Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Relaterede dokumenter
Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Finansiel politik Udkast

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Kasse- og regnskabsregulativ

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Politik for styring af finansielle dispositioner

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel politik for Region Syddanmark

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Finansiel politik

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Kasse- og regnskabsregulativ

U D K A S T TIL. Regulativ. for finansielle aktiviteter. Gældende fra 1. juni 2017

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

Finansiel Strategi Syddjurs Kommune

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Billund Kommune Finansiel strategi

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel Politik 2008 Information til ledere og medarbejdere

Finansiel politik Stevns Kommune

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Finansiel strategi. for

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel Strategi Gribskov Kommune

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Økonomisk politik og Finansiel styring

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansiel politik for Region Sjælland

SILKEBORG KOMMUNE. Finansiel strategi

Af Odder Kommunes vision for fremgår det, at der i Odder Kommune

1. Aktivssiden (likvide midler)

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansstrategi. Kolding Kommune

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

Mio. kr Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

Transkript:

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Godkendt på Byrådets møde 25. juni 2018 1

Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge de overordnede rammer for en aktiv styring af Slagelse kommunes finansielle portefølje og den langfristede gæld under hensyntagen til de etiske og finansielle risici, kommunen er villig til at påtage sig. Strategien beskriver endvidere, hvorledes kommunen kan allokere investeringer til ekstern kapital eller gældsforvalter. Strategien giver retningslinjer for styring af kommunens gælds-og finansielle porteføljer på det operationelle niveau. Hermed menes, at der gives retningslinjer for, hvordan kommunen styrer sine likvider, investeringer i obligationer og andre værdipapirer, samt håndtering af kommunens gældspleje. Målet for strategien er at maksimere afkastet og begrænse finansielle omkostninger. Afgrænsning Både kommunens finansiering af ældreboliger og etablering af leasingkontrakter er holdt uden for strategien, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. Kompetencer og rapportering Den finansielle strategi godkendes af Byrådet og revideres hvert 4. år efter, at et nyt Byråd er tiltrådt. Beslutningen om optagelse af lån træffes af Byrådet jf. Styrelseslovens 41. Dokumenter vedrørende kommunens optagelse af lån og garantiforpligtigelser skal underskrives af byrådet ved borgmesteren, samt en person bemyndiget hertil af Byrådet. Økonomidirektøren har kompetencen til at varetage den daglige finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. Kapitalforvalter udarbejder efter udgangen af et kvartal rapport over performance de seneste 3 måneder. Rapporten udarbejdes efter nærmere aftalte målinger på benchmark, udvalgte nøgletal og fremtidige forventninger. Afrapportering fra kapital- og gældsforvalter til Økonomiudvalget sker en gang årligt inden udgangen af 1. kvartal efterfølgende år. Finanschefen afholder 1 til 2 gange pr. år møder med kapital- og eller gældsplejeforvalter. Finansielle aktiver Slagelse kommunens kassebeholdning omfatter kommunens likvide aktiver, dvs. indestående i pengeinstitut, obligationer, investeringsforeningsbeviser og øvrige finansielle aktiver, der er umiddelbart er let omsættelige. Kommunens likviditetsstyring drejer sig om, at kunne forudsige kommunens placerings- og finansieringsbehov på kort og lidt længere sigt. Det skal derfor løbende vurderes, om likviditeten og behovet for de nødvendige daglige betalinger matcher. Såfremt likviditeten afviger fra betalingerne kan det betyde en revurdering af kredittens størrelse og/eller en beslutning om at 2

