Klostre i Midt& Vestjylland

Klostre i Midt& Vestjylland Blandt nonner og munke RINGKJØBING AMT VIBORG AMT

Titel: Klostre i Midt- & Vestjylland Blandt nonner og munke Udgivere: Viborg Amt, Miljø og Teknik, Skottenborg 26, 8800 Viborg, ( 87 27 17 00 Ringkjøbing Amt, Østergade 41, 6950 Ringkøbing, ( 96 75 30 00 Tekstoplæg: Arkæologerne: Jesper Hjermind, Viborg Hans Krongaard Kristensen, Viborg Ann Bodilsen, Holstebro Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Jann Ribergaard Britta Ernsted Tryk: Byens Tryk, Viborg Papir: Claudia Star, klorfrit papir Oplag: 25.000 eksemplarer (1. udgave) ISBN: 87-89874-80-3

Indhold Oversigtskort 2 Blandt nonner og munke guide til 14 klostre i Midt- & Vestjylland På tur til egnens klostre 3 Klostrenes opståen 3 Bed og arbejd 4 Klostrene i Danmark 4 Hverdagen i et kloster 5 De otte bønner 6 Seks nonne- og munkeordener i Midt- & Vestjylland Benediktinerne 7 Augustinerne 7 Cistercienserne 8 Johanniterne 8 Dominikanerne 9 Franciskanerne 10 Reformationen 10 Klostrenes endeligt 11 De 14 klostre 1. Vestervig Kloster 12 2. Gudum Kloster 14 3. Tvis Kloster ved Holstebro 16 4. Stubber Kloster 18 5. Dueholm Kloster i Nykøbing Mors 20 6. Grinderslev Kloster 22 7. Ørslev Kloster 24 8. Viborg Domkirke (Mariakloster) 26 9. Sortebrødre Kloster i Viborg 28 10. Gråbrødre Kloster i Viborg 30 11. Sct. Budolfi Kloster i Viborg 32 12. Johanniterklosteret i Viborg 33 13. Asmild Kloster 34 14. Vitskøl Kloster 36 Ordforklaring 38 Historisk tidstavle 41 Læs mere 42 Adresseliste 43 Illustrationer 44 1

Oversigtskort 1 Vestervig Kloster 2 Gudum Kloster 3 Tvis Kloster 4 Stubber Kloster 5 Dueholm Kloster 6 Grinderslev Kloster 7 Ørslev Kloster 8 Viborg Domkirke 9 Sortebrødre Kloster 10 Gråbrødre Kloster 11 Sct. Budolfi Kloster 12 Johanniterklosteret 13 Asmild Kloster 14 Vitskøl Kloster Suppler oversigtskortet med færdselskortet over Danmark 1:200.000, hvor mange af klostrene er afmærket. Adresserne på klostrene findes i teksten under de enkelte klostre. Detailkort over klostrene i Viborg se side 26. 2

Blandt nonner og munke På tur til egnens klostre middelalderen lå Domkirken i Viborg I som en hønemor omgivet af sine kyllinger: 12 sognekirker og hele fem klostre. Intet under at nogle har kaldt Viborg et billede på det himmelske Jerusalem. I denne kirkevrimmel har klostrene skilt sig markant ud som store stenbyggede komplekser, der fyldte godt i bybilledet. Også nonnerne og munkene har skilt sig ud, klædt som de var i deres ensfarvede kutter og kapper og med en tro og et kristent ideal, som kun få kunne nå. Men det var ikke kun i Viborg, der færdedes nonner og munke. Hist og her ude på landet har andre klostre skudt deres bygninger op, nogle husede nonner, andre munke. Kun en lille del er bevaret til i dag i form af nogle bygninger, kirker og lidt inventar. Derudover henter vi fra tid til anden nye spændende oplysninger gennem arkæologiske undersøgelser. Det er denne viden og sporene efter disse tilsammen 14 klostre, der er emnet for dette hæfte. Bag i hæftet findes en ordforklaring, hvor fagudtryk fra klostertiden skrevet med kursiv i teksten er forklaret. Klostrenes opståen Det første rigtige kloster, hvor munke levede i fællesskab, stiftedes af Pachomius i Tabannesi i Øvre Ægypten i 320-323 på baggrund af en koloni af eremitter, der levede i området. Ordet kloster kommer af det latinske claustrum, der betyder indhegnet eller afsondret. I slutningen af 300-tallet bliver Augustin biskop i Hippo, en by mellem det nuværende Tunis og Algeriet. Hos Augustin begyndte præsterne ved domkirken i 395 at leve i en form for kloster efter faste regler. I 451 anerkendes disse klosterlignende samfund som en del af kirken og underlægges den stedlige biskops myndighed. Augustin har givet navn til augustinerordenen, hvor der findes både munke- og nonneklostre. Augustin på dødslejet 3

