Evaluering af teknologi til medicinadministration

Relaterede dokumenter
Afprøvning og evaluering af teknologier til medicinadministration

EVALUERING AF TEKNOLOGIER TIL MEDICINADMINISTRATION. Evalueringsresultater august 2018

Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

NOrdjysk Platform for Innovative Indkøb (NOPII) Test og udvikling af TIM (Totalløsning til Intelligent Medicinhåndtering)

NETVÆRKSMØDE VELFÆRDSTEKNOLOGI

Horsens Kommune Kolding Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Svendborg Kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Seniorudvalget Evaluering af pejlemærker 2017

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen

TIM totalløsning til intelligent medicinhåndtering

Projektbeskrivelse Medicinhusker

Projektevaluering- og afslutningsrapport for. Projekt medicinreminder

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Skanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

Program for velfærdsteknologi

3.1a Initiativbeskrivelse

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

Dato 24. april Dok.nr /15 Sagsnr. 13/6262

NOPII projektet Nordjysk Platform for Innovative Indkøb

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet

Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014

Nopii Scope og undersøgelsesdesign for fokusområdet Medicin

ANVENDELSE AF ELEKTRONISKE VENDESYSTEMER TIL FOREBYGGELSE AF TRYKSÅR OG ARBEJDSSKADER Evalueringsresultater marts 2018

NOTAT. Velfærdsteknologi

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Afprøvning og evaluering af DoseSystem, et medicin-huskesystem

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken

Den danske klynge for velfærdsteknologi. Demens tema, Odense den 17. september 2015

EVALUERING OG BUSINESS CASES

DoseCan. Arbejdsgangsbeskrivelse. Akutafsnittet, Struer Kommune

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

Implementering af smartphones og nyt nødkaldssystem i Social Omsorg, Hedensted Kommune

VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien.

KL s netværksmøde Fredericia 3. maj 2017 Puljer og evaluering v. Lisbeth Bjerre og Guðny Vang, Vejle Kommune

Klinisk Hjemmemonitorering Evaluering af de kommunale aspekter Delprojekt 7. Styregruppemøde

Implementering af demensteknologier

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl :

Notat. Evaluering af et projekt

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

EVALUERINGSRAPPORT DOSECAN

Status på telemedicin i Danmark

Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Gevinsttræ Skærmbesøg

DoseSystem... medicin til tiden

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Viborg Kommune går virtuelt 24/7. Gitte Ranneberg Skaarup, afd.leder Psykiatri/Bostøtte Marianne Thomsen, projektleder Virtuel hjemme og sygepleje

Kontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter

Status for arbejdet med velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg

Puljen: Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger. Ét projektsamarbejde 9 projekter med lokal forankring!

Business case for ABT-projekt om forflytning

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Kærbo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Aktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Langgadehus KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK)

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Business case for ABT-projekt om forflytning

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Generelle oplysninger

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Teknologi i eget hjem

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF

Kommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre?

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

Vurdering af biometrisk adgangssystem

BUSINESSCASE. Direktionen har drøftet idékataloget på møde d. 19. marts 2015 og chefgruppen tilsvarende d. 7. april 2015.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Vurdering af CareCube

VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING

Virtuel Hjemme- og Sygepleje

FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]

Evaluering af velfærdsteknologier

Transkript:

Evaluering af teknologi til medicinadministration

Evaluering af teknologi til medicinadministration Katarina Deylami, Cand.mag., seniorkonsulent, Teknologisk Institut Jesper Villadsen, Cand.merc.pol, Founder NEXT Insights

Digitaliseringsstyrelsen 3.3. Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger Frem mod 2020 skal den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd sikre, at innovative og effektive digitale løsninger indgår som en selvfølge i kernevelfærden på sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet Der er under initiativ 3.3 Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger i Strategi for digital velfærd tildelt i alt 11,2 mio. kr. til otte velfærdsteknologiske projekter, der blev igangsat i 2015, 2016 og 2017. Målet for initiativ 3.3 er at sikre et solidt og ensartet grundlag for kommunernes og regionernes beslutning om at investere i velfærdsteknologi.

