Den vågne intensive respiratorpatient Under indlæggelsen på intensivafdelingen kan den akut kritisk syge patient opleve store belastninger af fysisk, psykisk, socialt og åndelig karakter, hvilket kan medføre en psykisk og følelsesmæssig krise, som kan opleves belastende og stressende. Min problemformulering lyder derfor: Hvordan kan intensivsygeplejersken via kommunikation støtte den intensive, vågne, intuberede respiratorpatient med at håndtere erfaringer med sygdom og lidelse for at minimere patientens oplevelse af distress? Til at belyse overstående anvender jeg Joyce Travelbee teori om kommunikation, samt to videnskabelige artikler. Den første belyser patientens oplevelse af at være vågen, respirator patient indlagt på intensiv og den anden belyser, hvad omsorgsfuld kommunikation vs. Ikke omsorg fuld kommunikation er. Det konkluderes, at ved at spl. anvender den disciplinerende intellektuelle tilgang kombineret med den terapeutiske brug af selvet, for bevidst at bruge sin personlighed og viden til at etablere en tæt relation og for at strukturere sygeplejeintervention kan hun med omsorgsfuld kommunikation mindske pt.`s oplevelse af distress under indlæggelsen på intensivafdelingen. Kristina Rasmussen OUH/Svendborg sygehus Hvordan kan taktil stimulation i intensivsygeplejen understøtte patienternes håb om at komme igennem deres sygdomsforløb? Mange kritisk syge patienter virker opgiverne og trækker sig ind i sig selv, mens andre kæmper sig tilbage til livet. Min problemformulering lyder som følgende: Hvordan kan taktil stimulation i intensivsygepleje, støtte den kritisk syge patient til opnåelse og bevarelse af håb? Jeg analyserer ud fra Katie Eriksson teori om lidelse, og en svensk forskningsartikel vedrørende taktil stimulation til intensiv patienter, baseret på patienternes oplevelse af taktil stimulation. Jeg konkluderer at der gennem berøring kan opnås en relation og tillidsforhold. Hvor der mellem patient og sygeplejerske opstår et medmenneskeligt forhold, og ud fra dette forhold, kan berøring og taktil stimulation støtte intensiv patienten til opnåelse og bevarelse af håb. Sian Hjære Wilstrup OUH/Svendborg Sygehus
Organdonation - pårørendes erkendelse af hjernedøden og den værdige død for donor Pårørende har ofte svært ved at erkende hjernedøden. Som sygeplejerske er det vanskeligt både at skulle varetage de pårørendes behov for støtte, og samtidigt varetage donors ret til en værdig død. Problemformulering: Hvordan kan de pårørende støttes i at opnå erkendelsen af hjernedøden, og hvordan sikres donor en værdig død?. Denne besvares via et litteraturstudie og en case. Skabelse af tillid, information om donors tilstand og timing er betydningsfuldt. De pårørende skal støttes i at sætte ord på, hvad de ser, hører og føler. Samlet kan disse forhold støtte de pårørende i at opnå erkendelsen af hjernedøden. For at sikre donor en værdig død er det vigtigt, at sygeplejersken inddrager de pårørende og er lydhør overfor, hvad de kan bidrage med af essentielle informationer om donor. Pernille Bendtsen OUH/NIA
Kroniske smerter hos den neurokirurgiske intensive patient i den intensive opvågning Opgaven tager udgangspunkt i den neurokirurgiske intensive patient, som er kendt med kroniske smerter. Fokus er på smertevurdering i forbindelse med den intensive opvågning, samt på den non-farmakologiske smertebehandling. Patientens evne til at kommunikere og samarbejde kan være svækket pga. PTA, cerebrale skader og intubation. Formålet med opgaven er at opnå viden om, hvordan den neurokirurgiske intensive patient sikres en valid non-farmakologisk smertebehandling i det intensive opvågningsforløb. Konklusionen er at det kan være vanskeligt at sikre valid smertevurdering og non-farmakologisk smertebehandling. Intensivsygeplejersken skal vurdere og handle på patientens smerter og sammenholde klinikken med de fysiologiske parametre såsom blodtryk, hjertefrekvens og respirationsfrekvens. Maria Aabo Brunbjerg Jespersen OUH/NIA Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte den langtidsindlagte intensivpatienten,og hjælpe i mestringen af en ændret kropsopfattelse? Jeg har i denne opgave