Blandt nonner og munke Bed og arbejd 529 grundlagde Benedikt af Nursia klosteret Monte Cassino i bjergene syd for I Rom. Her skrev han sin regel, der dannede grundlag for en række klostre, som vi i dag kalder for benediktiner-ordenen. Regelen benyttedes også af cistercienserne. Hos Benedikt er dagen nøje inddelt med faste tidspunkter for bøn og messer, måltider, arbejde og hvile, og det hele sker selvfølgelig i fællesskab. Kort og fyndigt kan den hellige Benedikt s regel indeholdes i to ord: Bed og arbejd. Men selvfølgelig under iagttagelse af de tre klosterløfter, som foreskrev: Stabilitatis loci et fast opholdssted, conversatione morum suorum klosterlig livsførelse og obedientia lydighed frem for alt over for abbeden lederen af klosteret. store stenbyggede klosterkomplekser langsomt hævede sig over de lave træhuse. Klostrene var i princippet så ens i deres opbygning, at man uden vanskelighed kunne finde rundt med bind for øjnene i de centrale dele af de fleste klostre. Klostrene i Danmark Det er denne kultur, der kommer til Danmark for godt 900 år siden, grydeklar og afprøvet gennem 500-600 år i Mellem- og Sydeuropa. Med i vadsækken var der megen praktisk viden og lærdom. Vi taler jo i dag om klosterplanter, og det var bl.a. en del af den lærdom, der kom med munkene. Lægevæsenet og hele ældreforsorgen kan vi også takke dem for. Ligeledes var bygningerne klostrene fremmedartede. Nok kendte vi til kirkebygninger i sten, men mange var bygget af træ. Det må virkelig have vakt opsigt, når de Rekonstruktionstegning af Sortebrødre Kloster i Viborg A: Østfl øj bl.a. med sakristi og kapitelsal B: Sydfl øj C: Vestfl øj D: Klostergården omgivet af de fi re korsgange E: Kirken F: Sortebrødrehus Idealet for de fleste klostre var det firefløjede anlæg, ofte med kirken mod nord, munkenes fløje mod øst, spisesal mod syd, og mod vest forrådsrum. Hos munkeorde- 4

Blandt nonner og munke nen cistercienserne også afdeling for lægbrødrene, de praktiske hjælpere i klosteret. Således var drømmen i alt fald, da klostrene begyndte at skyde op. Men i mange tilfælde blev man først færdige med byggearbejderne op omkring 1500, så det var de færreste nonner og munke, der så klosteret fuldt udbygget. I østfløjen lå de centrale rum. Her fandt man først sakristiet til de hellige kar og messeudstyret, dernæst hos cistercienserne armariet våbenkammeret med bogsamling kristelig ammunition til prædikerne. Det vigtigste rum var kapitelsalen, hvor man dagligt mødtes for at få oplæst et kapitel af ordens-regelen. Når oplæsningen var til ende, sagde abbeden eller abbedissen: Lad os nu tale om vort klosters anliggender. Herefter gik man over til at drøfte væsentlige forhold i klosteret, herunder overtrædelser af ordensregelen. Henover hele østfløjen lå dormitoriet sovesalen. Således var det hos munkene. Hos nonnerne lå sovesalen i vestfløjen, og nonnerne har overværet messerne fra et særskilt nonne-pulpitur i vestenden af kirken. Nogenlunde der, hvor orgelet nu ofte er placeret, ganske som vi fornemmer det i Gudum, Asmild og Ørslev kirker. Med disse centrale rum i klosteret, munke- eller nonnekoret i kirken, manglede man bare begravelsespladsen. Den lå gerne i nærheden af kirken og ofte i den korsgang, der løb rundt på indersiden af klostergården. Netop i korsgangen ser vi et helt tydeligt lån fra Sydeuropa. Der er det helt nødvendigt med en svalegang, når middagssolen bager ned, men næppe her i det kolde nord, hvor vi trods alt har en overvægt af kolde og blæsende dage. Man kan se en stump af en sådan korsgang ved Sortebrødre Kirke i Viborg. Her er de åbne arkader blevet tilmurede, og de udgør nu det søndre sideskib i kirken. Se side 28. Hverdagen i et kloster Hvad var det for et liv, de unge mænd og kvinder gik ind til i middelalderens klostre? Det, der har stået lysende klart for dem, har været, at klosterlivet var den ypperste form for kristent liv en stræben efter fuldkommenhed. Kortjenesten var den vigtigste beskæftigelse for nonnerne og munkene. Tidebønnerne var fordelt med én om natten og syv om dagen. Der sker ændringer gennem middelalderen, og der er forskelle fra orden til orden, men nogenlunde således er et sommerdøgn forløbet i et kloster for 600 år siden: 5

