N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006. Notatet handler om arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning, herunder opmærksomhedspunkter vedrørende: Skal- og kan opgaver i jobcentret, bl.a. danskuddannelse og Ungdommens Uddannelsesvejledning Opgaver i Ydelseskontoret Borgerens indgang Nærmere om arbejdsdeling, herunder om: tovholderfunktion, partshøring, førtidspension og rådighed Sekretariatsbetjening af Det Lokale Beskæftigelsesråd. 1. Baggrund Siden KL s notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning blev udgivet i februar 2006 er bekendtgørelse nr. 735 af 3. juli 2009 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats udstedt. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. august 2009. Der er ikke de store ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse. Den 7. juni 2010 Jnr 02.24.04 P55 Sagsid 000215131 Ref BRS brs@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/8 Bekendtgørelsen præciserer hvilke opgaver, der efter lov om en aktiv b e- skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og sygedagpengeloven skal varetages i jobcentret. I bekendtgørelsen fremgår der ikke noget om snitflader i sager om førtidspension, det fremgår derimod af lovbemærkningerne til lov om ansvar for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. nedenfor. Grundlægende skal det bemærkes, at bekendtgørelsen skal læses som de opgaver, der skal varetages i jobcentret. Bekendtgørelsen beskriver ikke (og skal heller ikke beskrive) opgaver i ydelseskontoret eller de snitfladefo r-
hold til den øvrige del af den kommunale forvaltning, der er op til den enkelte kommune at beslutte. Integrationsministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 1207 af 9. december 2009 med yderligere afgrænsning af, hvilke opgaver der efter integrationsloven skal ligge i jobcentret. Svarende til bekendtgørelsen til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats beskriver bekendtgøre l- sen ikke opgaver i ydelseskontoret eller de snitfladeforhold til den øvrige del af den kommunale forvaltning, der er op til den enkelte kommune at beslutte. 2. Generelt om opgavefordeling Kommunerne skal som led i etableringen af jobcentre sikre, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen. Beslutninger vedrørende borgerens forsørgelse tages derfor ikke i jobcen t- ret, men i en anden del af den kommunale forvaltning. I sager om opfølgning tager jobcentret stilling til, om en borger har ret til fortsatte sygedagpenge. Det er ydelseskontoret, der varetager udbetalingsfunktionen. Det er værd at have i baghovedet, at beskæftigelsesområdet i forhold til den politiske forankring også omfatter ydelser, som på det administrative niveau holdes uden for jobcentrene, jf. 14 i lov om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. 3. Opgaver i jobcentret 3.1 Skal-opgaver Den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene omfatter efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13 og b e- kendtgørelsens 2: Alle opgaver efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (inkl. ydelser efter denne lov). Beskæftigelsesrettede opgaver i henhold til lov om aktiv socialpolitik, sygedagpengeloven, lov om ret til orlov og barsel og integrationsloven, inkl. henvisning til danskuddannelse vedrørende personer omfattet af integrationsloven. Formidling af virksomhedsrettede sociale tilbud. Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb. Af bekendtgørelsens 8 fremgår det, at de beskæftigelsesrettede opgaver efter sygedagpengeloven skal varetages i jobcentret. Det fremgår, at det er jobcentret, der varetager opgaver, der vedrører varighedsbegrænsning, visitation (kategorisering efter sygedagpengelovens 24 b) og opfølgning. Det er 2
ligeledes jobcentret, der kan indhente lægeerklæringer i de tilfælde, hvor en sag er under behandling i jobcentret. Det er ligeledes tilfældet med sygemeldinger efter Lov om ret til orlov og barsel 20, stk.2. (Jobcentret kan også indhente evt. nødvendig lægeerklæring i relation til kontanthjælpsmodtagere, hvis det er en sag om aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats, f. eks. hvis det handler om udeblivelse fra et tilbud eller i relation til en sygemelding). Det er jobcentret, der løbende følger op og tager stilling til, om en borger fortsat er berettiget til sygedagpenge. Derimod tager ydelseskontoret efter den indledende vurdering om berettigelse til sygedagpenge (herunder håndtering af oplysningsskema og evt. partshøring ved dets udeblivelse) sig kun af det udbetalingsmæssige. Dette gælder alle fortsat løbende sygedagpengesager