SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a. alder og politisk tilhørsforhold, hvor debatvillig man er. Der er i undersøgelsen blevet spurgt om danskernes lyst til i forskellige sociale sammenhænge at deltage i samtalen om et emne som f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Det er her vigtigt at understrege, at det væsentlige i undersøgelsen ikke er danskernes holdning til dette emne, men deres villighed til at debattere et emne, der deler vandene. Som resultaterne nedenfor viser, vil man faktisk hellere deltage i debatten om f.eks. dette emne ved et offentligt møde end på de sociale medier: 44, % er meget villige og 3,1 % lidt villige til at deltage i samtalen sammen med en god ven derhjemme 3, % er meget villige og 33,1 % lidt villige til at deltage i samtalen ved en middag sammen med familien,1 % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på en café/restaurant med venner 4, % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på arbejde 1,1 % er meget villige og, % er lidt villige til at deltage i samtalen ved et offentligt møde, % er meget villige og % er lidt villige til at deltage i samtalen på sociale medier Som tallene viser, er forskellene i debatlysten i forskellige sociale sammenhænge ganske markante, og lysten absolut mindst på de sociale medier. Debatlysten varierer med alder. Generelt er det de 3-4-årige, der er mest villige til at deltage i samtalen om et politisk emne uanset social situation, og de 1+-årige og 1-1-årige der er mindst villige til at deltage. På nær på de sociale medier. Her er de 1-1-årige klart de modigste eller de, der er mest trygge ved at ytre sig på de sociale medier, som de i den grad er vokset op med: 1 % af de 1-1-årige er meget villige og 1 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 1-34-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 3-4-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier 4 % af de -0-årige er meget villige og % lidt villige til at deltage i debatten på de social Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard DK-13 København V +4 333 333 www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk
Indholdsfortegnelse 1. Introduktion.... Hovedresultater... 3 3. Konklusion... 4 4. Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad... 11 4.1 Befolkningens brug af sociale medier... 11 4.1.1. Hvor ofte bruger vi sociale medier... 13 4.. Hvor ofte bruger vi de enkelte sociale medier?... 4.3. Mange bruger mere end ét socialt medie... 1 4.4. Den unge generations brug af sociale medier... 1 4.. Sociale medier på mobil og tablet... 0 4. Brugersammensætning for de mest brugte sociale medier... 1 Facebook... Google+... 3 Instagram... 4 Snapchat... Twitter... Pinterest... Andre tjenester.... Hvad interesserer og involverer os på de sociale medier?....1 Hvordan involverer danskerne sig i forskellige emner på de sociale medier?.... Hvordan er debatlysten i forhold til mere politiske emner?... 3.1 Baggrunden for spørgsmål om debatlyst i forskellige sammenhænge... 3. Hvor villige er vi til at deltage i samtalen i forskellige sammenhænge, hvis emnet er politisk?... 3.3 Hvor enige tror vi, andre er i vores holdning?... 0.4 Er vi mere villige til at deltage i samtalen, hvis vi tror andre er enige med os i vores holdning?.... Metode....1 Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen.... Index Danmark/Gallup.... Brug af data og resultater.... Figurfortegnelse.... Tabelfortegnelse... 0 11. Spørgeskemaer... 1 1. Noter... Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
1. Introduktion Rapporten Sociale medier brug, interesseområder og debatlyst er delt op i en række kapitler: Hovedresultater Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. Konklusion Sammenfatning af de væsentligste resultater fra rapportens kapitler Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad? Analyse af befolkningens brug af sociale medier, herunder brugsfrekvens og antal anvendte sociale medier. Der er særskilt fokus på den unge generations brug af sociale medier, og der givet et demografisk portræt af brugerne af hvert af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen. Hvad interesserer og involverer os på de sociale medier? Analyse af hvilke af de emner, der bliver spurgt om i undersøgelsen, som interesserer brugerne på de sociale medier og i hvilket omfang de involverer sig i disse emner (tilgår/læser, liker, deler, kommenterer eller ingen involvering). Hvordan er debatlysten i forhold til mere politiske emner? Analyse af, hvor villige danskerne er til at debattere i forskellige sammenhænge, når emnet er af mere politisk karakter. Blandt andet bliver der set på, om de sociale medier i den sammenhæng er blevet et talerør for befolkningen. Metode En gennemgang af de anvendte dataindsamlingsmetoder fra henholdsvis Danmarks Statistik (kapitel 4) og TNS Gallup (kapitel og ). Brug af resultater Figurfortegnelse Tabelfortegnelse Spørgeskemaer Noter Rapporten er dels baseret på resultater fra Danmarks Statistiks IT-anvendelsen i befolkningen (kapitel 4), dels på Kulturstyrelsens egne spørgsmål på Index Danmark/Gallup 1. halvår 01 (kapitel og ). Vær opmærksom på, at resultaterne fra Danmarks Statistiks undersøgelse omfatter aldersgruppen 1- år, mens Index Danmark/Gallup omfatter aldersgruppen 1 år og derover. Der er altså tale om to forskellige universer. Dataindsamlingsmetoden i de to undersøgelser er heller ikke den samme. Der kan læses mere om de anvendte metoder i kapitel. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