Blandt nonner og munke De otte bønner Den første bøn matutin, blev holdt omkring kl. 02 om natten. Det var døgnets vigtigste bøn, bl.a. fordi den symboliserede, at nonnerne og munkene vågede og bad, mens folk ude i verden sov. Laudes holdtes ved solopgang, og efter morgentoilettet fulgte prim (den første time kl. 06), der fulgtes af dagens første messe. Ved den tredje time (kl. 09) og den sjette time (kl. 12) fulgte terts og sext. Om eftermiddagen fulgte non og vesper, og lige før sengetid ved 19-20-tiden sluttede dagen med completorium. På Vestervig Kirke kan man i dag se et solur, der viser tidebønnerne. Messerne og tidebønnerne krævede sang i timevis og det uden salmebog, bl.a. skulle man kunne alle de 150 Davidssalmer udenad. De blev alle sunget i løbet af en uge. Side af Jyske Lov Ud over messerne i fællesskab, var der de mange sjælemesser, som klostrene afholdt for velgørere. Her havde folk gennem testamentariske gaver, ofte jord, sikret sig, at deres dødsdag mindedes med en messe for at lette deres sjæls rejse gennem skærsilden. Tiden mellem messerne og bønnerne brugte nonnerne og munkene på studier, undervisning, afskrivning af bøger og lignende sysler. Vi ved fx, at nonnerne på Ørslev Kloster kopierede Jyske Lov i 1497. Kortjeneste 6

Seks nonne- og munkeordener Benediktinerne De ældste kendte klostre i Danmark var benediktiner-klostre og er fra slutningen af 1000-tallet. I det midt- og vestjyske område er det en almindelig antagelse at Gudum, Stubber og måske Ørslev Kloster var benediktiner-nonnekloster. At der er så mange af denne ordens nonneklostre, hænger nok sammen med, at de trods alt levede efter en blid klosterregel. Det havde sin betydning, når adelsfamilierne skulle have deres ugifte søstre og døtre afsat, selvfølgelig mod en betaling. Benediktiner-munkene skulle oprindeligt gå klædt i det samme tøj som lokalbefolkningen. Herfra kommer deres gråsorte kjortel og herover et arbejdsforklæde, et såkaldt skapular eller skulderslag, som også var et billede på Kristi åg. Under kortjenesten bar de et hvidt slag over kjortlen. Augustinerne Augustinerne er opkaldt efter biskop Augustin, der grundlagde et kloster i Nordafrika i slutningen af 300-tallet. Hans regel blev i 1000-tallet benyttet af en ny orden augustiner-ordenen, der blev vidt udbredt. Med tiden gav den ophav til hele fem klostre i Midt- og Vestjylland: I Grinderslev i Nordsalling og Vestervig i Sydthy var der munkeklostre, og ved Viborg Domkirke levede præsterne efter augustinerregelen frem til 1440. Ved Budolfi Kirke i Viborg og ved Asmild ved Viborg, og måske også i Ørslev var der nonneklostre. Augustiner-munkene bar yderst en sort kappe, mens korherrerne ved Viborg Domkirke bar en grålig dragt med kalot, senere en kæk baret. Vi ved ikke, om augustiner-nonnerne har båret samme dragt som augustiner-korherrerne. Men de har sikkert båret en eller anden form for hvidt hovedlin, som tegn på renhed og kyskhed. 7

