man kan se sig selv som heteroseksuel, homoseksuel mm. Desuden handler det om hvilke præferencer man har og ynder at udleve seksuelt (Idehen, 2013, s. 40-57). Da man ikke kan se, hvordan et menneskets seksuelle identitet er, mener jeg, at man over for brugeren skal være undersøgende, behjælpelig og i dialog om hans/hendes seksualitet, fordi som udgangspunkt kan man ikke se, hvilken orientering og præferencer de har og er til. Eks. en kvindelig bruger kan godt have overensstemmelse i alle tre del af kønsidentiteten, men man kan ikke se om hun seksuelt er til mænd eller kvinder. Ligeledes skal man som pædagog skabe fortrolighed og udvise respekt for brugerens seksualitet, for at brugeren trykt kan henvende sig for at få hjælp og vejledning i forhold til sine seksuelle behov. Seksualiteten er tilstede hele livet i skriftende grad som et basal behov. Seksualitet er medfødt og forsvinder ikke pga. sygdom, alderdom og handicap. Det vil sige, det har ingen betydning om man er et menneske med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, man har stadig et seksuelt behov. Alle mennesker oplever at deres seksualitet viser sig regelmæssigt og vil tilgodeses (Buttenschøn, 2001, s. 19). Uanset vores seksuel identitet, er det ens for os alle, at vi er født med et seksuelt behov. De seksuelle behov De seksuelle behov er en del af den seksuelle identitet. Man er født som et seksuelt individ, hvor den seksuelle drivkraft er tilstede i mere eller mindre grad gennem hele livet. De seksuelle behov er mere konkrete og nemmere at forholde sig til end identiteten. Da de seksuelle behov intet har med intelligens eller kropsbygning at gøre, kan man antage, at mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne har et seksuelt behov. Der er forskel på hvor tydlige brugerne viser deres behov, men i den pædagogisk praksis er det vigtigt at pædagogen tilgodeser og er undersøgende, både over for de bruger som viser de har et 13

seksuelt behov og også for dem som er mere passive, der er ingen, der må antages at være aseksuelle. De seksuelle behov kan ifølge sexologen Jørgen Buttenschøn deles i to kategorier. De psykologiske, som er de mere følelsesmæssige behov og de fysiske, der er de rent kropslige og synlige behov. Ned stående skemaer viser nogenlunde forløbet af udviklingen, som begynder i den første barndom. Den psykologiske seksuelle udvikling Tanker og drømme om seksualitet Erotiske fantasier og forestillinger Ønsket om at høre sammen men nogen At få en kæreste i drømme At have, eller opfinde en statuskæreste man kan prale med At få en skole- eller barnekæreste At få en holde i hånd kæreste At få en kysse-kramme kæreste At have samleje med sin kæreste Udviklingen begynder fra oven og fortsætter kronologisk nedefter. Når først et seksuelt ønske eller behov er erkendt bevares den resten af livet. Den fysiske seksuelle udvikling Tryghed gennem tæt kropskontakt Fysisk nærhed og berøring Kys, kram og kærtegn Seksuelle kropsfornemmelser Udvikling af hypofyse- og kønshormoner Erektion og sædafgang hos drenge Lubrikation og menstruation hos piger Pirren omkring erogene steder på kroppen Ønsket om at tilfredsstille sig ved onani Ønsket om at tilfredsstille sig ved samleje De fysiske seksuelle behov bevares ligesom de psykiske behov livet igennem. Behovsudviklingen følges hos de fleste mennesker ad, ved at der er harmoni i udviklingen af den psykiske og fysiske udvikling. Det er ikke helt det samme for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, det kan forekomme at udviklingen på det psykiske og det fysiske plan ikke følges harmonisk ad. Det kan iagttages at på det psykologiske plan standser behovsudviklingen på et eller andet udviklingstrin og kommer ikke længere. Kroppens fysiske behov udvikles uanset hvor lidt og hvor meget de psykologiske behov udvikler sig. 14