forsøgt at besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte den langtidsindlagte intensivpatienten i mestringen af en ændret kropsopfattelse? Til dette har jeg anvendt Aron Antonovsky og Bob Prices teori samt 1 forsknings artikel. Artiklen omhandler hvordan patienterne gerne vil ses og høres for at kunne bevare deres kropsopfattelse. På baggrund af litteraturen kan det konkluderes at Intensivsygeplejersken skal blive mere bevidst om hvad en ændret kropsopfattelse gør ved den langtidsindlagte patient, samt hvad der skal til for at støtte i at mestre. Dette er muligt med en sund relation til patienten. Lærke Piiters Ostenfeldt OUH/ITA 2 Den intensive patient med etniske smerter Sygeplejersker oplever ofte store udfordringer forbundet med den sygepleje, der skal ydes til intensivpatienten med anden etnisk baggrund pga. kulturelle forskelle, sprogbarriere, forskellig sygdomsforståelse samt forskellig oplevelse og udtryk af smerter. Opgaven søger svar på hvordan intensivsygeplejersken gennem kommunikation kan hjælpe den intensive patient med anden etnisk herkomst til at mestre smerter/ubehag ifm. indlæggelse på intensiv afdeling. Der tages udgangspunkt i to artikler, relation- og kommunikationsteorien samt mestringsteorien. Det konkluderes, at ved dannelsen af Jeg- Du Sorteret Gensidig relation kan sygeplejersken hjælpe den intensive patient med anden etnisk herkomst ift. mestring af smerter. Det er brug for mere forskning omkring begrebet Etniske smerter. Felicia Cuzum Juul
Hvordan kan intensivsygeplejersken hjælpe patienten til oplevelse af komfort i forbindelse med respirator aftrapning? Jeg har i denne opgave forsøgt at besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan sygeplejersken skabe komfort for patienten i forbindelse med respirator aftrapning? Til dette har jeg anvendt Janice Morses teori samt 2 artikler. Den ene artikel omhandler patienternes oplevelser i forbindelse med respirator aftrapning. Den anden artikel omhandler sygeplejerskernes overvejelser og konkrete tiltag, som er med til at skabe komfort for patienten. På baggrund af den anvendte litteratur kan det konkluderes, at intensivsygeplejersken kan skabe komfort for patienten under respirator aftrapning ved adskillige tiltag - så som kommunikation, ydre rammer, medinddragelse og medindflydelse af patienten i forbindelse med aftrapning. Ilda Elezovic OUH/ITA3 Resumè: Den usynlige ballon med den store betydning påvirkning af cufftryk ved sygeplejetiltag Kontrol af cuffen er væsentligt for at undgå bl.a. luftlækage, med deraf følgende aspirationsrisiko, og udvikling af tryksår i trachea. Håndteringen heraf er dog meget varierende, afhængig af hvilken afdeling du befinder dig på. Om du palperer cuffen eller måler efter hvert plejetiltag er forskelligt. Men påvirkes cufftrykket under daglige sygeplejetiltag? Og i så fald, hvordan sikrer sygeplejersken et sufficient cufftryk, ved lejring og mobilisering af patienten, således at komplikationerne minimeres? Ved at analysere problemstillingen ud fra udvalgt litteratur og en miniundersøgelse foretaget på egen afdeling, viste resultaterne at cufftrykket bliver påvirket ved selv små stillingsændringer af patienten. Måling af cufftryk anbefales derfor efter hvert plejetiltag. Trine Storgaard Jahns OUH/VITA
Pårørendes oplevelser og behov ved organdonation Organdonation er en stressende tid for de pårørende. Udover at forholde sig til et pludselig dødsfald, skal de også forholde sig til dødens ændrede udtryk, og at behandlingen af den døde er anderledes end normalt. Opgavens fokus er, hvordan sygeplejersken identificerer og tilgodeser pårørendes oplevelser ved et organdonationsforløb. Opgaven har udganspunkt i en case fra praksis, der analyseres vha. Kari og Atle Dyrgrovs bog om sorg, samt Stroebe og Schuts mestringsteori. Herudover inddrages to videnskabelige artikler om pårørendes oplevelser. Konklusionen viser, at sygeplejersken må lægge sin egen forståelse til side for at møde de pårørende. Hun kan med sit nærvær og sin viden støtte de pårørende, og vha. praktiske foranstaltninger give de pårørende plads til at mestre sorgen. Birte Najbjerg Nørby SLB/Kolding