Seks nonne- og munkeordener Cistercienserne Ordenen blev grundlagt i 1098 og opstod som en såkaldt reformbevægelse. En gruppe benediktiner-munke mente nemlig, at man havde bevæget sig for langt bort fra Benedikts oprindelige idealer til fordel for pragt, magelighed og ejendomsbesiddelse. Da bevægelsen opstod i Citeaux i Frankrig (på latin Cistercium) kaldes munkene for cisterciensere. Reformen slog igennem, og i 1153 var der 343 cistercienser-klostre spredt ud over Europa. Det første moderkloster i Danmark stiftedes i 1144 i Herrevad i Skåne, som dengang var en del af Danmark. Herfra udgik datterklostret Tvis ved Holstebro i 1163. Da cistercienserne havde deres baggrund i benediktiner-ordenen, havde de en næsten tilsvarende dragt. Blot var den af ufarvet grå uld, i dag er den hvid. Skapularet det sorte skulderslag var identisk. Johanniterne J ohanniterne kaldtes også korsbrødre. Oprindelsen til munkeordenen var blodig. Det var kampen mod de vantro i 1100- og 1200-tallet, der førte til dannelsen af disse munkeordener. Det var i nogle tilfælde små soldaterenheder, for regulær kamp var en hellig pligt. Johanniterne kæmpede i åben kamp i Det Hellige Land, men de drev også et hospital i Jerusalem. Det er i den egenskab, vi møder dem i Danmark, nemlig som en hospitalsorden. Hovedklosteret i Danmark lå i Antvorskov ved Slagelse og stiftedes af Valdemar den Store i 1164. Fra hovedsædet udsendtes mindre såkaldte johanniter-boer eller kommandanturer. Med tiden kunne disse boer udvikle sig til et egentlig johanniterkloster. Johanniterne har i Midt- og Vestjylland haft klostre i Viborg og Nykøbing Mors. Forstanderen for klosteret kaldtes en prior eller en commendator. Han og hans flok af munke har folk kunnet møde iført mørk kjortel og mørk kappe, hvor der var påsyet et johanniterkors det karakteristiske hvide ligearmede kors med svajede ender. Senere malteser-korset, som vi kender fra gærpakkerne. 8

Seks nonne- og munkeordener»tiggermunkene«fattigdom står som samlende overskrift for de to tiggerordener dominikanerne og franciskanerne. Bevægelserne opstod i begyndelsen af 1200-tallet, og de så det som deres fornemmeste pligt at forkynde Guds ord blandt fattige folk i byerne. Begge ordener levede af almisser opnået gennem tiggeri. Det var dog ikke tiggeri, der bragte midlerne til de store klostre i byerne. Disse kom især ved adelige donationer til gengæld for begravelser i klosterkirken og efterfølgende sjælemesser. Sjælemesser, der kunne have større eller mindre omfang, men minimum en messe på den årlige dødsdag. Dominikanerne Ordenen stiftedes af Dominicus Guzman i 1215 og blev allerede i 1216-17 anerkendt af paven. Dominikanerne virkede især mod kætteriet, altså mod dem, der ikke havde den rette kristne tro eller ligefrem var hedninge. Det var da også dominikanerne, der virkede med mission i det hedenske Finland og i de slaviske lande omkring Østersøen. De første dominikanere slog sig ned i Lund i 1223 under ledelse af deres prior. I Midt- og Vestjylland var der kun et dominikanerkloster i Viborg. Hvis man mødte en dominikaner for 500 år siden, ville han være iført en helt hvid klædning, men over denne gerne en helt sort skulderkappe med hætte. Det er denne kappe, der har givet ordenen det danske navn sortebrødrene. 9