Betydningen af dette kan være, at man står over for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, hvis personlige seksuelle behov ikke harmonerer på det psykologiske og det fysiske plan (Buttenschøn, 2001, s. 33-36). I min anden praktik oplevede jeg en ung nonverbal mand med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, hvis fysisk og psykiske behovs udvikling ikke var i harmoni. Dette sås ved at han fysisk fik rejsning og berørte sit kønsorgan, men havde ikke udviklet teknikken til at tilfredsstille sig selv. Hvis man griber ind og fx vil igangsætte en foranstaltning, så han kan få udløsning, uden at se på og have en forståelse for hans fysiske og psykiske udvikling, kan det skabe konflikter og pædagogens handling kan opfattes som et overgreb. For at finde ud af, hvordan man tilgodeser brugeren behov, så både den fysiske og psykiske udvikling sker på bedst muligt måde, vil jeg se på Maslows behovspyramide. Maslows behovspyramide Abraham Maslow var amerikansk psykolog, som i 1954 udgav et værk, hvori han præsenterede behovspyramiden (Idehen, 2013, s. 15). Maslows grund ide med behovspyramiden er at forklare, hvad der får mennesket til at handle, samt hvad der er drivkraften bag de menneskelige handlinger. Opdelingen i behovspyramiden viser at menneskets behov kan opdeles hierarkisk. Pyramiden opdeles yderligere i to kategorier - den fysiologiske også kaldet mangelbehov, som er placeret i de tre nederste lag, der først skal tilfredsstilles. Før de mere psykologiske behov, som ligger øverst i pyramiden, kan få indflydelse. Hvilket betyder, at behovene er nødvendige at få dækket, før der er overskud til at dække andre behov (Idehen, 2013, s. 16). Fx et spæd barn, som lige er blevet ammet, fået skiftet ble og moderens fulde opmærksomhed, trænger højst sandsynligt til at sove. Barnet får her dækket mere end et behov fra pyramidens forskellige niveauer, hvilket er behovet for ernæring samt behovet for sikkerhed og social samvær. 15

Behovet for sex er placeret i pyramidens nederste lag og seksuel intimitet i tredje lag. Maslows mening hermed er at det enkelte menneskes behov for fysisk kontakt, nærvær, opmærksomhed, seksualitet, kærlighed og sociale tilhørsforholde kan betegnes som mangelbehov. Dækkes disse behov ikke kan det medføre at det enkelte menneske føler sig frustreret og utilfredsstillet, hvilket gør at det ikke kan finde overskud til andre behov og interesser (Idehen, 2013, s. 17). Fx en voksen mand med nedsat psykisk funktionsevne, som plejer selv at kunne onanere, kan ikke får rejsning. Manden forsøg gentagende gange over en længere periode at onanere, problemet løser sig ikke. Her er det tale om en udækket mangelbehov i form af manglende seksuel tilfredsstillelse. Manden beder personalet om hjælp, hvilket ignoreres - efterhånden får han en aggressiv og grænseoverskridende adfærd. Eksemplet viser, at hvis den seksuelle behov ikke tilgodeses, har det en negativ indflydelse på mandens liv, hvilket kommer til udtryk i hans sociale adfærd. Nedenfor vil jeg undersøge sundhed og seksualitet, dermed afklare dette perspektiv i forhold til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne ud fra livskvalitet og følelsen af sammenhæng på en objektiv, subjektiv og sundhedsmæssigt måde. Sundhed og Seksualitet Seksuel sundhed er ifølge WHO s definition; Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret (Henningsen, 2001, s. 3). Ud fra dette citat undre det, som før nævnt, at seksualitet stadig er et tabuemne. Man kan stille sig spørgende over, hvorfor seksualitet ikke altid er på dagsordene og et af pædagogernes fokus punkter? Både i forhold til menneskers helbred og velvære er et velfungerende sexliv af en væsentlig betydning for sundhed og sygdom. På tros af dette får seksualitet ikke den store opmærksomhed i sundhedsarbejdet, på peges der i en rapport fra Vidensråd for forebyggelse om Seksualitet og sundhed (Graugaard, Pedersen, & Frisch, 2012, s. 5) psykisk sygdom og funktionsnedsættelse kan medføre seksuelle problemer, men også at seksuel mistrivsel kan føre til nedsat sundhed eller forværre en i forvejen bestående lidelse (Graugaard, Pedersen, & Frisch, 2012, s. 5). Dette kan tolkes som, hvis de seksuelle behov ikke tilfredsstilles forringes menneskets velbefindende og trivsel. Ligeledes kan seksualitet påvirkes i en positiv retning og højne sundheden og livskvalitet. Samtidig skal man have øje for denne brugergruppes rettigheder. I FN s konventionen artikel 16

