Overbelægningens betydning for den åndelig omsorg

Overbelægningens betydning for den åndelig omsorg Bachelorprojekt modul 14 Annbrit Kristensen 05-06-2013 Et empiri- og litteraturstudie Vejleder: Susanne Rehn UCSJ Næstved Sygeplejerske uddannelsen februar 2010 Anslag: 54.436

Bekræftelse for udfærdigelse af bacheloropgave Overbelægnings betydning for den åndelig omsorg - Overbelægning på en neurologisk sengeafdeling Litteratur- og empiristudie Hold SN2010 - Sygeplejerske uddannelsen, februar 2010 Uddannelsessted University College Sjælland, Campus Næstved Undertegnede bekræfter hermed, at overnævnte opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: 5/5-2013 Studerende Annbrit Bjerregaard Kristensen Sn3742 Side 2 af 47

Bekræftelse for udlån af bacheloropgaven Overbelægnings betydning for den åndelig omsorg -Overbelægning på en neurologisk sengeafdeling Litteratur- og empiristudie Hold SN2010 - Sygeplejerske uddannelsen, februar 2010 Uddannelsessted University College Sjælland, Campus Næstved Undertegnede bekræfter hermed, at overnævnte opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: 5/5-2013 Studerende Annbrit Bjerregaard Kristensen Sn3742 Side 3 af 47

Abstract This project chooses to focus on overcrowding in neurological auspices, due to the fact, that the subject has been debated in medias as well as amongst helthstaff. With a problem definition, that sounds: Which impact does overcrowdning have on the spirituel care, on a neurological care unit? And how are the nurses to perform the most qualified spirituel care under the current conditions, the project is prepared as an empirical- and litterature study. The project is designed with results from two semi-structured research interviews and theese results are processed in the analysis with intent to further discuss and conclude on the results. Joyce Travelbee and Katie Erikssons nursing perspektives are used to achieve an understanding of the importance, to provide a spirituel care and to establish a good relation to the patient despite overcrowding. On behalf of the projects results, I am to conclude, that it is difficult for the nurses to provide the qualified spirituel care, under the current conditions, as there are a lack in focus in this. If the nurses do not prioritise the spirituel care, we risk, that the patient will not rechive the optimal overall care, and that the nursing interventions will be extended. The results could be put to use, to increase focus on the importance of spirituel care despite overcrowding. Side 4 af 47

Resumé Denne opgave vælger at fokuserer på overbelægning på en neurologisk sengeafdeling, da jeg har haft min afsluttende praktik der og på den måde blev gjort opmærksom på problemet. Med en problemformulering, der lyder: Hvilken betydning kan det have for den åndelige omsorg, når der er overbelægning på en neurologisk sengeafdeling? Og hvordan kan sygeplejersken under de nuværende rammer, udføre den mest kvalificerede åndelig omsorg?. Opgaven udarbejdet som et empiri- og litteraturstudie. Empirien er udarbejdet som to semi-strukturerede forskningsinterviews af to sygeplejersker, på en neurologisk sengeafdeling. Med humanvidenskabelig tilgang og analysemetoden meningskondenseringen, bliver disse resultater analyseret med henblik på videre, at diskutere og konkludere på disse. Med anvendt teori fra Joyce Travelbee og Katie Erikssons sygeplejefaglige perspektiver, opnås forståelse for vigtigheden af, at yde åndelig omsorg, og skabe en god relation til patienten trods overbelægning. Formålet med denne opgave er, at rette fokus på hvordan sygeplejersken under de nuværende rammer, kan udføre den mest kvalificerede åndelig omsorg. Der udledes fænomener ud fra egen empiri, ud fra disse, analyseres og diskuteres redskaber, som sygeplejersker kan praktisere til at udføre denne omsorg. Ud fra opgavens resultater kan jeg konkludere, at det vanskeligt for sygeplejerskerne at udføre en kvalificeret åndelig omsorg, under de nuværende rammer, da der mangler fokus på dette. Hvis sygeplejerske ikke prioriterer den åndelig omsorg, risikeres det at patienten ikke får den optimale helhedspleje, samt at plejeforløbet bliver forlænget. Disse resultater vil kunne anvendes til, at skabe et øgede fokus på vigtigheden af åndelig omsorg også under overbelægning. Side 5 af 47

Indholdsfortegnelse Abstract... 4 Resumé... 5 1 Indledning... 8 2 Problembaggrund... 9 2.1 Søgestrategi... 9 2.2 Samfund og sundhedspolitisk i relation til overbelægning... 10 2.3 Sygeplejefagligperspektiv... 12 2.5 Hjælpepakke mod overbelægning... 13 2.6 Rammer for åndelig omsorg... 15 2.7 Opsummering... 16 3 Afgrænsning... 16 4 Problemformulering... 16 5 Formål... 17 6 Metode Empiri- og litteraturstudie... 17 6.1 Disposition... 17 6.2 Humanvidenskabelig tilgang... 18 6.2.1 Fænomenologi... 18 6.2.2 Hermeneutik... 19 6.3 Empiriske overvejelser... 19 6.4 Nøgleemner... 20 6.5 Overvejelser i forbindelse med kvalitativt forskningsinterview... 21 6.5.1 Før-overvejelser for kvalitativt forskningsinterview... 21 6.5.2 Interview... 21 6.5.3 Gennemførelse af kvalitativt forskningsinterview... 22 6.5.4 Efter-bearbejdning for kvalitativt forskningsinterview... 23 6.6 Meningskondensering - analysemetode... 23 6.7 Bearbejdelse af fænomener og temaer... 23 7 Teorivalg... 24 7.1 Joyce Travelbee teori om relation... 25 7.2 Katie Erikssons teori om helhedssygepleje... 25 8 Analyse og diskussion af fænomener... 26 8.1 Relation... 26 Side 6 af 47

8.2 Helhedssygepleje... 28 9 Konklusion... 30 10 Perspektivering... 31 11 Litteraturliste... 32 Bilag 1 Søgematrix... 37 Bilag 2 Samtykkeerklæring... 38 Bilag 3 Samarbejdsaftale... 39 Bilag 4 Interviewguide... 40 Bilag 5 Transskribering... 41 Bilag 6 Zonemodel... 44 Side 7 af 47