Seks nonne- og munkeordener Franciskanerne Franciskaner-ordenen har sit udspring i en lægmandsbevægelse startet af Frans af Assisi (Giovanni Francesco Bernardone kaldet Franciscus). Frans er en af middelalderens lysende skikkelser i kraft af sine idealer: Et liv i Kristi efterfølgelse i form af næstekærlighed og afkald på al besiddelse af jordisk gods. Paven pressede Frans til at omdanne bevægelsen til en klosterorden, hvis regel blev stadfæstet i 1223. Franciskanerne kaldes også gråbrødrene. Brødrene skulle leve efter bibelens ord og følge i Kristi fodspor. De skulle hjælpe de fattige, stifte fred mellem stridende parter og missionere. De levede derfor uden hverken personlig eller fælles ejendom og tjente til det daglige brød enten gennem arbejde eller ved tiggeri. Gråbrødrene kom i 1232 til Ribe og i 1235 til Viborg. Hans Tausens mindesten Reformationen Munkene og nonnerne måtte i særdeleshed stå for skud i reformationsårene. Og fra 1529 i Viborg og 1536 i resten af landet var klosterlivet en saga blot. Lidt tankevækkende er det, at den store reformator Martin Luther selv havde været munk, og at hans elev Hans Tausen kom til Viborg som johanniter-munk for at tage varigt ophold i johanniterklosteret. I mange byer blev tiggermunkene drevet ud allerede i 1529-30, og i 1537 blev tiggerordenerne decideret forbudt. Slet så hårdt fór man ikke frem mod klostrene på landet, hvor beboerne i mange tilfælde fik lov til at blive boende, til de døde. Fx boede der stadig 12 nonner på Stubber Kloster i 1547. På Ørslev Kloster forsøgte man at få den sidste nonne jomfru Mette Mogensdatter til at flytte i 1587, 51 år efter reformationen. 10

Seks nonne- og munkeordener Klostrenes endeligt Bygningerne gik også en krank skæbne i møde, nogle blev til herregårde, fx Ørslev, Asmild, Grinderslev og Vestervig. Andre blev næsten revet ned til grunden. En række kirker overlevede og fungerer som sognekirker i dag. Det gælder Sortebrødre Kirke i Viborg, Grinderslev, Vestervig, Ørslev og Gudum kirker. Det var ikke alene reformationen, der fór hårdt frem mod de gamle klosterbygninger. 300 350 år senere var man også godt i gang. I 1830 blev Gråbrødre Klosters kirke i Viborg nedrevet, i 1887 vestfløjen på Tvis Kloster og i 1870 dele af Stubber Kloster. Fra Stubber Kloster fortælles historien om klosterets og herregårdens gamle breve og pergamenter. Dem læssede man i 1870 på trillebøre og kørte i søen. Vel og mærke efter at man havde pillet de bedste stykker pergament fra. De kunne bruges til at lappe tjenestefolkenes tøj med. Man kan næsten se det for sig: Et par karle i færd med at pløje med store lapper af middelalderlige farvelagte håndskrifter på buksebagen. En tragisk ende på historien for de midtog vestjyske klostre i middelalderen. 11

Vestervig Kloster 1. Vestervig Kloster Vestervig bryster man sig af at have I Nordens største landsbykirke. Forklaringen er imidlertid, at kirken oprindeligt er bygget til et stort augustiner-kloster engang i 1100-tallet. Dengang var kirken prægtigere end i dag. Et stort midterskib flankeret af to lidt lavere sideskibe og et tværskib med kapeller foruden kor og apsis. Kirken ombygges i 1400-tallet, hvor man fjerner noget af tværskibet, og både hovedog sideskibene kommer under et fælles tag. Kirken er fyldt med spændende inventar. Helt fremmedartet er døbefonten skåret i den bløde klæbersten, som findes flere steder i Norge. Og på sydmuren et solur med Kirken med»æ Beeshus«i forgrunden angivelser af tidspunkterne for munkenes tidebønner; T for terts, S for sext og N for non. Det lille kors mellem S og N betegner middag. Soluret på sydmuren 12

Vestervig Kloster i Vestervig. Kongen hævner sig også på Buris ved at stikke øjnene ud på ham. Men han får lov til at blive lænket til Vestervig Kirke med en så lang lænke, at han lige akkurat kan nå hen til sin elskede Kirstens grav. Den dag i dag lægger mange brudepar en buket blomster eller endda selve brudebuketten på de to elskendes grav. Sagnet er en legende, men Buris Henriksen er ægte nok. Han grundlægger faktisk cistercienser-klosteret i Tvis. Se side 16. Attes gravsten Kannikken Attes gravsten er også bevaret med et udhugget processionskors, som står på Golgatha-højen, og følgende tekst:»i denne grav hviler den ydmyge kannik Atte. År 1217 efter Herrens kødblivelse«. Det store kloster, der lå syd for kirken, kender man ikke meget til. De middelalderlige bygninger blev ombygget efter 1661 af Joachim Irgens og nybygget efter en brand i 1703. Til Vestervig knytter sig sagnet om prins Buris og Liden Kirsten. Liden Kirsten er Valdemar den Store s søster, der forelsker sig i grandfætteren prins Buris. Da Liden Kirsten bliver gravid, danser kongen livet af sin søster, og hun begraves Adresse og adgang: Vestervig Kirke Klostergade 1, 7770 Vestervig Tlf. 97 94 19 43 www.vestervig-kirke.dk Kirken er åben i normal arbejdstid. Over for kirken ligger»æ Beeshus«, der rummer en lille plancheudstilling, som i billeder og tekst fortæller om Vestervig Kloster og dets omgivelser. Udstillingen er åben i sommerhalvåret. Vestervig Kloster 1838 Maleri af R. H. Kruse 13

