udgivet af foreningen af kommunale beredskabschefer foretræde for forsvarsudvalget

nr. 3 marts 2007 udgivet af foreningen af kommunale beredskabschefer foretræde for forsvarsudvalget fkb har haft foretræde for forsvarsudvalget på Christiansborg, hvor de afsatte 15 minutter blev forlænget til det dobbelte. Peter Staunstrup og Jørgen Pedersen uddybede foreningens holdning til indholdet af den kommende beredskabsaftale. side 8-9

NR. 3 marts 2007 5. ÅRGANG ISSN1398-9693 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00 Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Indhold Leder: Tid for forebyggelse Af Jørgen Pedersen, bestyrelsemedlem i FKB... side 3 Civilbeskyttelse ved en korsvej? Af Niels-Johan Juhl Nielsen... side 4 Første vejledning i kommunal risikoledelse Af Niels-Johan Juhl Nielsen... side 6 FKB fik foretræde for Forsvarsudvalget... side 8 FKBs 7 vigtige ønsker til en beredskabsaftale... side 9 Optimisme omkring beredskabet Svar fra forsvarsminister Søren Gade... side 10 DobbeLTroller i beredskabsplanlægning Debatindlæg af Bo Laursen, Fredericia... side 12 Norsk beredskabsnet til 3,6 mia. Nkr... side 14 Norsk Motorola-kontrakt på Tetra Release 2... side 14 DTU seminar med fokus på Tetra... side 15 To bydere på beredskabsnettet tilbage... side 15 Ikke båndbredde nok til til sore datamængder... side 15 Beredskabets radiolov fremsat i Folketinget... side 15 Tetra bruger også fibernet... side 16 Dansk ekspert i Tetra... side 16 Status for Tetra... side 17 Tetra vil ændre på mange rutiner... side 17 Ny beredskabschef i Ringsted... side 18 Klinga Brandværn efterlyser jubilæumshilsener... side 18 DBI ejer navnet Eksamineret Sikringsleder... side 18 Personalemangel: Overarbejde redder Københavns Brandvæsen... side 19 Køge vandforurening: Nyttig drejebog for indsats... side 20 Køge vandforurening: Den sandsynlige forklaring... side 21 Portræt af brandmændene fra Oss i Hollland... side 22 Oss brandmænd på 250 års jubilæumscykeltur... side 23 Bjørnø har Danmarks mindste brandbil... side 25 Fokus på det Nordlige Storkøbenhavn... side 26 Gladsaxe: Forslag om bagvagt for indsatslederen... side 26 Ballerup: Kun få større-risiko virksomheder... side 28 Ballerup og Herlev: Fælles Falck kontrakt... side 28 Lyngby-Taarbæk: Styrelsen hjalp med risikobaseret dimensionering... side 29 Gentofte: Kommunale Brandvæsen med 68 ansatte... side 31 Herlev: Beredskabsplan for Danmarks højeste bygning... side 32 Hvem sælger...... side 34 Deadline for annoncer og artikler til april 2007 er 19. marts 2007.

Leder De forebyggende muligheder skal plukkes i dette forår Vi er gode til at fortælle, når tingene går godt, men vi skal også lære at fortælle, når det går knap så godt. Det kan være en anden måde at få opmærksomheden rettet mod redningsberedskabet og mod vigtigheden af at investere i forebyggelse. Det er vigtigt, at borgerne finder ud af, hvordan ildløs og andre ulykker kan undgås. Også risikodimensioneringen af beredskaberne er en kæmpe chance for at få det forebyggende arbejde i fokus, og det er tiltrængt, for ofte er forebyggelse kun med i målsætninger, som man glemmer at indfri. I risikodimensioneringen er forebyggelse og afhjælpning forbundne kar, som ikke kan adskilles. Det er naturligt, at man dimensionerer sit forebyggende beredskab i to hovedområder, teknisk forebyggelse og taktisk forebyggelse. På begge områder er det nødvendig at niveaudele, idet forudsætninger og løsninger er forskellige. Tænk blot på brandteknisk byggesagsbehandling, hvor en del kan løses af mange som eksempelløsninger (simpel erfaring), mens en anden del kan løses af få med beregningsmæssige forudsætninger (funktionsbaseret). Den taktiske forebyggelse skal ligeledes dimensioneres, så der er et bredere felt af kompetencer til rådighed end blot at kunne se tingene gennem en røgdykkermaske. Samtidig bør det operative personale i højere grad inddrages også i det forebyggende arbejde. Forslaget til ny beredskabsaftale har vi mange gode ændringsforslag til, også for forebyggende område. For det første skal forebyggelse styrkes også i Beredskabsstyrelsen. Der bør bruges lige så mange kræfter på det forebyggende område, som der bruges på at drive korpset fra styrelsens side. Korpset tager for mange af styrelsens ressourcer, hvorfor korpset burde udskilles fra Styrelsen som en selvstændig driftsopgave. Beredskabsstyrelsen skal udvikle redningsberedskabet i Danmark, og så lade dem, som er gode til driftsopgaver, tage sig af det operative beredskab. Der skal afsættes flere midler til forebyggelse og udvikling. Et uvildigt Evalueringsinstitut skal oprettes. Samarbejdet med de kommunale beredskaber skal udbygges, så vi indsamler og gør brug af erfaringer på et højere professionelt niveau, end vi gør nu. Brandsteder, skadesteder - gerningssteder skal efterforskes af politiet og undersøges af redningsberedskabet. Vi har to mål med dette: Et kriminalteknisk og et brandteknisk. Er der sket noget kriminelt, er det en politisag; og vi har som redningsberedskab behov for at undersøge og indsamle erfaringer bl.a. til det forebyggende område. Det er påfaldende, at redningsberedskabet ikke har lovmæssig adgang til et brandsted, efter at den operative opgave er løst. Det må ændres. Hvordan skal vi sikre, at vi gør vor arbejde godt nok, når vi ikke efterfølgende har adgang til stedet? FKB har nedsat et udvalg med alle interessenter for at finde en model, som kan sikre, at vi kan udrede og gøre brug af de mange erfaringer, som nu blot driver væk med røgen. Held og lykke med, at vi alle bidrager til, at dette forår ikke bliver mulighedernes forsømte forår for redningsberedskabet i Danmark. Det er netop nu, mulighederne byder sig. Godt forår! Jørgen Pedersen beredskabschef bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Civilbeskyttelse ved en korsvej? Hvordan beskytte samfundet mod virkninger af en samfundsudvikling, vi selv har skabt? Behov for nytænkning i de nye kommuner? af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker Gang på gang bliver det åbenbaret, at det moderne teknologiske samfund er sårbart. Samfundets sektorer er indbyrdes forbundne. Tænk blot på sammenhængen el, IT og bankvirksomhed. Vi er også blevet mere og mere afhængige af, hvad der sker rundt omkring i verden. Vi kan ikke isolere os fra eller lukke af for alverdens hændelser. Globalisering ønsker vi (næsten) alle, men hvordan udvikler vi en afbalanceret og bæredygtig global udvikling? Selv har vi bidraget til og bidrager i øvrigt stadig til at producere sårbarheden og afhængigheden. Et par eksempler: 1. Ved et overforbrug i vor del af verden, har vi sat vores præg på naturnedbrydning og global opvarmning. 2. Landbrugspolitikken i EU bidrager til, at vi cementerer uligheden i verden og bringer store folkemasser i Syd på vandring. Man kan være bekymret, hvis det næsten udelukkende er beredskabsfolk med brand eller våben som baggrund, der skal tegne omridsene af fremtidens risikoscenarier. Forskning om fremtidens risikoscenarier bør gennemføres i en bred tværfaglig og tværvidenskabelig sammenhæng. En klog mand har sagt: Vi kan ikke løse vores problemer inden for det tankesæt, der har frembragt de problemer vi står i. Hvad gør man da i EU? Europæisk perspektiv I EU er der udviklet en platform for civil protection eller som det hedder på dansk civilbeskyttelse. Enheden sorterer under EUs Miljødirektorat og varetager opgaver såvel indenfor som og mere og mere uden for EU. Men mens der er udviklet en række fælles politikker for EU, så udgør civil protection fortsat et rent nationalt anliggende. Definitionen af civil beskyttelse varierer Er kommunerne opmærksomme på, at det er dem, de har ansvaret for civil beskyttelse, spørger beredskabsforsker Niels-Johan Juhl Nielsen. EU-landene imellem og følgelig også de områder, der indgår under området nationalt. EUs opgave er da også i dag alene at koordinere de forskellige nationale bidrag til indsatser, når et land i eller udenfor EU anmoder om

