Afslutningsrapport Antioxidative selenoproteiner i konventionel og økologisk mælk Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr

Relaterede dokumenter
CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

New Antioxidant Strategies for Consumer Health and Food Quality Delprojekt om selen

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Danish Research Centre for Organic Farming. Application. for research funding under the research programme: Research in Organic Food and Farming

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Køers respons på gruppeskift

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

TEKSTUR OG FEDTKRYSTALLISATION

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Fremtidens supermæ lk

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

Mælkeri tidende. Tidsskrift for mejeriindustrien

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Basic statistics for experimental medical researchers

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

VPN VEJLEDNING TIL MAC

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1?

The soil-plant systems and the carbon circle

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Fødevarer er mere end mad

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Råmælk, immunisering og sundhed

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Mættet fedt til malkekøer

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Tørring og formaling af plantemateriale

Bilag. Resume. Side 1 af 12

KVÆGMINERALER

Rapport 116. Standard Laktationskurver til produktionskontrol. anvendelse og udformning

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Soens produktion af råmælk og mælk

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Cell Physiol Biochem 2015;37: DOI: / Published online: September 11, 2015

Aktuelt om ensilering

Fedtsyremålinger i mælk har et stort potentiale

Tal og tabeller Facts and Figures

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Atypisk mælkefeber hos Jersey. Niels Bastian Kristensen og Thorben Krüger

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Coordinator: Dr. Hsien-Ming Lee Coach Professor: Dr. Joseph J.-T. Huang Sit-in Professor: Dr. Su-Chang Lin. Presenter: Bagher Golzarroshan

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern

Program Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

Ny leverance af rapskager

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde

Dendrokronologisk Laboratorium

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Grøn Open Access i Praksis

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i

Transkript:

Afslutningsrapport Antioxidative selenoproteiner i konventionel og økologisk mælk Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr. 2006-75 April 2006

Slutrapport Antioxidative selenoproteiner i konventionel og økologisk mælk Projektperiode 01-01-2003-31-12-2005 Projektdeltagere Kristen Sejrsen, Stig Purup, Peter Kappel Theil og Martin Tang Sørensen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning og Björn Åkesson og Katharina Bruzelius Salomonsson Biomedical Nutrition, Lund Institute of Technology Lund University Finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond og Direktoratet for FødevareErhverv Marts 2006 Danmarks JordbrugsForskning Foulum 2

Sammendrag Det har længe været kendt, at der er gluthation peroxidaseaktivitet i bovin mælk. Alligevel er det først for nylig, at betydningen af disse enzymer og andre selenoproteiner er undersøgt i detaljer af Björn Åkessons gruppe i Lund. Med henblik på at skaffe yderligere viden på området blev der oprettet et samarbejde baseret på Åkessons gruppes ekspertise vedr. selenoproteiner og DJF gruppens ernærings- og laktationsbiologiske ekspertise. Formålet med projektet var følgende: 1. At undersøge forekomsten af specifikke selenoproteiner i mælk og deres betydning for kvaliteten af konventionel og økologisk produceret mælk 2. At undersøge syntese og udskillelse af specifikke selenoproteiner i koens mælkekirtel 3. At belyse forskellige faktorers betydning for dannelsen af selenoproteiner De bevilgede midler fra MFF og DFFE skulle anvendes til dækning af undersøgelserne i Danmark. De planlagte undersøgelser i Lund skulle dækkes af bevillinger fra Sverige via Stiftelsen Lantbruksforskning og FORMAS. I forbindelse med projektet blev der indsamlet et stort antal mælkeprøver ved DJF, heriblandt prøver fra konventionelle og økologiske besætninger. Prøverne skulle analyseres for selenoproteiner ved hjælp af immunologiske metoder i Lund. Der var imidlertid problemer med disse analyser. Derfor er flere alternative metoder blevet undersøgt. Der har været mest succes med en selenspecieringsmetode, hvor valle separeres med gelkromatografi. Undersøgelserne har påvist flere selentoppe af forskellig størrelse. Arbejdet med at identificere disse toppe er ikke blevet afsluttet og analyser af konventionelt og økologisk producerede mælkeprøver fortsætter. En bestemmelse af selenindholdet i mælkeprøverne fra danske økologiske og konventionelle besætninger viste, at selenindholdet i den økologiske mælk var lavere (6 ± 2 µg/l) end i konventionelt produceret mælk (9 ± 3 µg/l). Forskellen hænger sandsynligvis sammen med et højere selenindhold i de kraftfodermidler der anvendes i de konventionelle besætninger. Formålet med del 2 af projektet var at undersøge om selenoproteiner i mælken dannes i mælkekirtelvævet. Dette blev undersøgt, dels ved at tildele radioaktivt mærket selenit til bovine lakterende mælkekirtelceller in vitro, dels ved at undersøge ekspressionen af selenoproteiner i biopsier af mælkekirtelvæv udtaget ved forskellige stadier i laktationscyklus. Resultaterne støtter hypotesen om at selenoproteiner kan dannes lokalt i mælkekirtelvævet. Derudover antyder resultaterne, at selenoproteinerne har biologiske virkninger i forbindelse med ændringer i mælkekirtelvævet under laktationscyklus, samt at de forskellige selenoproteiner har forskellige fysiologiske funktioner. Tilsvarende resultater er ikke tidligere publiceret. For at belyse om mælkens indhold af selenoproteiner påvirkes af fodringmæssige faktorer blev der gennemført et større koforsøg med 40 køer, hvor fodringen bestod af tildeling af forskellige fedtkilder (solsikke- og rapskager) med og uden tilskud af E-vitamin. Forsøgsresultaterne viste en tendens til en vekselvirkning i mælkekirtelvævets indhold af egpx. Det antyder, at øget indhold af umættet fedt hæmmer ekspressionen, og at reduktionen ophæves af øget tildeling af E-vitamin. Tilsvarende var der en tendens til, at ekspressionen af 3

