Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011
Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet sig til maksimal temperaturstigning på 2º Forudsætter reduktion af drivhusgasser med 80-95 % ift. 1990 Udledninger fra landbrug udgør 17-32 % af totale udledninger EU (Rådet) Målsætning om 20 %VE i EU 2020 Mål for DK: 30 % Målsætning om 20 % reduktion af udledning i EU i 2020 ift. 1990 Mål for DK: 20 % reduktion i ikke-kvotebelagte sektorer i 2020 ift. 2005. Klimakommissionen Fossilfri energi og transport vil kunne reducere med 70 % ift. 1990 Manko: 10-25 procent-point for at begrænse temperaturstigning Hvem udleder CO2 i Danmark? Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2008 Side 2
Facit: Landbruget vil være en væsentlig spiller i kommende forhandlinger om klima- og energistrategi % 35 30 25 20 15 10 5 Landbruget er fortsat den tredjestørste udleder 1990 2006 0 Energi Transport Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri og andre erhverv Husholdninger Affald Hvem udleder CO2 i Danmark? Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2008 Kilde: Europakommissionen, 2008 Side 3
Vælg de bedste og billigste løsninger først Kilde: SERPEC-C, Europakommissionen, 2009 Side 4
Klimaeffektiv produktion Danmark har reduceret udledningen mest af alle EU-15- lande Kilde: Europakommissionen, 2008 Side 5
Klimaeffektiv produktion I forhold til produktionsværdi er dansk landbrug blandt klimaduksene i EU 3,5 Ton CO2-ækv / Mio 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Irland Luxembourg Litauen Letland Storbritannien Estland Slovenien Tjekkiet Polen Sverige Slovakiet EU-27 Belgien Bulgarien Frankrig Rumænien Tyskland Portugal Ungarn Finland Østrig Grækenland Spanien Danmark Holland Italien Cypern Malta Kilde: Europakommissionen, 2009 samt egne beregninger. Side 6
Klimaeffektiv produktion Dansk landbrug har reduceret udledningen samtidigt med, at produktionsværdien er øget 130 Produktionsværdi og drivhusgasser, indeks (1990=100) 120 110 100 90 80 70 60 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 CO2 ækvivalenter Produktionsværdi Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Side 7
Derfor anbefaler Klimakommissionen Reduktion af landbrugets emissioner Men opretholdelse af nuværende produktion Midlet er bedre ressourceudnyttelse Side 8
Fødevareministeriet, 2008 En afgift på animalsk produktion eller husdyrbestanden fx køer og andre drøvtyggere vil derimod kunne reducere produktionen og udledningen af drivhusgasser i Danmark. Tilskud til nedlæggelse af husdyrproduktionen ville ligeledes være en mulighed. Klimakommissionen, 2010 I referenceforløbet beskrives den forventede udvikling i jordbrugets produktionsstruktur og udledning af drivhusgasser under en række forudsætninger, hvoraf den vigtigste er, at fødevareproduktionen og den tilhørende import og eksport af landbrugsvarer vil være stabil i hele perioden frem til 2050 Side 9
Klimakommissionens anbefaling Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler og opnå markante reduktioner af drivhusgasudledningen Ny afgift på fossile brændsler Generel energiafgift for biomasse Der skabes rammer for, at køretøjer med højt årligt brændstofforbrug og begrænsede krav til infrastruktur, kan skifte til biogas/naturgas. At der udarbejdes bæredygtighedskriterier for al bioenergi, som anvendes i EU. Landbrug & Fødevarers vurdering Side 10
Klimakommissionens anbefaling 37. At der iværksættes en nærmere analyse af, om emissionerne af drivhusgasser uden for energisektoren kan prissættes i større omfang end det sker i dag. Det kan fx ske ved inddragelse under et kvotesystem eller pålægning af afgifter. 38. At reduktion af drivhusgasemissioner fra stald- og husdyrgødningssystemer inddrages som en specifik målsætning ved miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse og ombygning af husdyrbedrifter. Landbrug & Fødevarers vurdering 39. At der iværksættes virkemidler der sikrer, at emissioner fra dyrkning og dræning af lavbundsjorder ophører fx ved en afgift der modsvarer de tilhørende drivhusgasudledninger. 40. At den landbrugsrelaterede forskning og udvikling bør omfatte metoder og teknologier til nedbringelse af lattergasemissioner fra gødningsanvendelse og metanemissioner fra husdyr. Side 11
Hvad kan landbruget bidrage med? CO 2 -neutral vedvarende energi Reduktioner af erhvervets udledninger Side 12
Hvor skal biomassen anvendes? Kraft-varme Transport Industrien Langt sigt Biobrændstoffer i fly Biogas i tung transport Biomasse som fornybar råvare Mellemlangt sigt Biomasse og affald som grundlast Biogas og biobrændstoffer til transport Bioraffinaderier Kort sigt Side 13
PJ Er der biomasse nok? Stort dansk potentiale, der kan udnyttes Potentialer for anvendelse af mere biomasse til energi. Kilde: Jorden en knap ressource, Fødevareministeriet 2008 Ægte Grøn Vækst, Dansk Landbrug 2009 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2007 2020 Andre bidrag Husdyrgødning (biogas) Enårige afgrøder Restbiomasse Flerårige energiafgrøder Træ Halm Side 14
Klimatiltag i landbruget Det handler om forbedret ressourceudnyttelse Reduceret energi- og vandforbrug Forbedret udnyttelse af bi- og restprodukter Tiltag skal ses i sammenhæng For at udnytte dem optimalt For at høst synergieffekterne mellem klimatiltag, energitiltag og (vand)miljøtiltag Side 15
Klimatiltag i landbruget Energiafgrøder Plantning af energipil medfører sideeffekter i form af reduceret udvaskning af kvælstof, mulighed for fortrængning af kul, sikring af kulstofpuljen i jorden, samt øget biodiversitet. Udtagning af lavbundsjorder Tiltaget medfører primært en miljøgevinst i form af reduceret kvælstofudvaskning samt øget biodiversitet. Landmanden skal dog kompenseres for indkomsttab ved udtagning af produktionsjord. Forskning Der er brug for en særligt rettet forsknings- og teknologiindsats, der vil kunne medvirke til at styrke Danmarks førerposition hvad angår klimaeffektiv fødevareproduktion. Side 16
begrænsning investering Side 17
Tak for opmærksomheden