. Hovedresultater Brug af sociale medier og alder Brugen af sociale medier falder med stigende alder. Brugen er meget høj i de yngste aldersgrupper. Næsten alle de 1-1-årige internetbrugere ( %) benytter sociale medier. Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - efter alder I alt 1-1 år 4 3 0-4 år - år -34 år 4 3-3 år 40-44 år Kilde: Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen 01 - særkørsel Brug af flere sociale medier En stor andel af brugerne af sociale medier bruger ugentligt mere end ét socialt medie. Det er dog få, der bruger 4 eller flere sociale medier. Kilde: Danmarks Statistik IT-anvendelsen i befolkningen 01 - særkørsel Emner på de sociale medier 4-4 år Venner og familie er det emne, som flest liker og kommenterer på de sociale medier. Det emne, som flest tilgår, er Andre nyheder, som 4 % af de, der har en profil på et socialt medie tilgår. Jeg tilgår/læser Jeg liker Jeg kommenterer Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ 3 0-4 år 4 - år 4 0-4 år 40 - år Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 33 Ingen sociale medier 4 1 Andre nyheder 1 socialt medie sociale medier 1 3 sociale medier 3 3 40 3 3 34 Interesser/hobby Venner/familie Politik - Dansk og international 4 sociale medier Krig, katastrofer, forbrydelser 3 sociale medier 3 1 Underholdning 0-4 år - år 1 0-4 år 1 1 0 sociale medier 3 sociale medier 1 11 - år sociale medier Hvordan involverer du dig i disse emner på sociale medier? Svar i %. Flere svar mulige per emne (1 år og ældre) 1 11 3 3 Sport Kendte personer Kommercielt indhold Debatlyst i forskellige situationer Sociale medier er det sted, hvor færrest er villige til at debattere et politisk emne. Flest har lyst til at deltage i samtalen om et politisk emne sammen med en god ven derhjemme. Hvis f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger kom op som et emne i disse sammenhænge, hvor villig ville du så være til at deltage i samtalen? Svarfordeling i % 1 1 1 1 1 1 11 1 13 1 1 1 1 1 1 3 1 4 33 3 3 4 MED GOD VEN DERHJEMME 3 MIDDAG MED FAMILIEN Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Ubesvaret Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ Enighed med andre CAFÉ/REST. M. VENNER Folk har relativt lille kendskab til holdningerne hos deres venner/følgere på de sociale medier, hvor % svarer ved ikke til, hvor enige eller uenige de tror vennerne på de sociale medier er. 3 3 1 31 1 11 Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ubesvaret Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ Debatvillighed på sociale medier og enighed Hvis man tror, ens venner på de sociale medier deler ens holdninger, er man også mere villig til at ville deltage i debatten på de sociale medier. Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens egne spørgsmål, 1 år+ 1 PÅ ARBEJDE 1 VED OFFENT- LIGT MØDE 1 PÅ SOCIALE MEDIER Hvor enig eller uenig, tror du, andre er i din holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger? Svarfordeling i % 1 1 1 1 1 Ægtefælle/ partner 1 4 4 1 1 1 3 1 Andre familiemedl. 1 1 Nære venner 1 1 Kollegaer på arbejde Klasse-/ studie kammerater Naboer Facebookvenner/ følgere på Twitter m.m. Hvis f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger kom op som et emne [på de sociale medier], hvor villig ville du så være til at deltage i samtalen? Krydset med: Hvor enig eller uenig, tror du, [dine Facebook-venner/følgere på Twitter m.m.] er i din holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger? Svarfordeling i % 1 0 0 1 1 43 44 1 3 3 1 1 1 1 0,4 0 1 Meget villig Lidt villig Ikke særlig villig Slet ikke villig Ved ikke Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Ubesvaret 4 Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 3 af
3. Konklusion Kulturstyrelsen sætter med denne rapport Sociale medier brug, interesseområder og debatlyst fokus på brugen af de sociale medier i Danmark befolkningens lyst til at debattere i forskellige sammenhænge også på de sociale medier. Resultaterne fra denne rapport peger på en række væsentlige og interessante konklusioner om befolkningens brug af de sociale medier. Hvem bruger hvilke sociale medier og hvor mange sociale medier bruger man? Hvad interesserer brugerne sig for, og hvor meget involverer eller engagerer de sig i forskellige emner på de sociale medier? Og hvordan står det til med debatlysten i forskellige sociale sammenhænge, når emnet er af mere politisk karakter er de sociale medier blevet et nyt talerør? Undersøgelsens resultater er dels baseret på data indsamlet for Kulturstyrelsen i Index Danmark/Gallup, dels på indsamling af data i Danmarks Statistiks undersøgelse IT-anvendelsen i befolkningen. Rapporten tager i analyserne som hovedregel enten udgangspunkt i de, der har adgang til internettet, eller de, der har en profil på et socialt medie. Derfor indledningsvis et par helt basale fakta:,4 % af befolkningen i alderen 1 år og derover har adgang til internettet enten hjemme, på arbejde, i skole/uddannelsesinstitution eller andet sted (Index Danmark/Gallup, 1H 01)., % af befolkningen i alderen 1 år og derover har en profil på et socialt medie (Facebook, Google+, LinkedIn, Twitter, Instagram, Snapchat, Tumblr, Vimeo) (Index Danmark/Gallup, 1H 01). Der er i rapporten næsten udelukkende arbejdet med den del af befolkningen, der har adgang til internettet eller som har en profil på et socialt medie. Når der skrives om befolkningen vil det som hovedregel være den del af befolkningen, der har adgang til internettet, der er tale om. Det vil fremgå af tekst og grafikker i rapporten, hvilke dele af befolkningen der er tale om. Kvinder og unge er de største forbrugere af sociale medier Facebook er ubetinget den tjeneste, som brugerne af sociale medier anvender med oftest. % af de 1--årige brugere af sociale medier tilgår Facebook mindst én gang dagligt. Kvinder er generelt hyppigere brugere end mænd af næsten alle de sociale medier, der indgår i undersøgelsen. Forskellen er størst for tjenesten Instagram, hvor andelen af kvinder, der bruger Instagram dagligt (0 % af de kvindelige brugere af sociale medier), er mere end dobbelt så stor som andelen af mænd ( %), der anvender tjenesten dagligt. I forhold til Facebook benytter 3 % af de kvindelige brugere af sociale medier i alderen 1- år dagligt tjenesten, mens den tilsvarende andel for mænd er 4 %. Brugen af sociale medier differentierer sig i befolkningen især i forhold til alder. De unge er i højere grad end de ældre forbundet til sociale medier, de bruger tjenesterne oftere, og de benytter sig også af flere sociale medier end de ældre gør. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 4 af