TrxR1 hænger sammen med øget umættet fedt i mælken. Betydningen af selentilskud for ekspressionen af generne for selenoproteinerne i mælkekirtelvævet blev undersøgt i et andet forsøg. Resultaterne viste, at højt selentilskud medførte en reduktion ekspression af cgpx. Vi har desuden undersøgt ekspressionen af selenoproteinerne i mælkekirtelvæv fra en række andre koforsøg. Resultaterne har blandt andet vist en reduceret ekspression af cgpx ved stigende kraftfoderandel i rationen og en vekselvirkning mellem grovfodertype (majs- vs. kløvergræsensilage) og andelen af kraftfoder. Betydningen af forskellige faktorer for reguleringen af ekspressionen af selenoproteingener blev undersøgt in vitro i mælkekirtelceller. Resultaterne viste, at tilsætning af selenit og fedtsyrer påvirker ekspressionen af et eller flere af generne i overensstemmelse med resultaterne fra koforsøgene. 4

Summary The objective of the project was 1) to investigate the presence of selenoproteins in conventional and organic milk, 2) to investigate the synthesis and secretion of specific selenoproteins in the bovine mammary gland, and 3) to study the influence of different factors for selenoprotein synthesis. Milk samples were collected from a number of different experiments at Danish Instititute of Agricultural Sciences (DIAS) and from conventional and organic farms. The intention was to use immunological methods to measure the selenoprotein content in milk but the method turned out to have problems. Therefore attemts were made to use alternative methods, one being the seleonospeciation method based on gel chromatography. The preliminary results are promising. Investigation of the selenium content of organic and conventinal milk showed that selenium was lower in organic milk (6 vs 9 µg/l) In vitro studies with bovine mammary cells and measurements in mammary gland biopsies from different stages of the lactation cycle show that selenoprotein genes are expressed in bovine mammary tissue indicating that the selenoproteins are synthesised in the bovine mammary gland. This has not been reported earlier. To study the impact of nutritional factors an experiment with 40 cows was conducted. The treatments produced milk with different levels of PUFA and vitamin E in the milk. The results showed that egpx and TrxR1 were affected by the treatments. Measurements of expression of the selenoprotein genes in biopsies from several other experiments show an effect of different nutritional factors such as selenium supplementation, silage type and level of concentrates. We also investigated the effects of various factors in vitro using a mammary cell line. These studies also showed an effect of selenium and PUFA on expression of selenoprotein genes. 5