Digitaliseringsstyrelsen PROJEKTER 2014 Online Bostøtte Sensorgulve på plejecentre Velfærdsteknologi i plejebolig i Aarhus Kommune PROJEKTER 2015 App i ældreplejen kan forebygge indlæggelser Anvendelse af elektroniske vendesystemer til forebyggelse af tryksår og arbejdsskader Længere hjemme sammen sensorbaseret alarmsystem til hjemmeboende demente PROJEKTER 2016 NOPII Medicinhåndtering Afprøvning og evaluering af teknologier til medicinadministration

Om evalueringen Finansieret med 1,5 mio. fra Digitaliseringsstyrelsen Projektet løb fra december 2016 september 2018 På baggrund af Fælles Sprog IIIs definition af medicinadministration Evaluerer anvendelsen af teknologier til medicinadministration til borgere i eget hjem og til borgere på plejecentre og bosteder i Horsens, Kolding, Næstved, Odense, Odsherred og Svendborg Kommuner, og samler kommunernes erfaringer på tværs. Evalueringen har fokus på effekten ved anvendelse af teknologierne på kvalitet i service, arbejdsmiljø, teknologiernes modenhed, drivkræfter og barrierer ved implementering og ressourceforbrug. Rapporten præsenterer endvidere en national business-case beregning, som viser potentialet ved en landsdækkende udruldning af teknologi til medicinadministration.

Ko Car Car Pilly DosI alt mm eou eou eca une sel sel n S28 S28 Adv Adv anc anc e e GS Næ stv ed Hor sen s Kol din g Ode nse Ods herr ed Sve ndb M 22 22 29 29 30 30 6 8 4 18 41 41 29 29 org I alt 30 6 8 125 169 Kommuner og teknologier i evalueringen Næstved Kommune (projektleder) DoseCan til borgere i eget hjem Horsens Kommune DoseCan på plejecentre og til borgere i eget hjem Odsherred Kommune DoseCan til borgere i eget hjem Svendborg Kommune DoseCan på plejecentre og til borgere i eget hjem Kolding Kommune Careousel S28 Advance på bosteder og til borgere i eget hjem Odense Kommune Pilly, Careousel S28 Advance GSM og DoseCan til borgere i eget hjem

Evalueringsspørgsmål Hvilke effekter har implementeringen af teknologier til medicinadministration for borgerne i forhold til selvhjulpenhed til at tage medicin, besøg af medarbejdere, risiko for utilsigtede hændelser, tryghed, egenmestring og livskvalitet? Hvilke effekter har implementeringen af teknologier til medicinadministration for organisationen i forhold til tid brugt på medicinadministration, på transport, på notifikationer fra teknologi, på besøg efter notifikation og tryghed for medarbejderen? Hvilke effekter har implementeringen af teknologier til medicinadministration på økonomien i forhold til ressourcer på medicinadministration, transport, notifikation fra teknologi, besøg efter notifikation, indkøb, drift og undervisning? Hvilke drivkræfter og barrierer er der for at realisere gevinstpotentialet ved implementering af teknologier til medicinadministration i de seks projektkommuner, og hvad kan identificeres som Best Practice? Hvilket effektiviseringspotentiale vurderes at være på nationalt niveau, hvis gevinsterne skaleres op?

ORGANISATION OG ØKONOMI BORGER Forandringsmodel FORANDRINGSRESULTAT EFFEKTER PÅ KORT SIGT EFFEKTER PÅ ML. SIGT EFFEKTER PÅ LANG SIGT Øget selvhjulpenhed til at tage medicin Borgere med hukommelsesbesvær får medicin med brug af teknologi Reduceret antal besøg af medarbejdere Øget egenmestring Øget livskvalitet Reduceret risiko for utilsigtede hændelser Øget tryghed Anvendelse af teknologi til medicinadministration på plejecentre/bosteder Reduceret tid brugt på medicinadministration Reduceret omkostninger på medicinadministration Anvendelse af teknologi til medicinadministration i hjemmeplejen/ sygeplejen Øget tryghed for medarbejderen Reduceret tid brugt på transport Reduceret omkostninger på transport Mere effektive arbejdsgange

Indikat orsæt til evalueri ng af teknolo gier til medicin adminis tration Org anis atio n 18. 19. 20. 21. 22. Tek nolo gi 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Bor ger 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Øko nom i 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. Måleindikatorer

Metode Baselinemåling i december 2016 maj 2017 Midtvejsmåling i maj 2017 maj 2018 Slutmåling i maj 2018 september 2018

Ant al bor ger e på plej ece ntre /bo ste der Ant al bor ger e i ege t hje m Bor ger e i alt Bas Mid SlutFraf elin tvej mål ald em sm ing et ålin ålin g g 24 15 8 16 85 13 4 81 109 28 12 97 Måling af kvalitativ effekt Antal borgere der deltager med kvalitativ data Antal medarbejdere der deltager i spørgeskemaundersøgelsen