hjælp. Det være sig som følge af naturkatastrofer eller menneskabte katastrofer. I Europa er det dog ikke kun EU, der arbejder med civil beskyttelse. Det samme gør NATO i The Euro-Atlantic Disaster Response Coordination Centre (EADRCC), der i øvrigt koordinerer sine aktiviteter med FNs OCHA (koordination af humanitære anliggender). Her ses bort fra de humanitære organisationers bidrag. Brandbekæmpelse og viften af nye risici Brandbekæmpelse og brandforebyggelse sorterer i EU som et område under civil beskyttelse. Et beslægtet område er CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear) og i den forbindelse også responsindsatsen i forbindelse med terrorisme. Områder, der siden 11. september er blevet opprioriteret i flere omgange. Ud over kerneområderne for civil beskyttelse, trænger nye, komplekse risikoscenarier sig på. Det gælder f.eks. anslag mod den sociale sammenhængekraft, social eksklusion og en yderligere udvikling af parallelsamfund. Udfordringerne er mange, når det gælder fremtidens civil beskyttelse. Alle gode kræfter bør derfor involveres i udviklingen af et mere robust og sikkert samfund. Det bør også gælde befolkningens og erhvervslivets involvering. Men engagement rækker ikke! Guide-lines, information, udvikling af scenarier og ikke mindst øvelser må der til. Men først og fremmest må der en vis åbenhed omkring beredskabsplaner til, så befolkningen får mulighed for selv at medvirke, når et scenario kan blive til virkelighed. Hvorledes kan befolkningen f.eks. selv medvirke til at reducere sårbarheden og øge modstandskraften? Kommunerne og civilbeskyttelse World Economic Forum, der årligt finder sted i Davos i Schweiz, havde i år de globale risici som et hovedtema. Hvorfor er organisationer ikke mere proaktive, når det gælder at reducere risici, blev der spurgt. Information og oplysning fra beredskabsmyndigheder og ud til befolkningen er en mangelvare, blev der bl.a. svaret. Civilbeskyttelse er i EUsammenhæng et nationalt anliggende, men den statslige styrelse for beredskab (Beredskabsstyrelsen) og de skiftende politiske aftaler om redningsberedskabets udvikling omhandler primært det statslige redningsberedskab. Det er op til kommunerne selv at tilrettelægge sit beredskab, herunder at inddrage befolkningen og erhvervslivet i et samarbejde. Det er i kommunen, vi som borgere skal finde den organisation, der skal stå for civil beskyttelse. Før, under og efter hændelsen. Det er kommunen, der udarbejder og vedtager en beredskabsplan, som udgør en del af civilbeskyttelsen. Kommunen og dens forvaltninger samarbejder med en række beredskabsaktører (politi, redningsberedskab, ambulance, hospitaler mv.), men også med en række organisationer, der arbejder for borgernes sikkerhed og tryghed i dagligdagen. En række scenarier, der truer eller påstås at true vore samfund, bringes tid til anden op i medierne. Scenarierne er ofte særdeles vedkommende, og kommunen bør forholde sig til dem, både hvad der kan gøres forebyggende, hvordan man skal forholde sig ved en beredskabsindsats og også hvordan kommunen vil følge op på en sådan hændelse. Men det væsentligste er naturligvis ikke, at kommunen forholder sig til mediernes ofte sensationsprægede omtale af risici eller krisescenarier. Det væsentligste er, at kommunen overhovedet arbejder med civil beskyttelse. At man får sit hele beredskab omdannet fra krigstruslen fra russerne til at forholde sig til de scenarier, som tilhører det moderne globaliserede samfund. Russer-beredskabet er borte, men hvad har vi sat i stedet i det tilfælde, at samfundet bliver ramt af et af de nye scenarier. I Danmark understreger de centrale myndigheder gang på gang, at ansvarsprincippet nu er identisk med sektoransvarsprincippet (silotænkning). Staten (Beredskabsstyrelsen) har ganske vist udarbejdet en meget generel vejledning i beredskabsplanlægning til brug for kommunerne, men det er kommunerne, der suverænt selv afgør omfanget af civilbeskyttelsen. Men skal kommunerne hver især selv udvikle området for civil beskyttelse? Husker kommunerne at få civil beskyttelse med i kommunalreformens nye organisation? Hvis ikke der er vejledningshjælp at hente i Kommunernes Landsforening, er det så borgergrupper, som Ældresagen, miljøgruppen Noah, beboergrupper, forældregrupper til børn i daginstitutioner, der må spørge: Hvad stiller vi op, f.eks. ved et længerevarende el-nedbrud? Og hvordan kan vi selv som borgere og i vores netværk foretage beredskabsforberedelser? Døgnvagt 70 15 38 00 Skadeservice i særklasse! Når skaden er sket... - så er alt i orden!

Første danske vejledning i kommunal risikoledelse Brand og redning en del af risikoledelsen Kommunal helhedstænkning bringer brandvæsenet ud af silo af Niels Johan Juhl-Nielsen Udfordringerne til den kommunale organisation er mange. Vi er ofte blevet mindet om det i forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007. Og risiciene er mange. Den danske afdeling af PRIMO (Public Risk Management Organisation), der er etableret af Den Europæiske Kommunaldirektørforening, har netop udgivet en vejledning, der primært skal tjene som en introduktion til filosofien og metoden bag risikoledelse. En lang række kommuner og private virksomheder har deltaget i udarbejdelsen af vejledningen. I sidste fase er det kommunerne Holstebro, København og Odense, der har været høringsparter for vejledningen. I forordet låner Indenrigsog Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, ord fra Søren Kierkegaard til at sige, at kunsten for ledere er, at tage usikkerheden på sig. Egentlig udgør risikoledelse ikke noget nyt ledelseskoncept med ændring af lederens hele ledelsesfilosofi og -stil. Risikoledelsen skal alene samle og koordinere det almindelige arbejde med praktisk viden og kunnen inden for risikoområdet. Kommunens rolle PRIMO definerer den kommunale opgavevaretagelse i tre forskellige roller i relation til risikoledelse: Servicerollen, idet kommunen har et medansvar for befolkningens sundhed, uddannelse etc. og for lokalsamfundets udvikling og funktion (sociale og samfundsmæssige risici i relation til f.eks. sundhed, uddannelse, erhverv) Den beskyttende rolle, idet kommunen har et ansvar for lokalsamfundets sikkerhed og beredskab i forbindelse med truende begivenheder (omverdensrisici, f.eks. miljøproblemer, naturkatastrofer, terror) Den styrende rolle, hvorefter kommunen har ansvaret for at drive kommunen hensigtsmæssigt og effektivt i forhold til sin servicerolle og sin beskyttende rolle (organisatoriske risici i relation til f.eks. IT, økonomi, medarbejdere, jura). Proces og risikomiljøer Risikostyringsprocessen for risikoledelsen har mange lighedspunkter med de etaper, vi kender fra den risikobaserede dimensionering. Her starter man dog med det overordnede mål for kommunen. 7 miljøer for risici bliver defineret, som skal hjælpe med at få identificeret, hvor risiciene har deres udspring. Det er miljøerne for det fysiske, det økonomiske, det politiske, det sociale, det juridiske, det operative og det kognitive. Overvågning, rapportering og evaluering er vigtige og vedvarende for at sikre en risikoopmærksom kultur i kommunen. Anbefalinger Med følgende 5 anbefalinger gives risikoledelse retning: 1. Sæt risikoledelse på direktionens dagsorden 2. Gennemgå den samlede organisation ud fra et risikoperspektiv 3. Indsæt vurdering af risici og muligheder som et formkrav i indstillinger til beslutninger 4. Integrer risikostyring i kommunens informationsog ledelsessystem 5. Etabler en central controllerfunktion til risikostyring Man kan vel hævde, at brandvæsenet gennem årene har levet i den kommunale verden næsten helt i sin egen silo. Med konceptet om risikoledelse er der åbnet op for, at brandvæsen kan blive en integreret og mere bidragende del af den kommunale organisation. Vejledningen kan rekvireres hos PRIMO Danmark, tlf. 70252545 www.primodanmark.dk