også glatsagerne (kategori 1). Det vil sige, at i modsætning til kontanthjælpsområdet er det jobcentret, der i forbindelse med varighedsbegrænsning og opfølgning tager endelig stilling til, om en borgers sygedagpenge skal stoppes. Argumentet for at også beslutningen om at stoppe sygedagpenge ligger i jobcentret er, at der ikke er yderligere at tage stilling til i modsætning til i en kontanthjælpssag, hvor der kan være andre forhold, der spiller ind i forhold til en eventuel sanktionering, jf. nedenstående om beregning og udbetaling. I forbindelse med særlig tilrettelagt uddannelsesforløb er det en skal opgave i jobcentret, hvor der søges om kontanthjælp jf. principafgørelse 162 09. 3.2 Kan-opgaver Herudover kan jobcentret varetage: Opgaver vedrørende danskuddannelse Alle kommunens opgaver vedrørende danskuddannelsesloven kan placeres i jobcentret, d.v.s. ikke kun henvisning og opfølgning i forhold til danskuddannelse for personer omfattet af integrationsloven eller når danskuddannelsen indgår som et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesin d- sats. Opgaverne vedrører bl.a.: Henvisning og opfølgning i forhold til øvrige målgrupper omfattet af danskuddannelsesloven fx arbejdstagere fra EU-lande, udvekslingsstuderende, au pair personer, specialister fra tredjelande eller landbrugspraktikanter. Administration af den 3-årige uddannelsesret, herunder stillingtagen til forlængelse ved barsel, sygdom, m.v. Eventuel indgåelse af driftsaftale med private udbydere eller alternativt indgåelse af samarbejdsaftale med anden kommune, hvis kommunen ikke selv ønsker at være driftsansvarlig kommune. 3
Drifts- og tilsynsopgaver i forhold til udbydere af danskuddannelse med mindre opgaven gennem samarbejdsaftale er delegeret til en anden kommunalbestyrelse. Administration af tilskudsregler. Såfremt kommunen vælger ikke at placere den samlede opgave vedrørende danskuddannelsesloven i jobcentret, vil der skulle sikres hensigtsmæssige samarbejdsprocedurer mellem de dele af den kommunale forvaltning, der varetager de opgaver, der ikke skal placeres i jobcentret. Opgaver vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centre) Med beskæftigelsesreformen er der også mulighed for, at opgaver vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) kan placeres i jobcentret. Det skal i givet fald ske inden for de bestemmelser om organisering af UU, som fremgår af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (673 af 01/07 2009). Disse bestemmelser betyder bl.a., at UU-centrene de fleste steder er organiseret som fælleskommunale samarbejder. UU-centrenes geografiske dækningsområde adskiller sig fra jobcentrenes ved at række ud over den enkelte kommunes grænser. Det betyder, at den enkelte kommune ofte deler sit UU-center med nogle nabokommuner. Desuden skal et UUcenter bl.a. have en entydig ledelsesforankring og bære betegnelsen Un g- dommens Uddannelsesvejledning. Inden for rammerne af lov om vejledning m.v. kan en fælles organisering af jobcentre og UU-centre tage følgende form: Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med de andre kommuner omkring det lokale UU-center aftale at placere en filial af UU-centret på den samme adresse som kommunernes jobcenter. De to enheder deler lokaler, og filialen af UU-centret refererer tilbage til lederen af det lokale UU-center. Det giver mulighed for tæt samarbejde og koordinering af indsatsen for den fælles målgruppe, de unge mellem 18 og 25 år. Det er ikke nødvendigt at placere alle UU-centerets opgaver og tilbud i en sådan filial. De involverede kommuner kan vælge udelukkende at placere opgaver og tilbud, som angår de to enheders målgruppe, de unge mellem 18 og 25 år. Situationen er mere enkel, hvis kommunen har sit eget UU-center, og ikke behøver at koordinere oprettelse af en UU-filial med nabokommunerne. I dette tilfælde kan UU-centeret og jobcentret uden videre placeres på samme adresse. Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at lave de to enheder referere til hver sin forvaltning eller den samme forvaltning. Endelig kan UU-centret indgå som en samlet organisatorisk enhed i jobcentret, hvor UU-lederen refererer til den kommunale leder af jobcentret. 4