Ant al Ant bor Ant al ger al Ant bor e bor al ger der Ant ger bor e fort al e ger me sat udg me e d har åed d ved dat tek e dat proj a til nol bor a til ektstar nari en e sce ogi ger drift sm t em ved ålin ålin slut g g mål ing en 204 149 133 105 99 Måling af økonomisk effekt Af de 204 ved projektstart er hhv. 28 borgere fra plejecentre/bosteder og 176 borgere fra eget hjem. Af de 133 borgere, der er med i scenariemåling, er 22 fra plejecentre/bosteder og 111 fra eget hjem. Årsag til, at de 99 borgere er udgået 8 dødsfald 12 flytning af adresse 15 forværrede tilstande 16 afviste teknologien 7 blev vurderet for selvhjulpne til teknologien 18 vurderedes ikke fysisk eller mentalt egnede til at fortsætte med teknologien 8 tilfælde, hvor personalet ikke vurderede borgeren i stand til at selvadministrere 2 øvrige årsager (problemer med tilkobling til netværket) 33 ukendt årsag

Dataindsamling Interview med borgere i eget hjem og på plejecentre/bosteder ved hver måling Interview med projektleder fra hver af de seks kommuner ved hver måling Spørgeskemaundersøgelse sendt til medarbejderne ved hver måling Interview med sygeplejersker fra fire af de seks kommuner ved baselinemålingen Datatræk i form af en før- og eftermåling fra Horsens, Kolding, Odsherred, Næstved og Svendborg Kommune af tid brugt på transport antal og tid brugt på besøg med henblik på medicinadministration antal notifikationer fra alarm antal og tid brugt på telefonopkald efter notifikation antal og tid brugt på besøg efter notifikation

Evalueringens resultater Teknologierne Careousel S28 Advance Projektlederen i Kolding Kommune fortæller, at kommunen generelt er og hele tiden har været tilfreds med produktet, og at det er nemt at anvende for både borgere og personale. Af opmærksomhedspunkter omtaler projektlederen: De gange, der har været fejlalarmer, har det været fordi, at personalet har indstillet den forkert. Man kan som personale godt tro, at når man er ved at indstille alarmer, så er det uret, man indstiller. Nogle borgere ønsker, at den er mindre, hvilket den ikke skal være for personalet, da det så gør det sværere for dem at dosere.

Careousel S28 Advance GSM Projektlederen i Odense Kommune fortæller, at af de tre teknologier, kommunen har testet, er dette den teknologi de finder mest anvendelig. Af opmærksomhedspunkter omtaler projektlederen: En borgers piller var for store, sad fast i æsken og kom ikke ud, og borgeren kunne derfor ikke bruge teknologien Et eksemplar afgav fejlalarmer, og de kunne ikke finde ud af hvorfor. Der var ingen support at hente fra leverandøren, som blot påtalte, at de kunne læse instruktionen. Når man ændrer opsætning på domænet, skal man fysisk ud til borgeren og trykke på en knap på produktet, for at den henter de sidste opdateringer ned. Det er ikke altid, at det virker, og så skal man køre mange gange (dette sker automatisk med DoseCan). Nogle borgere synes, at den er for tung at vende for at få pillerne ud. Her har de tilkøbt stativer fra leverandøren. Nogle borgere synes ikke, den afgiver lys nok ved alarmering. Der er mere at sætte sig ind i for medarbejderne i forhold til dosering sammenlignet med DoseCan.

Careousel S28 Advance GSM Projektlederen i Odense Kommune fortæller, at Pilly som produkt er helt identisk med Careousel S28 Advance GSM. Forskellen ligger i, at der til Pilly er en supportfunktion, så man ikke står alene med produktet og eventuelle problemer i hverdagen. Udfordringen med Pilly er dog, at support-afdelingen ligger i Norge, og derfor ikke fungerer i driften. Domænet i Pilly indeholder endvidere en lang række faner, som Odense Kommune ikke finder relevante, og som derfor gør det for kompliceret at anvende for driften. Ikke fordi det er svært at anvende, men fordi man som medarbejder ikke kan huske, hvordan man gør, fordi der er så mange lag, man skal igennem. Eksempelvis fanebladet arbejdsplanlægning. Endvidere stiller leverandøren store krav til kommunen omkring samarbejde eksempelvis i forhold til undervisning og implementeringsstøtte, hvilket man som kommune skal gå på kompromis med. Projektlederen vil derfor ikke anbefale andre kommuner at implementere Pilly, medmindre man er opsat på at indgå i et tæt samarbejde med leverandøren.