19c står der, at handicappede har: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov (handicapråd, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forholde, 2014). Dette understreger at mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne skal have de samme muligheder, som andre mennesker, for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle foreholde (Henningsen, 2001, s. 7). Den seksuelle sundhed set ud fra rapporten og de lovmæssige rettigheder for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, tydeliggør pædagogens fokus og ansvars områder i arbejdet med brugernes seksualitet, for at sikrer den enkelte brugers udvikling, trivsel og livskvalitet. Man skal altid i arbejdet med andres seksualitet respektere deres rettigheder og tilgodese deres behov. Sundhed og livskvalitet hænger nøje sammen, derfor vil jeg se nærmere på disse to begrebers sammenhæng i forhold til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Livskvalitet Livskvalitet forbindes ofte med menneskets evne til at mestre livet, det vil sige, at mennesket uden at være afhængig af andre kan klare og mestre sit eget liv, samt at livet skal være godt, men det er meget mere end det! Livskvalitet kendes som en proces, der igennem hele livet er i udvikling. Følelsen af livskvalitet er ikke noget man opnår og forbliver i resten af livet. Grunden hertil er at livskvalitet forandres og påvirkes af de omgivelser vi færdes og er i, hvor man er i livet og det der sker i samfundet omkring os. Det vil sige, at for det enkelte menneske er livskvalitet ikke kun et privat anliggende, men også et fælles anliggende for hele samfundet. Derfor kræver det menneskelig indsigt, viden, forståelse, tolerance og rummelighed at forstå livskvalitet (Henriksen, 2007, s. 20-23). Den svenske psykolog Madis Kajandi har udarbejdet en model, for at kunne arbejde med menneskers livskvalitet. Til at forklare livskvalitet på en teoretisk måde, kan hans model bruges, fordi den er bred og rumlig. Den er så general, at den kan bruges til at forstå flere samfundsgruppers forudsætninger for livskvalitet, her i blandt mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Modellen består af tre hovedområder - ydre livsvilkår, interpersonelle relationer og indre psykologiske forhold (Henriksen, 2007, s. 23-26). 17

Modellen er opstillet således. (Henriksen S. B., 2002) De tre hovedområder Ydre livsvilkår Fokus er her på de materielle ting. For at kunne få de mest basale ting, som mad, tøj og husly er der brug for forskellige ressource og midler. En vis form for økonomisk baggrund skal et hvert menneske have for overhoved at kunne overleve. Oplevelsen af livskvalitet handler ikke kun om de gratis glæder. Med et arbejde kan man skabe livskvalitet, fordi det giver økonomiske muligheder, til at opnå det man ønsker, samtidig kan det give et menneske følelsen af selvværd og identitet (Henriksen, 2007, s. 24). Mennesker med fysisk eller psykisk nedsat funktionsnedsættelse har typisk en sparsom økonomi, da deres indkomst typisk er førtidspension, hvilket ikke er et særlig stort beløb. Deres rådighedsbeløb vil ofte ikke være særlig stort, når de faste udgifter er betalt. Derfor kan deres ønsker om købesex eller andre hjælpemidler til af få stillet deres seksuelle behov, begrænses af økonomien. Rolle som pædagog kan her være at hjælpe med at finde muligheder så brugerne kan opnå deres ønsker, ved fx at finde hjælpemidler til fordelagtige priser. Under mit interview med Pussycat faldt snakken på netop brugernes økonomi, derved fortalte og viste hun mig, hvordan man selv kan lave en kunstig vagina, ved hjælp af en frysepose, et viskestykke og glidecreme, hvilket er betydeligt billigere end at købe en. 18