Erhvervsgrunduddannelsen Opgaver i forbindelse med erhvervsgrunduddannelsen (egu) kan varetages fra jobcentret. Øvrige opgaver Opgaver der ikke er nævnt her, er opgaver der ikke skal/kan varetages af jobcentret, men i andre afdelinger af kommunens forvaltning f. eks. social indstilling til bolig, varetagelse af anfordringsgaranti. 4. Opgaver i Ydelseskontoret Ydelseskontoret anvendes her som en samlet betegnelse for en række opgaver vedrørende beregning og udbetaling af ydelser, som ikke må placeres i jobcentret. Opgaverne kan placeres i den øvrige kommunale forvaltning samlet i en enhed eller fordelt på forskellige enheder. Den praktiske konstruktion bestemmes af kommunen. Det er ydelseskontoret, der: Tager stilling til berettigelse til forsørgelsesydelser. I bekendtgørelsen er dette, jf. ovenstående, modificeret i forhold til sygedagpenge, da det er jobcentret, der i forbindelse med varighedsbegrænsning og opfølgning taget stilling til, om en borger fortsat er berettiget til sygedagpenge. Beregner og udbetaler forsørgelsesydelser, f. eks. kontanthjælp og enkeltydelser. Jobcentret kan dog udlevere ansøgningsskema m.v. jf. nedenfor. Beregning og udbetaling af revalideringsydelse og sygedagpenge varet a- ges af ydelseskontoret, selv i de tilfælde, hvor afgørelsen om berettigelsen ligger i jobcentret. Varetager øvrige opgaver om økonomiske forhold for den enkelte ledige (dog ikke ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er en integreret del af aktive tilbud, f. eks. løntilskud). I forhold til godtgørelse (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 83 og integrationslovens 34) træffes der både afgørelse om berettigelse og afgørelse om evt. reduktion i jobcentret. 5. Borgerens indgang Al henvendelse om beskæftigelsesrelaterede emner skal ske i jobcentret. Samtidig skal der være et tæt samarbejde med ydelseskontoret generelt og særligt i forhold til borgere, der vil ansøge om kontanthjælp på den dag, de møder op i jobcentret. De nødvendige forretningsgange kræver særskilt opmærksomhed. Det gælder blandt andet, hvordan og hvornår de enkelte borgere skal registreres. Det gælder ikke mindst de ledige, der ikke har andre problemer end ledighed og dermed skal registreres som arbejdssøgende i jobcentret via Jobnet (jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats 11) 5
Arbejdsgange mellem Jobcentret og andre afdelinger: Der er ikke noget til hinder for at borgeren, der henvender sig på jobcentret, kan få udleveret et ansøgningsskema til kontanthjælp, kan få oplyst, hvor ydelseskontoret ligger, o.s.v. Skillelinjen går ved rådgivning og vurdering af ydelse jobcentret skal ved alle spørgsmål om ydelser alene henvise til ydelseskontoret. Jobcentret og borgerservicecentret I relation mellem jobcentret og borgerservicecentret fremgår det at: Det fremgår af Lov om kommunale borgerservicecentre, at borgerservicecentrene kan varetage administrative borgerbetjeningsopgaver for kommunen samt andre myndigheder, med mindre andet følger af lovgivning. Lov nr. 522 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats normerer, hvilke opgaver der skal placeres i jobcentret. Udgangspunktet er derfor, at jobcentrets opgaver ikke må ligge i borgerservicecentret. Der kan selvfølgelig stilles selvbetjeningsredskaber til rådighed i borgerservicecentret, f. eks. adgang til jobnet og PC-adgang mv. Grænsen er den, at medarbejdere i jobcentret ikke kan placeres i / udlånes til borgerservicecentre med henblik på vejledning, rådgivning, visitationssamtaler mv. her må borgerservicecentret henvise til jobcentret. 6. Nærmere om arbejdsdeling Arbejdsdelingen mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning er lidt nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger: Sammenhængende serviceforløb Al indsamling af viden om borgerens muligheder på arbejdsmarkedet finder sted i jobcentret. Udgangspunktet for jobcentrets indsats er, at beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne løses parallelt om nødvendigt koordinerer jobcentret indsatsen. Ved behov for kombineret social- og beskæftigelsesrettet indsats, henvises fra jobcentret til indsats på relevant sted i den kommunale forvaltning der bl.a. administrerer Servicelovens bestemmelser. Jobcentrets ansvar for og pligt til at følge op på gælder også i perioder, hvor borgeren får tilbud efter serviceloven eller lignende. Personer under uddannelse, der søger kontanthjælp, skal jobcentret være opmærksom på, at i visse situationer skal vurderes rådighed jf. bek. 1282 af 14. december 2004 2. Med støtte i lovforslagsbemærkningerne (L22 anden samling 2004/2005 alm. bemærkninger afsnit II, ad 1.) formulerede Arbejdsmarkedsstyrelsen i sin oprindelige jobcenterguide det på den måde, at jobcentret har en tovholderfunktion i forhold til at sociale- og beskæftigelsesrettede opgaver skal løses parallelt. Det kan udtrykkes sådan, at jobcentrets medarbejdere skal bekymre sig om borgeren. 6
