1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til jer til en billig penge. Tag med. Nyd måltidet og plej fællesskabet. Jeg kan desværre ikke selv være med i dag, da jeg skal til 70 års fødselsdag efter højmessen. Og vi skal igen i dag særligt bede for de mange kristne, der bliver forfulgt lige nu. Som vi gjorde for 14 dage siden. Denne søndag sætter fokus på det ansvar, vi har for hinanden og samtidig på det skrøbelige og værgeløse hos os. En alvorlig efterårssøndag der kræver os og samtidig en søndag, hvor Gud, vores kære far og Jesu omsorg for os markeres stærkt. Hans stærke vilje og Hans satsen alt på os og den særlige hjælp, vores engel er. Hvordan er det med os? Tager vi vores ansvar for hinanden? Tager vi ansvar for os selv og gør op med det, der vil ødelægge os selv og vores fællesskab med
2 Kristus? Lad os nu bære det hos os, der truer andres tro og håb og vores egen med os frem for Gud og styrkes til ny ansvarlighed og frimodighed i den nye tilgivelses oprejsning, side fire i højmesseguiden Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt. 18,1-14 Bøn. Lad os bede! Herre, gør os ansvarlige over for andre og over for os selv i tillid til, at du ikke vil at vi skal gå tabt, men frelses og at vores engel altid ser på dig med tanke på os. Amen. Prædiken Hvordan er vi bedst mennesker? Hvordan vogter vi bedst vores bror? Vi vil jo gerne være gode, ja mere end gode eller vil vi? Vi skal være ambitiøse i at være gode, gøre det,, der er godt. Det måles på hvordan vi er over for børn. Vi skal være gode ved børn. Det ved vi godt. Men Jesus peger i dag på et konkret barn i dag, et lille barn ligefrem, tager imod det og placerer det lige midt i discipelflokken og så bedriver Han anskuelsesundervisning ud fra dette barn og kan hele
3 tiden henlede disciplenes og vores - opmærksomhed på det. Børn er flere ting. Konkret: børn, de små aldersmæssigt. Også de værgeløse voksne. Også medkristne. Og det at vi selv er børn og skal blive det. De fire-fem betydninger glider over i hinanden i løbet af vores tekst. Barnet i alle disse dimensioner har brug for, at der er nogle omkring os, som er ansvarlige og viser dem kærlighed og opmærksomhed Vi skal ikke tage troen fra dem, ikke tage livsmodet fra et barn. Det undgår vi bedst ved omvendt at hjælpe det til at tro på Gud, leve med håb, vide sig elsket af Gud. Tag imod det fra Gud, fra Kristus. Kristus skjuler sig i dem. Som du er over for dem, er du over for Kristus. Vi har ansvar for hinanden, også voksne, særligt de værgeløse, nogle vi særligt skal støtte og særligt vore medkristne som har det særligt svært. Og for os selv. Det er vigtigt, at vi tager det ansvar seriøst, for vi trues udefra og indefra af fjender, der vil ødelægge vores liv og slå vores tro i stumper og stykker og som vil hindre vores frelse. Det pres er vi under her efter syndefaldet, som er sket i verden og stadig sker, hvor tre fjender har invaderet Guds gode verden: vores eget indre oprør mod Gud, vi vil være Gud, det vi kalder
4 synden, for det andet døden og det tredje: den dæmoniske overonde magt, vi kalder djævelen. Og vanskeligere bliver det af det forhold,, at er vi selv værgeløse og små. Vi kan ikke bare selv. Vi har brug for støtte og hjælp fra mennesker. Og der står noget på spil. Vores frelse, undgå helvede. Det sprog bruger Jesus her. Jesus er mild og god, ja men også indimellem og særligt på dette område skarp, voldsomt skarp, derfor er prædikenen i dag også nødt til at være det. Det gælder vores ansvar for andre. Hvis du bliver årsag til at håbet og modet tages fra et menneske og at et menneske med afsæt i dig med grund vender sig fra Gud, så burde der hænges en tung og svær møllesten om halsen på dig og du burde sænkes ned på det dybeste sted i Genezaret sø. Og over for os selv, hvis vores fod eller hånd eller øje leder os til noget ondt og væk fra det gode, Gud vil, så af med den. Voldsomt. Han mener det ikke bogstaveligt, vi har ikke vidnesbyrd om kristne som lemlæstede sig selv til ét ben og dem, der siden misforstod det hele og piskede sig selv, blev ikke fri for fristelser og kampe af den grund, men alvoren er der: Du ved, hvad der leder dig i fordærv. Det kan f.eks. være dyrkelse af magt, penge, sex, ære, succestrang, misbrug, fejhed, sladder, kulde over for
5 andre, råhed og kynisme. Derfor: Giv dig ikke hen i det, stands op, forhold dig ansvarligt til det, tackl det, slut ikke fred med synden, hent hjælp, lad Guds ord og et menneske, du betror dig til, holde dig oppe. Ellers kan det blive en fælde for os og en anledning til fald og frafald. Og denne voldsomme alvor understreges af det forhold, at Gud vil os det godt. Hvorfor skal vi ikke ringeagte dem, foragte dem? For Gud gør det modsatte! Glædens og opmuntringens side i dag, som også skal fylde i prædikenen i dag og gør det endnu mere gennem den øvrige del af gudstjenesten, særligt salmerne. Gud ønsker lidenskabeligt, at vi skal komme ind i og leve i en god sammenhæng. Guds rige her og nu og engang. At vi skal komme derind. Det er vigtigere end at være stor og god. Og det Guds rige kan vi ikke bare sådan komme ind i. Der må ske noget med os voksne, vi må blive som små børn, i det stykke! Ikke på alle områder, vi skal være voksne, når det gælder ansvarligheden. Men her: blive som små børn, der kan tage imod det store. Lade os det give. Ydmyge os: ikke kule os selv ned, sla forstanden fra og gøre os ringere end vi er, men blive oprejste mennesker, som stiger ned fra det oppustede. Det er godt at være
6 ydmyg, det kan man, når man har fået skænket værdighed og er elsket, du mister ikke noget, du får alt. Han vil vores frelse, at vi ikke skal gå fortabt. Alle sammen hver og en. Han bliver ved med at lede. Han tvinger ikke, men Han leder helt til Han finder os. Han giver ikke op. Han opgiver ikke. Hans succeskriterium er ikke 99 procent kun 100! Den enkelte person er livsvigtig for Ham. Fordi sådan er Hans kærlighed: De må ikke gå fortabt. Vores engel ser altid Guds ansigt med henblik på os. Så meget betyder vi. Vores ledsageengel er der for Guds blik for os. Englene har betydning. Engel betyder sendebud, de er for Guds ansigt og tilbeder og lovpriser Ham altid, vi synger lovsang sammen med dem, når vi skal til nadver. Gud sender dem somme tider afsted. Og for Guds ansigt er de vores sendebud. De er der for vores skyld. Du har din engel, han er der for Gud. Det skal være os en styrke og opmuntring. Dem synger vi om i dag og vi elsker jo Lysets engel går med glans. Guds omsorg for os er stor: Han har tegnet os i sine hænder, som vi hørte. I dag: Vi har et ansvar som lægges på os og så skal vi hente styrke i Guds og Jesu sind og vores engels hjælp. Amen.
7