Interpersonelle relationer Relationen til andre mennesker er vigtig for menneskets egen selv opfattelse og for de fleste er fælleskabet og samværet med andre af stor nødvendig betydning for at have et godt liv. Intet menneske er en øde ø dermed menes at ingen isoler sig af lyst, vi er som mennesker grundlæggende relationelle væsner, som forstår og virkeliggør os selv bedst i forhold til andre. Vores partner, venner, familie forældre og egne børn, samt andre i vores nærmiljø er de vigtigste personer i vores liv (Henriksen, 2007, s. 25). Relationer til partner og venner kan være de største udfordringer at skabe for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, hvilket kan medføre problematikker omkring denne brugergruppes seksualitet. Det er pædagogens rolle at hjælpe til med at skabe relationer til fx jævnaldrende, da man lære og udvikler sig i sammenværet og relationen til andre, samt at give brugeren redskaber til at være i nærrelation til et andet menneske, på den måde kan brugeren finde sin egen seksualitet og dermed opnå et seksuelt liv. Indre psykologiske forhold Dette handler om den subjektive side af livskvalitetsbegrebet, som er menneskets personlige oplevelse af livet. Udgangspunktet for det enkelte menneskes opfattelse af livskvalitet tager det i dets livsbaggrund, hverdagsbevidsthed, selvforståelse og forventninger til fremtiden. For at mennesket føler, at livet er godt og meningsfyldt, skal de vigtigste behov tilfredsstilles disse livskvalitetsbehov kommer til udtryk i menneskets oplevelse af engagement, frihed, trykhed, glæde og andre følelsesoplevelser som selvtillid og selvaccept (Henriksen, 2007, s. 25-26). Et mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, der er engageret i sit liv og som har frihed til at udleve det, kan udnytte det fuldtud. Den bruger, som kan accepter sig selv, vil også have mulighed for at udlev sine seksuelle ideer og fantasier. Dette vil for brugeren betyde, at det kan glæde sig over og nyde livet, med et aktiv sexliv, samliv og i et evt. kærlighedsforhold. Pædagogens rolle vil være at støtte, vejlede og anerkende brugerens behov, i det omfang der er behov for det. Madis Kajandi har hentet elementer hos samfundsforsker og psykolog Siri Næss. Hendes tilgang til livskvalitet er psykologisk og individcentreret, hun fokuser på at livskvalitet er subjektets egen fortolkning og oplevelse af livet. Det, der ikke er så håndgribeligt, og som ikke kan måles, vejes og beskrives objektivt. Det, som er afgørende for hendes definition af livskvalitet, er de så kaldte bløde sider ved livet. Siri Næss måde at se på livskvalitet rummer 19

positive følelser og relationer, der for alle samfundsgrupper er vigtige for at de kan opleve livet som godt i deres egen specielle situation (Henriksen, 2007, s. 26-27). Siri Næss fire hovedområder En person har højere livskvalitet i jo højere grad personen er aktiv, har samhørighed, har selvfølelse og har en grundstemning af glæde (Henriksen, 2007, s. 26). Det er de bløde sider, som er er afgørende i Siri Næss definition af livskvalitet. Hun opfatter livskvalitet psykologisk og individcentreret, dette er ikke så håndgribeligt, fordi det er de subjektive forholde i livet, som ikke kan beskrives, vejes og måles objektivt (Henriksen, 2007, s. 27). Aktiv At være aktiv betyder at bruge og udvikle sine evner og muligheder, samt at interesser sig for og engagerer sig i noget uden for sig selv. Desuden er det at være aktiv også at have energi, overskud, frihed og oplevelsen af selvkontrol. At være aktiv handler om, at de handlinger og beslutninger man tager skal opleves meningsfuldt (Henriksen, 2007, s. 26-27). For mennesker med fysisk og psykisk funktionsevne er aktiv deltagelse omkring deres egen seksualitet en forudsætning for