Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

Relaterede dokumenter
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte

Manual for fælles beslutningstagning

Calgary-Cambridge Guide

Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop

Center for Fælles Beslutningstagning

Hospitalsenheden VEST

Morten Freil Direktør

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013

Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Fælles Beslutningstagning

Introduktion til refleksionskort

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller


SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

Samskabende kommunikation. Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden

Simulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen

Introduktion til refleksionskort

Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer

University Colleges. Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Nielsen, Annegrethe; Ydding, Annika; Skovsted, Katrine Brander. Publication date: 2015

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

Set, hørt - og forstået

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

KRITERIER for INDDRAGELSE

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Personcentreret kommunikation - tværfaglig temadag for alle ansatte i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling

Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling

Brugerinddragelse i rehabiliteringsforløbet og sektorovergange

En god behandling begynder med en god dialog

Oversigt Evaluering af kommunikationstræningsprojekt for jordemødre

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest

PRO-data som redskab til patientinddragelse

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Hvordan bidrager lydoptagelse af patientsamtaler til bedre patientkommunikation?

En god behandling begynder med en god dialog

Et sundhedsvæsen for patienterne

Hvad er lægmandsepidemiologi? - og hvilken betydning har den for fælles beslutningstagen?

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Gøre til hverdag Udvikle og. Gøre til. hverdag afprøve

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

2. semester, RAD516. Uge 13 Dato: 28/ Aktivitet Antal lekt. Emne Underviser Litteratur K1 3 Lektion 1-3

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER

Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger- /borger-/patient- og pårørendeinddragelse i praksis.

Borgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

FSUIS 20. september 2017

På patientens præmisser - hvordan?

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

GODE RÅD. Det gode behandlingsforløb efter ulykken ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

Det Gode Partnerskab Guide til et bedre samarbejde om frit valg på ældreområdet

GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

MØD AARHUS UNIVERSITET

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen - en status

Sådan skræddersyer du din kommunikation med den gravide - temaeftermiddag i jordemoderforeningen, juni 2014

Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. Studieplan Kommunikation. 2. Semester. Radiografuddannelsen i Odense. Forår 2017

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Hvordan involverer vi familien

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Transkript:

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere:, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

Borgernes sundhedsvæsen Borgerne skal ikke opleve, at de er på besøg i sundhedsvæsenet. Det er sundhedsvæsenet, der er på besøg i borgernes liv. Det er slut med at tale forbi patienten. Slut med at træffe beslutninger hen over hovedet på patienten og de pårørende. Slut med at tro, at én standardløsning passer til alle. (..) Vi vil gøre patientinddragelse til en del af kulturenpå alle afdelinger. (Bent Hansen 2015)

SDM inviterer patienten ind i maskinrummet Hvorfor? Det er det rigtigste Det er det sundeste Det er det billigste

Samarbejdet mellem patient og behandler (kilde: Silverman, Kurtz& Draper (2013): Skills for Communicating with Patients) 3 modeller: Paternalisme modellen Informeret valg modellen Fælles beslutningstagen - modellen

Paternalisme Den sundhedsprofessionelle indsamler, vurderer og beslutter Den sundhedsprofessionelle meddeler beslutning Den sundhedsprofessionelle tager ansvaret for problemanalysen og for beslutningen Den sundhedsprofessionelle som perfekt agent

Paternalisme pr. stedfortræder Udlevering af hele pakken Indhentning af standardiseret information Trøst ved behov Dokumentation af godt arbejde

Informeret valg Patient der skal tage en beslutning Sundhedsprofessionel med viden Patient på vej til at tage en beslutning Patienten tager ansvaret

Fælles beslutningstagen Den sundhedsprofessionelle og patienten deltager begge i informationsprocessen Den sundhedsprofessionelle er der for patienten hvis det viser sig at beslutningen var forkert..og også hvis det går godt Den sundhedsprofessionelle og patienten bidrager begge til beslutningen, den professionelle skaber rammen for det ansvaret deles, men patienten bestemmer

Definition: Hvad er SDM? (Charles et al. 1997/1999) 1.Både behandler og patient er aktivt involveret i beslutningsprocessen (flere kan være det) 2.Begge parter deler deres viden med hinanden 3.Begge parter skal dele deres præferencer om behandlingen 4.Parterne skal nå til enighed om den behandling der skal implementeres ansvaret deles

Fælles beslutningstagen i praksis Kilde:Elwynet al. (2012): Shared Decision Making: A Model for Clinical Practice, JGIM & Elwynet al. (2013) frit oversatafannegrethe Nielsen Valgsnak Mulighedssnak Beslutningssnak