Gudum Kloster Nordsiden af Gudum Kirke 2. Gudum Kloster Fra 1484 måtte sognefolkene i Gudum dele deres kirke med de fromme benediktiner-nonner, som byggede deres nye kloster nord for kirken. Hvor de havde haft til huse før 1484, ved vi ikke sikkert, måske nogle hundrede meter længere sydvest for kirken, nede i dalen, hvor man fra tid til anden har pløjet sten og bygningsrester op. Den lokale præst O. Nielsen fortæller i 1638 i en indberetning: Udi samme dal siges at have stået et kapel, derhos har været en kilde som af åen er bortskåret eller efterløbet, kaldes Vor Frue Kilde. Måske er det resterne af nonnernes ældste kloster, der nævnes første gang i 1268. Klosteret betænkes i 1430 af Tamis Berig, vel Thomas Bjerg, fra Hygum med tre gårde i Dybe sogn: For sielle mesze, som holdis skulle for ham og han höstrus siele. Gudum Kirke bærer stadig spor efter klostertiden. De meget lavtsiddende vinduer hører til kirkens oprindelige form, før den blev forhøjet. På skibets nordside anes en tilmuret døråbning, adgangen fra nonnernes sovesal til nonne-pulpituret. I koret kan man stadig se en over 500 år gammel kalkmalet hilsen skrevet på latin, der lyder: I det Herrens år 1492 er dette Klos- 14

Gudum Kloster ter indviet på Sct. Vigilie (20. december) idet selve den ærværdige Biskop af Ribe, Hartvig, og Else Juulsdatter, Priorisse i Gudum Kloster, var til stede. Indskriften har nok skullet markere, at byggearbejderne var færdige, bl.a. en forhøjelse af kirken, så der blev plads til nonne-pulpituret. Det var ikke noget mægtigt gods, der hørte til klosteret, men det meste af Gudum Sogn og i tilgift lidt jord i omegnen af Gudum. Lensmanden forpligtede sig i 1537 til at forsørge de nonner, der stadig boede på klosteret. Endnu i 1573 levede der tre nonner i Gudum Kloster. I 1592 omtales resterne af brevkisten, hvor man bl.a. opbevarede skøderne på den jord, der lå til klosteret. Jens Mogensen gennemgår kistens indhold og finder 74 gamle breve og på bunden mere end: 200 segl, både kongelige segl, biskopsegl, adels segl, og andre godt folks segl som er frafalden alle forne klostres breve. Foruden de som var slet formuldede og derfor ikke kunne tælles. Klosterbygningerne har ligget på nordsiden af kirken. Adresse og adgang: Gudum Kirke Fabjergvej 174, Gudum 7620 Lemvig Tlf. 97 86 34 75 www.gudumkirke.dk Kirken er åben i graverens arbejdstid. Man kan besøge en lille udstilling i Gudum Mølle, der ligger umiddelbart øst for kirken. Den kalkmalede inskription i kirken 15

Tvis Kloster 3. Tvis Kloster ved Holstebro Cistercienser-klosteret Tvis Kloster blev opført på noget, der minder om en ø, hvilket stemmer fint overens med lokalitetens latinske navn Tutta Valis, der betyder den trygge dal. Klosteret blev stiftet 1163, hvilket fremgår af en afskrift af det originale stiftelsesdokument. Grundlæggeren var Buris Henriksen, ham der ifølge legenden ligger begravet ved Vestervig Kirke sammen med Liden Kirsten. Han skænker sin gård i Tvis til formålet: For at der til hendes (Jomfru Maria) ære skulde opbygges et kloster af cistercienserordenen, med al den ejendom, der hørte Tvis Kloster vandmølle til samme gård, og alt tilliggende som er ager, skov, eng, fælled, fiskevand, møller, huse, kvæg og al bohave. Yderligere skænker han godserne i Skærum, Felding, Hjelm og Kvistrup birk. Når man står på stedet i dag, er det svært at forestille sig, hvordan klosteret så ud i middelalderen for 600 år siden. Men hvis man følger de græstørvsvolde, som markerer de spor af bygninger, som Holstebro Museum fandt i 1978-79, får man en god fornemmelse af størrelsen. Ved undersøgelserne fandt museet rester af kirken og de tre andre klosterfløje. Kirken udgjorde den fjerde fløj og har været ca. 16