beredskabsaftale Opmærksomt Forsvarsudvalg lyttede til FKB Dobbelt tid til Peter Staunstrup og Jørgen Pedersen under foretræde på Christiansborg Folketingets Forsvarsudvalg havde afsat maximum 15 minutter til høre argumenter fra FKB, men der gik over en halv time, før udvalget sagde tak til formand Peter Staunstrup og bestyrelsesmedlem Jørgen Pedersen. Jo, de lyttede meget opmærksomt og spurgte interesseret, sagde Peter Staunstrup efter foretrædet på Christiansborg den 27. februar. Peter Staunstrup understregede vigtigheden af, at den kommende beredskabsradio ikke blive så kostbar for kommunerne, at de vil bløde økonomisk. Økonomistyrelsen har allerede beregnet, hvad de nuværende radiosystemer koster beredskaberne, og det beløb vil kommunerne kunne klare, og hvis det nye radiosystem direkte sparer kommunerne for penge, vil man også gerne betale for denne besparelse. Men hvad nu, hvis beredskabsnettet bliver dyrere end det? Vil man så skulle skære ned andre steder, spurgte Holger K. Nielsen, SF. Det kunne Peter Staunstrup kun bekræfte. Det er lige præcis de kommunale beredskabers skræk-scenarie, at der ikke er penge nok, så enten radio-løsningen bliver halv, eller man sænker beredskabets effektivitet andre steder, så man mister sammenhængskraften. Betydningen af øvelser blev understreget, og Jørgen Pedersen efterlyste i den forbindelse en part til at sidde for bordenden, når de kommunale beredskaber, regionernes ambulancer og Statens politi skal Peter Staunstrup (t.v.) og Jørgen Pedersen mødte velforberedte op på Christiansborg og havde på forhånd sikret sig, at der i mødelokalet stod en overhead-projektor, hvor de kunne vise medbragte plancher.

BErEDSkaBSaftalE Inden de forlod Christiansborg nåede Jørgen Pedersen og Peter Staunstrup at hilse på forsvarsminister Søren Gade, der var næste gæst hos Forsvarsudvalget. fungere sammen i planlægning af øvelser. FKB har flere gange afvist forslaget om at nedlægge beredskabets niveau-2, og de 12 fremmødte af forsvarsudvalgets 17 medlemmer havde ikke svært ved at forstå det billede, som Peter Staunstrup gav: De tre niveauer har hver deres opgaver og skal fungere sammen som tre sammenhængende tandhjul. Hvis det ene tandhjul svigter, brydes kæden, og helheden forsvinder. Derfor må der ikke pilles ved beredskabets nuværende opbygning, uden at det begrundes i analyser. I øjeblikket er niveau 1 de kommunale beredskaber ved at blive gennemanalyseret i forbindelse med den risikobaserede dimensionering, og så må man gøre tilsvarende med de to andre niveauer, sagde Peter Staunstrup. Også FKBs ønske om, at et kommende analyseinstitut skal være uafhængigt, blev berørt, inden Peter Staunstrup og Jørgen Pedersen forlod udvalgsværelse S-092 på Christiansborg men først efter at have inviteret Forsvarsudvalget til at deltage i FKBs årsmøde i Viborg den 23. august. 7 vigtige punkter Peter Staunstrup og Jørgen Petersen havde på forhånd sikret sig en overhead projekter til at påpege syv udvalgte, vigtige punkter i en kommende beredskabsaftale: at aftaleteksten i højere grad bør baseres på et samfundsmæssigt helhedssyn. at det primære beredskab tæt på borgerne bør styrkes i højere grad det er her, der er en effekt med hensyn til at redde liv og værdier. at det nuværende beredskab med tre niveauer, herunder de statslige støttepunktsberedskaber ved ni kommunale redningsberedskaber bør fastholdes. at det forebyggende område styrkes markant, så f.eks. borgeren kan gøre en forskel, inden redningsenhederne ankommer. at der iværksættes en mere målrettet og systematisk vidensopbygning inden for beredskabsområdet, herunder etablering af et uafhængigt evaluerings institut. at øvelser på alle niveauer bør opprioriteres og der bør afsættes ressourcer hertil. at der bør afsættes midler til implementering af det nye radiokommunikationssystem i kommunerne. www.sawo.dk For optimale og ideelle løsninger 9

beredskabsaftale Ministeren svarer: Optimisme i Forsvarsminister Søren Gade kommenterer I sidste nummer af BRAND- VÆSEN har Ole Borch fra FKBs bestyrelse skrevet en leder om de forandringer, som de kommunale redningsberedskaber står overfor som følge af kommunalreformen og indførelsen af risikobaseret dimensionering af redningsberedskaberne. Ifølge lederen har kommunerne taget handsken op og tænker i klare og gode, lokale løsninger. Det er jeg som ansvarlig minister for redningsberedskabet meget tilfreds med. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har en forventning om, at reformerne samlet set vil føre til større bæredygtighed i de nye store kommuner og til en bedre ressourceudnyttelse på beredskabsområdet på grund af mulighederne for at skræddersy beredskabet til de lokale ønsker og behov. Det er godt, at FKB nu kan melde ud, at der på beredskabsområdet er ved at ske en positiv udmøntning af de nye muligheder, som kommunerne har fået til gavn for beredskabet. Ikke enig I lederen anføres imidlertid også, at de samlede beredskabsmæssige ressourcer ikke udnyttes godt nok, at andre dele af totalforsvaret er på strandhugst på beredskabsområdet, at oplægget til ny aftale om redningsberedskabet mangler visioner og erkendelse af, at det ændrede trusselsbillede skaber behov for et fokus på den del af beredskabet, der altid har og altid vil stå først, og at der mangler landspolitisk interesse for beredskabet. Jeg deler ikke Ole Borchs synspunkter i lederen, og synspunkterne fortjener derfor at få et par ord med på vejen. Først og fremmest mener jeg, at det er forkert at hævde, at oplægget til ny politisk aftale mangler visioner og erkendelse af behovet for ændringer som følge af det aktuelle trusselsbillede. Visionen i oplægget til ny aftale er at få trimmet og tilpasset det nuværende velfungerende beredskab til de kommende års udfordringer, herunder udfordringer fra truslen om terror. Netop det aktuelle trusselsbillede tilsiger, at vi skal have et godt kommunalt redningsberedskab, og at indsatslederne skal uddannes bedre, så de bedst muligt kan håndtere komplekse ulykker og katastrofer. Men trusselsbilledet sammenholdt med de øgede kommunale frihedsgrader på dimensioneringsområdet viser også, at der er behov for et statsligt redningsberedskab til at varetage de nationale interesser på beredskabsområdet. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at det statslige redningsberedskab også yder assistance til en række statslige myndigheder samt assistance i forbindelse med internationale indsatser. Totalforsvaret Totalforsvaret karakteriseres bl.a. ved at være samfundets samlede beredskab med deltagelse af alle beredskabets aktører, hvad enten de måtte komme fra forsvaret, herunder hjemmeværnet, politiet, kommunerne eller andre dele af den civile sektor. De 10