Projektets baggrund og formål Oxidation i mælk kan medføre smagsfejl samt nedsat stabilitet og holdbarhed af mælken. I følge Granelli et al. (1998) afhænger spontan oxidation i mælk først og fremmest af mælkefedtets indhold af polyumættede fedtsyrer og mælkens indhold af α-tocopherol og β-caroten, men det er også klart, at andre stoffer har betydning for graden af oxidation og dermed mælkens oxidative stabilitet (Barrefors et al. 1995, Jensen et al., 1996). Det er således vist, at mælk indeholder et antal proteiner med antioxidativ virkning. Blandt disse er de såkaldte selenoproteiner, der er essentielle komponenter i adskillige stofskiftereaktioner og har fundamental sundhedsmæssig betydning. Blandt selenoproteinerne er der flere gluthation peroxidaser (cgpx, egpx, phgpx) og thioredoxin reductase (TrxR1). Selvom det helt siden 1973 har været kendt, at der er gluthation peroxidaseaktivitet i bovin mælk, er dette først for nyligt blevet undersøgt i detaljer af Björn Åkessons gruppe i Lund (Lindmark Månsson & Åkesson, 2000). Med henblik på at skaffe yderligere viden på området blev der oprettet et samarbejde baseret på Åkessons gruppes ekspertise vedr. selenoproteiner og DJF gruppens ernærings- og laktationsbiologiske ekspertise. Formålet med projektet var følgende: 1. At undersøge forekomsten af specifikke selenoproteiner i mælk og deres betydning for kvaliteten af konventionel og økologisk produceret mælk 2. At undersøge syntese og udskillelse af specifikke selenoproteiner i koens mælkekirtel 3. At belyse forskellige faktorers betydning for dannelsen af selenoproteiner Det er vigtigt at erindre, at de bevilgede midler fra MFF og DFFE kun skulle dække undersøgelserne i Danmark. De planlagte undersøgelser i Lund dækkes af bevillinger fra Sverige. Forekomsten af specifikke selenoproteiner i mælk I dette og tidligere projekter er indsamlet en stor mængde mælkeprøver med kendt baggrund, bl.a. fra konventionelle og økologiske brug. Disse prøver skulle analyseres for indhold af selenoproteiner i Sverige på Universitetet i Lund, hvor metoder til bestemmelse af proteiner i serum ved hjælp af radioimmuno-assay var indkørt og publiceret (Huang & Åkesson, 1993). Metoden var også indkørt til anvendelse i mælk (Chen et al., 2000; Lindmark Månsson, 2000; Lindmark Månsson & Åkesson, 2001). Der har imidlertid efterhånden vist sig at være problemer med de immunologisk baserede analyser. Derfor er flere forskellige metoder blevet undersøgt. Der har været mest succes med en selenspecieringsmetode hvor valle separeres med gelkromatografi og selenindholdet i eluatet måles on-line med ICP-MS (induktivt koblet plasma massespektrometri). Undersøgelserne har påvist flere selentoppe af forskellig størrelse. Arbejdet med at identificere disse toppe er ikke blevet afsluttet og analyser af konventionelt og økologisk producerede mælkeprøver fortsætter. Målet er stadig at mælken fra det gennemførte koforsøg skal analyseres (se senere). 6

16 14 12 Konventionelle Økologiske Se (µg/l) 10 8 6 4 2 0 Figur 1. Total selenindhold i tankmælk fra 7 konventionelle og 10 økologiske besætninger Mælkeprøverne fra danske økologiske og konventionelle besætninger indsamlet af Danmarks JordbrugsForskning, er undersøgt for indhold af selen (figur 1). Selenindholdet i den økologiske mælk var lavere (6 ± 2 µg/l) end i konventionelt produceret mælk (9 ± 3 µg/l) i overensstemmelse med tidligere undersøgelser i svensk mælk (Toledo et al., 2000). Forskellen hænger sandsynligvis sammen med et højere selenindhold i de importerede kraftfodermidler anvendt i de konventionelle besætninger. Syntese og udskillelse af specifikke selenoproteiner i koens mælkekirtel Formålet med denne del af projektet var at undersøge om selenoproteiner i mælken evt. dannes i mælkekirtelvævet. Dette blev undersøgt dels ved at tildele radioaktivt mærket selenit til bovine lakterende mælkekirtel-celler (MAC-T celler) in vitro, dels ved at undersøge ekspressionen af selenoproteinerne i biopsier af mælkekirtelvæv udtaget ved forskellige stadier i laktationscyklus. 7