sygehus Rødt på døren. Ved modtagelsen af en akut patient på et intensivt afsnit, kan det være vanskeligt for sygeplejersken, at tage ordentligt imod de pårørende, samtidig med at der skal udføres diverse procedure hos patienten. Hvordan kan intensivsygeplejersken inddrage de pårørende, i forbindelse med en patient indlægges akut på et intensivt afsnit, så de kan være en ressource for patienten i det videre forløb. Gennem et litteraturstudie, analyseres en case, fra praksis, ud fra en kvalitativ artikel, anbefalinger fra sundhedsstyrelsens og sygeplejeteori af Kari Martinsen. De pårørende inddrages, når sygeplejersken forvalter sin magt moralsk og opretholder livsytringer som håb og tillid hos de pårørende. Gennem behovsafklaring og tilstedeværelse bliver de pårørende en ressource for både sygeplejersken og patienten. Lykke B. Carpenter OUH/NIA
Kognitiv træning med den kritisk syge patient under indlæggelse på intensiv afdeling - Fokus på kognitive følgevirkninger for patienten i forbindelse med indlæggelse på intensiv afdeling Denne opgave besvarer problemformuleringen: Hvordan kan intensivsygeplejersken, gennem en omsorgsfuld relation og kognitiv træning, medvirke til at styrke den kognitivt påvirkede, kritisk syge patients oplevelse af sammenhæng under indlæggelse på intensiv afdeling? I analysen bruges to artikler om at styrke kognitiv funktion og udføre kognitiv træning med patienter på intensivafdeling. Ydermere anvendes omsorgs og relations teori, samt teori om at skabe oplevelse af sammenhæng. I opgaven konkluderes, at når intensivsygeplejersken indhenter og anvender viden om den kognitivt påvirkede patients livssituation, kan patienten delagtiggøres og bruge kognitiv træning til at skabe begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, så patientens oplevelse af sammenhæng styrkes. Charlotte Fromm Sørensen Cufftryk forebyggelse af komplikationer Opgavens udgangspunkt er cufftryk og forskellige måder at vurdere det på. Det fører til følgende problemformulering: Hvordan kan intensivsygeplejersken bidrage til at forebygge mulige komplikationer som kan opstå på baggrund af ændringer i cufftrykket (lavt/højt) ved den intuberede intensive patient? - Hvad er den mest korrekte måde at vurdere cufftryk på? - Hvilke faktorer i den daglige sygepleje kan muligvis have indvirkning på cufftryk? Litteraturstudiet viser at plejeopgaver påvirker cufftrykket. Der anbefales kontinuerlig måling da cufftryk ændrer sig over tid. Alternativt intermitterende manometermåling, det er dog et øjebliksbillede. Palpation kan trænes, men anbefales kun til akutte situationer. Et korrekt cufftryk kræver skærpet opmærksomhed af sygeplejersken, for patientsikkerheden. Sara Elbeck Christensen
Pårørendeinddragelse på intensiv På danske hospitaler arbejdes aktivt med pårørendeinddragelse. Jeg har oplevet at pårørende bliver bedt om at deltage i plejen uden at blive spurgt. Hvad har betydning for pårørende til alvorligt syge voksne patienter når de skal inddrages i sygeplejen og hvordan kan det gøres så de kan mestre rollen som pårørende. Jeg har anvendt tekstanalyse til bearbejdning af udvalgt empiri. Jeg har udarbejdet 2 undersøgelsesspørgsmål, som løbende bliver besvaret i analysen. Resultat: Når pårørende skal inddrages, skal sygeplejersken fokusere på at situationen er belastende. Hun skal vise pårørende omsorg, anerkendelse og give mulighed for en samtale uden patienten er tilstede. Magten i sygeplejen skal forvaltes på en ikke autoritær måde. Pårørendeinddragelse skal henvise til en fælles forståelsesramme. Carina Aaskov OUH/ ITA3 Dagbog til den intensiv patient - i forhold til patientens restitution Denne opgave omhandler dagbøger til den tidligere intensiv patient, i forhold til patientens restitution. Problemformuleringen lyder: Hvilken betydning har patientdagbøger for den tidligere intensiv patients restitution, og hvorledes kan dagbogen skabe sammenhæng i forhold til patientens erindringer? Af empiri har jeg interviewet en tidligere intensiv patient. I analysen og diskussionen anvender jeg Antonovsky, samt Dorthe Berntsen og hendes erindringsteori. Det konkluderes at dagbogen har en gavnlig