beredskabsaftale en forandringstid lederen i februar-nummeret af Forsvarsminister Søren Gade roser sammensætningen af beredskabskommissionen i Frederiksværk-Hundested. myndigheder, som indgår i totalforsvaret, betragter hinanden som partnere med respekt for hver myndigheds særlige vilkår og opgaver. I det perspektiv er det vigtigt, at vi nyttiggør de ressourcer, som totalforsvaret råder over, så vi kan få det stærkest mulige beredskab for de ressourcer, som samfundet samlet set anvender til beredskab. Det er ikke strandhugst, men derimod sund fornuft. Jeg kan i øvrigt henvise til artiklen Falck inviteret med i beredskabskommissionen på side 32 i sidste udgave af Brandvæsen, hvor beredskabskommissionen i den nye Frederiksværk-Hundested kommune omtales. Den pågældende kommune har inviteret samarbejdspartnerne indenfor ved beredskabskommissionens bord. Kommunens borgmester udtaler, at invitationen skyldes, at man betragter kommissionen som en strategisk kommission, der skal tage stilling til hele det overordnede beredskab og ikke kun brand-beredskabet. Jeg mener, at dette er et glimrende eksempel på samarbejdet mellem beredskabets aktører netop med henblik på at nyttiggøre ressourcerne i samfundets samlede beredskab. Jeg lægger som minister for beredskabet stor vægt på at tale med alle parter på beredskabsområdet for bedst muligt at kunne følge med i, hvad der rører sig på området. Det gælder naturligvis også i forhold til FKB. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at FKB er en forening for de kommunale beredskabschefer, der helt naturligt varetager de kommunale interesser på beredskabsområdet. Sådan skal det også være. Ligeså naturligt er det, at jeg må anlægge et helhedssyn på beredskabet. Det er ikke det samme som at mangle visioner eller interesse end-sige viden. Jeg beskæftiger mig blot med hele beredskabet og ikke kun med den kommunale del af det, der jo i øvrigt først og fremmest er kommunalbestyrelsernes ansvar. Der er således efter min opfattelse ingen grund til bekymring i FKB tværtimod er der grund til optimisme. En ny aftale er på vej, og den vil sætte kursen for udviklingen på beredskabsområdet i de kommende år. 11

beredskabsaftale Debatindlæg: Demokrati, debat og dobbeltroller Stort behov for nytænkning af kommende beredskabsplanlægning og beredskabsforlig af Bo Laursen, frivillig ved Fredericia Brandvæsen/Støttepunkt Fredericia Bjarne Kjems beskriver i et indlæg i Brandvæsen nr. 2-2007 forløbet omkring det kommende beredskabsforlig for 2007-2010. Jeg har selv været aktivt indblandet, efter at forslaget blev offentliggjort, idet jeg har arbejdet intenst for de kommunale støttepunkters fortsatte eksistens ved at informere politikerne på Christiansborg om den alvorlige fejl, der er ved at ske, hvis man nedlægger støttepunkterne. Jeg vil gerne tage tråden op fra Bjarne Kjems indlæg og opfordre til, at der fremover arbejdes på en anden måde omkring fremtidens beredskabsplanlægning og beredskabsforlig. Slut med dobbeltrolle Det må være slut med, at en enerådig Beredskabsstyrelse tilsyneladende i al hemmelighed forsøger at fastlægge et beredskabsforlig uden samarbejde med de beredskabsaktører, som til dagligt står for hovedparten af beredskabet og de daglige udrykninger. Det kan heller ikke være rigtigt, at en statslig styrelse indtager en dobbeltrolle som myndighed for hele beredskabet, og samtidig er operatør i en del af beredskabet ved at drive de fem statslige beredskabscentre. Når det så samtidig viser sig, at man i den virkelighed vi har i 2007 med et nyt trusselsbillede i form af terrortrussel og risiko for flere ekstreme naturfænomener forsøger at udnytte dette til kun at støtte egne centre i et kommende forlig, så hopper kæden i alvorlig grad af. Bo Laursen foreslår en podeling af Beredskabsstyrelsen. Hemmeligholdelse og manglende debat Der er, som Bjarne Kjems skriver, beredskabsfaglig enighed om, at det er de kommunale redningsberedskabers indsatsledere, holdledere, 12

beredskabsaftale brandmænd og frivillige, som sammen med politiet, Falck og udsendte lægehold har mulighed for at redde liv og værdier i de første afgørende minutter og timer efter en indtruffet hændelse. Derfor er det fuldstændig uforståeligt, hvorfor et kommende beredskabsforlig ikke indeholder nogen form for styrkelse af disse kommunale redningsberedskaber, men udelukkende styrkelse af de fem statslige beredskabscentre. Samtidig forsøger man at nedlægge de velfungerende og billige kommunale støttepunktsberedskaber, hvilket vel må betegnes som at føje spot til skade. Men det allerværste er, at man ikke engang tager debatten åbent med de relevante beredskabsfaglige aktører og politikere. Hvis oplysningerne om, at forslaget skulle have været hemmeligholdt og gennemført uden høringsrunde for de aktører, som deltager i beredskabet, er korrekte, så er det meget alvorligt for åbenheden, demokratiet og den faglige debat, og dermed muligheden for at skabe det bedste beredskab for danske borgere i fremtiden. Jeg vil gerne opfordre til, at man bredt i danske beredskabskredse tager kraftig afstand fra denne fremgangsmåde, og jeg vil yderligere opfordre politikerne til at ændre Beredskabsstyrelsens måde at arbejde på. Opdeling af Beredskabsstyrelsen Hvis dette er måden at forvalte beredskabet på, ser jeg ingen anden mulighed, end at man opdeler Beredskabsstyrelsen i en myndighedsdel og en operativ del. Myndighedsdelen skal forestå overordnet planlægning som f.eks. beredskabsplanlægning og udvikling, rådgivning, beredskabsforlig mv. og have deltagelse af alle væsentlige beredskabsaktører, hvilket vil sige de kommunale beredskabschefer, de fastansatte brandfolk, de deltidsansatte brandfolk, beredskabsforbundet, de sønderjyske brandværn, Falck, KL, de statslige beredskabscentre m.fl. Den operative del skal stå for driften af de statslige beredskabscentre, uddannelse, udsendelse til udlandet mv. Alternativt må man se på ledelsesforholdene i Beredskabsstyrelsen, hvor man kunne forestille sig en struktur med en bestyrelse, som udstikker den overordnede politik og retningslinier for styrelsens arbejde. Denne bestyrelse kunne så bestå af repræsentanter for de forskellige beredskabsaktører og evt. politikere. Der må under alle omstændigheder ske ændringer, da det nuværende system ikke fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at skabe det bedst mulige beredskab for danske borgere i den virkelighed, vi oplever i dag, og samtidig undertrykker normale værdier som åbenhed, debat og demokrati, som vi normalt anser som en selvfølge i Danmark. 13