A Pixlar 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 Ekspression af cgpx i MAC-T celler dyrket ved stigende indhold af selenit 0 1 5 10 50 100 B Abs-ændr./min*ug protein GPx enzymaktivitet i MAC-T cellekulturmedie 7.00E-04 6.00E-04 5.00E-04 4.00E-04 3.00E-04 2.00E-04 1.00E-04 0.00E+00 0 10 100 1000 Tilsat selenit (nm) Tilsat selenit (nm) Figur 2. Ekspression (Northern blot) (a) og enzymaktivitet (b) af cgpx i bovine mælkekirtelceller (MAC-T) efter tildeling af stigende koncentrationer af radioaktivt mærket uorganisk selenit til cellekulturmediet Tilsætning af selenit til MAC-T celler in vitro medførte en stigning i ekspressionen af genet, der koder for cgpx samtidig med, at der var en stigning i mediets cgpx aktivitet (figur 2). Tilsætning af radioaktivt mærket selenit ( 75 Se) til cellerne og efterfølgende 2D-gelelektroforese, MALDI-TOF og autoradiogrammer (figur 3) viste dannelse en række specifikke selenoproteiner både intracellulært (cgpx, egpx, phgpx, TrxR1, deiodinase og selenoprotein P) og extracellulært i cellekulturmediet (cgpx, TrxR1 og selenoprotein P). a b Figur 3. Autoradiogram af 2D gel med intracellulære (a) og extracellulære (b) selenoproteiner fra bovine mælkekirtelceller (MAC-T) i kultur med tilsat 75 Se. Analyserne af biopsierne af mælkekirtelvævet viste, at både cgpx, egpx, phgpx og TrxR1 blev udtrykt i mælkekirtelvævet in vivo (figur 4), og at ekspressionen af generne, undtagen TrxR1, var signifikant påvirket af tidspunktet i laktationscyklus (egpx - p<0,01; cgpx - p< 0,001; phgpx - p< 0,08). Ekspressionen af cgpx var stærkt forøget lige efter goldning (p< 0,001) i forbindelse med den omfattende programmerede celledød - apoptose - af alveoleceller, der sker dette tidspunkt. I modsætning til cgpx var ekspressionen af phgpx forøget i tidlig laktation (p< 0,03) i forhold til goldperioden. 8

5 4 Goldperioden egpx cgpx PhGPx TrxR1 Relative værdier 3 2 1 0-84 -70-56 -42-28 -14 0 14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 154 168 Dage i forhold til kælvning Figur 4. Ekspressionen af generne der koder for egpx, cgpx, phgpx og TrxR1 i forskellige stadier af laktationscyklus Resultaterne af undersøgelserne støtter således vores antagelse af, at selenoproteiner i mælk kan være dannet lokalt i mælkekirtlen. Derudover antyder resultaterne, at selenoproteinerne har biologiske virkninger i forbindelse ændringer i mælkekirtelvævet under laktationscyklus, samt at de forskellige selenoproteiner har forskellige fysiologiske funktioner. Tilsvarende resultater er ikke tidligere publiceret. Forskellige faktorers betydning for dannelsen af selenoproteiner For at belyse om mælkens indhold af selenoproteiner påvirkes af fodringmæssige faktorer blev der gennemført et større koforsøg med 40 køer, hvor fodringen bestod af tildeling af forskellige fedtkilder (solsikke- og rapskager) med og uden tilskud af E-vitamin. Baggrunden for de valgte forsøgsbehandlinger var, som refereret i indledningen, at indholdet af umættet fedt og E-vitamin er de vigtigste faktorer af betydning for graden af oxidation. Som det fremgår af figur 5 (næste side) lykkedes det at opnå store forskelle i mælkens indhold af umættet fedt og E.vitamin (α-tocopherol). Der var en tendens til en vekselvirkning i mælkekirtelvævets indhold af egpx (< 0,09), således at øget indhold af umættet fedt hæmmer ekspressionen, en reduktion der ophæves af øget tildeling af E-vitamin. Tilsvarende var der en tendens til, at ekspressionen af TrxR1 hænger sammen med øget umættet fedt i mælken (<0,06). 9

