Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health
Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner er et centralt tema i sundhedsplejerskernes arbejde og deres rådgivning af forældre og børn. Ernæring, mad og måltidsvaner er vigtigt for barnets sunde udvikling, og det er et tema, som skaber meget bekymring i børnefamilier. Sunde madvaner i barndommen bidrager til at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom tidligt og senere i livet. De kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost kan være caries, fedme, træthed og manglende indsats i skolen. De langsigtede konsekvenser kan være kostrelaterede sygdomme, fx kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge.
Måltidsvaner og sundhed Ud fra en ernæringsmæssig vinkel er der ingen klare retningslinjer for, hvornår og hvor ofte måltider skal indtages. Dog fremhæver den meste forskning om måltidsvaner, at regelmæssige måltidsvaner er vigtige for børn. Den videnskabelige litteratur om børns måltidsvaner er beskeden, men den viser, at regelmæssige måltider har en positiv effekt på børns madvaner, spiseproblemer og generelle sundhedsvaner. Et uregelmæssigt måltidsmønster øger risikoen for, at der spises usund mad mellem måltiderne. Når måltider undlades kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt. Flere studier finder, at børn fra ressourcestærke familier har mere regelmæssige måltidsvaner end børn fra ressourcesvage familier
Hvordan måles mad og måltider Ifølge vejledningen sættes der kryds i ingen bemærkning til mad og måltider hvis: Barnet spiser morgenmad og frokost. Mellemmåltiderne ikke skønnes at tage appetitten fra de øvrige måltider. Barnets indtag af sukker/slik og sukkerholdige væsker ikke skønnes overdrevent. Barnet spiser frugt/grønt svarende til anbefalingerne. Barnet indtager ½ liter fedtfattige mælkeprodukter dagligt. Barnet ikke er kræsent. Der ikke er andre bemærkninger.
Begrænsninger ved data På baggrund af data kan vi belyse 1) Barnets måltider - morgenmad, frokost og mellemmåltider 2) Hvorvidt barnet lever op til de officielle anbefalinger - frugt og grønt, mælk, sukker/slik og søde drikke Men vi kan ikke sige noget om spiseforstyrrelser eller hvad barnet helt præcis indtager af fx næringsstoffer eller hvem barnet indtager sine måltider med
Formålet med rapporten 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til mad og måltider, herunder udviklingen siden 7 samt forekomsten i de deltagende kommuner 2) at undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold barnets trivsel og sundhed ved indskolingen barnets vægtstatus ved indskolingen barnets trivsel i første leveår
Datamateriale 6.29 børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 For 5.63 børn er der oplysninger om mad og måltider ved indskoling Samlet andel af børn med manglede oplysninger om mad og måltider ved indskoling er,5 % Deltagende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre & Tårnby
Hvor stor en andel har bemærkning til mad og måltider? Hvert femte barn har en eller flere bemærkninger til mad og/eller måltider (,1%) Størstedelen af børnene har kun en bemærkning 15,9 % har en bemærkning 3,1 % har to bemærkninger,8 % har tre bemærkninger,3 % har fire eller flere bemærkninger 4,2 %
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt på skoleår 25 15,5 18,6 16,6 19,3, 15,8 16,4 19,6,1 Mindst én bemærkning % 5 6,7 5,7 5,1 4, 4,9 3,5 3,6 3,9 4,2 To eller flere bemærkning
Andel af børn med mindst en bemærkning til mad og måltider opdelt på kommune for skoleåret 15/16 % 5 45 4 35 3 25 15 5,1 3,3 13,7 28,6 8,6,8 23,5 15,7 22,4 26,2,7 11,9 18,5 24,5
Andel af børn med de enkelte typer af mad- og måltidsbemærkninger 25 % 15 8,6 5 3,5 1,8,5 2,2 1,5 2,1 3,3 2,3
25 Andel af børn med bemærkning til morgenmad opdelt på kommune % 15 5 3,5 8,4 1,2 4,2, 2,3 2,2 2,5 3,2 6,7 2,7 3, 6,2 3,5
Andel af børn med bemærkning til frugt og grønt opdelt på kommune 25 % 15 5 2,1 4, 1,7 1,7 3,5 3,4,4,4 3, 1,4 1,4 1,2 1,6 2,5
Sociodemografiske faktorer Undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter barnets alder % 5 45 4 35 3 25 15 5 19,7 Fem eller seks år 24,4 Syv eller otte år Gennemsnitsalderen er 6,5 år. 8,5 % er 6 år, 11,7 % er 5 år, 7,6 % er 7 år og,1 % otte år
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider efter forældrenes etniske herkomst % 5 45 4 35 3 25 15 5 17,3 Begge forældre dansk herkomst 21, En forælder dansk herkomst og en forælder indvander eller efterkommer 32,2 Begge forældre indvandere eller efterkommere
Andelen af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter forældrenes højeste gennemførte uddannelse 5 45 4 35 3 % 25 15 5 15,1 Lang videregående udd. 18,7 Kort eller mellemlang videregående udd. 25,3 Almen eller erhvervs gymnasial udd. 22,5 Erhvervfaglig udd. 32,1 Folkeskolen (grundskole)
Vi finder endvidere En højere andel af børn med bemærkninger til mad og måltider blandt børn, der kun bor sammen med den ene forældre. Denne association forsvinder, når vi tager højde for barnets alder, forældrenes etniske herkomst, uddannelse og erhverv. En højere andel af børn med bemærkning til mad og måltider, blandt børn hvis ene eller begge forældre er uden for erhverv. Denne association forsvinder ligeledes, når der tages højde for barnets alder, forældrenes etniske herkomst og uddannelse. En højere andel af børn med bemærkning til mad og måltider, blandt børn som udsættes for passiv rygning i hjemmet. Den association forsvinder dog, når der tages højde for barnets alder, forældrenes etniske herkomst og uddannelse.