Norsk beredskabsnet til, mia. Nkr. kontrakten med siemens indeholder 4.000 krav Siemens er i fuld gang med etableringen af det norske beredskabsnet, Nødnettet, der fuldt udbygget vil dække 80 % af landet og tæt ved hele befolkningen. I byerne vil det også dække indendørs. Første del omfatter 54 kommuner i Oslo-området, og den skal evalueres, inden udbygningen til resten af landet kan begynde. Hele nettet skal være færdigt i 2011. Samlet pris 3,6 mia. Nkr., svarende til 3,3 mia. Dkr. I de områder, hvor Nødnettet ikke dækker, vil man kunne flyve mobile sendere ud med helikopter, lige som man på skadesteder vil kunne forstærke signalerne via specialradioer i køretøjer. Fuldt udbygget vil Nødnettet omfatte 24 alarmcentraler for brand, 27 alarmcentraler for politiet, samt lægevagtcentraler og skadestuer. Signalerne til samlet 40.000 terminaler sendes via 1.700 basisstationer. Nødnettet vil også dække i skærgården og langs kysterne, samt i fly og helikoptere i en højde op til 8.000 fod, og lige så vigtigt bliver der mulighed for at ringe ud af nettet til andre radiosystemer som GSM telefoner og den norske kystradio. Det norske Storting har valgt at lade én leverandør få det fulde ansvar for både net og kommunikationscentraler. Kontrakten fylder 2.000 sider og omfatter 4.000 krav, således at Norge får et fremtidssikret, digitalt radionet for redningsberedskab, politi og sundhedsvæsen. I kontrakten hæfter man sig bl.a. ved, at Nødnettet, der er baseret på Tetra teknologien, er både robust og brugervenligt. Al kommunikation krypteres, så nettet ikke kan aflyttes, og så er det fælles for alle blå blink operatører. Blandt fordelene ved Tetra er bl.a., at brugerne kan tale sammen i grupper, når der på et skadested er brug for det, og samtidig kan man ringe ind og ud af gruppen eller af hele nettet. Er man helt uden for radiosendernes dækningsområde, kan aktører på et skadested fortsat tale sammen ved at benytte terminalerne som walkie-talkies. nødknap til personlig sikkerhed En ny tilføjelse på terminalerne giver mulighed for at tilkalde deltidsbrandmænd og sundhedspersonale, der med et par tast på nogle knapper kan melde tilbage, om de kommer. En anden nyhed er en sikkerhedsalarm for personlig sikkerhed. Ved tryk på en knap, vil man på alarmcentralen kunne se, hvem der er i fare og hvor. Nødnettet giver desuden mulighed for overførsel af data så som kort og billeder, samt for adgang til databaser. Den første version vil have en overføringsrate på op til 28,8 kb/sek, og fra 2009 vil hastigheden blive sat op til 163 kb/sek i byer og langs hovedveje. Link: www.nodnett.no Belastet forhold Det er ikke ret længe siden, at Siemens blev afsløret i fejlfakturering og mulig korruption i forhold til en kontrakt med det norske forsvar, og en overgang hang kontrakten om Nødnettet derfor i en tynd tråd. I sidste ende valgte regeringen og Stortinget alligevel Siemens. Samtidig blev det understreget, at opdager man nye ulovlige forhold, vil det kunne få følger i forhold til kontrakten om Nødnettet. Norsk motorola-kontrakt på Tetra Release mulighed for video direkte fra skadestedet og indbygget tilkald Motorola har tegnet kontrakt om levering af næste generation af Tetra til det norske Nødnet svarende til det kommende danske beredskabsradionet. Tetra Release 2 er endnu ikke færdigudviklet, men Motorola har lovet det klar til senest 2009, fortæller Jeppe Jepsen, direktør i Motorola Belgien, til. Derudover vil dagens Tetra-radioer have en indbygget tilkaldefunktion og de fremtidige en meget større datahastighed, så de bl.a. vil kunne sende video direkte fra felten til et kontrolcenter. Det er ikke noget problem, at Nødnettet tages i brug inden 2009, da systemet, som starter som Tetra-1, kan opgraderes til Tetra-2. Det er kun softwaren, der skal opdateres, og det vil kunne foregå via telenettet der binder basis stationerne til centralerne. Paging-funktionen, det vil sige tilkald af fx brandmænd, bliver integreret i de Tetra-1 radioer, der findes idag med mulighed for, at hver enkelt brandmand kan give en kort returmelding, så man på vagtcentralen i løbet af få minutter vil kunne se, hvor mange brandmænd, der er på vej, og om man eventuelt skal kalde ekstra folk ind. Pageren bygges ind i radioterminalen som en almindelig walkie-talkie og vil indeholde både en bip-bip lyd og en envejsmelding fra alarmcentralen i tale og senere også i tekst på et display, fortæller Jeppe Jepsen. Den største udfordring er ikke den tekniske men mere brugen af den nye teknik, forudser han. Brugerne skal finde ud af, hvem der skal snakke med hvem hvornår. 1

Fokus på Tetra DTU seminar skal kaste lys over fremtidens teknologi Danmarks Tekniske Universitet indbyder til et Tetra seminar den 22. marts, arrangeret af CICT, der er et center på DTU med en lang tradition for forskning og undervisning i moderne kommunikationsformer. Seminaret, der arrangeres i samarbejde med Motorola, vil fokusere på anvendelsen af Tetra i Danmark med fordele, ulemper, muligheder og begrænsninger. Der bliver indlæg fra danske og udenlandske nøglepersoner og brugere af Tetra, og i forbindelse med seminaret vil danske virksomheder udstille deres produkter og planer. Målgruppen er alle, der interesserer sig for Tetra og planlægger at bruge Tetra, herunder politi, brandvæsen, ambulancetjenesten, Falck samt mere civile brugere som transportselskaber, hjemmepleje mv. Link: http://tetradag.cict.dtu.dk/ index.htm To bydere på beredskabsnettet Den tredje har trukket sig Det finske firma EADS Secure Networks Oy har trukket sig ud af konkurrencen om at etablere et radiokommunikationsnet til det danske beredskab. Selskabet er en del af den fransk-tyske EADS-koncern, Ikke båndbredde nok IBS viser positioner på digitale kort Vi har teknologien til at sende trådløse videobilleder, men den manglende båndbredde er en flaskehals. Vi udvikler og leverer applikationer til forskellige radiosystemer, og her er det ligegyldigt, om der der bl.a. står bag Airbus og leverer Tetra netværk til beredskaber og militær. Tilbage i konkurrencen er Motorola via datterselskabet Dansk Beredskabskommunikation A/S samt er tale om en Tetra-platform, GSM eller noget helt tredje. I det øjeblik, der kommer mere båndbredde, eller teknologien til at sende større datamængder er udviklet, vil det ikke være noget problem et konsortium, der består af Damm Cellular Systems A/S, SAAB Communications og ELTEL Networks Telecom A/S. Egentlig er Mærsk Data Defence også med i konsortiet, men det er i mellemtiden at levere den nødvendige software. Dette løfte kommer fra Jens Middelbo Outzen, der er direktør i Innovative Business Software IBS der er en af udstillerne på DTUs Tetra-dag. blevet købt af SAAB Communications. Det er Økonomistyrelsen, der har lavet udbudsmaterialet til beredskabsnettet, og i løbet af foråret forventer man at kunne vælge en vinder af kontrakten til 2-3 mia. kr. I øjeblikket forhandler hver af tilbudsgiverne separat med Økonomistyrelsen om indholdet af tilbuddene, idet ingen af dem formentlig vil kunne opfylde alle krav. Han sammenligner med udviklingen inden for IP-forbindelser, hvor man for få år siden ikke kunne sende video, som man kan i dag. IBS leverer bl.a. alarmeringsog kommunikations-software til alle platforme, herunder IP, Tetra og mobiltelefoni. På Tetra-dagen vil IBS bl.a. vise, hvordan tetra kan bruges til modtagelse af positioner for køretøjer, så man på digitale kort kan se, hvor de befinder sig. Beredskabets radiolov på vej Pligt til tilslutning og til at bruge nettet Forslaget til en lov om radiokommunikation for beredskabet er fremsat i Folketinget og kommer til 1. behandling den 22. marts. Ifølge lovforslaget vil en række kritiske aktører være pligtige til at komme med på nettet. Ud over de statslige aktører som politi og forsvar, vil hele ambulanceberedskabet komme med, samt Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber. Dernæst vil en række vigtigt aktører inden for energi og transport kunne forpligtiges til at anvende beredskabets radionet. Det er ikke nok, at de pågældende aktører tilslutter sig nettet. De skal ifølge lovforslaget også bruge det til egne såvel som fælles beredskabsmæssige opgaver. Forpligtelsen omfatter også en bestemt type terminaler, som vil være en følge af det igangværende udbud under Økonomistyrelsen, samt kontrolrumssoftware, som bliver sendt i udbud senere i 2007. Denne forpligtelse skal sikre den billigst mulige pris. 15