% af de 1-1-årige bruger sociale medier, mens det kun gælder 11 % af de --årige. % af de 1--årige brugere af sociale medier bruger i løbet af en uge to eller flere forskellige sociale medier. Blandt de 1-34-årige er det 4 %, der benytter to eller flere sociale medier. 3 % af de 1--årige bruger tre eller flere sociale medier i løbet af en uge. Blandt de 1-34-årige er det 4 %. 13 % af de 1--årige bruger fire eller flere sociale medier i løbet af en uge. Blandt de 1-34-årige er det %. Særligt det sociale medie Snapchat foretrækkes af de unge og bruges dagligt af 3 % af de 1-1-årige brugere af sociale medier, men kun af 3 % af de 0-4-årige og % af de -34-årige. Der er en tendens til at folk med børn bruger sociale medier i markant højere grad end folk uden børn. % af de 1--årige, der er i parforhold og har børn, bruger sociale medier % af de 1--årige, der er i parforhold uden børn, bruger sociale medier Brugerne af de sociale medier er generelt tilbageholdende med at like, kommentere eller dele indhold I forhold til interesse og involvering i forskellige emner på de sociale medier er en væsentlig konklusion, at brugerne af de sociale medier generelt er tilbageholdende med at like, kommentere eller dele de fleste emner med undtagelse af familie/venner og til dels interesser/hobby. Det emne, der interesserer flest er Andre nyheder, som 4 % af brugerne af sociale medier tilgår/læser, men kun 1 % liker, % deler og % kommenterer. Interesser/hobby bliver tilgået/læst af 3 % af brugerne af de sociale medier, liket af %, kommenteret af % og delt af 13 %. Til sammenligning er det 3 % af brugerne af sociale medier, der tilgår/læser om Familie/venner, 40 % der liker, 34 % der kommenterer, og 1 % der deler. Det emne, der interesserer færrest er Kommercielt indhold (f.eks. virksomheder, mærker m.m.), som 1 % af brugerne af de sociale medier tilgår/læser, % liker, 4 % deler og 3 % kommenterer. De forskellige aldersgrupper har måske ikke så overraskende forskellige prioriteter på de sociale medier. Ser man på de emner, de forskellige aldersgrupper henholdsvis tilgår/læser eller omvendt svarer, at de ikke involverer sig i kan man for eksempel se: De 1-1-årige brugere af sociale mediers Top 3: Venner/familie, som 40, % af aldersgruppen tilgår/læser om på de sociale medier Underholdning, som 3, % tilgår/læser Interesser/Hobby, som 3,4 % tilgår/læser De 1-1-årige brugere af sociale mediers Bund 3: Sport, som, % af aldersgruppen ikke involverer sig i på de sociale medier Politik dansk og international, som % ikke involverer sig i Kommercielt indhold, som 3,1 % ikke involverer sig i Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
Dette kan sammenlignes med: De 1+-årige brugere af sociale mediers Top 3: Andre nyheder, som 40, % af aldersgruppen tilgår/læser om på de sociale medier Politik dansk og international, som 3,4 % tilgår/læser Krig, katastrofer, forbrydelser, som 34,3 % tilgår/læser De 1+-årige brugere af sociale mediers Bund 3: Sport, som 4, % af aldersgruppen ikke involverer sig i på de sociale medier Kendte personer, som, % ikke involverer sig i Kommercielt indhold, som,3 % ikke involverer sig i På tilsvarende vis er der også forskel på de forskellige aldersgruppers lyst til at like, kommentere eller dele forskellige emner på de sociale medier. Topscoreren i alle aldersgrupper er dog venner/familie, der høster flest likes og kommentarer. Det er ikke på de sociale medier, vi debatterer politiske emner En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a. alder og politisk tilhørsforhold, hvor debatvillig man er. Der er i undersøgelsen blevet spurgt om befolkningens lyst til i forskellige sociale sammenhænge at deltage i samtalen om et emne som f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Det er her vigtigt at understrege, at det væsentlige i undersøgelsen ikke er danskernes holdning til dette emne, men deres villighed til at debattere et emne, der deler vandene. Man kunne også have spurgt om et andet emne. Som resultaterne nedenfor viser, vil man faktisk hellere deltage i debatten om f.eks. dette emne ved et offentligt møde end på de sociale medier: 44, % er meget villige og 3,1 % lidt villige til at deltage i samtalen sammen med en god ven derhjemme 3, % er meget villige og 33,1 % lidt villige til at deltage i samtalen ved en middag sammen med familien,1 % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på en café/restaurant med venner 4, % er meget villige og 31, % er lidt villige til at deltage i samtalen på arbejde 1,1 % er meget villige og, % er lidt villige til at deltage i samtalen ved et offentligt møde, % er meget villige og % er lidt villige til at deltage i samtalen på sociale medier Som tallene viser, er forskellene i debatlysten i forskellige sociale sammenhænge ganske markante, og lysten absolut mindst på de sociale medier. Debatlysten varierer med alder. Generelt er det de 3-4-årige, der er mest villige til at deltage i samtalen om et politisk emne uanset social situation, og de 1+-årige og 1-1-årige der er mindst villige til at deltage. På nær på de sociale medier. Her er de 1-1-årige klart de modigste eller de, der er mest trygge eller ubekymrede ved at ytre sig på de sociale medier, som de i den grad er vokset op med: 1 % af de 1-1-årige er meget villige og 1 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 1-34-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier % af de 3-4-årige er meget villige og 11 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