overskudslikviditet omplaceres til en aftale konto eller investering i værdipapirer. Det skal ske med henblik på, at opnå den bedst mulige forrentning og reducere kommunens finansielle risiko. Den overordnede likviditetsstyring sker ved opgørelse af den gennemsnitlige kassebeholdning (kassekreditreglen), der opgøres og afrapporteres efter gældende regler. Daglige pengeforretninger Udvælgelse af kommunens pengeinstitut sker ved udbud efter gældende regler. Generelt stilles der ved udbud af de daglige pengeforretninger krav om: At konti oprettes med rente-netting At aftalen ikke begrænses i, at anbringe overskudslikviditet, optage lån og anvende kapitalpleje. At pengeinstituttet er omfattet af SIFI udmeldt af Finanstilsynet eller et soliditetskrav, der svarer til dette. Pengeinstituttet er dansk talende og er repræsenteret indenfor kommunegrænsen. Udbuddet kan kombineres med en Sell-Buy Back (repo-aftale) eller tilsvarende forretnings model. Placering af midler i pengeinstitut (modpartsrisiko) Den finansielle strategi beskriver, hvorledes der er operationelle muligheder for at reducere kommunens risiko ved at have indestående i et pengeinstitut, eller ved at minimere renteomkostningen ved træk på stor kassekredit. En mulighed, der ofte benyttes til at reducere træk på kreditten kaldes en repoforretning. I stedet for at have et stort træk på kreditten, så kan kommunens egne obligationer benyttes i en Sell & Buy back konstruktion, hvor kommunens obligationer bruges til at finansiere kommunens likviditetsbehov og tilbagekøbes på et nærmere aftalt tidspunkt. Ved aftale periodens udløb bliver alle periodens betalinger indregnet i den slutrente, som afregnes ved aftalens udløb. En Sell-Buy Back aftale har ingen bogføringer inden for aftaleperioden og påvirker ikke opgørelsen af kommunens likviditet. Valg af repo-model må ikke påvirke den reelle eller bogførte likviditet. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem kommunen og banken, så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af bankens konkurs på dette tidspunkt. For pengeinstitutter, der deltager i kommunens bankforretninger, eller er modpart i renteswap forretninger, kræves det, at pengeinstituttet har en langfristet kreditvurdering hos Moody s Standard & Poor eller Fitch, alternativt kan banken have status som SIFI-bank Kommunekredit er godkendt modpart ved rente- og valutaswap. Kommunens overskudslikviditet Kommunens overskudslikviditet, udgør den andel af likviditeten, der kan placeres til et større renteafkast, når de løbende udgifter er afholdt af indestående i banken eller træk på kassekreditten. Kommunens placering af overskudskapital sker ved udbud af kapitalforvaltning og eller en konstruktion af daglige pengeforretninger med tilknyttede repoforretninger. Slagelse Kommunes langfristede finansielle aktiver kan placeres med følgende allokering: 3

Danske Stats- og realkreditobligationer 80 til 100 % Erhvervsobligationer (Investment Grade) Emerging Markets obligationer 0-20 % Aktier Kontantbeholdning hos kapitalforvalter 0-1 % Allokationen til andre aktivklasser end danske obligationer kan samlet set maksimalt udgøre 20 % af kapitalen under forvaltning. Kontantbeholdningen kan indtil 14 dage efter udbetalt afkast/udtrækning udgøre 0-5%. Placeringen i danske obligationer sker direkte i enkeltværdipapirer (fondskoder), hvorimod de øvrige aktiver skal placeres i udbyttegivende investeringsforeninger. Kommunens placering af likviditet i obligationer og investeringsforeninger kan risikomæssigt styres ved hjælp af begrebet varighed. Jo længere varighed, jo større risiko og jo større udbytte. Begrebet korrigeret varighed anvendes til at beskrive renterisikoen relateret til den del af porteføljen der er investeret i traditionelle obligationer og har til formål tilnærmelsesvis at beskrive, hvor stor en procentvis ændring, der opnås i kursen på en obligation (eller en portefølje af obligationer) ved en ændring i den effektive rente på fx 1%-point. Korrigeret varighed antager, at der sker en parallelforskydning af rentekurven, hvilket er en simplificeret antagelse. I store træk vil en portefølje med fx 3 i korrigeret varighed stige i værdi med 3%, hvis renten falder med 1%. Omvendt, vil porteføljen med 3 i varighed falde med 3% i værdi, hvis renten stiger med 1%-point. Såfremt investeringsrammerne kun omfatter traditionelle obligationer, indgår evt. kontant indestående i beregningen. I Slagelse Kommune anvendes en korrigeret varighed på 0-4 Kapitalpleje af kommunens værdipapirer/depoter varetages af ekstern kapitalforvalter, der skal være underlagt Lov om finansiel virksomhed. Ansvarlige etiske investeringer Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Det er en forudsætning, at Slagelse kommune kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN s principper i UN Principles of Responsible Investment (UN PRI). Kapitalforvalteren skal bekræfte overfor Slagelse Kommune, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdspraksis. Kapitalforvalteren skal forpligte sig til, mindst hver 6. måned, at screene for selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner, der omfatter menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse. Slagelse Kommunes investeringer skal ske under hensyntagen til etiske aspekter og at de virksomheder Slagelse Kommune investerer i respektere overholdelse af både den lokale og Internationale lovgivning, basale menneskerettigheder, at der ikke udøves børnearbejde og har en ansvarlig omgang med naturens ressourcer. Og generelt udviser et samfundsmæssigt ansvar. Slagelse kommune har nul-tolerance ved investeringer i følgende segment: Våben (ammunition og våben til krigsførelse) 4