1 Indledning Ifølge sundhedsstyrelsens tema rapport 2009, Arbejdsmiljø og utilsigtede hændelser, betyder overbelægning, at der er indlagt flere patienter, end der er planlagt plads til på en afdeling. Patienter kommer til at ligge på gangene, med al den uro der følger med. Eller der ligger flere patienter på stuerne, end de er indrettet til, så der fx ikke er en tilkaldealarm til hver patient. Overbelægning betyder også mere pres på afdelingens personale ( Temarapport 2009: Arbejdsmiljø, og utilsigtede hændelser i syghusvæsnet ). I denne rapport fra sundhedsstyrelsen om arbejdsmiljø og utilsigtede hændelser, henvises der til dokumentation for at patienter, der er indlagt, mens der var overbelægning og mangel på tilstrækkeligt personale, dvs. et højt arbejdspres, havde mere end dobbelt så høj risiko for at dø, i forhold til patienter, der var indlagt, mens personalet havde moderat arbejdspres. Et andet studie har påvist sammenhæng mellem overbelægning og utilsigtede hændelser, som der henvises til i rapporten (Sundhedsstyrelsen, Temarapport 2009: Arbejdsmiljø, og utilsigtede hændelser i syghusvæsnet ). Da overbelægning på syghusenes sengeafdelinger er et stort problem i det danske sygehusvæsen, har det vækket min interesse. Jeg blev gjort ekstra opmærksom på overbelægningens store konsekvenser, igennem diverse medier, og da DSR s formand (2012-2013), Grete Christensen stod frem og fortalte om den nye Hjælpepakke mod overbelægning. Denne hjælpepakken er udarbejdet af DSR, i samarbejde med læge foreningen og danske patienter. I min afsluttende kliniske praktik periode som foregik på en neurologisk sengeafdeling, oplevede jeg næsten dagligt overbelægning. Jeg følte, at sygeplejen havde vanskelige vilkår pga. overbelægning, især den åndelige omsorg til de patienter der lå på gangen. Helt specifikt, ligger de patienter på gangen til skue for personale, andre patienter og deres pårørende. Stuegangen og diverse sygeplejehandlinger bliver udført, mens patienten ligger i sin seng på gangen. Med udgangspunkt i overnævnte afdeling, har jeg fået tilladelse til, at måtte anvende afdelingens tal for overbelægning. Ifølge afdelingssygeplejersken på neurologisk Side 8 af 47

sengeafdeling, Tina Hemmingsen, var den gennemsnitlige belægnings procent i 2012, 112,2%, og den gennemsnitlige liggetid 4,5 døgn. I nedenstående problembaggrund belyser jeg, hvordan den åndelige omsorg kan blive påvirket indenfor de rammer overbelægning medfører. 2 Problembaggrund 2.1 Søgestrategi Søgekriterierne er udvalgt med det formål, at det valgte materiale er relevant for overbelægnings betydning for den åndelig omsorg. Følgende kriterier for inklusion og eksklusion, af litteratur, er anvendt i indledning og problembaggrund: Forskningslitteratur og offentlige fag-relevante artikler fra 2002-2012 Dansk, engelsk, svensk, norsk og tysk- sproget De danske søgeord der blevet brugt er åndelig omsorg og overbelægning (se bilag 1) Til at finde artikler der kan legitimere problemstillingen er der søgt i databaser som DSR, Cinahl og PubMed. Dansk Sygepleje Råd udgiver månedligt fagbladet Sygeplejersken ; alle artikler og andet skriftligt materiale, der måtte være udgivet, ligger frit tilgængeligt i DSR s baser. Der vælges da at søge i fagbladet Sygeplejersken, da dette beskæftiger sig med forskellige- og relevante sygeplejefaglige problemstillinger. Artikler i det internationale perspektiv er fundet via søgning i internationale databaser; PubMed, Cinahl. PubMed (Public Medline) er en international artikeldatabase med ca. 18 mio. referencer fra ca. 4000 medicinske og odontologiske videnskabelige tidsskrifter. PubMed produceres af National Library of Medicine i USA (Glasdam, S.41). Cinahl (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) indeholder referencer til artikler i sygeplejefaglige tidsskrifter og andre sundhedsfaglige tidsskrifter (ex. Ernæring, ergo- og fysioterapi) (Glasdam s. 42). Søgeord til den pågældende litteratursøgning er udledt vha. inklusions- og eksklusions kriterier, samt en forforståelse for projektet (se bilag 1). Problembaggrunden studeres derfor i følgende perspektiver: Samfund og sundhedspolitisk i relation til overbelægning Sygplejefagligperspektiv Side 9 af 47

Patientperspektiv Hjælpepakke mod overbelægning Rammer for åndelig omsorg 2.2 Samfund og sundhedspolitisk i relation til overbelægning Tal fra Sundhedsministeriet viser, at der blevet reduceret betydeligt på sengepladserne på sygehusene, fra 2007 til 2011. Sygehussammenlægninger og effektiviseringer i sundhedsvæsenet har således betydet, at den samlede sengekapacitet på 6.275 senge i 2011 var 1.087 senge færre end i 2007. Det svarer til en reduktion på cirka hver syvende seng er blevet sparet væk ( Hver syvende seng er kørt ud af de medicinske afdelinger Af journalist Jakob Sheikh den 17 Februar 2013). Derudover viser sygehusenes egne opgørelser, at 21 procent af patienterne på medicinske afdelinger burde være udskrevet, og lægeforeningen udtaler, at overbelægning kan koste liv. Derfor er det afgørende, at regioner og kommuner nedbringer andelen af unødigt indlagte patienter, mener sundhedsminister Astrid Krag 2013 (SF). Sundhedsministeren udtaler den 21. Februar: Når man er færdigbehandlet, skal man ikke være på sygehuset. Det er bedre for den ældre patient, ikke at blive i hospitalssengen, da der er risiko for skader og infektioner. Det er bedre for økonomien. Og det er bedre for de patienter, der rent faktisk har brug for at være indlagt ( Hver femte patient er indlagt uden grund Af journalist Jakob Sheikh den 21 Februar 2013). Regionerne har lukket sengepladserne langt hurtigere, end eksperter har anbefalet og uden at der tilstrækkeligt med kvalificerede tilbud i det kommunale sundhedsvæsen. Det er et alvorligt svigt af især medicinske patienter, mener Dansk Sygeplejeråd, Danske Patienter og Lægeforeningen. Ifølge DSR er hver femte hospitalsseng skåret væk og på mange akutte og medicinske hospitalsafdelinger i landet må patienter ligge på gangene, fordi der ikke er plads på sengestuerne. Dette er ikke så underligt, for samlet set er regionerne gået fra 15.835 somatiske hospitalssenge i 2007 til omkring 12.961 i 2012. Det svarer til, at op mod hver femte hospitalsseng er blevet nedlagt, det viser en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd. Det er langt hurtigere end eksperter har anbefalet, og det bekymrer Side 10 af 47