4 % af de -0-årige er meget villige og % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier 1 % af de 1+-årige er meget villige og 3 % lidt villige til at deltage i debatten på de sociale medier Debatlysten varierer med, om man har eller ikke har en profil på et socialt medie. I alle de sociale situationer, der er blevet spurgt ind til f.eks. på café/restaurant med venner eller på arbejde er det de, der har en profil på et socialt medie, der er mest villige til at deltage i samtalen, hvis et politisk emne kommer op. Debatlysten varierer med politisk tilhørsforhold. Der er tre partiers vælgere, der i næsten alle sammenhænge stikker ud som de mest debatglade: De Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslistens vælgere dog ikke når det gælder på de sociale medier. Især Kristendemokraternes vælgere, og de, der endnu ikke har stemmeret, ser omvendt ud til ikke at være særligt villige til at deltage i samtalen. Et par eksempler: Sammen med en god ven derhjemme er, % af de, der stemmer på Det Radikale Venstre meget villige til at deltage i samtalen. Til sammenligning er 3, % af de, der stemmer på Kristendemokraterne, meget villige til at deltage i samtalen. På arbejde er 34, % af de, der stemmer på Det Radikale Venstre meget villige til at deltage i samtalen. Til sammenligning er 1,1 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne, meget villige til at deltage i samtalen. På de sociale medier er, % af de, der ikke har stemmeret, meget villige til at deltage i samtalen (formentlig en alderseffekt, der slår igennem) mens det kun gælder for,4 % af de, der stemmer på Kristendemokraterne. Ud over debatvillighed er undersøgelsesdeltagerne også blevet spurgt, hvor enige eller uenige de tror f.eks. ægtefælle/partner, nære venner, kolleger, Facebookvenner m.fl. er i deres holdning til f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Vi er ikke så sikre på andres holdninger især ikke på de sociale medier En væsentlig konklusion er, at internetbrugerne kun i forhold til de helt nære relationer: Ægtefælle/partner, andre familiemedlemmer og nære venner, er nogenlunde sikre på, om de enige eller uenige om det politiske emne, vi har spurgt ind til som eksempel Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger. Men der er fortsat ca. en tredjedel, der ikke ved, om de deler holdning til emnet med deres nære relationer. I forhold til klasse-/studiekammerater, naboer og ikke mindst Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. bliver der for størstepartens vedkommende svaret ved ikke, når internetbrugerne bliver spurgt, om de tror, at disse personer er enige eller uenige med dem i deres holdning til emnet. For eksempel kan vi se, at 1, % af internetbrugerne tror, deres ægtefælle/partner er helt enig i deres holdning, 3,4 % tror, vedkommende er delvis enig men 3, % ved det ikke. % tror, deres nære venner er helt enige, 4, % tror, de er delvis enige men, % ved det ikke. 3, % tror, deres kolleger på arbejde er helt enige, % tror, de er delvis enige 0, % ved det ikke. 1,1 % af internetbrugerne tror, deres Facebookvenner/følgere på Twitter er helt enige i deres holdning,, % tror, de er delvis enige men hele % ved det ikke. Ser man kun på universet af brugere af sociale medier er de tilsvarende tal 1,3 % helt enige, 1, % delvis enige og,3 % ved ikke. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
Så der er store forskelle i, hvor godt man tilsyneladende kender de forskellige typer af personer, man omgiver sig med eller som på de sociale medier aktivt vælger at være forbundet med. En af de faktorer, der i forhold til flere af de sociale relationer giver ganske markante forskelle i besvarelserne på, hvor enig man tror andre er i ens holdning, er husstandsindkomst: % af de, der har en husstandsindkomst på 1. kr. og derunder, tror, deres ægtefælle/partner er helt enig i deres holdning, 3 % tror, at vedkommende er delvis enig men % ved det ikke. Til sammenligning tror % af de, der har en husstandsindkomst på 00.000 kr. og derover, at deres ægtefælle/partner er helt enig, 3 % at vedkommende er delvis enig og kun 1 % ved det ikke. Samme mønster ses i forhold til andre familiemedlemmer, nære venner og kolleger på arbejde. Der ses også samme tendens i forhold til klassekammerater/studiekammerater, naboer og Facebookvenner/Twitter-følgere, men ikke i nær samme grad. Vi har mest lyst til at debattere med dem, vi tror, vi deler holdninger med En konklusion fra undersøgelsen er, at villigheden til at deltage i samtalen om et politisk emne er størst, hvis man tror, man er enig med dem, man skal diskutere med. Som minimum skal man kende de andres holdning. Vi har i analysen således sammenholdt spørgsmålet om, hvor villig man er til at deltage i samtalen, hvis emnet er af mere politisk karakter med spørgsmålet om, hvor enig eller uenig man tror, andre er med en i ens holdning til det samme politiske emne. Det er tydeligt at se, at de, der er mest villige til at deltage i samtalen om f.eks. Danmarks deltagelse i internationale krigshandlinger, også er de, der har den største andel, der tror de enten er helt eller delvis enige med dem, de taler med om emnet, og som har den laveste andel, der ikke kender de andres holdning til emnet. Hvis man for eksempel ser på internetbrugerne, hvis de skal diskutere emnet på de sociale medier, kan vi se, at blandt de internetbrugere, der er meget villige til at deltage i debatten på de sociale medier er der % der tror, deres Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. er helt enige med dem i deres holdning til emnet, 44 % der tror, de er delvis enige, og % der ikke ved, hvad venner og følgere på de sociale medier mener om emnet. blandt de internetbrugere, der slet ikke er villige til at deltage i debatten på de sociale medier, er der 0,4 %, der tror, at deres Facebookvenner/følgere på Twitter m.m. er helt enige med dem i deres holdning til emnet, % der tror, de er delvis enige, og % der ikke ved, hvad venner og følgere på de sociale medier mener om emnet. Man kan se fuldstændigt samme tendens, når man ser på, hvor villige folk er til at deltage i samtalen om et politisk emne på en café/restaurant med venner eller sammen med en god ven derhjemme og sammenholder med, hvor enig eller uenig man tror ens nære venner er i ens holdning til emnet. Lige så hvis man ser på debatlysten ved familiemiddagen og sammenholde med, hvor enig eller uenig man tror, andre familiemedlemmer er i ens holdning. Det er dog ubetinget på de sociale medier, at man blandt de mest uvillige til at deltage i debatten finder langt den største andel der ikke kender samtaleparternes holdninger. Det kan måske være en af grundene Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