Der er ikke lagt op til, at tovholderen skal udføre opfølgning oftere, end hvad der kræves i henhold til loven, men at det vil være oplagt, at tovholderen i forbindelse med opfølgning (interval afhænger af målgruppe) også foretager en opringning til eksempelvis den del af den øvrige forvaltning, der sørger for, at borgeren modtager f. eks. alkoholbehandling, for at høre, hvordan processen skrider frem. Tilbagemeldingerne herfra vil være oplagte at ajourføre i forbindelse med opfølgningssamtalen. Partshøring Når al indsamling af viden om borgernes muligheder på arbejdsmarkedet finder sted i jobcentret, vil det normalt også være jobcentret, som gennemfører den nødvendige partshøring, når jobcentret modtager oplysninger, som borgeren ikke er bekendt med, at jobcentret har fået (jf. forvaltningslovens 19). Dette ændrer ikke ved, at partshøringer gennemføres af ydelseskontoret, når en borger ikke rettidigt har returneret oplysningsskemaet ved indledning af en sygedagpengesag (sygedagpengelovens 24a). Da såvel jobcentret som ydelseskontoret er en del af den kommunale enhedsforvaltning, er der ikke tale om, at sager der behandles både af jobcentret og af ydelseskontoret (eller en anden del af kommunens forvaltning, der håndterer sager f. eks. om førtidspension) i den forbindelse videregives til en anden myndighed. Der vil normalt ikke være grundlag for en fornyet partshøring, når ydelse s- kontoret eller en anden del af forvaltningen udfører sin del af sagsbehandlingen, med mindre der i den forbindelse fremkommer nye oplysninger, som borgeren ikke er bekendt med, at forvaltningen har fået. Jobcentret underretter a-kassen ved forhold omkring rådighed for forsikrede ledige, hvorefter det er a-kassens forpligtigelse at partshøre og afgøre videre tiltag. Ydelseskontoret partshører på oplysninger af økonomisk art. Førtidspension Vurderingen af, om borgeren skal have tilbud om revalidering eller fleksjob eller evt. indstilles til påbegyndelse af sag om førtidspension ligger i jobcentret. Jobcentret har ansvaret for, at alle muligheder for at blive selvforsørgende ved beskæftigelse herunder fleksjob er afprøvet, før der kan påbegyndes en sag om førtidspension. Afprøvningen omfatter alle akt i- verings- revaliderings- og behandlingsmæssige samt øvrige foranstaltninger. Når jobcentret finder det dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat at alt relevant er afprøvet indstiller jobcentret til den del af for- 7
valtningen, der har kompetence i sager om førtidspension, at en sådan sag påbegyndes. Det er væsentligt at holde fast i, at jobcentret ikke har kompetencen til at påbegynde, endsige afgøre en sag om førtidspension. Ordet indstilling, som fremgår af lovbemærkningerne til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er ikke ensbetydende med, at jobcentret træffer nogen afgørelse. Jobcentrets arbejde med ressourceprofilen er ensbetydende med, at forpligtelsen til partshøring opfyldes. Det samme gælder i forbindelse med færdigbehandlingen af sagen i den del af forvaltningen, der træffer afgørelse i førtidspensionssagen. Det er i forhold til forhøjelse af førtidspension tilkendt før 1. januar 2003 hensigtsmæssigt at lade anden afdeling lave indstilling med forhøjelse af pension, indhente lægeoplysninger og derefter lade sagen gå til jobcentret for en udtalelse. Rådighed I bekendtgørelsen, står der følgende om rådighed: I forhold til kontanthjælpsmodtagere m.fl. er det jobcentret, der træffer afgørelse om, hvorvidt den ledige står til rådighed. På baggrund af en samlet vurdering af borgerens muligheder på arbejdsmarkedet/beskæftigelsespontentiale og udnyttelse af samme, afgiver jobcentret en indstilling til ydelseskontoret om en persons rådighed og iværksættelse af en sanktion. Sagen er hermed fuldt belyst i forhold til de dele af afgørelsen, der handler om muligheder på arbejdsmarkedet mv. Jobcentret skal ikke afgive en indstilling, hvis det har viden om forhold, som betyder, at der ikke skal iværksættes en sanktion. Som anført ovenfor vil det normalt være jobcentret, der udfører en eventuel nødvendig partshøring. Ydelseskontoret træffer afgørelse om eventuel sanktion og skal ikke foretage yderligere undersøgelser for så vidt angår borgerens muligheder på arbejdsmarkedet. Ydelseskontoret har pligt til at vurdere, om der er andre forhold, der kan medføre, at der alligevel udbetales hjælp til den ledige. Se principafgørelse 13-09 der kan undtagelsesvis ydes hjælp til enkeltydelse efter en sanktion. 7. Sekretariatsbetjening af Det Lokale Beskæftigelsesråd. Administration, regnskab m.v. for Det Lokale Beskæftigelsesråd varetages af kommunen jf. 522 af 24/06 2005. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 8