landets sygeplejersker ( Hver femte hospitalsseng er skåret væk, Skrevet af: Søren Olufsen og analyse af Morten Bue Rath den 22. Marts 2013). Formanden for Dansk Sygeplejeråd (2012-2013) Grete Christensen peger på, at patienter på gangene har været vinterens store tema og at der er lukket for mange senge i forhold til hvor få sundhedstilbud der er etableret i kommunerne. Hun udtaler: Regionerne har nedlagt sengepladser for hurtigt, og kommunerne har været for langsomme til at styrke de nære sundhedstilbud. Nu handler det om, at regioner, kommuner og politikerne på Christiansborg i fællesskab skal finde løsninger ( Regioner og Thorning: Overbelægning er ikke i orden 18. April 2013). John Christiansen, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark (2012-2013) siger: Vi skal indføre her og nu stop for nedlæggelse af medicinske senge. Og de steder, hvor belastningen er meget høj, der skal vi have oprettet nye senge, så patienterne ikke skal ligge på en travl og stressende sygehusgang, eller rum der ikke er beregnet til patienter ( Hjælpepakke skal stoppe overbelægning Kilde: DR.dk den 21. februar 2013). Dansk Sygeplejeråd foretog i december 2012 en undersøgelse af, hvor mange sygeplejersker der havde oplevet, at patienter måtte nøjes med en gangplads på sygehuset. På landsplan var resultatet 28 procent, mens det i Region Sjælland var hele 41 procent Dansk Sygeplejeråd kalder det dybt foruroligende, at arbejdsmiljøet på mange hospitalsafdelinger har fået alvorlige anmærkninger af Arbejdstilsynet ( Trist førsteplads til region Sjælland i sagen om overbelægning : af Helle Dirksen, kredsformand, den 3. Marts 2013). Vi seer et stort antal utilsigtede hændelser. Også flere end dem der fremgår af statistikken, da personalet ikke når at indrapportere dem alle siger Else Kayser, som er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd kreds Midtjylland 2012-2013. Hun mener det er et ledelsesmæssigt og politisk ansvar, og derfor er det dem der må komme med løsningsforslagene. Regionen peger derimod på, at de vil kvalitetssikre behandlingen. Else Kayser udtaler; hvis regionerne mener de vil kvalitetssikre behandlingen, så må de skaffe mere personale ind. Men mere personale hjælper ikke på overbelægningen ( Overbelægning betyder dårligere pleje Skrevet af: Århus Stiftstidende m.fl. den 8 februar 2013). Side 11 af 47

Ifølge sundhedsstyrelsens temarapport fra 2009, om arbejdsmiljø og utilsigtede hændelser i syghusvæsnet, kan travlhed og stress så påvirke arbejdets kvalitet, og således også sygeplejefagligheden og patientsituationen. 2.3 Sygeplejefagligperspektiv Manglende mulighed for at yde en faglig forsvarlig pleje eller give den nødvendige omsorg, kan udhule oplevelsen af mening i arbejdet og kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø negativt. De alvorlige utilsigtede hændelser kan i værste fald betyde, at man helt mister lysten og modet til at arbejde videre som sygeplejerske (Sundhedsstyrelsen tema rapport fra 2009 om arbejdsmiljø og utilsigtede hændelser i syghusvæsnet). Sygeplejerskerne kritiserer regionerne for ikke, at gøre nok for at løse problemerne for medarbejdere og patienter. Landets omkring 70.000 sygeplejersker retter nu en skarp kritik af arbejdsforholdene på hospitalerne. En ny opgørelse fra Arbejdstilsynet, viser, at der siden januar 2012 er givet 182 påbud og straks påbud. Det skyldes blandt andet et stort arbejdspres, der giver stressbelastninger og øger risikoen for fejl. Til dette udtaler formand for Dansk Sygeplejeråd (2012-2013), Grete Christensen: De ansvarlige politikere, der bestemmer hvilket sundhedsvæsen, vi vil tilbyde borgerne og patienterne, de skal virkelig tænke sig godt om nu. For kvaliteten i behandling og sygepleje er langt fra optimal i dag. Vi skal ændre den kedelige udvikling, og det starter ved, at medarbejderne får rimelige arbejdsvilkår, så de kan bruge deres faglighed til gavn for patienterne. Alt andet er dybt foruroligende ( Sygeplejersker: Regionerne gør for lidt Skrevet af: Søren Olufsen den 12. Marts 2013). Ifølge Danske patienters forening, så mødes patienter derfor af en presset personalegruppe, der er præget af stor personaleudskiftning, relativt mange nyuddannede og ubesatte stillinger. Arbejdspresset pr. indlagt patient er blevet større end tidligere, fordi patienterne er mere plejekrævende, har mere komplekse problemstillinger og er indlagt kortere tid. 2.4 Patient perspektiv Ifølge danske patient foreninger, har patienter et ønske og et behov for den bedst mulige behandling, omsorg og pleje i trygge rammer. Men en indlæggelse på en medicinsk Side 12 af 47

afdeling lever desværre ikke altid op til et rimeligt kvalitetsniveau. Der er ofte overbelægning, så patienterne må ligge på gangene, på overfyldte stuer eller flyttes til helt andre afdelinger uden medicinske kompetencer. Der er påvist sammenhæng mellem overbelægning, utilsigtede hændelser og mortalitet. De urolige omgivelser skaber dårlige muligheder for hensigtsmæssig varetagelse af patientens behov i form af tryghed, kommunikation, omsorg, pleje med mere (Danske patienter, fra 2010 s. 3). Erik Bach, Formand for Patientforeningen (2012) udtaler om overbelægning og hvilken betydning det har for patienterne: Der er behov for et patientoprør. Det er et problem, når mennesker der har behov for hospitalsbehandling, ikke får samme serviceniveau som mennesker, der har brug for en ferierejse. Ældre patienter, ligger på gangene og får ikke den fornødne sygepleje og behandling. Medføre at medarbejdere, som hele tiden er tvunget til at gå på kompromis med deres faglighed. Dette er virkeligheden på mange af landets akutte og medicinske afdelinger, som har massiv overbelægning. Hvilket har medført en udarbejdelse af en hjælpepakke mod overbelægning. 2.5 Hjælpepakke mod overbelægning Denne hjælpepakke er udarbejdet af Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen, som er gået sammen om at lave forslag til en hjælpepakke mod overbelægning. Hjælpepakken er rettet mod de ansvarlige politikere og sundhedsmyndigheder. Denne hjælpepakke er udsendt den 21.02.2013, i samarbejde med lægeforeningen og Danske patienter. Pakken består af disse 7 punkter: Her-og-nu stop for nedlæggelse af medicinske senge Al ledig kapacitet skal tages i brug Styrk sygepleje og omsorg på plejecentrene Fremryk Sundhedsstyrelsens nationale handleplan for ældre medicinske patienter Kommuner og regioner skal planlægge sammen Sundhedsmyndighederne skal handle over for kommuner og regioner Det skal kunne betale sig at undgå indlæggelse incitamenterne skal vende samme vej Side 13 af 47