2,2 2 Indhold i mælken mrna i yvervæv (solsikke = 1) 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 umættet fedt, andel a-tocopherol, g/l egpx cgpx phgpx TrxR1 Solsikke Solsikke + E Raps Raps + E Figur 5. Betydningen af mælkens indhold af umættet fedt(pufa) og E-vitamin (E) for ekspressionen af selenoproteinerne egpx, cgpx, phgpx og TrxR1.(eGPx-PUFA x E-vit p<0,09; TrxR1-PUFA p<0,06). Vi har også undersøgt betydningen af selentilskud for ekspressionen af generne for selenoproteinerne i mælkekirtelvævet. Resultaterne viste en tendens til en kraftig reduktion ekspression af cgpx (p< 0,09) (figur 6). Vi har desuden undersøgt ekspressionen af selenoproteinerne i mælkekirtelvæv fra en række andre koforsøg. Resultaterne har blandt andet vist en reduceret ekspression af cgpx ved stigende kraftfoderandel i rationen og en vekselvirkning mellem grovfodertype (majs- vs. kløvergræsensilage) og andelen af kraftfoder. 1,4 1,2 Relative værdier 1 0,8 0,6 0,4 0,2 P<0,09 P<0,15 0 egpx cgpx phgpx TrxR1 Kontrol Selentilskud Figur 6. Ekspressionen (mrna) af selenoproteinerne egpx, cgpx, phgpx og TrxR1 i mælkekirtelvævet hos køer behandlet med store mængder selen 10

Det er selvfølgelig meget ærgerligt, at det endnu ikke har vist sig at være muligt at måle mælkens indhold af selenoproteinerne. Vi håber stadig, at det bliver muligt på den ene eller den anden måde. Vi har stadig mælkeprøver fra de forskellige forsøg i fryseren. Betydningen af relevante næringsstoffer og vækstfaktorer for reguleringen af syntesen af selenoproteiner undersøgtes ved behandling af mælkekirtelceller (MAC-T) i hhv. 3 og 24 timer og efterfølgende måling af ekspression af selenoproteingenerne cgpx, phgpx og TrxR1 (tabel 1). Resultaterne viste at selenit, linolsyre (LA) og vækstfaktoren TGF-β1 havde effekt på ekspressionen af især cgpx og TrxR1. Således medførte tildeling af selenit en 2-3 gange større ekspression af cgpx og en mindre opregulering af phgpx og TrxR1 ved behandling i 3 t. Denne opregulering af cgpx er i modstrid med ovenstående resultater fra mælkekirtelvæv hos køer behandlet med selen. En mulig forklaring kan være, at der i koforsøget tildeltes organisk selen, hvorimod der i cellekulturerne tildeltes uorganisk selen. Høje niveauer af cgpx er endvidere tidligere fundet i væv med en høj produktion af peroxider, men disse undersøgelser omfatter desværre ikke mælkekirtelvæv (Brigelius-Flohé, 1999). Tidligere undersøgelser har endvidere vist, at TGF-β1 ændrede ekspressionen af selenoprotein P (Mostert et al., 2001). Vores resultater viser, at TGF-β1 også påvirker ekspressionen af cgpx og TrxR1. Tabel 1. Ekspression af gener for selenoproteiner i bovine mælkekirtelceller (MAC-T) efter 3 og 24 t behandling med næringsstoffer og vækstfaktorer (kontrol=1.0) cgpx phgpx TrxR1 Behandlingsperiode 3 t 24 t 3 t 24 t 3 t 24 t Selenit 2.0 3.2 1.3 1.1 1.7 1.0 E-vitamin 1.0 1.1 1.1 1.0 1.1 1.0 LA 0.6 1.0 1.0 1.0 3.6 1.9 CLA (t10,c12) 0.8 1.2 1.1 1.3 1.0 1.1 CLA (c9,t11) 0.8 1.1 1.0 1.1 1.0 1.1 IGF-I 0.7 1.1 1.2 1.2 1.0 1.1 TGF-β1 1.7 1.5 1.2 1.0 2.1 1.3 Selenit: 1 µm; linolsyre (LA): 100 µm; CLA(10,12): 100 µm; CLA (9,11): 100 µm; E-vitamin (α-tocopherol): 1 nm; IGF-I: 10 ng/ml; TGF-β1: 50 pg/ml 11