oplevelsen som meningsfuldt. De skal føle frihed til at vælge og opleve selvkontrol over egne handlinger, hvilket er selvrealiserende og giver muligheder for, at brugeren er aktiv omkring deres egen seksuelle udvikling og interesser. Samhørighed Samhørighed er at have relationer. At man har mindst et nært og gensidigt relation til et andet menneske, samt at have og føle et tilhørsforhold til en gruppe (Henriksen, 2007, s. 27). Mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne har samme behov for samhørighed som alle andre. Som pædagog har man en stor opgave i at hjælpe brugerne til at skabe disse relationer, ved at tage udgangs punkt i hvad og hvordan brugeren ser og ønsker samhørighed og definere livskvalitet. Selvfølelse At have følelsen af at mestre og stole på egne evner er at have selvfølelse, det skaber selvsikkerhed. Samt at leve op til egne normer, acceptere sig selv og ikke at have følelsen af skyld og skam (Henriksen, 2007, s. 27). Jeg mener, at mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne selv skal have indflydelse, selvbestemmelse og accept for deres liv og seksualitet, derved skabes selvfølelsen og følelsen af skam og skyld opstår ikke. 20

Grundstemning af glæde Grundstemningen af glæde skabes ved at have oplevelser af skønhed, samhørighedsfølelse med naturen, være åben og modtagelig for den ydre verden, samt at glæde, lyst, velvære og livet er rigt og givende, dette er grundstemningen (Henriksen, 2007, s. 27). Det enkelte menneske skaber denne grundstemning at glæde ved, at stå ved og være tryg ved sine psykologiske behov og ved at få sine fysiske behov stillet, fx lysten til orgasme kan tilfredsstilles ved berøring, onani, samleje eller på andre måder og derved opstår følelsen af glæde, nærvær og evt. kærlighed, som en glædes følelse. Siri Næss definition af livskvalitet er værd at arbejde med, fordi den rummer en række positive følelser og relationer, som alle mennesker i alle samfundsgrupper har brug for at opleve, for at livet kan opleves som godt. Jeg mener, at hvert enkelte menneske har ret til at have sin egen opfattelse af livskvalitet (efter Siri Næss definition) og blive accepteret derfor. Forståsen og forudsætningen for livakvalitet er af både subjektiv og objektiv dimensioner. Den enkeltes følelser og tanker bygger på det subjektiv, hvor det objektiv afhænger af ydre levekår og interpersonelle relationer. Seksualitet kan også ses som det enkelte menneskes livskvalitet gennem fænomenet sundhed. Til at definer sundhed har jeg valgt den salutogenetiske ide, en teori som er udarbejdet af Aaron Antonovsky og hvis grund ide er, hvad der gør og holder mennesker robuste, sunde og raske. Det vil sige at man har fokus på sundhed i stedet for sygdom (Jensen, 2000, s. 84-85). Antonovsky Antonovsky salutogenetiske ide indebærer, at man fokuserer på, hvad der gør folk raske og ikke hvad der gør folk syge. Det gøres ved i mindre grad at fokuserer på stressorer og risikofaktorer, hvorimod at have fokus på mestrings-strategier og ressourcer. Iflg. Antonovsky studier karakteriserer han robuste mennesker, som dem der har følesen af sammenhæng (Jensen, 2000, s. 96). Følelsen af sammenhæng er sammensat af tre begreber begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed handler om de stimuli, der opleves fra ens indre og ydre miljø, er forudsigelige, forståelige og strukturerede (Jensen, 2000, s. 88). Håndterbarhed vedrører at der står tilstrækkelige ressourcer til ens rådighed, til at møde de krav, der stilles af disse stimuli (Jensen, 2000, s. 88). Meningsfuldhed er motivationskomponenten det handler om hvorvidt kravene, som man i livet stilles overfor, er udfordringer, der er værd at engagere sig i (Jensen, 2000, s. 88). 21