til, at debatlysten i hvert fald når det drejer sig om mere politiske emner er så lav på de sociale medier. Folk kender simpelthen ikke det forum, deres eventuelle kommentarer måtte blive modtaget i, godt nok, og de kender slet ikke de mulige reaktioner, der kan være ganske voldsomme på de sociale medier. Hvis man sammenligner de, der har en profil på et socialt medie med de, der ikke har en profil på et socialt medie kan man omvendt af resultaterne se, at De personer, der har en profil på et socialt medie, er mere villige til at deltage i samtalen om et politisk emne end personer, der ikke har en profil på et socialt medie En væsentlig konklusion er, at de personer, der har en profil på et socialt medie, i alle de sociale situationer, der er blevet undersøgt (dvs. ikke kun på de sociale medier), er mere villige til at deltage i samtalen om et politisk emne end personer, der ikke har en profil på et socialt medie. Forskellen på de to grupper er mest udtalt i forhold til en situation, hvor man sidder på café/restaurant med sine venner: Blandt de, der har en profil på et socialt medie, er 31 % meget villige til at deltage i samtalen og 33 % delvis villige til at deltage i samtalen. Blandt de, der ikke har en profil på et socialt medie, er 1 % meget villige til at deltage i samtalen og % delvis villige til at deltage i samtalen. Disse resultater er i modsætning til resultaterne fra en tilsvarende amerikansk undersøgelse, der viste, at brugerne af sociale medier i alle sammenhænge var mindre villige til at deltage i samtalen. Kulturstyrelsens danske undersøgelse viser desuden to ganske interessante resultater i forhold til de personer, de har en profil på et socialt medie. Dels kan det ses, at Debatlysten hos de, der tror, at deres venner/følgere på de sociale medier er enige i deres holdning til et politisk emne, er uanset social kontekst konsekvent større end hos de, der tror vennerne/følgerne på de sociale medier er uenige i deres holdning Dels kan det ses, at Jo mere offentlig en situation er, des mindre villige er de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er uenige i deres holdning, til at deltage i samtalen Hvis man er i en privat, lukket situation med få deltagere og ingen tilskuere (f. eks. med en god ven derhjemme) er det altså mindre vigtigt, at man tror, at ens venner og følgere på de sociale medier er enige med en, hvis man skal deltage i samtalen om et politisk end hvis man befinder sig i en offentlig, åben situation med potentielt mange deltagere (f.eks. på de sociale medier). Dette kan illustreres med følgende tre eksempler blandt brugere af de sociale medier, der debatterer et politisk emne i forskellige sociale sammenhænge: Den mest private situation samtale sammen med en god ven derhjemme: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og 11 % er ikke særligt eller slet ikke villige Der er altså relativt lille forskel (4,4 procentpoint) i debatvilligheden mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning i denne private og lukkede situation. Den lidt mere åbne situation samtale på café/restaurant med venner: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på café/restaurant med venner, og 1 % er ikke særligt eller slet ikke villige Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er 1 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på café/restaurant med venner, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Her er der lidt større forskel (,3 procentpoint) i debatvilligheden mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning i lidt mere åbne situation. Den potentielt helt åbne situation samtale på de sociale medier: Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist enige i deres holdning er 4 % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen på de sociale medier, og 3 % er ikke særligt eller slet ikke villige Blandt de, der tror, deres venner/følgere på de sociale medier er helt eller delvist uenige i deres holdning er % meget eller lidt villige til at deltage i samtalen med en god ven derhjemme, og % er ikke særligt eller slet ikke villige Her er forskellen i debatvillighed størst (1, procentpoint) mellem de, der tror deres venner/følgere på de sociale medier er hhv. enige eller uenige i deres holdning denne potentielt helt åbne og offentlige situation. Der henvises i forhold til en analyse af danskernes mediebrug på internettet til rapporten Mediebrug på internettet Streaming, indhold og adgang, der også udgives af Kulturstyrelsen i forbindelse med Rapportering om mediernes udvikling i Danmark (december 01). Resultaterne for Kulturstyrelsens egne spørgsmål på Index Danmark/Gallup i 1. halvår 01 er tilgængelige til fri afbenyttelse for abonnenter på Index Danmark/Gallup. Resultaterne kan findes i mappen Kulturstyrelsen - Medieudviklingen i Danmark. Kilde ved brug af disse data skal anføres som: Kilde: Index Danmark/Gallup 1. halvår 01, Kulturstyrelsens rapportering om mediernes udvikling i Danmark 01. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