Tvis Kloster Efter reformationen blev klosteret krongods, som blev forlenet til Oluf Munk (før reformationen udvalgt bisp i Ribe), og Tvis blev en herregård i 1547. I 1693 blev klosterkirken nedbrudt, og en fløj opført op mod klosterets vestfløj blev indrettet til sognekirke. Først i 1887 blev denne fløj nedrevet, da Tvis nuværende sognekirke stod færdig, så i dag er der intet bevaret af klosteret. En mindesten er rejst på den gamle kirkegård, der blev restaureret i 1980. Uden for kirkegården findes bevaret sokkelsten til den gamle klosterkirkes nordvestlige hjørne. To grave fra korsgangen 20 m bred og op mod 45-50 m lang, hvis den nåede at blive bygget færdig i fuld længde. I den 10 x 24 m store østfløj lå kapitelsalen. Ved de arkæologiske undersøgelser fandtes der grave i munkenes mødesal. Her begravede munkene deres abbeder, så de også efter deres død kunne være nærværende. I korsgangen, som løb på indersiden af fløjene, var der også grave. To grave i østre korsgang var markeret med et sildebensmønster fremstillet af munkesten. Den ene af gravene kan ses på Holstebro Museum. Området ved Tvis Kloster menes også at gemme på spor efter et klokkestøberværksted og teglovne. Adresse og adgang: Tvis Mølle, Tvis Møllevej 13, Tvis 7500 Holstebro Man kan se mere om klosterets historie i en udstilling i den gamle vandmølle på stedet. Mindesten 17

Stubber Kloster 4. Stubber Kloster Der er en ganske særlig stemning over Stubber Kloster ved Stubbergård Sø en fornemmelse af enkelthed og afsondrethed ganske i tråd med hele klosterideen. Den enlige klosterbygning, der er bevaret i dag, er en lille del af et oprindeligt større og firefløjet anlæg. Den udgjorde den nordlige del af klosterets vestfløj. Det var oprindeligt en højere bygning, formentlig to etager over kælderen. Det, vi ser i dag, er kælderetagen, som givet har fungeret som forrådskælder, men næppe som køkken. De øvrige bygninger er for en stor del nedrevet i 1800-tallet og tidligere. Resterne af Stubber Kloster Nedgang til kælderen 18

Stubber Kloster 2 levende svin, 2 levende fede får, 6 levende lam, 6 levende gæs, 10 par høns. Endvidere 160 stk. røgede sild, 1 tønde saltede sild, 200 tørrede Hvillinger, 100 Flyndere, 1 skp. boghvedegryn (12,5 kg), 1 skp. byggryn, 1 skp. havregryn, 1 skp. ærter, 1 fjerding smør (25 kg), 1 fjerding eddike, 80 æg, 50 kg Lønborg salt, 1 læs kul, 10 læs ved, 12 mark penge til sko og klæder og en hel okse (den sidste dog til deling mellem 2 nonner.) Rum i den bevarede kælderetage Abildgården æblehaven og de såkaldte økonomibygninger som fx stalde og lader har ligget på den østlige lavere liggende del af holmen. Klosteret nævnes første gang i 1268 som Claustrum Stubbetorp. Vi ved en del om klosteret, men ikke med sikkerhed hvilken orden, det tilhørte, formelig benediktinerordenen. Dog kendes navnene på fire af priorinderne: Christine i 1388, Christiane Palsdatter i 1457 og 59, Else Munk og Else Rytterdatter i 1547. Allerede i skriftlige kilder 11 år efter reformationen kan man læse, at både kloster og kirke er stråtækte og stærkt forfaldne, men endnu beboes af 12 nonner. Efter reformationen blev klosteret overtaget af kronen, som i 1538 forlener det til Ivar Juel. I dokumentet, der omhandler forleningen, står blandt andet, at han skulle sørge for, at hver nonne årligt fik bl.a.: 5 tønder brød (500 kg), 15 tønder øl (1.500 l), Adresse og adgang: Stubber Kloster Søgårdvej, Sevel 7830 Vinderup Fra Søgårde køres ad en grusvej til en P- plads, hvorfra der er en 2 km lang natursti til klosteret, som ligger på østsiden af Stubbergård Sø. Man kan læse mere om klosterets historie på informationstavler på stedet. Der er udgivet en turfolder for området. Informationstavlen ved Stubber Kloster 19