Følelsen af sammenhæng (Sense of Coherence) kommer iflg. Antonovsky teori af tre livslange læringsprocesser, hvor forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed lægger til grund for de tre komponenter begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som vist i modellen (Syddansk, 2014). Antonovsky interesser sig ikke for, hvordan en sygelige tilstand er opstået eller under hvilke forholde. Hans interesse ligger ved, hvilken modstandskraft, ressourcer og raskhedsfaktorer et menneske har, der er medvirkende til dets følelse af sammenhæng. Dermed forstås at et velfungerende sexliv kan medvirke til beskyttelse faktorer i sundheds- og sygdomsøjemed (Graugaard, Pedersen, & Frisch, 2012, s. 20). For at forstå de underfundige drifter bag seksualiteten betydning for et menneskes livskvalitet, udvikling og trivsel, skal ens tilgang til sundhed være positiv og åben. Man skal ikke se handicappede som syge, de er syge, hvis de har fx influenza, som svækker immunforsvaret, ikke fordi man for eksempel har spastisklammelser eller intellektuelle vanskeligheder. Da mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne ikke betragtes som syge, kan det som udgangspunkt antages, at de har seksuelle drifter og behov der skal tilfredsstilles som alle andre. http://www.sifolkesundhed.dk/forskning/befolkningens%20sundhedstilstand/mental%20 sundhed/salutogenese.aspx#top For at belyse min forforståelse af den pædagogisk arbejdspraksis med emnet seksualitet, til en forståelse af egen personlighed inden for emnet, der eventuelt kan udmunde i en nyt forforståelse for den pædagogiske arbejdet område med seksualitet. Vil i næste afsnit se på pædagogens rolle med fokus på lovgivningen, habitus, de 3 p er og etik. 22

Pædagogens rolle Ifølge Jørgen Buttenschøn, er der en gennemsnitsopfattelse af seksualitet, som er dansk eller nordisk, men som kan være forskellige i opfattelsen og nuanceret fra landsdel til landsdel, imellem forskellige sociale lag og blandt forskellige kredse. Samfundsopfattelse er, også via lovgivningen, at give hvert enkelt person ret til selv at bestemme sin seksuelle adfærd (Buttenschøn, 2001, s. 181). I arbejdet med andre mennesker, er vi mange gange vores eget værktøj og formidler af samfundets normer og kultur. Derfor kræver det, vi har udviklet vores egen dømmekraft og selvbevidsthed (Lohse, Schultz, Skotte, & Hansen, 1999, s. 4). Hvordan gør man så det? Hvad kan få pædagogerne til at rykke eller ligefrem ændre sine holdninger, så seksualitet ikke fortsat behandles som et tabuemne, men som et tema? Jeg vil nedenfor se på pædagogens rettighed og arbejdsbetingelser ifølge lovgivningen, samt undersøge habitus begrebet og derved få en bredere forståelse for menneskets personligheds opfattelse. Yderligere vil jeg se på, hvordan man eventuelt kan skille det private område fra sit arbejde, ved hjælp af de 3 P er. Til sidst ser jeg på etik begrebet i forhold til, hvordan man kan arbejde med sine personlige følelser og holdninger, så man får en mere positiv og bredere forståelse for det seksuelle behov brugerne har og man som pædagog skal hjælpe med. Lovgivningen Mennesker med fysiske og psykiske nedsat funktionsevne, har grundlæggende de samme rettigheder som alle andre, også i forhold til seksualitet er de samme regler gældende (Holmskov & Skov, 2012, s. 49). Socialstyrelsen lavet i 2012 en håndbog, der bland andet fortæller, hvilke rettigheder brugerne har i forhold til vejledning og seksualoplæring og den beskriver b.la. de retslige rammer og retningslinjer, som pædagogen skal arbejde efter. Hvilket betyder, at i pædagogisk praksis må man være både emotionel og intellektuelt i stand til at accepter og hjælpe brugerne med deres seksuelle behov og ønsker (Johansen, Thyness, & Holm, 2001, s. 14). Det har stor betydning for pædagogen at vide, hvad skal, kan og må man i seksualvejledning og oplæring af mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne (Holmskov & Skov, 2012, s. 20). Hvad skal man? Have borgerens samtykke, helst skriftlig, Respekterer tavshedspligten, Have fokus på brugeren ret. Hvad kan man? Inddrage lederen (af hensyn til brugeren og pædagogens retssikkerhed) 23