Referencer Barrefors P, Granelli K, Appelqvist L-Å, Björck L. Chemical characterization of raw milk samples with and without oxidative off-flavor. J Dairy Sci 1995; 78: 2691-2699 Brigelius-Flohé. Tissue-specific functions of individual glutathione peroxidases. Free Rad Biol Med 1999; 27:951-965 Chen J, Lindmark-Månsson H, Åkesson B. Optimisation of a coupled enzymatic assay of gluthathione per oxidase activity in bovine milk and whey. Intern Dairy J 2000; 10:347-351 Granelli K, Barrefors P, Björck L, Appelqvist L-Å. Further studies on lipid composition of bovine milk in relation to spontaneous oxidised flavour. J Sci Food Agric 1998; 77:161-171 Huang W, Åkesson B. Radioimmunoassay of glutathione peroxidase in human serum. Clin Chim Acta 1993; 219:139-148 Jensen SK, Nielsen KN. Tocopherols, retinol, ß-carotene and fatty acids in fat globule membrane and fat globule core on cows' milk. J Dairy Res 1996; 63:565-574 Lindmark Månsson H. Bioactive proteins in bovine milk. Studies on glutathione peroxidase, lactoferrin and immunoglobulins. Doctoral thesis, 2000 Lindmark Månsson H, Åkesson B. Antioxidative factors in milk. Br J Nutr 2000; 84 suppl 1:103-110 Lindmark Månsson H, Åkesson B. Purification and immunochemical assay of bovine extracellular glu tathione peroxidase. Intern Dairy J 2001; 11:649-655 Mostert V, Dreher I, Köhrle J, Wolff S, Abel J. Modulation of selenoprotein P expression by TGFβ1 is me diated by Smad proteins. Biofactors 2001; 14:135-142 Toledo P, Andrén A, Björck L. Characterisation of organic milk. Poster at Livsmedelsdagarna, Uppsala, October 2000 Liste over offentliggjorte publikationer Sejrsen, K., Purup, S. og Åkesson, B. (2004). Selenoproteiner i konventionel og økologisk mælk. Mælkeritidende 7, 172-174. Schaltz, R. (2005). Nutrition and milk fat synthesis in dairy cows influence of unique fatty acids on milk fat composition and mammary gene expression. 78 pp. Bruzelius-Salomonsson K, Purup S, James P, Sejrsen K, Önning G and Åkesson B. Biosynthesis of selenoproteins in cultured bovine mammary cells as investigated by 2D electrophoresis and autoradiography. (in preparation) Purup S., Theil P.K., Sørensen M.T. & Sejrsen K. Selenoprotein genes are expressed in the bovine mammary gland. (in preparation) 12

Forskeruddannelese Der har været tilknyttet en dansk specialestuderende (Rune Schaltz) i forbindelse med gennemførelsen af koforsøget. I forbindelse med de cellebiologiske undersøgelser har Katarina Bruzelius-Salomonsson.- phd-studerende i Lund - gennemført cellebiologiske undersøgelser ved DJF. Samarbejdsrelationer Hele projektet har været et samarbejde mellem DJF og Lunds Universitet. Resultaternes praktiske og videnskabelige betydning De opnåede resultater har stor videnskabelig nyhedsværdi. Det er ikke tidligere vist, at selenoproteinernes gener udtrykkes i mælkekirtelvævet hos køer. Resultaterne antyder også, at selenoproteinerne kan være involveret i forbindelse med mælkekirtelvævet omdannelse re-modelling - efter goldning og i tidlig laktation. Det faktum, at ekspressionen er påvirket af fodringen, kan meget vel vise sig, at være af stor praktisk betydning i relation til råvarens kvalitet. Det er dog ikke muligt på basis af dette projekt, at drage de endelige praktiske konklusioner. Det skyldes først og fremmest, at det endnu ikke har været muligt at få mælkens indhold af selenoproteiner analyseret. Relationer til andre mejerirelaterede projekter Resultaterne fra dette projekt er relevante i relation til andre projekter, der undersøger forhold af betydning for mælkens oxidation. 13

Mejeriforeningen Danish Dairy Board Frederiks Allé 22 DK-8000 Århus C Telefon +45 8731 2000 Fax +45 8731 2001 ddb@mejeri.dk www.mejeri.dk