Dueholm Kloster 5. Dueholm Kloster i Nykøbing Mors et er gennem et brev dateret den 3. D april 1445 og udfærdiget af pave Eugenius IV i Rom, at vi første gang hører om Dueholm Kloster. Paven havde bedt sin skriver fatte papir og pen, og refererer til en ældre skrivelse fra før 1370: Johanitterne skulle bygge et hus viet til Sct. Johannes Døberen og Sct. Maria Magdalene, og i dette hus skulle de afholde gudstjeneste til den Højeste. På halvøen Dueholm ved Nykøbing på Mors rejstes gennem tiden en stor kirke. Dueholm Kloster Desuden blev der bygget et hospital med plads til gamle og syge, samt køkken, sovesale og opholdsrum til både munke og deres tjenestefolk på området. Langt det meste er borte, men der er rester tilbage. En bygning huser i dag Morslands Historiske Museum. Den østre del er fra 1700-tallet, mens den vestre del er fra 1400- tallet. Middelalderhuset har karakteristiske rundbuede vinduer i et spidsbuet spejl. Ved arkæologiske undersøgelser har man fundet en stensat kanal, der har ført vand frem måske til klostrets køkken, toiletafdeling el- 20

Dueholm Kloster Det er ikke hele kirkegården, der er sluppet helskindet gennem de sidste par hundrede år. I 1813 regulerede man området og kørte 30 læs dødningeben i en mølledam. Af kirkens inventar er der bevaret lidt af korstolene, nu i Sct. Clemens Kirke i byen. En af klosterets kirkeklokker kalder den dag i dag til gudstjeneste, ikke på Dueholm Kloster, men i landsbykirken Resen ved Skive. De middelalderlige breve og dokumenter er afskrevet i Dueholm Diplomatarium (genudgivet i 2003 se side 42). Kirkeklokken i Resen Adresse og adgang: Dueholm Kloster Dueholmgade 7 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 34 21 www.dueholmkloster.dk Museet er åbent dagligt. ler klostermøllen. Bygningen er senere ombygget til et beboelseshus. I den såkaldte mejeribygning er vestgavlen og samtlige fundamenter også middelalderlige, vel rester af én af de centrale klosterbygninger, måske køkkenet eller hospitalet. Huset har været i to etager eller stokværk, som man sagde i gamle dage. Udgravninger i området ved museet har afsløret rester af forskellige bygninger og af kirkegården. I to af gravene lå der flotte sværd. 21

Grinderslev Kloster 6. Grinderslev Kloster Munkene i augustiner-klosteret Grinderslev nævnes første gang i 1176. Her tager de sognekirken, der var viet til Sct. Peder, i brug, som det står i et gammelt brev: Med sognefolkenes enstemmige samtykke. Det var en usædvanlig stor smuk kirke med romansk kor, apsis og skib, munkene tog i brug til deres gudstjenester. Kirken er bygget af veltilhuggede kvadersten og med smukke motiver og detaljer udhugget i granitten. Ved præstedøren på korets sydside har korherrerne kunnet glædes ved synet af en udhugget grif og en løve, når de gik til og fra gudstjeneste. Grinderslev Kirke Fra munkenes tid er bevaret det store krucifiks flankeret af Johannes og Maria, en række alterfigurer af apostlene, og en serie stolegavle, bl.a. udsmykket med våbenskjolde og en indskrift: I det Herrens år 1478 er dette bygningsværk rejst på den mandige adelsmand hr. Bertel Kaas befaling.»dette bygningsværk«, kan være de to kapeller (nu sideskib) på nordsiden af skibet, eller sakristiet, et rum til opbevaring af de hellige kar og messeklæder, der benyttes ved gudstjenesten. Eller måske er det, som indskriften henviser til, blot stolestaderne selv. 22