Ifølge hjælpepakken, er det både sundhedsfagligt og sikkerhedsmæssigt uacceptabelt, at der er patienter på gangene. Derfor bør regionerne afsøge alle muligheder for at tage ledig kapacitet i anvendelse, sådan at den nuværende overbelægning kan mindskes. De patienter, som overføres til nye rammer skal sikres den nødvendige lægelige og sygeplejefaglige behandling som alle andre indlagte patienter, så kvaliteten fastholdes. Hjælpepakken mod overbelægning indeholder et mål om, at der her og nu oprettes det nødvendige antal medicinske sengepladser, som kan afhjælpe den aktuelle overbelægning. Pladserne skal etableres under ordentlige fysiske forhold som aflastning af de områder, hvor overbelægningen er størst. Hjælpepakken bygger på Sundhedsstyrelsen nationale handleplan for ældre medicinske patienter fra december 2011. Som har til særlig hensigt, at reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser, styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient bygger bl.a. på Sundhedsstyrelsens oplæg Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan. Den ældre medicinske patient har ofte behov for tilbud på tværs af sektorer og lægefaglige specialer. Der er derfor behov for initiativer, der kan bidrage til at sikre en bedre sammenhæng i patientforløbene. Det er særligt påkrævet, fordi tilbud og organisering ofte tager udgangspunkt i sektorer, institutioner og faggrænser med risiko for, at patienten tabes mellem sektorer eller specialer, at information går tabt, og der derfor ikke gives det rette tilbud på det rette niveau. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient skal ses i sammenhæng med finanslovsaftalen for 2012, hvor regeringen og Enhedslisten har afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Kliniske retningslinjer betyder systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper baseret på evidens for virkningen og bedre praksis. Formålet er at sikre patienterne samme gode behandling, uanset hvor i landet patienten bliver behandlet. Regeringen og satspuljepartierne er derfor enige om, at der er behov for at se nærmere på de medicinske afdelinger med henblik på, at der fremadrettet sikres den bedst mulige anvendelse af de medicinske sengepladser. Der skal derfor udarbejdes en analyse af de medicinske afdelinger, som bl.a. skal vurdere om de medicinske sengepladser anvendes Side 14 af 47

bedst muligt, herunder kvaliteten af henvisningerne fra almen praksis, det vil sige afdække om indlæggelse var det rigtige tilbud. Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 2,5 mio. kr. til et analysearbejde vedr. de medicinske afdelinger bl.a. med henblik på vurdering af om de medicinske sengepladser anvendes bedst muligt, herunder kvaliteten af henvisningerne fra almen praksis med henblik på at sikre, at det er den rette patient, der ligger i den rette seng på det rette tidspunkt. Regeringen vil drøfte det nærmere analyseindhold med Danske Regioner. Både hjælpepakken og Sundhedsstyrelsens nationale handleplan for ældre medicinske patienter, har deres fokus på det fysisk indgreb. Spørgsmålet er endvidere hvordan den åndelig sygpleje til patienten under overbelægning skal angribes. Med indblik i hvordan det påvirker sygeplejersker og patienterne når der er overbelægning, studeres videre hvilke rammer den åndelig omsorg har, når der er overbelægning. Ifølge Østergaard, og med udgangspunkt i Det Etiske Råd (Det Etiske Råd 2002), der anvender åndelig omsorg synonymt med åndelig og eksistentiel omsorg og således ikke differentierer mellem disse. 2.6 Rammer for åndelig omsorg I sygeplejersken 2006, blad nr. 5 med en artikel, med titlen: Åndelig omsorg bør have mere plads i sygeplejen. Omhandler denne artikel en undersøgelse hvor18 sygeplejersker mener, at åndelig omsorg er relevant i sygeplejen, men af dem spørger kun syv sygeplejersker altid patienterne om deres åndelige overbevisning, og 12 vil ikke eller er uafklarede mht. at praktisere et religiøst ritual med patienterne. Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget på Neurologi- og Rehabiliteringsenheden i Frederiksborg Amt i efteråret 2004. Undersøgelsen viser bl.a., at dobbelt så mange sygeplejersker som social- og sundhedsassistenter er afvisende over for at foretage religiøse ritualer med patienterne, og at tilbageholdenheden, ifølge sygeplejerskerne, først og fremmest skyldes tidsnød og manglende forudsætninger, samt at tro anses for at være patientens privatsag. Undersøgelsen viser, at tilbageholdende og usympatisk oplevede patienter, der kunne tænkes at have det største behov for støtte til, at forlige sig med deres livssituation, virker hæmmende på sygeplejerskernes lyst til at tage initiativ til en eksistentiel samtale. Resultaterne i undersøgelsen bekræftes i store træk af lignende undersøgelser foretaget i nordiske og engelsktalende lande. Side 15 af 47

Ettie Dam mfl. beskriver i artiklen Åndelig omsorg bør have mere plads i sygeplejen, begrebet åndelig omsorg, kan give associationer i retning af bibler og nød dåb. "Åndelig omsorg er i tanke, ord og handling at udvise dyb respekt for det hele menneske set som et unikt individ, hvor plejepersonen og patienten indgår i en ligeværdig relation". Det omfatter, at støtte og respektere patienten, at stille ind på dennes frekvens, lytte til det usagte, som måske piner ham og forsigtigt invitere til en samtale eller ordveksling. Eller måske på det rigtige tidspunkt sige noget, der signalerer lydhørhed, åbenhed og forståelse. 2.7 Opsummering Overbelægning fører således mange problemstillinger med sig. Disse er belyst ovenfor. Der er udarbejdet diverse handleplaner mod overbelægning. Disse handleplaner synes at have fokus på det fysiske behov. Patienten har i midlertidige også et behov for den åndelige omsorg trods overbelægning. Det er som om, at midt i overbelægningens problemstilling, er patienten blevet en genstand, og omsorgens fokus er lagt i baggrunden, frem for den konkrete pladsmangel. I fremtiden kan det tyde på, at overbelægning kun bliver et større problem, da vi i Danmark bliver flere og flere ældre, og regeringen lukker flere lokale sygehuse og satser på nye supersygehuse. Derfor ser det ud til at nye plejeformer bør udtænkes, med større fokus på åndelig omsorg for den indlagte patient. 3 Afgrænsning Fokus fremadrettet er, at jeg ønsker at undersøge hvordan sygeplejersken udfører åndelig omsorg på en konkret neurologisk sengeafdeling, på et konkret sygehus i Danmark, når der er overbelægning. I studiet er fokus på individualisering, herunder specifikt livslindring, plejelindring og sygdomslindring. Dette har ledt mig frem til følgende problemformulering. 4 Problemformulering Hvilken betydning kan det have for den åndelige omsorg, når der er overbelægning på en neurologisk sengeafdeling? Og hvordan kan sygeplejersken under de nuværende rammer, udføre den bedst kvalificerede åndelig omsorg? Side 16 af 47