4. Hvilke sociale medier bruger vi og hvem bruger hvad 4.1 Befolkningens brug af sociale medier En undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik i forbindelse med indsamlingen af data til Danmarks Statistiks undersøgelse IT-anvendelse i befolkningen fra marts til maj 01 viser, at % af internetbrugerne mellem 1 og år i Danmark bruger sociale medier. Det svarer til, mio. danskere. Andelen af kvinder ( %) i aldersgruppen, der bruger sociale medier, er større end andelen af mænd (3 %). Internetbrugernes alder er den faktor, der har størst betydning for, om de bruger sociale medier. Andelen af brugere er faldende med alderen, og det er primært de yngste respondenter, som er på de sociale medier. Således bruger hele % af de 1-1-årige, 3 % af de 0-4-årige og kun 11 % af de --årige sociale medier. Figur 1 - Andel af internetbrugere 1- år, der har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01 0 0 4 3 0 4 0 3 0 4 0 4 40 40 0 1 11 0 I alt 1-1 år 0-4 år - år -34 år 3-3 år 40-44 år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Internetbrugere 1- år N = 4.40 En større andel af enlige med børn og personer i parforhold med børn bruger sociale medier end dem uden børn. Størst er forskellen mellem henholdsvis personer i parforhold med og uden børn. % af internetbrugerne i parforhold, der har børn, bruger sociale medier, mens de kun gælder for % af dem i parforhold uden børn. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 11 af
Figur - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på par/enlige med/uden børn. 01: 0 Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på par/enlig med/uden børn. 01 0 0 0 0 0 0 40 0 0 Enlige m. børn Enlige u. børn Personer i parforhold m. børn Personer i parforhold u. børn Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Internetbrugere 1- år N = 4.40 Brugen af sociale medier differentierer sig som nævnt ovenfor især i forhold til alder. Men en række andre demografiske faktorer som eksempelvis køn, uddannelsesniveau og geografi spiller også en rolle i forhold til danskernes mediebrug. I Tabel 1 nedenfor gives et demografisk portræt af den andel af internetbrugerne, der har brugt sociale medier i 01. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
Tabel 1- Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier. 01: Brugere af sociale medier Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier. 01 Målgruppe Ja Nej Ved ikke/ Ønsker ikke at svare I alt 34 1 0 Mænd 3 3 1 0 Kvinder 31 1 0 1-4 år 0-34 år 4 1 1 0 3-44 år 4 1 0 4-4 år 34 1 0-4 år 0 4 1 0-4 år 34 4 0 - år 3 1 0 Grundskole og uoplyst 4 34 0 Kort videregående uddannelse, gymnasial og erhvervsfaglig 3 1 0 Mellemlang videregående uddannelse 1 0 Lang videregående uddannelse/ph.d. 0 1 0 Region Hovedstaden 3 1 0 Region Sjælland 3 3 1 0 Region Syddanmark 4 3 1 0 Region Midtjylland 3 0 Region Nordjylland 0 3 0 Personlig indkomst 0-0 t.kr. 4 1 0 Personlig indkomst 0-0 t.kr. 1 0 Personlig indkomst 0-00 t.kr. 3 0 Personlig indkomst 00-0 t.kr. 41 1 0 Personlig indkomst 0+ t.kr. 34 1 0 Enlige u. børn 0 3 0 Enlige m. børn 34 1 0 Personer i parforhold u. børn 4 0 Personer i parforhold m. børn 3 1 0 Beskæftigede 0 1 0 Pensionister/Efterlønsmodtagere 3 0 Arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken 0 1 3 0 Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = 4.40. 4.1.1. Hvor ofte bruger vi sociale medier % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de bruger sociale medier hver dag eller næsten hver dag. Det svarer til ca., mio. danskere i aldersgruppen. Det gælder % af mændene og 1 % af kvinderne i aldersgruppen. 1 % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de bruger sociale medier mindst én gang om ugen, mens % har svaret, at de bruger sociale medier sjældnere end én gang om ugen. I alt Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 13 af
Figur 3 - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der dagligt, ugentligt eller sjældnere har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: 0 0 0 0 0 Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der dagligt, ugentligt eller sjældnere har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01: 1 3 4 1 11 1 1 3 3 0 40 0 41 0 I alt 1-4 år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -4 år - år Hver dag eller næsten hver dag Mindst en gang om ugen Mindre end en gang om ugen Ønsker ikke at svare/ved ikke Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 4.. Hvor ofte bruger vi de enkelte sociale medier? I undersøgelsen spørges også til, hvor ofte brugerne af sociale medier bruger de forskellige sociale medier, der er medtaget i undersøgelsen. I undersøgelsen spørges til, om de sociale medier bruges dagligt/flere gange dagligt, 1- gange om ugen, 1-3 gange om måneden eller sjældnere. Facebook er den tjeneste, som brugerne af sociale medier anvender oftest. % af de 1--årige brugere af sociale medier har svaret, at de tilgår tjenesten mindst én gang dagligt. Facebook er med en andel på % også den tjeneste, som flest brugere tilgår mindst én gang om ugen (men ikke dagligt), mens % går på Facebook sjældnere end én gang om ugen. Google+ (1 %), Instagram (1 %) og Snapchat ( %) bruges dagligt af en næsten lige stor andel af brugerne af sociale medier. Twitter (4 %) og Pinterest (1 %) skiller sig ud fra resten af de sociale medier medtaget i undersøgelsen, idet kun en relativt lille andel af brugerne anvender disse tjenester dagligt. 4 % af brugerne tilgår Twitter mindst én gang om ugen, mens det for Pinterest gælder for 3 % af brugerne. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