effekt på patientens restitution, men at den ikke kan stå alene. Sisse Boe Kaluzny SHS/Aabenraa sygehus Søvnmangel hos den voksne intensive patient Søvnmangel hos den voksne intensive patient er desværre en af de ulemper ved at være indlagt på en intensivafdeling. Støj fra diverse udstyr og plejeaktiviteter samt lys og døgnrytme forskydning er de miljømæssige faktorer som kan have negative påvirkninger for patienternes mulighed for at få en god søvnkvalitet. Derfor ønskes følgende undersøgt: Hvilke sygeplejetiltag kan der udføres så patientens søvn bedres under indlæggelsen i intensivafdelingen? For at undersøge dette, er der taget udgangspunkt i 2 intensivsygepleje bøger samt 3 artikler. Det konkluderes, at sygeplejersken skal være mere bevidst om søvnforstyrrende og fremmende faktorer for at kunne hjælpe patienten til at skabe et bedre søvnmiljø. Mishelle L. Skovsgaard
Søvn og døgnrytmebehov hos den intensive patient På intensiv afdeling opleves det ofte at patienter indlagt over længere tid med kritisk sygdom udvikler døgnrytmeforstyrrelser på baggrund af manglende eller afbrudt søvn, og heraf tilfælde hvor deres sygdomsforløb forværres. Denne negative udvikling i behandlingsforløb ønskes undersøgt videre igennem problemformuleringen: Hvordan kan intensivsygeplejersken sikre optimal døgnrytme for den kritisk syge patient, således søvnkvalitet bedres? For at undersøge dette, er der taget udgangspunkt i en artikel og en klinisk retningslinje. Det konkluderes at sygeplejersken gennem viden og retningslinjer kan optimere patientens ydre miljø, patientens miljø og patientens indtryk, ved at oprette døgnrytmeplan og indarbejde non-farmakologiske tiltag for at sikre en bedre søvnkvalitet og optimal døgnrytme. Alexandra Lund-Tholander Resume: Mestring af angst ved overflytning fra intensiv til stamafdeling Transfer anxiety er et kendt begreb indenfor intensiv sygepleje og dækker over den angst der kan opstå i forbindelse med overflytningen fra intensiv og til stamafdeling. Denne opgave har til formål at undersøge hvordan intensivsygeplejersken kan hjælpe patienter med at mestre denne angst. Gennem et litteraturstudie fremfindes to artikler og der udvælges en teoretiker til at belyse problemstillingen. Der opstilles tre temaer med udgangspunkt i Aaron Antonoskys teori. På baggrund af analysen kan det konkluderes at intensivsygeplejersken skal skabe for-udsigelighed gennem information, skabe kontrol gennem patientuddannelse og give mening gennem positiv attitude. Dette vil styrke patientens oplevelse af sammenhæng og hjælpe med at mestre transfer anxiety. Line Natalie Thomsen Pårørendeinddragelse til gavn for patienten Emnet, pårørendeinddragelse i patientplejen, dukker ofte op i den faglige debat, selvom alt tyder på, at pårørende kan være en vigtig hjælp for patienter under en indlæggelse på en intensivafdeling. I praksis opleves det dog, at det er personbestemt om pårørende inddrages i plejen. Patientens holdning savnes fortsat Deraf problemformuleringen: Hvordan inddrages pårørende i plejen af den intensive patient, så det er til mest mulig gavn for patienten? En praksisbeskrivelse analyseres ud fra to artikler omhandlende patienters oplevelse af pårørendeinddragelse og en artikel beskrivende konceptet Patient og familiecentreret pleje. Det konkluderes at pårørende kan inddrages i plejen ved hjælp af Patient og familiecentreret pleje, da konceptet indeholder seks roller, som er til gavn for patienten. Kathrine Bender Christensen OUH/VITA
Tryghedsgivende sygepleje i et højteknologisk miljø Patienter, der indlægges på intensivafdeling, bliver tilkoblet udstyr til behandling og overvågning. De er i et højteknologisk og fremmed miljø, og dette medfører, at de bliver utrygge, og oplever gener i forbindelse med indlæggelsen. Opgavens formål er at belyse Hvordan intensivsygeplejersken bedst er til stede for patienten, der er indlagt på intensivafdeling så patienten oplever mest mulig velvære blandt det teknologiske udstyr. Med afsæt i en case er der lavet et litteraturstudie, hvor tre artikler anvendes til besvarelse af problemformuleringen. Det konkluderes, at sygeplejersken bl.a. med