Valgsnak 1. Tydeliggør valgsituationen for patienten Ex: Nu er der forskellige ting, man kan vælge at gøre OBS: Imødegå gerne mistanke om inkompetence eller uvidenhed! 2. Beskriver betydningen af valg (+ hvis fastslår patientens ønske om involvering) Ex: Om man vælger det ene eller det andet har betydning for / Det er ikke altid så let at vide, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg tænker vi skal tage den beslutning sammen, hvad tænker du om det? 3. Tydeliggør rollerne i samarbejdet og forsikrer patienten om at der vil være fuld støtte gennem hele processen Ex: Det er en beslutning vi kommer til at tage sammen. Jeg ved noget om din tilstand og de muligheder der er, og du ved noget om hvad du kan og vil være med til og hvad du gerne vil opnå 4. Tjekker aktivt patientens reaktion (+ hvis patienten reagerer positivt herpå) Opfatter og reagerer på patientens non-verbale og implicitte verbale tegn Ex: Skal jeg fortælle lidt om mulighederne? / Du ser lidt bekymret ud (eller anden empatisk snak) 5. Holder dialogen åben undgår at råde for tidligt Ex: Jeg vil gerne hjælpe med til at få taget den rigtige beslutning for dig. Kan jeg først fortælle lidt om de muligheder der er i den her situation?

Mulighedssnak 6. Undersøger og uddyber patientens viden (+ hvis forklaring skræddersyes til den aktuelle patient) Ex: Hvad har du hørt om / Engang var det sådan, men nu er ved vi 7. Beskriver mulighederne og undersøger patientens præferencer samt relaterer formidlingen til patientens sundhedsforståelse (+ hvis tydeligt afbalancerer egen position og patientens position) Ex: Lad mig beskrive de muligheder der er, før vi går mere i detaljer. OBS: Inkluder muligheden for at gøre ingenting. Hvordan er det, du er ikke så interesseret i at der bliver brugt medicin, er det ikke rigtigt? Vores anbefalinger tager udgangspunkt i at prøve at undgå en infektion 8. Beskriver fordele og ulemper (herunder risiko) ved de nævnte muligheder Ex: Hvis man venter, er der en god mulighed for at der ikke skal bruges medicin, men der er så en risiko for infektion som vi skal være særligt opmærksomme på hvis vi venter. Det gør vi ved Hvis man ikke venter 9. Opsummerer eller beder patienten opsummere valgmulighederne (+ hvis patienten opsummerer) Ex: Så det der er at vælge imellem nu er / Er du klar på hvad der skal vælges mellem nu?

Beslutningssnak 10. Støtter patienten i at formulere sine præferencer Ex: Hvad tænker du er det vigtigste for dig i denne situation? 11. Undersøger hvilken hjælp patienten har brug for forat kunne tage beslutningen Ex: Er der flere ting du har brug for at drøfte for at tage beslutningen? Har du de oplysninger der skal til for at du kan tale med din mand om hvilken mulighed I foretrækker? Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe dig med at tage beslutningen? 12. Undersøger om patienten er klar til beslutning 13. Tydeliggør beslutningen Ex: Det du har besluttet nu, er at du helst vil, er det rigtigt forstået? 14. Beskriver forløbet omkring beslutningen som patienten har taget evt. mulighed for at fortryde Ex: Det der så sker nu, er. Jeg skriver i journalen at vi har haft den her samtale og at du besluttede Så ved de andre professionelle det, når du kommer næste gang. Hvis du nu senere bliver i tvivl, skal du

Vores projekt Videooptagelse og forberedelse Gruppediskussioner Workshops PRAKSIS

Hvordan beslutninger træffes i praksis et eksempel

Fagpersonen i et krydsfelt mellem kliniske retningslinjer og fælles beslutningstagen Deltagerne havde ofte oplevelsen af, at kravet om at anbefale en bestemt handling medførte, at det vanskeliggjorde, at man helt reelt prøvede at finde frem til en løsning, som var den rigtige for kvinden. De generelle kliniske retningslinjer kom til at overskygge den fælles beslutningsproces, som jo i sagens natur altid vil være bundet til den specifikke situation

Den usædvanlige beslutning er svær.. i forhold til kolleger i forhold til egen ansvarsfølelse i forhold til at beskytte kvinden mod egen dårlig dømmekraft fordi den professionelle med SDM er en del af den usædvanlige beslutning og skal stå på mål for den

Det kliniske skøns vilkår Skræddersyede løsninger er vanskelige at implementere det kliniske skøn udnyttes ikke

At få struktur i den fælles Manglende struktur og fælles forståelse i samtaler om beslutninger hæmmer muligheden for at tage fælles beslutninger: valgsituationens tydelighed komplekse muligheder etablering af fungerende samarbejde beslutningsproces

Organisatoriske strukturers betydning for den fælles beslutningstagen Tidspres Beslutningsprocessens placering Organisatoriske retningslinjer Politisk pres i organisationen Risikokommunikation Fagprofessionelles blinde øje

Hvad kan vi og hvad er vi gået videre med? Muligheder: Kompetenceudvikling Certificering Forskellig formidling Udvikling af beslutningsstøtteværktøjer

App Supplerende værktøj Personlig Informerende Forberedende Let tilgængelighed On demand

Forståelse, tilgængelighed og overblik