Figur 4 - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier - fordelt på besøgsfrekvens og tjeneste. 01 Andre tjenester Pinterest 1 3 Twitter 4 4 Flere gange dagligt/dagligt Snapchat 11 1- dage om ugen Instagram 1 Sjældnere Google+ 1 1 Facebook 0 0 40 0 0 0 0 0 0 Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel). Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier. 01: 0 Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der har brugt forskellige sociale medier. 01 0 0 0 0 0 40 0 0 Facebook Google+ Instagram Snapchat Andre tjenester Twitter Pinterest Flere gange dagligt/dagligt 1- dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Har tidligere brugt den sociale netværkstjeneste, men gør det ikke længere Bruger ikke den sociale netværkstjeneste, og har ikke tidligere gjort det Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 Blandt brugerne af de sociale medier er det for alle de sociale medier, der indgår i undersøgelsen, med undtagelse af Twitter, en større andel af kvinder end mænd, der mindst en gang dagligt bruger de forskellige tjenester. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
Størst er forskellen mellem kønnene for tjenesten Instagram, hvor andelen af kvinder er mere end dobbelt så stor som andelen af mænd som det fremgår af Figur nedenfor. For Facebook er forskellen mellem kønnene i forhold til daglig brug også tydelige. 3 % af de kvindelige brugere af sociale medier går på Facebook mindst én gang om dagen, mens det gør sig gældende for 4 % af de mandlige brugere. Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der bruger forskellige sociale netværks-tjenester mindst én gang om dagen - fordelt på køn. 01: 0 0 Andel af brugere af sociale medier (1- år) (%), der bruger sociale medier mindst én gang om dagen - fordelt på køn. 01 4 3 0 0 40 I alt Mænd Kvinder 0 0 0 1 1 1 1 1 1 1 4 4 3 1 0 Facebook Google+ Instagram Snapchat Andre tjenester Twitter Pinterest Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 4.3. Mange bruger mere end ét socialt medie Seks ud af ti brugere ( %) af sociale medier i alderen 1- år tilgår mindst ugentligt to eller flere af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen (Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Twitter, Pinterest, Andre tjenester). Det svarer til 1, mio. danskere i aldersgruppen. Omkring en tredjedel (3 %) bruger i løbet af en uge tre eller flere sociale medier, mens det kun er 13 %, der i løbet af en uge bruger fire eller flere sociale medier. En tredjedel nøjes i løbet af en uge med at kun at bruge ét enkelt socialt medie. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år, der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 01 3 33 0 1 1 3 0 Ingen sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier sociale medier 1 sociale medier 1 sociale medier 0 sociale medier Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0. Inkluderede tjenester: Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Andre tjenester, Twitter, Pinterest Særligt alder har betydning for, hvor mange sociale medier brugerne benytter sig af i løbet af en uge. Sammenlignet med de ældre aldersgrupper er det kun en lille andel (1 %) af de 1-4-årige, der nøjes med kun at benytte ét enkelt socialt medie i løbet af en uge, mens en næsten dobbelt så stor andel af aldersgruppen ( %) benytter tre sociale medier i løbet af en uge. For de 3-44-årige forholder det sig omvendt, idet 1 % bruger tre sociale medier og hele 43 % bruger kun ét socialt medie i løbet af en uge. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
Figur - Andel af brugere af sociale medier 1- år, der mindst én gang om ugen bruger følgende antal forskellige medier -fordelt på alder og antal sociale medier. 01: Andel af brugere af sociale medier 1- år (%), der mindst én gang om ugen bruger følgende antal forskellige sociale medier. 01 0 0 3 3 3 3 1 11 11 3 4 0 1 1 1 0 0 0 3 4 3 0 40 43 3 41 3 43 0 33 0 1 1 1 1 1-4 år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel 0 sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier eller flere sociale medier Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1- år N =.0 4.4. Den unge generations brug af sociale medier Undersøgelsen viser, at der er forskelle på, hvordan de forskellige aldersgrupper bruger de sociale medier. Alder er en afgørende faktor, og særligt inden for gruppen af 1-34-årige er der store forskelle i forhold til, hvilke sociale medier de unge benytter, og hvor ofte de tilgås. Undersøgelsens data viser, at der er betydelige forskelle i brugen af de sociale medier for unge under 0 år og dem over 0 år, men også interessante forskelle i forhold til brugere af sociale medier i starten af trediverne. De unge er i højere grad end de ældre forbundet til sociale medier, de bruger tjenesterne oftere, ligesom de også benytter sig af en større mangfoldighed af sociale medier. En større andel af de 1-1-årige besøger mindst en gang dagligt de forskellige sociale medier end tilfældet er for de lidt ældre aldersgrupper. Særligt udpræget er tendensen for det sociale medie Snapchat, hvor 3 % af de 1-1-årige brugere af sociale medier brugers tjenesten dagligt, mens det kun er tilfældet for 3 % af de 0-4-årige, 1 % af de - -årige og kun % af de -34-årige. For Instagram skiller de 1-1-årige sig også ud, idet en næsten dobbelt så stor andel af denne aldersgruppe anvender Instagram mindst dagligt i forhold til de 0-årige brugere af sociale medier, og andelen er tre gange så stor som andelen af brugere af sociale medier i starten af trediverne. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
Figur - Andel af forskellige aldersgrupper, der er brugere af sociale medier (1-34 år) (%) og bruger sociale medier mindst én gang om dagen - fordelt på alder. 01: 0 Andel af forskellige aldersgrupper, der er brugere af sociale medier (1-34 år) (%) og bruger sociale medier mindst én gang om dagen. 01 0 0 1 3 4 0 3 0 1-1 år 0 4 0-4 år - år 40 3-34 år 0 0 4 3 1 1 1 13 4 4 1 1 Facebook Snapchat Instagram Andre tjenester Google+ Twitter Pinterest Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Pct. er beregnet på baggrund af brugere af sociale medier 1- år N =.0, andelen af 1-34-årige udgør n = 1 Tre ud af fire (4 %) af de 1-34-årige brugere af sociale medier bruger mindst én gang om ugen to eller flere sociale medier. Omkring halvdelen (4 %) af de 1-34-årige bruger i løbet af en uge tre eller flere sociale medier, mens det er godt hver femte ( %), der i løbet af en uge bruger fire eller flere sociale medier. Hver fjerde af de 1-34-årige (4 %) bruger kun ét enkelt socialt medie i løbet af en uge. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