sin kommunikation skal være tydelig i sin tilstedeværelse overfor patienten, og hun skal øge fokus på patientens emotionelle behov, så fokus flyttes fra udstyret til patienten. Margrethe Ø. Simonsen Opgavetitel Resume Forebyggelse af delirium hos den intensive patient ved hjælp af nonfarmakologiske tiltag Denne opgave omhandler forebyggelse af delirium hos den intensive patient ved hjælp af non farmakologiske tiltag. Opgavens empiri, i form af en case fra praksis samt en beskrivelse af hvordan et døgn forløber på intensiv analyseres ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til at forebygge delirium samt forskellige artikler omkring screening og håndtering af delirium. Gennem litteratursøgning findes der frem til fem temaer: Smerter, monitorering, tidlig mobilisering, familie og skærmede omgivelser. Der konkluderes at sygeplejersken med fordel kan anvende de fem temaer som omdrejningspunkt for non-farmakologiske tiltag i sin sygepleje til patienten ift. til forebyggelse af delirium, men at der ikke foreligger noget evidens for effekten heraf. Tiltagende er ikke skadende for patienten og kan tværtimod være med til at bidrage til mere velvære og kontinuitet i plejen. Maili Jørgensen SLB/ Kolding sygehus
Hvilken betydning har det for patienten, der er i respiratorbehandling at blive tidligt mobiliseret? I Nuuk intensiv afdeling bliver patienterne tungt sederede indtil de skal ekstuberes. Patienterne får ikke nogen form for træning, eller mobilisering så længe de er sederede. Derfor er der opstået et spørgsmål om, hvilken betydning har det for patienten, der er i respiratorbehandling at blive tidligt mobiliseret? For at kunne besvare problemformulering er der benyttet to artikler, der på forskellig vis giver deres bud på hvilken betydning det har, og en Dorothes Orems egenomsorgsteori til at forklare betydningen af muligheden for egenomsorg. Der konkluderes at det har stor betydning, at patienterne mobiliseres tidligt i deres forløb. Tidlig mobilisering hos dem kritiske syge patienter er mulig og er med til at reducere respiratortiden, forkorte indlæggelsen på intensiv afdeling og den totale hospitalsindlæggelse. Mia Harbo Sørensen SLB/Kolding sygehus Livets afslutning på intensiv I klinisk praksis oplever jeg, det afsluttende forløb for patient og pårørende på intensiv som værende negligeret i forhold til den behandlende indsats. Problemformuleringen: Hvilke behov har de pårørende til den ukontaktbare patient og hvordan kan de inddrages og støttes til at mestre det afsluttende forløb? Ovenstående besvares via. et litteraturstudie samt Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng. Den rette information og kommunikation med de pårørende kan øge deres begribelighed. Fokus på dødsprocessen og imødekommenhed af praktiske og følelsesmæssige behov påvirker håndterbarheden. Et kort indlæggelsesforløb har betydning for den erkendelse det kræver at finde mening, hvorfor det at finde mening kan være en længere proces. Altså kan disse forhold påvirke de pårørendes OAS. Ditte Struwe Bødker OUH/NIA
Forebyggelse af ventilator- associeret pneumoni med cufftryksmålinger og subglottis-sug. Udvikling af ventilator- associeret pneumoni kan skyldes kolonisering med patogene mikroorganismer i øvre luftveje og følgende aspiration forbi cuff. Det blev undersøgt, hvordan brug af subglottis-sug og cufftryksmåling med manome-ter fremfor manuel palpation af cuffballon, kan forebygge ventilatorassocieret pneumoni ved et litteraturstudie på databaserne PubMed og Cinahl. Der konkluderes, at palpation af den eksterne cuffballon, ikke er en sufficient måde at måle cufftryk, derimod skal et manometer benyttes. Idet et cufftryk varierer, og der er risiko for at en cuff taber tryk, opstår risiko for ventilatorassocieret pneumoni. Det anbefales, at sygeplejersken måler cufftryk kontinuerligt og benytter intermitte-rende subglottis-sug hver 6.time for at forebygge ventilator-associeret pneumoni. Ann Thorup OUH/NIA Transfer Anxiety Opgaven retter fokus på begrebet transfer anxiety, der er det fænomen, der kan opstå, når intensivpatienter overflyttes til stamafdelingen og i den forbindelse føler sig