5 Formål Med denne opgave ønsker jeg, at opnå en indsigt og forståelse for hvilke rammer den åndelig omsorg har under overbelægning. Formålet med opgaven er derudover, at rette fokus på hvordan sygeplejersken under de nuværende rammer, kan udføre den bedst kvalificerede åndelig omsorg. Der udledes fænomener ud fra egen empiri, som udføres via semi-strukturerede interviews, af to sygeplejersker på en neurologisk sengeafdeling. Ud fra fænomener, analyseres og diskuteres redskaber, som sygeplejersker kan praktisere til at udføre denne omsorg. 6 Metode Empiri- og litteraturstudie 6.1 Disposition Studiet er udarbejdet som et empiri- og litteraturstudie. Projektet har et humavidenskabeligt perspektiv, herunder et fænomenologisk og hermeneutisk studie. Empirien udarbejdes på baggrund af to kvalitativt forskningsinterview af to sygeplejersker på en neurologisk sengeafdeling, med brug af Kvales teori om kvalitative forskningsinterview. Disse kvalitative forskningsinterviews er udarbejdet som semi-strukturerede interview, med forudbestemte (interview)spørgsmål jf. bilag 4, og er udført på en neurologisk sengeafdeling, på et sygehus i Danmark. De empiriske data bearbejdes via meningskondensering og udledes til fænomener, som belyses, og efterfølgende samles de i temaer. Temaerne relation og helhedssygepleje, bliver til nøgleord, der fremadrettet angiver retning til søgning efter relevant teori. Dermed inkorporeres et litteraturstudie, i form af teorier, hvor jeg tolker og analysere de udledte fænomener (fra det kvalitative forskningsinterview) ved brug af Joyce Travelbee og Katie Eriksson. I metodeafsnittet uddybes videnskabsteori om humanvidenskab, og således hvordan denne anvendes i studiet. Dernæst beskrives empiriske overvejelser, dvs. hvilke overvejelser jeg har gjort før, under og efter interviewene, for herefter at reflektere over evt. fejlkilder, der kan opstå i forbindelse med udførelsen og bearbejdning af interview. Dernæst studeres interviewteknik. Hvor Steinar Kvales teori om de syv stadier i en interviewundersøgelse anvendes, som inspiration til mine interviewundersøgelser. Jeg har valgt at anvende det semistrukturerede interview og interviewguiden jf. bilag 4, som Side 17 af 47

indeholder en oversigt over de spørgsmål der er planlagt at stilles. Fra de kvalitative forskningsinterviews af to sygeplejersker udledes fænomener som samles i temaerne relation og helhedssygepleje. Analysemetoden startes med at empirien transskriberes af de indsamlede data, dernæst samles svarene sammen til kortere formuleringer, dette kaldes meningskondensering. Hovedbetydningen af svarene, omformuleres til få ord. Ud fra meningskondensering, skabes fænomener, som udledes temaer, der angiver nøgleord til en søgehistorik og efterfølgende teorivalg. Afslutningsvis analyseres og diskuteres de udledte fænomener og temaer, der endvidere belyses med udvalgt teori om relation og helhedssygepleje, ved brug af henholdsvis Joyce Travelbee og Katie Eriksson. 6.2 Humanvidenskabelig tilgang Det humanistiske menneskesyn beskæftiger sig med de menneskelige forhold, ved at have en forstående karakter. Ifølge Birklers teori, er humanvidenskab, at arbejde med at forstå menneskelige forhold, og dertil have en subjektiv tilgang,. Indenfor humanvidenskaben vælges et fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv. 6.2.1 Fænomenologi Ved fænomenologi undersøges den levende verden, det vil eksempelvis siges den verden sygeplejersken udlever, og de erfaringer hun tager med sig. Dog er det specifikt for den enkelte sygeplejerske; hvilket betyder at selvom de to sygeplejersker oplever det samme, så kan der være forskellige opfattelser af det. Som forsker handler det om, at forsøge at finde frem til det meningsindhold, som fænomenerne afspejler. Fænomenologien er søsterdiciplin til hermeneutikken. Edmund Husserl (1859-1938) udarbejder på et videnskabeligt grundlag viden om bevidsthedsfænomener. Husserl definerer hvordan bevidstheden er rettet mod noget, hvorved den overskrider sig selv. Dvs. at som menneske står man i en relation mellem at være opleveren og selve dét, som evt. sygeplejersken eksempelvis oplever. Det betyder, at det sygeplejersken oplever, kan være noget helt andet end det jeg oplever. Sygeplejersken oplever måske at åndelig omsorg prioriteres, selvom der overbelægning. Fænomener er de dybere ting der kommes frem til via meningskondensering (jf. afsnit 6.6), ud fra interviewene. Fx kan det være: den krævende arbejdsindsats, prioritering, tidspres, planlægning af personale antal, længere ventetid på pleje, tilrettelæggelse af patientens behov, god kontakt, at se helheden. Disse fænomener samles til temaer som Side 18 af 47