N= 37 Me get utilf red s Utilf red s Hve rke n utilf red s elle r tilfr eds Tilfr eds Me get tilfr eds Er du tilfr eds me d tek nol ogi ens yde evn e? (An tal alar mer der kan inds tille s, ant al pille r den kan ind eho lde mm.). 2,70 % 1 5,41 % 2 40,5 4 % 15 40,5 4 % 15 10,8 1 % 4 Er du tilfr eds me d tek nol ogi ens hol dba rhe d? (Sol id, stæ rk mm.). 0,00 % 0 2,70 % 1 48,6 5 % 18 37,8 4 % 14 10,8 1 % 4 Er du tilfr eds me d tek nol ogi ens drift ssik ker hed? (De t virk er, når det skal. Ing en fejl alar mer, fork erte rød e flag mm.). 2,70 % 1 18,9 2 % 7 48,6 5 % 18 27,0 3 % 10 2,70 % 1 Er du tilfr eds me d tek nol ogi ens præ cisi on? (Fo r inds tillin g af alar mer, ing en fors ink else r mm.) 2,70 % 1 8,11 % 3 45,9 5 % 17 40,5 4 % 15 2,70 % 1 Er du tilfr eds me d tek nol ogi ens desi gn? (St ørre lse, farv e, for m, bru gerf lad e mm.). 8,11 % 3 16,2 2 % 6 37,8 4 % 14 32,4 3 % 12 5,41 % 2 Er du tilfr eds me d, hvo r let tek nol ogi en er at inds tille og just ere (Do seri ng, inds tillin g af alar mer, opr ette lse af bor ger i syst em, ops ætn ing i bor ger s hje m mm.). 0,00 % 0 8,11 % 3 48,6 5 % 18 37,8 4 % 14 5,41 % 2 Er du tilfr eds me d, hvo r let tek nol ogi en er at anv end e for jer me dar bej der e? (Do seri ng, inds tillin g af alar m, opr ette lse af bor ger mm.). 2,70 % 1 10,8 1 % 4 40,5 4 % 15 40,5 4 % 15 5,41 % 2 Er du tilfr eds me d, hvo r let tek nol ogi en er at anv end e for bor ger en? (Ly s, lyd, kna p, bru gerf lad e mm.). 8,11 % 3 10,8 1 % 4 45,9 5 % 17 34,4 3 % 12 2,70 % 1 DoseCan

DoseCan Projektlederne omtaler følgende opmærksomhedspunkter: Flere borgere kan ikke høre alarmen, hvorfor det har været nødvendigt at tilkøbe højtaler Borgere med nedsat syn har svært ved at finde knappen Der er i fire kommuner oplevet fejlalarmer på grund af netværksfejl Man skal kontakte leverandøren for at få nulstillet sit kodeord Alarmer, der går til medarbejderne i sygeplejen og hjemmeplejen, kan kun modtages på en smartphone

Evalueringens resultater Samspil med leverandør Careousel S28 Advance & Careousel S28 Advance GSM Fint samarbejde med leverandøren, som dog ikke går på andet end kontakten ved bestilling. Der er således ingen support, foruden udlevering af en manual. Pilly Fint nok. Foruden produktet er der support og hjælp til undervisning og implementering. Norsk call-center fungerer ikke i dansk praksis. DoseCan Fornemt, Rigtig godt, Positivt, Fint, Andre virksomheder kan lære noget af dem, lyttende og proaktiv, forsøger altid at løse problemer herog-nu. Foruden produktet er der support og hjælp til undervisning og implementering.

Evalueringens resultater Etik 82 % af medarbejderne vurderer, at teknologier til medicinadministration ikke overskrider de etiske grænser i borgerplejen. 6 % vurderer, at teknologien overskrider de etiske grænser 10 % mener, at teknologierne delvist overskrider de etiske grænser 2 % svarer ved ikke.

Evalueringens resultater Målgruppe 1. Borgere med let hukommelsesbesvær, der på sigt kan glemme sin medicin 2. Borger glemmer sin medicin 3. Borger kan ikke administrere sin medicin 4. Borger kan ikke huske eller administrere sin medicin 5. Borger kan ikke huske eller administrere sin medicin, og har brug for opsyn ved indtagelse

Match mellem teknologi og borger

Borger på plejecenter eller bosted - Effekt på kvalitet i service

Borger i eget hjem - Effekt på kvalitet i service

Effekt på medarbejdertrivsel

Risikoen for utilsigtede hændelser

Medarbejdernes tryghed ved at administrere borgernes medicin

Effekt på ressourceforbrug Antal besøg borger på plejecenter/bosted Antal besøg borger i eget hjem

Effekt på ressourceforbrug Tid brugt på besøg og transport borgere på plejecenter/bosted Tid brugt på besøg og transport borgere i eget hjem