Trivsel Undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til barnets trivsel ved indskolingen.
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider efter generel trivsel % 5 45 4 35 3 25 15 5 19,7 Godt generel trivsel 26,5 Dårlig generel trivsel
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter mobning % 5 45 4 35 3 25 15 5 19,4 Bliver ikke mobbet 26, Bliver mobbet
Andel af børn med mindst en bemærkning til mad og måltider opdelt efter bemærkning til forældre-barn relation % 5 45 4 35 3 25 15 5 19,4 Ingen bemærkning forældrebarn relation 33,7 Bemærkning til forældre-barn relation
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter bemærkning til barnets øvrige udvikling og trivsel % 5 45 4 35 3 25 15 5 17,7 Ingen bemærkning til barnets øvrige trivsel 32,8 Bemærkning til barnets øvrige trivsel
Motoriske vanskeligheder, fysisk aktivitet og vægtstatus Undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til sundhed og vægtstatus ved indskolingen
Andel af børn med mindst en bemærkning til mad og måltider efter vægtstatus 7 6 6,4 5 % 4 3 25,7 3,9 17,2 Undervægtige Normalvægtige Overvægtige Svært overvægtige Den øgede risiko er stadig signifikant for alle grupper, når der tages højde for alder, forældres etnicitet og uddannelse. For svært overvægtige er OR=6,
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider opdelt efter bemærkning til fysisk aktivitet 5 45 4 35 3 % 25 15 5 18,1 Ingen bemærkning fysisk aktivitet 49,3 Bemærkning fysisk aktivitet Denne sammenhæng mellem fysisk aktivitet og bemærkning til mad og måltider er statistisk signifikant både for børn, der er overvægtige og normalvægtige
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider efter motoriske vanskeligheder 5 45 4 35 3 % 25 15 5 19,3 Ingen motoriske vanskeligheder 27,2 Motoriske vanskeligheder Denne sammenhæng mellem motoriske vanskeligheder og bemærkning til mad og måltider er kun statistisk signifikant for børn, der er overvægtige.
Faktorer relateret til første leveår Undersøge hvorvidt bemærkninger til mad og måltider er relateret til barnets trivsel i første leveår Vi har oplysninger fra første leveår for 53 % af de børn, som har oplysninger om mad og måltider ved indskoling.
Hvorfor ikke oplysninger fra første leveår? Flytter til en kommune uden for databasesamarbejdet Tilflytter fra en kommune uden for databasesamarbejdet Indskolingsbørn fra andre kommuner Kommuner, der er kommet med i DBS de seneste fem år Børn der går i skole i en anden kommune end de bor Spædbørn Bliver boende i kommunen hele perioden Indskolingsbørn Flytter til en anden databasekommune
Andel af børn med mindst en bemærkning til mad og måltider ved indskoling efter ammelængde % 5 45 4 35 3 25 15 5 3,4 Ikke ammet 23, Ammet mindre end fire mdr.,6 Ammet mindst fire mdr. Når der tages højde for barnets alder, forældrenes etnicitet og uddannelse er det kun børn, der slet ikke er blevet ammet fuldt, der har en forøget risiko
Andel af børn med bemærkning til mad og måltider efter mindst en bemærkning til problemer med spisning i barnets i første leveår % 5 45 4 35 3 25 15 5 21,9 Ingen bemærkning til problemer med spisning første leverår 3,2 Mindst en bemærkning til problemer med spisning første leveår
Konklusion En femtedel af alle indskolingsbørn har mindst en bemærkning til mad og måltider ved indskolingen. Forekomsten er forhøjet blandt børn med følgende kendetegn: De er lidt ældre ved skolestart, de er børn af efterkommere og indvandrere og børn af lavt uddannede forældre. Børn, der har tegn på manglede trives har oftere bemærkninger til mad og måltider. Børn, der er overvægtige og undervægtige, har også oftere bemærkninger til mad og måltider end børn, der er normalvægtige.
Spørgsmål eller kommentarer Rapporterne er frit tilgængelige på www.si-folkesundhed.dk under links/ Data Basen Børns Sundhed
Andelen af børn Missing 9 8 7 6 % 5 4 3,5 4,8 21,2 15,6 12, 5,9 5,8 8,3,3 6,1 11,1 16, 6, 7,