prioritering af helshedssygeplejen i forhold til patientens behov, og relation til patienten i forhold til patientens behov. De udledes således fra transskriberingen og er derved med til at vise hvilke fænomener jeg vil frem til. Når jeg vælger at samle fænomenerne i temaerne betyder det at jeg tematisere ud fra informanternes synspunkt, med anvendelse af Kvales teori om forskningsinterview. Professor Max Van Manen kalder sådan en udledning af fænomener for en tematisk analyse, en slags oplevelsernes struktur, da temaerne derved også er fænomener, og der derved opstår fænomenologisk tematisering (Glasdam 2011, s. 107). 6.2.2 Hermeneutik For både at opleve og forstå, anvendes endvidere en hermeneutisk tilgang. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002) siger, at forståelse bliver en måde for mennesker at være tilstede på. I denne opgave bliver hermeneutikken et både eksisterende princip, hvor forståelsen bliver en betingelse, og en metode. Forforståelsen er en del af den hermeneutiske cirkel. Ved forforståelse er der tale om en slags fordom. Dette er ikke nødvendigvis negativt ladet, men skal forstås som en forudindtaget viden om det pågældende emne. Både bevidst og ubevidst kan sygeplejersken tage stilling til, at have en holdning til den situation hun befinder sig i. Dette kan fx være, at sygeplejersken har en forforståelse for, at en selvhjulpen patient ikke har brug for åndelig omsorg, når denne ligger på gangen. Forståelsen er det sygeplejersken skaber, når forforståelsen får svar på tiltale og bliver be- eller afkræftet i sine teser underforstået, at den fordom sygeplejersken oprindeligt havde omkring en patient, vil blive be- eller afkræftet efter en evt. samtale med patienten. Dermed har hun opnået bekræftelse af sin tese omkring patienten. Ved den hermeneutiske cirkel sættes min for-forståelse i spil. Dette vil sige, at jeg skal være åben og ydmyg overfor en afkræftelse af forforståelsen; underforstået at min forud indtagelser/fordomme ikke altid holder stik. Herefter kan der opstå en horisont-sammensmeltning, hvor jeg lader dialogen være vejen til en ny viden. 6.3 Empiriske overvejelser Interviewene udføres med to sygeplejersker, på en neurologisk senge afdeling, på et sygehus i Danmark. Først er der taget kontakt til afdelingssygeplejersken, via mails og udarbejdet en tilladelse til, at må anvende tal om overbelægning på afdelingen i mit Side 19 af 47

studie (bilag 2). Tilladelsen til udførelsen af kvalitativt forskningsinterview er givet pr. e-mail af afdelingssygeplejersken, og ved hendes underskrift på samarbejdsaftale. Det har jeg gjort, da jeg ifølge de juridiske retningslinjer fra UCSJ først skal tage kontakt til ledelsen (afdelingssygeplejerske eller sous. chef), inden kontakten formildes videre til de pågældende udvalgte informanter. Jf. overstående, er jeg som sygeplejerskestuderende underlagt juridiske retningslinjer, i forhold til indsamling af empiri, samt indhentet personligt samtykke fra hver deltager (bilag 3). I projektet lægges der vægt på sygeplejerskernes synsvinkel og deres opfattelse af relation med patienten. Derfor er Datatilsynet ikke kontaktet, da der ikke anvendes og udledes personfølsomme oplysninger. Da jeg har tavshedspligt, jf. tekniske retningslinjer fra University College Sjælland, samt sundhedsloven, 48; Oplysninger, der er indhentet efter 46 og 47 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner (Sundhedsloven 2010). Med anvendelse af sundhedsloven er personfølsomme data, i forbindelse med udførelse af kvalitativt forskningsinterview, vil blive ekskluderet fra transskribering. Derudover er alle er lydoptagelser destrueret, og kun jeg har de originale underskrevet samtykkeerklæringer. 6.4 Nøgleemner Formålet med det kvalitative forskningsinterview er, at undersøge sygeplejerskens oplevelse af hvilke rammer den åndelig omsorg, har under overbelægning. Der ønskes at belyse hvilke problemstillinger der kan foreligge, set fra sygeplejersken side, i forhold til overbelægning. Der ønskes at få indblik i hvilke overvejelser og handlinger sygeplejersken kan have gjort sig i forbindelse hermed. Det foreliggende kvalitative forskningsinterview kredser sig omkring nøgleemner som: relation, åndelig omsorg, forståelse, samt hvilken betydning det kan have for den åndelige omsorg, når der er overbelægning på afdelingen. Side 20 af 47

6.5 Overvejelser i forbindelse med kvalitativt forskningsinterview 6.5.1 Før-overvejelser for kvalitativt forskningsinterview Før interview udarbejdes spørgsmål til interviewet, disse spørgsmål udarbejdes som en spørgeguide (bilag 4), således at mit interview bliver semistruktureret. Dermed er jeg på forhånd forberedt, i form af planlagte spørgsmål, men med plads til inddragelse af sygeplejerskens eventuelle spørgsmål og kommentarer. Spørgsmålene er bygget op på min problemformulering, for at få svar på denne. For at opnå forståelse for hvad kvalitativt forskningsinterview er, tages udgangspunkt i Steinar Kvale mfl. s bog kaldet Interview- introduktion til et håndværk. De beskriver bl.a. 7 teknikker, der bør anvendes i forbindelse med forberedelse, udførelse og generelt videre arbejde med det kvalitative forskningsinterview. Disse 7 teknikker er som følger: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. (Kvale 2009, s. 119-122). Jeg udvælger specifikt tematisering og interview, til at understøtte mit arbejde med det kvalitative forskningsinterview, da de andre teknikker inkorporeres (i opgaven) på anden vis, ex. verifikation og rapportering, der vil indgå i processen med aflevering af opgaven, samt bacheloreksamen og bachelorseminar. 6.5.2 Interview Mine kvalitative forskningsinterviews er baseret på forudbestemt spørgeteknik, med et humanvidenskabeligt fokus. Dette er gjort ved forarbejdede spørgsmål af en direkte, sondrende og struktureret karakter, med en spørgeguide (se bilag 4). Ud fra de udledte temaer vil jeg muligvis have brug for, at få uddybet sygeplejerskens svar. Dette gøres vha. sonderende spørgsmål, hvor sygeplejerskens svar konkretiseres. Et eksempel på et spørgsmål: Hvor ofte oplever du overbelægning på afdelingen?. Jeg vil indledningsvist begynde med indledende spørgsmål, for at spore os ind på sygeplejerskens viden omkring den pågældende problemstilling. Dette gøres for at få et indblik i sygeplejerskens erfaring og oplevelse med problemstillingen. For at komme de konkrete problemstillinger nærmere og for at undersøge, om der foreligger et reelt problem, vil jeg anvende direkte spørgsmål. Direkte spørgsmål kan hjælpe mig til at specificere og konkretisere nøgleord, samt temaer, der om muligt volder sygeplejersken problemer i sit daglige virke på afdelingen. Da jeg har planlagt mine kvalitative Side 21 af 47