Tetra bruger også fi bernet flere brugere vil gøre Tetra nettet mere sikkert, mener ekspert Ekspert i Tetra Debatten om båndbredde i det kommende beredskabsnet drejer sig i høj grad om sikkerheden i de trådløse forbindelser, men man har ikke hørt meget om de højhastigheds IP-fibernet, som dels skal være den faste del af Tetra infrastrukturen, dels forbinde fremtidens kontrolrum med hinanden, fortæller Ole Mørk Lauridsen, der er teknologichef hos Terma A/S. Den trådløse forbindelse gælder først og fremmest kommunikationen ud til den enkelte bruger, men mellem sendemaster og ind til de faste centraler vil beredskabsnettet først og fremmest benytte sig af et IP-fibernet, som typisk kunne være leveret af TDC, som har et meget fintmasket net over hele Danmark, eller en anden teleoperatør. Noget andet er, at forbindelserne skal overvåges, og det skal sikres, at der hele tiden er alternative veje, så nettet virker under alle forhold. Derfor er strømforsyningen en vigtig del af sikkerheden. En anden del af sikkerheden er mange brugere, påpeger Ole Mørk Lauridsen, for jo flere brugere, des bedre økonomi til at udbygge og vedligeholde et fintmasket net med mange basisstationer. Det er baggrunden for, at beredskabsnettene i flere europæiske lande åbnes for mere professionelle brugere som busser, taxaer og en del virksomheder med meget kostbare procesanlæg, som fx aluminium smelterier på Island. I en nødsituation vil man kunne nedprioritere forbindelserne til udvalgte brugergrupper. Tetra har 15 prioritets-klasser, og selv ved store hændelser vil de laveste prioriteter ikke blive koblet fra, men blot opleve, at det tager lidt længere tid at opnå forbindelse. Selv ved de allerstørste hændelser i Europa har man i både Finland og Holland endnu ikke oplevet, at mere end 30 % af nettets kapacitet har været belagt. Når der er så mange basisstationer, behøver man ikke at være så restriktiv med, hvem der må benytte frekvenserne på beredskabsnettet, siger Ole Mørk Lauridsen. Det er heller ikke så vigtigt, hvilke frekvenser, nettet bruger i Danmark, som dog har underskrevet Schengen Police Telecom Group om anvendelse af 380-400 Mhz båndet til beredskabsformål. Skulle TetraNet, som i 2001 fik tildelt dette bånd sammen med sin licens, ikke blive vinderen, mon så ikke man finder på et eller andet alligevel? sikkerhed koster penge Det er på høje tid, at beredskabet får et ordentligt radioudstyr, der foruden talekommunikation også tilbyder datattransmission bl.a. til GPS lokalisering af køretøjerne. Københavns Taxa har i mange år anvendt GPS tracking af deres vogne. Mon ikke tiden er kommet for Politiet, så man i kontrolrummet kan se, hvor bilerne kører, spørger Ole Mørk Lauridsen. Det var først ved urolighederne på Nørrebro i 1993 i forbindelse med Marstrichtaftalerne man blev klar over, hvor sårbart et radiosystem, man havde. Som følge heraf fik Politiet sit nuværende radiosystem THOR, men der blev ingen fornyelse til resten af beredskabet. I Vesteuropa er vi vant til, at redningsarbejde har befolkningens absolutte støtte i en venlig atmosfære uden angreb på redningsfolk, men terrortruslen tegner efterhånden et nyt billede, hvor landenes egne borgere skyder efter politi, brandvæsen og ambulancer. Beredskabet har her brug for nogle radioer, der virker under alle forhold, og hvor kommunikationen er krypteret, også selv om det stadig er almindelig ambulance kørsel, der fylder mest i udrykningerne. Hændelserne i Madrid og London har vist, at man ikke må ikke lukke øjnene for, at der kan ske store ulykker. De er få, men kan involvere rigtig mange mennesker! Hvis sikkerheden for, at nettet virker under alle forhold, skal være i top, skal man have en militær tankegang, og så bliver løsningen også dyrere. Samtidig skal man ikke regne med, at alle de mest moderne applikationer kan bruges. Sikkerhed er Ole Mørk Lauridsen var 1987-2000 udviklingsdirektør hos TDC, hvor han sammen med 500 medarbejdere var med til at udvikle teknologierne i Tetra og GSM. I 1999 besluttede TDC at ophøre med Tetra, og de medarbejdere, der var specialister på dette felt, indgår nu i stammen af Motorolas store udviklingsafdeling i Glostrup. Ole Mørk Lauridsen er i dag Chief technology Officer og daglig leder af Terma s indsats indenfor kontrolrum til politi og beredskab, samt professor på DTU. Her underviser han i mobilkommunikation, herunder Tetra. Han har et nært samarbejde med Motorola og er desuden en af dem, der på verdensplan ved mest om Tetra teknologien. På DTUs Tetra-dag deltager Ole Mørk Lauridsen i den afsluttende paneldebat. også en konservativ løsning, noget man har erfaring med. ros til styrelsen Det har Økonomistyrelsen, der har formuleret udbuddet til det danske beredskabsnet, forstået. Baggrunden er Radiorapporten. Stort set alle andre europæiske lande er nu i gang med at opbygge Tetra net, så det ville være 1