Tobaksindustrien Der accepteres en tærskelværdi på 5 % ved investeringer i følgende segmenter: Fossile brændstoffer Voksenunderholdning - sexindustrien Spil hvor der er en indsats med et betalingsmiddel. Alkohol Tobak En tærskelværdi på 5 % betyder, at op til 5 % af en virksomhedsomsætning kan stamme fra de uønskede segmenter. Omkring fossile brændstoffer er det dog et klart ønske, at der ikke er investeringer i dette segment. Det er Slagelse Kommunes målsætning, at de øvrige tærskelværdier skal være så tæt på nul i det omfang, at det er muligt. Slagelse Kommune stiller krav om, at de kapitalforvaltere eller rådgivere som kommunen samarbejder med kan bekræfte, at de ikke har været dømt for skatteunddragelse i Danmark, eller medvirken til skatteunddragelse inden for de seneste 10 år. Investeringer skal til enhver tid respektere de sanktioner der vedtages af Danmark, EU og/eller FN i form af finansielle restriktioner. Slagelse Kommunes investeringer i aktier via investeringsforeninger offentliggøres på kommunens hjemmeside. Oplysningerne opdateres 2 gange årligt pr. 1. marts og 1. oktober. Lånoptagelse og finansielle passiver Beslutningen om optagelse af lån besluttes af Byrådet, ifølge styrelseslovens 41 samt lånebekendtgørelsen. Lånet optages som udgangspunkt med maksimal løbetid og uden afdragsfrihed. Lånets øvrige rente- og afdragsprofil godkendes af Økonomidirektøren. Kommunens gæld styres efter følgende overordnede målsætninger: At de samlede finansieringsomkostninger på lån minimeres. At risikoen for tab ved ændring af valuta eller renteprofil minimeres At låntagning i Euro kun udnyttes, såfremt det vurderes at være fordelagtigt At finansielle instrumenter som rente- og valutaswap bliver benyttet, hvor det vurderes at kunne begrænse finansieringsomkostningerne eller risikoen og må aldrig benyttes spekulativt. Finanschefen bemyndiges til at varetage den daglige finansielle styring indenfor de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. Lånoptagelse Lån optages som udgangspunkt ved Kommunekredit. Kontroltilbud kan indhentes af Finans, Betaling og Revision, hvis det findes hensigtsmæssigt. Låneramme for indeværende budgetår optages inden udgangen af april måned og godkendes senest i Byrådets møde i marts måned. Samtidig tager Byrådet stilling til uudnyttet/finansiering af endelig opgjort låneramme for seneste regnskabsår. Andelen af fastforrentet gæld eller variabel forrentet gæld kan udgøre op til 100 % 5

Variabel gæld defineres som gæld, hvor den kendte rentesats har en løbetid på mindre end 12 måneder. Fastforrentet gæld defineres som gæld, hvor rentesatsen er fastlagt for en periode på 12 måneder eller længere tid. Lån med fast rente kan optages både med og uden konverterbarhed (konverterbarhed indebærer en option på at kunne opsige lånet til kurs 100). Indfrielse af lån Slagelse Kommune har valgt ikke at lægge sig fast på en minimumsgrænse for indfrielse af lån. Den samlede låneporteføljes størrelse vurderes løbende i forhold til overskudslikviditeten. Omlægning af lån Kommunens låneportefølje risikovurderes løbende i samarbejde med kommunens finansielle rådgiver Lån kan omlægges ved: Indfrielse af gamle lån, der erstattes af et nyt lån Ved at der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev Ved indgåelse af rente eller valuta swap Valg af metode til omlægning af lån afhænger af, hvilken låntype der skal omlægges. Den mest hensigtsmæssige metode i den givne situation vælges. Valutalån Gæld optages som udgangspunkt i danske kroner. Skønnes et lån i EURO, at være mere fordelagtigt er det en mulighed: Valutalån kan udgøre 50% af den samlede gæld, og rentebesparelsen skal overstige 0,15 %- point p.a. Der kan ikke optages lån i andre valutaer end danske kroner og Euro. Samarbejdspartnere Kommunens daglige pengeforretninger og valg af kapitalforvalter sker ved udbud eller tilbudsindhentning efter gældende regler. Kravsspecifikationen ved et udbud skal godkendes af Økonomiudvalget. Center for Økonomi - ansvar Det er Center for Økonomi s ansvar: At administrere kommunens bankaftale inklusive at styre kommunens likviditet, At foretage en løbende vurdering af kommunens kapitalforvalter At administrere en evt. repoforretning/sell & buy back forretning At oprette og nedlægge konti i pengeinstitut At indgå aftaler om aftaleindlån At bestille betalingskort og adgang til Mobile Pay m.v. At afholde løbende afrapporteringsmøder med bankforbindelse, kapitalforvalter og gældplejeforvalter. At opgøre den gennemsnitlige kassebeholdning og faktiske likviditet hver måned At afrapportere til Økonomiudvalget mindst en gang årligt. Senest i forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab. 6

Strategiens gyldighed og evaluering Den finansielle strategi tilpasses løbende lovgivningsmæssige ændringer og udviklingen i de finansielle markeder, såfremt det giver anledning til ændrede strategier. Strategien skal evalueres i hver ny byrådsperiode. 7