Effekt på ressourceforbrug Tid brugt på opkald og besøg efter alarm borger på plejecenter/bosted Tid brugt på opkald og besøg efter alarm borger i eget hjem

ms Lice ns DO CAR SEC EO AN USE L S28 ADV ANC E Tek 2.40 2.39 nol 0* 5 kr. ogi kr. eksk ekskl. l. mo mo ms 1.00 0** kr. eksk l. mo ms Ekstra tilvalg 0 kr. Im 10.0 Ej ple 00 muli me kr. gt ntereksk ings l. pak mo ke ms Eks 5.00 Ej tra 0 kr. muli und ekskgt ervi l. snin mo g ms Effekt på ressourceforbrug Udgifter til anskaffelse af teknologi

Effekt på ressourceforbrug Udgifter til undervisning af medarbejdere Gennemsnitligt på både plejecenter/bosted og i hjemmeplejen/sygeplejen 1 times oplæring ved første møde med teknologien 0,5 times oplæring, når teknologien opsættes ved en borger Yderligere oplæring 1-2 gange om året 58 % af medarbejderne har primært modtaget undervisning af en kollega 13 % har primært modtaget undervisning af ressourceperson og projektleder 8 % har primært modtaget undervisning af leverandøren 8 % har ingen undervisning har modtaget

Effekt på ressourceforbrug Udgifter til undervisning af borgere plejecenter/bosted - Borgere, der selv skal anvende teknologien: gennemsnitligt 1 time - Borgere, der ikke selv skal anvende teknologien: ingen undervisning Udgifter til undervisning af borgere i eget hjem - 1 times oplæring ved opsætning af teknologien - 14 dages oplæringsperiode, hvor personalet kommet som vanligt - Opfølgende vejledning 1-2 gange om måneden

Effekt på ressourceforbrug Udgifter til implementering Omkostninger til projektledelse og implementeringsstøtte Varetaget af projektledere, teamledere, implementeringskonsulenter m.v. Hjemmeplejen og sygeplejen på nationalt plan: 2,7 mio. Plejecentre og bosteder på nationalt plan: 1,5 mio Samlet set i gennemsnit ca. 42.800 kr. per kommune. Udgifter hvis man anvender implementeringskonsulent 32 timers stilling koster ca. 300.000 kr. om året.

Business-case Samlet resultat over en samlet tidsperiode på 5 år Nutidsgevinst på 207 mio. kr. i den kommunale hjemmepleje/sygepleje Nutidsgevinst på 29,6 mio.kr. på de kommunale plejecentre og bosteder

Business-case afhænger af målgruppestørrelsen Trin 1 Den samlede population af borgere, der modtager hjemmepleje-/sygeplejeydelser eller plads på plejecentre/bosteder er fastsat på baggrund af data fra KL og Danmarks Statistik. Trin 2 Den samlede population af borgere, der modtager hjælp til medicinadministration (jf. sundhedslovens 138 eller servicelovens 83) er estimeret på baggrund af data fra Danmarks Statistik og projektkommunerne til 66.342 borgere.

Business-case afhænger af målgruppestørrelsen På basis af Trin 1 og 2 er der foretaget en grovsortering af borgere (Trin 3), der frasorterer dels den andel af borgere, der modtager 138 eller 83 ydelser, der ikke er TMA-egnede (da de får insulin, plastre, mv.), og dernæst en sidste frasortering af resterende borgere, der ikke vurderes i kognitiv eller fysisk stand til at kunne håndtere TMA. Efter grovsorteringen udgør de resterende 9.286 borgere målgruppens netto-population.

Business-case Worst-case, most-likely, best-case

1. Vær opmærksom på de juridiske elementer i anvendelse af teknologien

2. Sørg for at sikre ledelsesopbakning til implementering

3. Ansæt en implementeringskonsulent

4. Sørg for at have medarbejderne med

5. Involver flere medarbejdere i screeningsprocessen

6. Brug følgende proces for ekskludering af borgere, der ikke er egnet til teknologien Trin 1: Det samlede antal borgere i hjemmeplejen/sygeplejen og på plejecenter/bosted, der modtager hjælp til medicinadministration jf. sundhedslovens 138 eller servicelovens 83. Trin 2: Frasortering af borgere fra trin 1, der ikke er egnede til teknologien, da de får insulin, plastre m.v., som ikke kan håndteres med teknologien. Trin 3: Frasortering af resterende borgere, der ikke vurderes i kognitiv eller fysisk stand til at kunne håndtere teknologien.

7. Vælg borgere, som gerne vil klare sig selv, først

8. Se muligheder og ikke begrænsninger

9. Brug teknologien som førstevalg

10. Husk at ændre arbejdsgangen for medicinregistrering