mærkeligt, hvis Danmark ikke gjorde det samme. Styrelsen har lavet et meget begavet stykke arbejde med en masse relevante krav, understreger Ole Mørk Lauridsen. Noget helt andet er arkitekturen i det nye beredskabsnet. Nettet og dets mange muligheder vil blive en gevaldig kulturel udfordring, og overgangen bør ikke gå hurtigere, end at brugerne kan nå at blive uddannet i det, siger han. Tetra net bliver fintmaskede Status for tetra Tilbage i 2000 besluttede den daværende forskningsminister som led i udmøntningen af en telepolitisk aftale at udbyde to Tetra tilladelser, herunder de radiofrekvenser, som man på europæisk plan var blevet enige om, kunne anvendes til beredskabsformål. Kun Motorola og TetraStar var interesseret, og siden har Motorola (under navnet TetraNet) og TetraStar lidt efter lidt opbygget net over en del af landet. Nettet er meget fintmasket, således at kommunikationen ikke er afhængig af, om den enkelte antenne virker eller ej. Det er IT- og Telestyrelsen, der fører tilsyn med, om kravene til dækning bliver overholdt. Af sikkerhedsmæssige årsager og i modsætning til, hvad der gælder for andre mobilnet, er placeringen af Tetranets antenner ikke offentligt tilgængelig på styrelsens mastedatabase. På DTUs Tetra-dag 22. marts vil kontorchef Susanne Mahler fra IT- og Tele-styrelsen give et overblik over den bagvedliggende regulering af udstedelsen af Tetra tilladelserne. Tetra vil ændre på mange rutiner tetrastar med på Dtu men ikke et ord om beredskabsnettet Tetra er en fantastisk standard med en kæmpe kapacitet, der er på vej til at ændre vores måde at kommunikere på. Vi er alt for fastlåst af almindelige traditioner, hvor vi ringer til en enkelt person ad gangen. Nu har vi mulighed gruppesamtaler, hvor man fx i et transportfirma ringer til alle chauffører på én gang, uden at man direkte skal kalde op til et telefonmøde. Efterhånden, som vi lærer Tetra at kende med alle dens muligheder, vil teknologien vende op og ned på mange arbejdsgange og give os en større samhørighed, som vi ikke oplever andre steder, men vi skal først gøre op med gamle GSM-vaner med kun at ringe til én ad gangen. Ordene kommer fra Jørgen Brodersen, adm. direktør i TetraStar, der er part i det ene konsortium, der kan byde på det danske beredskabsnet, men lige netop dét vil han ikke sige noget om. Der er underskrevet en fortrolighedserklæring om, at han ikke udtaler sig, og den holder han sig til, også når det gælder den teknologi, som han kan tilbyde beredskabet. Til gengæld vi han gerne demonstrere, hvad TetraStar i øjeblikket tilbyder private kunder, så som kraftvarmeværker og alle slags transportfirmaer lige fra store vognmandsvirksomheder til cykelbude. Det gør han den 22. marts på DTUs store Tetra-dag. En af fordelene ved Tetra teknologien er, at man på den samme frekvens kan køre mange samtaler samtidig, hvor man på GSM-nettet kun kan have én samtale. Samtidig er Tetra stadig under udvikling, og jo større markedet bliver, jo tættere bliver nettet. I det indre København sørger seks TetraStar master således for en kraftig dækning, der ofte også rækker indendørs, selv om det endnu ikke er en del af konceptet. TetraStar er et rent dansk firma, der i 2003 overtog licensen til at drive et kommercielt Tetra net i frekvensbåndet 410-430 MHz. Kommunikation og information på tværs af tid og sted Mærsk Data Defence er blevet til Saab Danmark. Mød os på Tetra-dagen på DTU den 22. marts til en snak om Saabs Tetra-muligheder. Saab Danmark A/S www.saabgroup.com 17

NaVNE Ny BEREDSkABScHEf I RINgSTED søren hansen i fuld gang med risikobaseret dimensionering Søren Hansen er fra 1. februar udnævnt til beredskabschef i Ringsted Kommune efter Per Carlsen, der er gået på pension. Efter over 26 år ved Ringsted Brand og Redning heraf de senere år som viceberedskabschef ved Søren Hansen, hvad han går ind til. Det gælder bl.a. arbejdet med den risikobaserede dimensionering, som er godt i gang både i samarbejde med brandmændene og med en ekstern konsulent, og Søren Hansen forventer inden sommerferien at kunne præsentere et oplæg til serviceniveau. Søren Hansen er uddannet bygningskonstruktør, hvilket er en stor hjælp ved de op mod 150 brandsyn, som han foretager om året, samt ved andet forebyggende arbejde, som han går meget op i. I sit arbejde har han bl.a. planer om at inddrage virksomheder og boligselskaber i kampagner til forebyggelse af brand, ligesom han ønsker at inddrage disse ved hvervning af nye brandmænd for på den måde at forbedre sikkerhedsniveauet for såvel borgere som virksomhederne. Med den risikobaserede dimensionering ser Søren Hansen en stor mulighed for, at det forebyggende og afhjælpende opgaver i højere grad går hånd i hånd, hvilket er praktisk når man som i Ringsted har kommunalt brandvæsen. En hilsen til klinga Klinga Brandværn med 35 frivillige brandmænd har selv dette emblem. Klinga Brandværn ved Leipzig i Tyskland fylder til sommer 70 år, og det vil Ralf Saupe, der er frivillig brandmand og samtidig brandværnets PRmedarbejder, gerne fejre. Han beder derfor brandfolk fra hele verden om at sende en hilsen og et af deres emblemer, som han så vil præsentere som en overraskelse ved jubilæumsfesten til august. Hilsner og emblemer kan sendes til: Ralf Saupe Kastanienweg 3a 04668 Parthenstein/Klinga Tyskland ny beredskabschef på djursland Det fælles beredskab for de to kommuner på Djursland har ansat Claus Rose Andresen som beredskabschef. I perioden 2002-2005 var han beredskabschef i Kolding, hvor han og hans beredskab ydede en flot indsats under Seest-katastrofen. Claus Rose Andersen har også en dom for mandatsvig over for Kolding Kommune med i bagagen. Den har ved ansættelsen talt mindre end hans faglige og ledelsesmæssige kompetancer, som ingen betvivler. DBI EjER NAVNET Andre må ikke udbyde kurser som Eksamineret Sikringsleder Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI ejer navnet Eksamineret Sikringsleder, og brancheorganisationen SikkerhedsBranchen må derfor ikke bruge det uden tilladelse. Det har fogedretten afgjort i en kendelse. Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder har i ti år været udbudt og gennemført af NUSA (Nordisk Uddannelsescenter, Sikring- og Alarmteknik). I begyndelsen af 2006 blev NUSA overtaget af DBI, der har nu står for uddannelsen. I slutningen af 2006 begyndte SikkerhedsBranchen at markedsføre en uddannelse med samme navn, men det har Fogedretten nu stoppet. Det er dog ikke anderledes, end at DBIs administrerende direktør Peter Johansen har tilbudt SikkerhedsBranchen et samarbejde omkring uddannelsen. Som Eksamineret Sikringsleder lærer man at definerer virksomhedens risikoprofil og sikkerhedspolitik, og man får et indblik i det ansvar, virksomheden har indenfor sikring og sikkerhed. Deltagerne får desuden kendskab til lov-, myndighedsog forsikringsmæssige krav, drifts- og vedligeholdelsesprocedurer af brandalarmanlæg, elementær brandbekæmpelse, beredskabsplanlægning og udarbejdelse af forholdsordrer i relation til ulykker. 1

