Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Økonomi og ressourceoptimering Emne: Staturrapportering Skilleblad: 3 Undervisningsministeriet. December 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Sjakbajs Økonomi og ressourceoptimering, December 2009 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard.
Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udarbejdet for at understøtte uddannelsesmål 40511 Sjakbajs Økonomi og ressourceoptimering. Målet for uddannelsen er formuleret således: Deltagerne kan udfærdige ressourcebudgetter og arbejdsoverslag for sjakkets indsats. I den forbindelse kan deltagerne identificere de parametre, som er vigtige og kritiske for den økonomiske styring af en aktuel byggesag. Endelig kan deltagerne udarbejde rapport for byggesagens stade i forbindelse med den daglige styring. Uddannelsens varighed er 2 dage og henvender sig til personer med beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet, der har eller ønsker beskæftigelse som sjakbajs. Uddannelsen indgår i en struktur på i alt 9 kurser vedr. sjakbajs, hvor Sjakbajs Økonomi og ressourceoptimering anbefales blandt de sidste kurser i strukturen. Kursusrækken vedr. sjakbajs omfatter følgende 9 kurser: 40507 Sjakbajs Ny i rollen som sjakbajs 40508 Sjakbajs Procesgranskning og kvalitetssikring 40509 Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet 40349 Arbejdsmiljø Sikkerhed og sundhed på byggepladsen 40510 Sjakbajsen som leder 40511 Sjakbajs Økonomi og ressourceoptimering 40512 Sjakbajs Aftaleforhold i byggeriet 40513 Sjakbajs Service og kundepleje 40514 Sjakbajs - Byggeriets lov- og regelsystem Der kan læses mere om uddannelserne og uddannelsesstrukturen på www.ebai.dk Udvalget takker Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet.
Statusrapporternes anvendelse Generelt Statusrapporterne har flere anvendelsesmuligheder. De vigtigste er at - registrere det faktiske sagsforløb og sammenholde det med arbejdsoverslaget. - angive registrerede udviklinger i sagsforløbet (ændringer i mh/enhed, kr/enhed) - og hermed danne basis for beslutning om eventuelle nødvendige ændringer i produktionen. - skabe grundlag for akkordering ved senere aktiviteter. - skabe et erfaringsmateriale som kan anvendes ved fremtidige tilbud. - være støttemateriale ved udfærdigelsen af mellemkalkulationer. Side3
Planlægningsfasen Statusrapporter Generelt Valg af statusrapporter (omfang og udformning) træffes ud fra følgende spørgsmål: 1. Kan det overhovedet betale sig at følge op på denne sag? 2. Hvad kan det betale sig at følge op? 3. Hvad kan arbejdspladsledelsen overkomme at følge op? 4. Hvem skal i givet fald lave opfølgningen, og vil han prioritere dette arbejde højt nok? Hvis det besluttes, at der skal udføres statusrapporter, bør nedenstående indgå i valget af aktiviteter og detaljeringsgrad: 1. Hvad er der flest penge i at følge op? 2. Hvilket erfaringsmateriale ønskes indsamlet af hensyn til arbejdspladsledelsen? 3. Hvilke oplysninger er vi særligt interesseret i at få? Der findes følgende statusrapporter: a. Statusrapport mandtimer b. Statusrapport materialer c. Statusrapport materiel d. Statusrapport kørsel e. Statusrapport forbrugsgods Side4
Statusrapporter Statusrapport mandtimer Dagrapport Timefordelings- skema Statusrapport materialer Følgesedler Fakturakopi Materialebestillingslister Arbejdsoverslag Statusrapport Maskinførerrap. materiel Fakturakopi over til- og afgang af mærket materiel Oversigt Statusrapport kørsel Køreseddel Fakturakopi Statusrapport forbrugsgods Følgeseddel Fakturakopi Side5
Planlægningsfasen Statusrapporter Statusrapporterne udarbejdes på baggrund af arbejdsoverslaget. Det vil oftest være fornuftigt først at vælge den ønskede detaljeringsgrad i statusrapporterne, derefter at udføre arbejdsoverslaget og endelig herefter at udregne talmaterialet til statusrapporterne. Valg af opdeling (detaljeringsgrad) for statusrapporter Udførelse af statusrapporter Udførelse af arbejdsoverslag Side6
Planlægningsfasen Statusrapportens anvendelse Statusrapporten har to anvendelsesmuligheder: Den kan anvendes som middel til omkostningskontrol og den kan anvendes som grundlag for påvirkning af produktionen i ønsket retning. 1. Kontrolfunktionen Ved en sammenligning af de registrerede omkostninger med de forudsatte (mh/enh, kr/enh, kr/time m.v.) fås en kontrol af, hvorledes sagen står. Herudfra kan løbende udføres en prognose for det endelige resultat. 2. Produktionsstyringen Ved en løbende sammenligning af de registrerede omkostninger fås et billede på indkøringen på sagen, samtidig med at de eventuelle indgreb, der måtte være foretaget i produktionen, direkte registreres. Det kan herudfra besluttes, om eventuelle ændringer i udførelsesmetoder, bemanding m.v. skal iværksættes. Samtidig fås et bedre grundlag for fremtidige akkorderinger. Aktivitetsopdelingen Ved byggesagens start vælges som nævnt, hvilken aktivitetsopdeling og detaljeringsgrad der skal arbejdes med i statusrapporterne. Ofte kan statusrapporterne operere med flere forskellige detaljeringsgrader. Det er vigtigt ved valg af aktiviteter, at disse klart er afgrænsede, så sammenblanding ikke forekommer under opfølgningen. Eksempel P-hus: Etage 1: Vægge - form armering beton Dæk - form armering beton Side7
Planlægningsfasen 1. Statusrapport Det er normalt hensigtsmæssigt at udføre registreringen i mandtimer mh/enh, men såfremt det ønskes, kan registreringen også foretages i kr/enh. For at få en kontrol på udfyldelsen af statusrapporterne, nemlig via lønningsregnskabet, bør statusrapport mandtimer omfatte hele arbejdet. 2. Statusrapport materialer materiel kørsel forbrugsgods For disse statusrapporters vedkommende er det normalt bedst at foretage registreringen i kr/enh. Disse statusrapporter vil normalt kun være aktuelle ved mere specielle arbejder og vil da omfatte visse udvalgte delaktiviteter og sjældent hele arbejdet. Bilag: - statusrapport, mandtimer - statusrapport Statusrapport mandtimer Side8
Aktivitet nr. Aktivitet Enhed Mængde /enh Ialt Side9
Statusrapport Aktivitet nr. Aktivitet Enhed Mængde Kr. pr. akt Kr./enh Kr. ialt Side10