forskningsinterviews ud fra en semi-struktureret vinkel, er det derfor også implicit, at der skal være mulighed for evt. uddybende spørgsmål. Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden og under hensyntagen til undersøgelsens moralske implikationer (Kvale 2009, s. 122). Derfor er det også vigtigt, at tage højde for de etiske principper der må ligge bag udførelsen af disse kvalitative forskningsinterviews. Her inddrages vejledende retningslinjer for forskningsetik, jf. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd: Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater. Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke andres privatliv (Vejledende retningslinjer for forskningsetik i samfundsvidenskaberne 2002, s. 1-4). 6.5.3 Gennemførelse af kvalitativt forskningsinterview De to interviewede sygeplejersker blev briefet mundtligt af mig, inden interviewet. Hvor interviewsituationen blev gennemgået mundtligt, med oplysninger om projektets problembaggrund og formål, samt informeret om, at interviewene ville blive optaget på diktafon og transskriberet, samt analyseret individuelt. Som opfølgning på briefing blev deltagerene debriefet efter interviewet med mulighed for, at begge parter evt. kunne stille uddybende spørgsmål. Kvale beskriver den menneskelige interaktion der er mellem de to parter, der deltager i interviewet, som værende emotionel, men med stor betydning for interviewsituationen. Da jeg kommer ud på afdelingen er der travlt og stor overbelægning. Jeg mødes med afdelingens sygeplejersken, som underskriver samarbejdsaftalen, og videregiver oplysninger om afdelingens gennemsnitlig overbelægningsprocenter og indlæggelsestid for 2012. Jeg får stillet et kontor til rådighed på afdelingen, for at give os mulighed for at bevare en god og behagelig atmosfære, hvor tryghed og fortrolighed er nøgleordene, mens jeg skal interviewe de to sygeplejersker i. I interviewsituationen medtænkes min personlige fremtræden, således at respondenten skal føle sig godt tilpas, trods det faktum, at vi er ukendte for hinanden. Side 22 af 47

6.5.4 Efter-bearbejdning for kvalitativt forskningsinterview Efter mine kvalitative forskningsinterviews evaluerer jeg på, hvordan det er gået og mener begge interview er gået som forventet. Efter endt interviews er disse blevet transskriberet og læst igennem; begge interview fylder til sammen 3 A4sider. De interviewede sygeplejersker er sikret anonymitet og kaldes respondent A og B, hvem der er hvem, kendes kun, af projektets forfatter, samt vejleder. Herefter udleder jeg fænomener og foretager meningskondensering, så disse data kondenseres til nøgleord og kommer til udtryk på en deskriptiv måde (se afsnit 6.7). 6.6 Meningskondensering - analysemetode Ved meningskondensering forstås at den person der interviewes, får sine meninger kondenseret ned i en kortere formulering. Meningskondensering er en analyse metode, i dette tilfælde analyse af dét om sygeplejersken siger. Amerikaneren Giorgi (1975) har udviklet en form for meningskondensering på baggrund af fænomenologisk filosofi. Han så på hvad der konstituerer læring, for almindelige mennesker, i deres daglige gøremål. Hans metodologiske formål var, at vise hvordan man kan beskæftige sig med data, som udtrykkes i et almindeligt sprog og hvordan dette kan rettes ind i stringens og disciplin, uden at omdanne data til kvantitative udtryk (Kvale 2009, s. 227-228). Der startes med at læse begge interview igennem, efter disse er transskriberet. Derefter findes fænomener, som er meningsenheder som kommer til udtryk fra de interviewede sygeplejersker. Ud fra disse forestående meningsenheder, kondenseres disse data til temaer, i en kortere, sammenfattet udgave. Til sidst sættes temaerne sammen således, at de kommer til udtryk på en deskriptiv måde. Det betyder, at når jeg meningskondenserer interviewet med sygeplejerskerne, skal jeg sørge for at det relevante (meningsenhederne) kommer til udtryk i få ord. 6.7 Bearbejdelse af fænomener og temaer Jeg har nedenfor udvalgt fænomener, i forhold til min problemstilling. Fænomener laves til temaer, som vil blive analyseret og diskuteret i afsnit 8. Udledte fænomener fra transskriberingen jf. bilag 5, samles i temaer: Fænomener Tema Side 23 af 47

Hjælpepakke fra DSR Zonemodel Prioritere sygepleje Planlægning af personale af antal personale Længere ventetid på pleje Relation til patienten i forhold til patientens behov Relation Plejen Se helheden og ikke kun sygdommen Prioritering af Tilrettelægges efter hver patients behov helhedssygepleje De (patienterne) skal føle sig mødt i forhold til og respekteret patientens behov Der bør være god kontakt Åndelig omsorg 7 Teorivalg Mine udledte temaer er: prioritering af den åndelig del af sygeplejen i forhold til patienten, relation til patienten i forhold til patientens behov, som er blevet forkortet til relation og åndelig omsorg (se overstående). For at komme frem til en teori, så jeg kan analysere og diskutere disse temaer, er modul 9 anvendt. Modulet er bygget op over temaet: Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier, kultur og livsanskuelse i mødet med trusler mod liv og helbred. Der fokuseres på etik i mødet mellem patient og sygeplejerske og i sundhedsvæsenet som helhed. Ud fra sammenfatning af ovenfor nævnte temaer, vil jeg prøve at opnå en indsigt og forståelse for hvilke rammer den åndelig omsorg har under overbelægning. Derudover vil jeg rette fokus på, hvordan sygeplejersken under de nuværende rammer, kan udføre den mest kvalificerede åndelig omsorg. Ud fra disse temaer har jeg valgt at inddrage to teoretikere: Joyce Travelbees teori om at sygepleje er en mellem menneskelig proces, hvor sygeplejersken yder hjælp til at forebygge, mestre eller finde meningen ved sygdom og lidelse (Tomey & Alligood 2011). Derudover inddrages Katie Erikssons teori om Side 24 af 47

