Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge



Relaterede dokumenter
Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Havets græs har det skidt

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

Modo finem justificat?

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

Implementering af vandplanerne

Natur og Landbrugskommissionen

Limfjorden og vandmiljøproblemer

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Stenrev som marint virkemiddel

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Velkommen til Informationsmøde

Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Varmere klima giver mere iltsvind

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Strandbredder. En lang kystlinje

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Jagten på den gode økologiske tilstand

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Naturen sætter en grænse

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Brakvandssøer: struktur og funktion

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Syddanskuniversitet.dk

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

Risum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet født i 1862 men stadig fuld af liv

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

HABITATER I FREMTIDENS

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Transkript:

Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet

Foto: Peter Bondo Christensen Randers Fjord, Biopix.dk Havgræsser er havets enge Havgræsser er havets enge! Meadows of the sea: Blomsterplanter Kun få (ca. 60) arter i verden, 4 i Europa mod 250.000 blomsterplantearter på land! Ensartet opbygning Ålegræs er Danmarks vigtigste havgræs Kræver klart vand, blød bund, beskyttede kyster Tegning: Susanne Weitemeyer

Global udbredelse af havgræsser 1 Tempererede nordatlantiske arter 2 Tropiske atlantiske arter 3 Middelhavsarter 4 Tempererede arter i nordl. Stillehav 5 Tropiske Indo-Pacific arter 6 Tempererede arter i det Sydlige Ocean http://www.seagrassnet.org/research#bioregionmap Vidt udbredt langs verdens kyster breddegrad 70º, 0-45 m dybde Præcis udbredelse ukendt Estimeret global udbredelse 300-600.000 km 2

Boström et al. in review (må endnu ikke gengives!). Ålegræs i Skandinavien og Østersøen http://web.abo.fi/fak/mnf/biol/eco/nsn

Havets enge - økologiske nøglefunktioner - Primærprod., habitatdiv. & biodiversitet Foto: Marianne Holmer Foto: Marsken.dk Foto: Ole Fogh Nielsen Foto: Peter Bondo Christensen

Havets enge økologiske nøglefunktioner Dæmper bølgebevægelse Fremmer sedimentation Stabiliserer bunden Klart vand Naturligt kystværn http://www.northernbushcraft.com/seaweed/eelgrass/notes.htm Foto: Cowi Foto: Peter Bondo Christensen

Havets enge økologiske nøglefunktioner Havgræsenge begraver organisk materiale - Sammen med mangrover og saltmarsk udgør de 50% af havets C-lager, selvom de kun dækker 0,5% af havbunden (Duarte & Cebrian 1996) Havgræsrev i Middelhavet Posidonia oceanica, Neptungræs Foto: Enriques Ballestone

Tætte enge på havbunden = god økologisk tilstand Stor primærproduktion Opvækstområde/levested stor biodiversitet Filtrerer næringsstoffer mindre plankton klarere vand Fremmer sedimentation klarere vand Stabiliserer havbunden beskytter kysten, mindre ophvirvling klarere vand Kulstoflager + Positiv kaskade! Foto: Peter Bondo Chris

Også kulturel betydning Indsamling af ålegræs på Hornbæk strand, Carl Locher, 1870 Ålegræsdiger (Holland, 600 år gl) Tangtag (Læsø) Madrasfyld Isolering Dyrefoder Gødning Brændstof Ålegræs-cigar! Foto: Jens Borum

Og ålegræsset bevarer fortidens skatte Fisher 2011. Stone Age on the Continental Shelf: an eroding resource

Foto: Peter Bondo Christensen Verdens havgræsser oplever global krise 35% forsvundet siden 1980 Indtil 1940 forsvandt ~1% per år, siden 1980 5% per år og efter 1990 7% per år Havgræsser er blandt verdens mest truede økosystemer (Waycott et al. 2009)

Trusler mod havgræsenge Næringsstoffer skygning, iltsvind Erosion pga. anlægsarbejde og afskovning Trawling, opankring Høj temperatur kombineret med skygning Sygdomme Græsning Introducerede arter

Ålegræssets dybdeudbredelse som indikator: Rationale Kvælstof Skygge Planteplankton Dybdegrænse - Blød havbund, organisk stof, iltsvind

De danske ålegræsbestande Ålegræsudbredelse 1901 ~ 6726 km 2 ~ 1/7 af DKs havområder Gentegnet fra Petersen (1901) Årsproduktion ~ 8 mio. ton tørstof

Ålegræssygdom i 1930 erne Verdensomspændende 90% af atlantisk ålegræs ramt DK: Hårdt ramt, undt. i SØ Baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt fiskeribetjente (Blegvad 1935) Årsag Slimsvamp (Labyrinthula zosterae) Ugunstige klimatiske forhold

Ålegræssygdom i 1930 erne 1941: ålegræsareal Fra Lund 1941 ~7% af 1900, ca. 450 km 2 Kun bestande i områder med lav saltholdighed

Boström et al. 2003 Ålegræsudbredelse i 1990 erne 1990 erne Ålegræs igen udbredt ~20-25% af 1900 niveau Limfjorden 1900: 345 km 2 1994: 84 km 2 (24%) Øresund 1900: 705 km 2 1996-00: 146 km 2 (21%)

Endnu ikke øget ålegræsudbredelse trods færre næringsstoffer Boström et al. in review (må endnu ikke gengives!). Baseret på overvågningsdata fra Hansen & Petersen 2011: http://www2.dmu.dk/pub/sr6.pdf Kystvandet er fortsat uklart Iltsvind fortsat hyppige

Kaskadeeffekter og regimeskift Christensen & Høgslund 2011. Havets planter på oplevelse i en ukendt verden Fotos Peter Bondo Christensen

Konklusion Behov for større beskyttelse af havgræsser og øget opmærksomhed på dem! Tak for opmærksomheden!!