Figur - Andel af brugere af sociale medier 1-34 år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 01: 3 Andel af brugere af sociale medier 1-34 år (%), der mindst én gang om ugen anvender følgende antal forskellige sociale medier. 01 4 0 1 1 0 1 Ingen sociale medier 1 socialt medie sociale medier 3 sociale medier 4 sociale medier sociale medier sociale medier 0 0 sociale medier sociale medier Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Brugere af sociale netværkstjenester 1-34 år N = 1. Inkluderede tjenester: Facebook, Google+, Instagram, Snapchat, Andre tjenester, Twitter, Pinterest 4.. Sociale medier på mobil og tablet For de 1--årige mobilbrugere (brugere af mobil og tablet) er det en andel på % (Figur 11 nedenfor), der har brugt sociale medier i 01, hvor det for internetbrugerne uanset brugt enhed - er en andel på % (Figur 1 ovenfor). Andelen af mobilbrugere, der har brugt sociale medier er altså generelt højere end andelen af internetbrugere, der har brugt sociale medier. Den største forskel mellem mobilbrugere og internetbrugere ses for den del af befolkningen, der er over 0 år. For denne gruppe gælder i mere udpræget grad, at det er mere sandsynligt at være bruger af sociale medier, hvis man samtidig er mobilbruger. For de 1-1-årige mobilbrugere er det en andel på %, der bruger sociale medier, mens det for internetbrugerne i samme aldersgruppe er en andel på %. For de 0-4-årige mobilbrugere er det en andel på 43 %, der bruger sociale medier, mens det for internetbrugerne i samme aldersgruppe er en andel på %. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 0 af
Figur 11 - Andel af mobilbrugere 1- år (%), der har brugt sociale netværkstjenester - fordelt på alder. 01: Andel af mobilbrugere 1- år (%), der har brugt sociale medier - fordelt på alder. 01 0 0 0 0 4 0 3 0 43 44 40 34 3 0 0 I alt 1-1 år 0-4 år - år -34 år 3-3 år 40-44 år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år 0-4 år - år Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel) Univers: Mobilbrugere 1- år N = 3.1 4. Brugersammensætning for de mest brugte sociale medier I det følgende vises ud fra en række demografiske variable, hvor stor en andel af internetbrugere, der anvender hvert af de sociale medier, der indgår i undersøgelsen: Facebook Google+ Instagram Snapchat Twitter Pinterest Andre tjenester Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 1 af
Facebook Facebook bruges mindst én gang om ugen af: 1 % af brugerne af sociale medier % af internetbrugerne % af befolkningen, mio. danskere % af de danske internetbrugere i alderen 1- år går mindst én gang om ugen på Facebook. Af den del af internetbrugerne, der har svaret, at de bruger sociale medier svarer hele 1 %, at de bruger Facebook. Det er en stor andel af de unge, der går på Facebook dagligt eller flere gange om dagen. For de 1-1-årige er andelen 3 %, og for de 0-årige gælder det omkring 0 %, mens andelen herefter falder med alderen. Omkring hver fjerde af de 4-4-årige går mindst en gang om ugen, dog ikke dagligt, på Facebook. Facebook er mere populær blandt kvinder end blandt mænd. 4 % af de kvindelige internetbrugere går dagligt på Facebook, mens det er tilfældet for 41 % af de mandlige internetbrugere. Facebook tilgås oftere af enlige med børn og personer i parforhold med børn end enlige uden børn og personer i parforhold uden børn. 4 % af de personer i parforhold, der har børn, går dagligt på Facebook, mens det kun gælder 3 % af dem i parforhold uden børn. Tabel - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Facebook. 01: Facebook Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Facebook. 01 Brug Målgruppe Dagligt/Flere gange dagligt 1- gange om ugen Alle 4 Mænd 41 1 Kvinder 4 13 1-1 år 3 0-4 år 13 - år 0-34 år 1 3-3 år 13 40-44 år 4 0 4-4 år 34 4 0-4 år 3 1 - år 34 13 0-4 år 11 - år 1 13 0-4 år - år 1 0-4 år - år 4 Grundskole og uoplyst 4 11 KVU, gymnasial og erhvervsfaglig 4 MVU 4 1 LVU/Ph.D. 3 1 Enlige u. børn 41 13 Enlige m. børn 4 1 Par u. børn 3 13 Par m. børn 4 1 Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = 4.40. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side af
Google+ Google+ bruges mindst én gang om ugen af: % af brugerne af sociale medier 1 % af internetbrugerne 1 % af befolkningen 0, mio. danskere Omkring 1 % af de danske internetbrugere i alderen 1- år bruger mindst én gang om ugen Google+. Af den del af internetbrugerne, der har svaret, at de bruger sociale medier svarer %, at de bruger Google+. Google+ er mere populær blandt kvinder end blandt mænd. 1 % af de kvindelige internetbrugere går dagligt på Google+, mens det kun er tilfældet for % af de mandlige internetbrugere. Tabel 3 - Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Google+. 01: Google+ Andel af internetbrugere 1- år (%), der har brugt Google+. 01 Brug Målgruppe Dagligt/Flere gange dagligt 1- gange om ugen Alle Mænd Kvinder 1 1-1 år 0-4 år - år -34 år 3-3 år 40-44 år 4-4 år 0-4 år - år 0-4 år - år 1 0-4 år 11 - år 0-4 år 3 - år 4 Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU LVU/Ph.D. 3 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn 11 Kilde: Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen - 01 (særkørsel).. Univers: Internetbrugere 1- år. N = 4.40. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark 01/ Sociale medier Brug, interesseområder og debatlyst Side 3 af