omsorg er en relation mellem ligeværdige parter. Professionel omsorg erstatter den naturlige omsorg, mennesket har for sig selv og modtager for sin nærmeste, i situationer hvor den naturlige omsorg ikke er tilstrækkelig til at fremme menneskets integritet og udvikling (Tomey & Alligood 2011). 7.1 Joyce Travelbee teori om relation Joyce Travelbee født i New Orleans i USA i 1926. Hun har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske og retter sin sygeplejetænkning mod de mellemmenneskelige aspekter ved sygepleje. Hun var gået i gang med en doktor afhandling i Florida i 1973, da hun døde efter kort tids sygdom. Ved sin død var hun leder af den videregående uddannelsen (the grabduate education) ved Louisiana State University School of Nursing. Travelbee siger selv hun er inspireret af eksistentialistisk filosofi og humanistisk psykologi, repræsenteret ved psykoterapeuterne Victor Frankl og Rollo May. Hendes eksistentialistiske grundsyn afspejles ikke mindst i det indhold, hun lægger i de grundlæggende begreber i sygeplejefaget. Joyce Travelbees filosofi og sygeplejetænkning har haft og har stor indflydelse inden for de nordiske sygeplejerskeuddannelser. Et eksempel er det velkendte begreb empati og udtrykket terapeutisk brug af sig selv, som har en central plads i Travelbees sygeplejetænkning. Det nære forhold mellem sygeplejerske og patient, er blevet et af omdrejningspunkterne i hendes teori. Joyce Travelbee tilstræber at undgå ordrene patient og sygeplejerske og i stedet bruge ordret menneske, for at understrege, at fokus er på forholdet mellem to mennesker, ikke sygeplejersken forhold til en patient. En vigtig tanke hos Travelbee er, at sygeplejens kvalitet afhænger af, hvordan sygeplejersken opfatter det syge menneske, dvs. at plejen afhænger af menneskesyn. 7.2 Katie Erikssons teori om helhedssygepleje Katie Eriksson er født den 18. November 1943 i Jakobstad, Finland. Hun tilhøre den finsk-svenske mindretal i Finland. Lige siden midten af 1970 erne har Erikssons hovedtanker ikke alene været, at udvikle omsorgens indhold, men også at udvikle omsorgsvidenskaben som selvstændig disciplin. Fra begyndelsen ønskede Eriksson, at gå tilbage til de græske klassikere af Platon, Sokrates og Aristoles, hvor hun fandt inspiration til udvikling af omsorgens videnskab som disciplin og af dens indhold. Ud Side 25 af 47

fra sin grundlæggende idé om omsorgsvidenskab som en humanistisk videnskab, udviklede hun en metateori som hun kalder videnskabsteorien for omsorgsvidenskab (Tomey &Alligood 2011). Menneske, sundhed og omsorg er centrale begreber i Erikssons omsorgstænkning. Menneskesynet danner grundlag for synet på sundhed og omsorg, og det er derfor naturligt at tage udgangspunkt i præsentation af dette. Eriksson betragter mennesket som en helhed med dimensionerne krop, sjæl og ånd. Menneskets sjæl består af dimensioner: den psykiske, som står i forbindelse med kroppen og den åndelige som står i forbindelse med Gud. Eriksson beskriver omsorg som en interaktionsproces, og hendes tænkning mht. sygepleje bliver i flere sammenhæng karakteriseret som en interaktionsteori. 8 Analyse og diskussion af fænomener Nedenfor analyseres temaerne relation og helhedssygepleje. Dette gøres i forhold til ovenstående teori jvf. sygeplejeteoretikere Joyce Travelbee og Katie Eriksson. 8.1 Relation Begge interviewede blev spurgt om, hvordan de synes åndelig omsorg skulle udføres. A svarede: Jeg synes det skal være tilrettelagt hver patients behov, så hver patients behov bliver imødekommet. De skal føle sig mødt og respekteret, de skal føle at man har en god kontakt, og med til at give dem et håb, midt i deres krise. Til overstående svarede B: Vi skal møde mennesket, hvor mennesket er. Vi skal se helheden og ikke kun sygdommen. Ifølge Travelbee er det kun muligt, at bevare håbet hos de patienter der er ramt af overbelægning, når de ved, at hjælp ude fra er tilgængelig. Håb er derfor knyttet til afhængighed af andre. I vores kultur, synes afhængighed at være en byrde for andre, og patienterne kan derfor have svært ved, at søge hjælp hos sundhedspersonalet. Patienten kan føle sig som en større byrde, når de ligger på gangen, og kan se personalet har travlt. Joyce Travelbee giver en række praktiske anvisninger på, hvordan man kan hjælpe mennesker frem mod at finde mening. Det gøres bl.a. ved, at få den syge til at acceptere Side 26 af 47

sin menneskelighed. I denne problemstilling, kræver det at sygeplejersken og patienten har et godt, menneske til menneske forhold. Dette opnås bedst ifølge Travelbee, ved brug af fem faser. Disse faser består af det indledende møde, det er her hvor det første indtryk af et andet menneske bliver dannet både nonverbalt og verbalt. Her det vigtigt, at møde patienten hvor patienten er. I næste fase tydeliggøres de personlige identiteter, som afhænger at sygeplejerskens evne til at, se personen (patienten) og gå udover over sig selv og hendes interesse for andre som adskilte individer. Tredje fase er empati, hvilket er evnen til at forstå et andet menneske psykiske tilstand. Denne forståelse er nyttig, når sygeplejersken skal forudsige patienternes adfærd. Fjerde fase, sympati, er når sygeplejersken ønsker at støtte patienten pga. af individet selv, og ikke fordi det forventes af hende. Denne sympati skal omdannes til intelligente sygepleje handlinger, som opnår en god omsorgs kvalitet for patienterne. Det bør også gøres selvom der er travlt og overbelægning på afdelingen. Femte og sidste fase gensidige forståelse, som er overordnet mål for alt sygepleje. Denne fase opnås ved at havde gennemgået de fire foregående faser, samt ved sygeplejersken har den nødvendige viden og færdigheder til at hjælpe patienten. Til spørgsmålet, hvordan foregår din arbejdsdag, når der er overbelægning. Svarer A, Puha, så ved man bare når man møder det bliver en lang vagt. Man ved der ikke er tid nok til hver enkelt patient. Det er stressende for alle i personalegruppen, men også for patienterne. Den interviewede sygeplejerske giver udtryk for, at hele personalegruppen og ikke mindst patienterne er påvirket når der overbelægning. For at afhjælpe dette problem overbelægning kan føre med sig, kan Joyce Travelbees teori; sygeplejersken åndelige og etiske værdier eller hendes filosofiske holdninger til sygdom og lidelse bestemmer, i hvilken grad hun vil kunne hjælpe individer og familier med at finde meningen (eller ingen mening) i disse dyrekøbte erfaringer (hvis det er nødvendigt) (Travelbee 2002, s. 200) anvendes. Ved at sygeplejersken ikke lader sig påvirke af det pres som overbelægning kan medføre, og bruger hendes åndelig og etiske værdier i udførelsen af sygeplejen, opnås den bedste helhedspleje, også selvom der er overbelægning. Side 27 af 47