overarbejde for 7 mio. kr. om året redder københavns Brandvæsen personalemanglen fortsætter flere år frem Hvis ikke brandmændene i København var villige til at tage ekstra vagter, ville Københavns Brandvæsen have meget svært ved at klare sine forpligtelser med brandslukning og ambulancekørsel. Her og nu mangler brandvæsenet 40-45 mand, og der er ikke nogen hurtig løsning. Problemet skyldes langt fra manglende interesse. Tværtimod er der altid masser af kvalificerede ansøgere til brandvæsenets elevpladser. Problemet er mangel på elevpladser, fortæller Kjeld Astradsson, der er personalechef hos Københavns Brandvæsen. Han forudså manglen på brandmænd tilbage i 2001, hvor den nye redderuddannelsen blev indført, så eleverne kun må indgå i tjenesten i et halvt år af de næsten tre år, uddannelsen varer. Det mandskabsmæssige hul blev kun delvis afhjulpet at en dispensation i en overgangstid. Til gengæld for den lidt omstændelige uddannelse er nye reddere særdeles kompetente, når de er færdige, siger Kjeld Astradsson for få ElEvpladsEr Københavns Brandvæsen tager 18 elever ind om året, og med en 3-årig uddannelse er der konstant 54 elever, som det meste af tiden enten er på skole eller kører med på opgaver som ekstra-personer uden at fylde en plads ud. Flere elever har brandvæsenet ikke plads til. For at kunne modsvare afgangen, burde det årlige elevtal hos Københavns Brandvæsen være 28. Allerede nu ved Kjeld Astradsson, at 35 brandmænd holder op i 2007, heraf halvdelen på grund af alder, og det er ingen løsning at stjæle medarbejdere fra Falck, som Københavns Brandvæsen i øvrigt har et udmærket uddannelsessamarbejde med, for her mangler man også reddere. Situationen bedres ikke af, at unge i dag skifter både arbejdsplads og arbejde i langt højere grad end tidligere. Fem unge, nyuddannede ambulancefolk er lige stoppet. Den ene vil hellere være tømrer. Resultatet er et enormt overarbejde, hvor Københavns Brandvæsen hver eneste dag køber sig til 5-10 ekstra vagter hos sine egne folk. Det kostede sidste år 7 mio. kr. midlertidig løsning En midlertidig løsning, indtil personalemanglen er overstået, kunne være at få nye folk hurtigere i tjeneste. En ambulancechauffør behøver måske ikke nødvendigvis at være færdiguddannet redder, hvis hans kollega bag i ambulancen har den nødvendige kompetence. Tilsvarende i den almindelige sygetransport, hvor 16 mand efter et kort kursus er ansat til hjemtransport af patienter, hvor der ikke er nogen risiko for, at der skal behandles undervejs. Risikoen er til gengæld, at chaufførerne hurtigt søger over som redderelever, og så Fakta Redderuddannelsen blev i 2001 ændret fra mesterlære til et næsten 3-årigt forløb med en blanding af praktik og skole, bl.a. på transportskole og en sosuskole. Praktikken foregår hos Københavns Brandvæsen og Falck. mister man dem igen som chauffører. 15 år i ambulance Uddannelsen som redder omfatter både ambulancekørsel, autohjælp og brandslukning, og hos mange unge er det brandslukningen, der trækker. Det er her, der sker noget og der sker langt mere i København end i provinsen. For også at have ambulancefolk nok skal nye reddere derfor køre ambulance i 15 år, hvorefter de normalt senest som 41-årige kan overflyttes til brandtjeneste. Det skyldes også, at det er fysisk hårdt at køre ambulance med måske 15 ture i døgnet, hvor mange patienter tilmed skal bæres ned og ud af en af de mange ældre ejendomme uden elevator. Hidtil har Københavns Brandvæsen ikke taget folk ind alene til brandtjeneste, men det overvejes, fordi der også er mangel på folk i ildløs tjenesten. ingen Hjælp fra provinsen Det hjælper ikke at stjæle reddere fra Falck. Det bliver der ikke flere reddere af, og der er generelt ikke reddere nok i Danmark. Det er heller ikke så attraktivt for brandmænd fra provinsen at søge til København, for boligomkostningerne er som regel alt for store, når en 2-værelses lejlighed på Østerbro koster det samme som et hus i Jylland. Der er stort set ikke andet at gøre, end at klare sig bedst muligt de næste 4-5 år, hvorefter der ser ud til at blive balance i mandskabssituationen. EftErlysEr nydanskere Meget få nydanskere finder vej til Københavns Brandvæsen, og det skyldes ikke fravalg hos brandvæsenet. Målet er mindst fire andenetniske elever om året, fortæller Kjeld Astradsson, der bl.a. har et projekt med nogle skoler om at fokusere mere på netop de fag, som er nødvendige som redder. Det gælder også den fysiske træning, selv om de unge, der søger elevplads, generelt er i utrolig god form. 19

Sirener meldte om forurenet drikkevand Drejebog for forurenet drikkevand var en god platform for kæmpe indsats i Køge Konklusionen først: Beredskabsstyrelsens håndbog Akutte drikkevandsforureninger en praktisk guide er et godt udgangspunkt for, hvordan man skal tackle en pludselig forurening af drikkevandet. Samtidig gælder det om at handle hurtigt ved mistanke om forurening. Det gjorde man den 15. januar, da ti beboere i Køge pludselig blev syge med diarré og opkast. De første meldinger indløb ved 10-12 tiden, og kl. 13 blev der indkaldt til møde samtidig med, at luftværnssirenerne hylede for at få folk til at gå indendørs for i radioen at høre om det totale drikke- og brugsforbud af vandet. I begyndelsen gjaldt forbudet 7.000 beboere, men efterhånden som ugerne gik, og man fik gennemskyllet ledningsnettet i området, kunne man til sidst begrænse forbudet til et område til 216 husstande med ca. 550 beboere, der alle fik vand fra Lyngens Vandværk. Via GIS-kort holdt koordinationsgruppen sig hele tiden a- jourført, om områdets udstrækning, samt om sygemeldinger. Et af de første skridt var at nedsætte en koordinationsgruppe med 17 medlemmer, bl.a. embedslægen og repræsentanter fra beredskabet, politi, vandværket, fødevareregionen, Seruminstituttet, Køge Kommune og Rovesta, der er en fælleskommunal miljøvirksomhed. Dertil en informationsmedarbejder. palletanke Sideløbende med hele opklaringsarbejdet omkring en Beredskabet i Køge lånte Beredskabsstyrelsens LKM (kommandovogn), da ledningsnettet til sidst skulle klores. Herfra fulgte man løbende operationen. af de største forureninger af drikkevand i Danmark nogensinde fik Køge Kommune og herunder ikke mindst beredskabet en stor udfordring med at skaffe rent vand til de 216 husstande. Beredskabsinspektør Klaus Hansen, der har arbejdet meget med kommunens beredskabsplaner, fik ansvaret for beredskabets indsats. Hos Beredskabsstyrelsen lånte han 40 palle-vandtanke, der blev opsat forskellige steder i det berørte område, så beboerne her kunne hente rent vand. Selv om januar har været lun, skulle aftapningshaner og -slanger sikres med varmeledninger mod frost, samt mod forurening ved forkert brug eller direkte mod hærværk. Denne døgnvagt tog politihjemmeværnet sig af i første omgang, forklarer beredskabschef Carl Viereck, der bl.a. tog sig af logistikken. Bevogtningen blev senere overtaget af de frivillige fra Beredskabscenter Hedehusene, der sammen med Køges egne 15 frivillige gennem næsten en måned kørte vand ud i pendulfart. Det klaredes dels med egen lastbil med palletanke og dels med en tankvogn, der var godkendt til drikkevand, og som man lånte på Faxe Bryggeri. Ikke mindst morgen og aften var der spidsbelastning i forbruget af drikkevand. Godkendelse af hver en slange Godkendelsen af materialer til drikkevand er en væsentlig faktor, som kunne være glippet. På 2.-dagen spurgte levnedsmiddelkontrollen således, om også aftapningshaner og slanger var godkendt, for man kunne ikke bruge en almindelig haveslange. Ingen havde forinden spekuleret på dette, men den nye slange, som var indkøbt ved opstarten, var tilfældigvis godkendt, fortæller Carl Viereck, der i den forbindelse spekulerer på, om de vandslanger, der ligger i lystbådehavne rundt i landet, nu også må bruges til drikkevand? 12.000 plastdunke Ret hurtigt opdagede man vanskelighederne ved at bære vand hjem, og fra en nærliggende plastfabrik, som man kender fra de årlige brandsyn, indkøbtes i tusindvis af 5-liter plastdunke. Ofte kom forældre hver for sig og hentede vand, og senere kom børnene, og ikke alle havde brugte dunke med, når de hentede en ny forsyning, så det blev til 12.000 dunke eller 5 pr. husstand! Vand på dunke kan være godt nok til madlavning, opvask og håndvask, men ret hurtigt viste sig et stort behov for bademuligheder og tøjvask. 20