utrygge og angste. Opgaven tager udgangspunkt i, to artikler fra børneintensiv om børn og deres familier og en fra voksenintensiv samt Aaron Antonovskys teori om Oplevelsen af sammenhæng. Det der har vist sig at reducere transfer anxiety, er en grundig organisering af overflytningen sammen med både mundtlig og skriftlig information, tilegnet hver enkelt patient og familie I praksis kan dette være vanskeligt pga. manglende tid og hurtige beslutninger om overflytning. Dog er det vigtigt, at begrebet tydeliggøres for sygeplejersker både på intensiv og på stamafdelingen, så der bliver større bevidsthed omkring fænomenet. Janne Mouritsen Sørensen OUH/BRITA Den intensive patients oplevelse af støj på stuen. Patienter indlagt på intensivafdeling befinder sig i en højteknologisk verden, hvor alt støj ikke kan fjernes. Det ønskes besvaret, hvordan støj på stuen påvirker den intensive patient og hvilke tiltag der kan gøres for at mindske støjen. Ud fra tre kvalitative og kvantitative artikler, samt teori fra blandt andet Jennum et al., findes frem til at støjniveauet på intensivafdeling er alt for højt, i forhold til anbefalingerne fra WHO. Patienterne udtrykker at de føler sig forstyrret af støj, specielt af samtale imellem personalet. Det konkluderes at patienterne påvirkes både fysiologisk og psykisk af støj og at der er behov for støjreducerende tiltag. Tiltag der kan reducerer støjniveauet er blandt andet at justere alarmgrænser, indføre hvileperioder og undgå samtale på stuen. Line Bach Blouner OUH/ITA3
Vaskeservietter eller vand og sæbe til voksne intensivpatienter Under ekstern praktik, har jeg erfaret at der er forskel på om der anvendes vaskeservietter eller traditionelt sengebad til den intensive patient. Hvorvidt de forskellige vaskemetoder har indvirkning på den intensive patients oplevelse af velvære, ledte mig til, via et litteraturstudie at undersøge: Hvilke sygeplejefaglige overvejelser intensivsygeplejersken skal gøre sig ift. personlig pleje ved anvendelse af vaskeservietter versus traditionelt sengebad mhp. oplevelse af velvære hos intensivpatienten?. Det konkluderes, at den intensive patient ønsker medbestemmelse i plejen og i valg af vaskemetode. Dette kræver sygeplejefaglige overvejelser omhandlende: hudens tilstand, tid, økonomi, bakterie flora og inddragelse af den intensive patients individuelle ønsker og vaner. Line Winther Lillesøe OUH/ITA3. Opgavens titel: Resume: Hvordan kan intensivsygeplejersken gennem non-farmakologiske tiltag støtte patientens mestring til at gennemleve et forløb med delirium? Jeg har i denne opgave forsøgt at besvare spørgsmålet: Hvordan kan intensivsygeplejersken gennem non-farmakologiske tiltag, støtte patientens mestring til, at gennemleve et forløb med delirium? Til dette har jeg anvendt Aaron Antonovsky teori omkring oplevelse af sammenhæng, samt 1 artikel omhandlende non-farmakologiske tiltag ved delirium og 1 artikel omhandlende oplevelser fra patienter med delirium. På bagrund af den anvendte litteratur kan det konkluderes, at den kritisk syge patient med delirium, kan støttes til, at gennemleve og mestre delirium ved hjælp af non-farmakologiske tiltag. Patienten kan støttes af sygeplejersken, selvom det også kan være vanskeligt, fordi patienten har ændret bevidsthedsniveau og uorganiseret tankegang. Marie B. Andersson
Søvn- og døgnrytmebehov hos den intensive patient vurdering og forebyggelse af risikofaktorer ved fragmenteret søvn. Som sygeplejerske på intensiv afdeling opleves det ofte at patienter indlagt over længere tid med kritisk sygdom udvikler døgnrytmeforstyrrelser på baggrund af for lidt eller afbrudt søvn, og heraf tilfælde hvor de udvikler delir. Denne negative udvikling i behandlingsforløb ønskes undersøgt videre igennem problemformuleringen: Hvilken betydning har søvnmønsteret for den intensive patients søvn og delir, og hvordan kan sygeplejersken sikre en optimal søvnkvalitet og døgnrytme? For at undersøge dette, er der taget udgangspunkt i tre artikler og en klinisk retningslinje. Det konkluderes at sygeplejersken gennem viden og retningslinjer kan skabe bedre omstændigheder, hvormed sygeplejersken kan sikre bedre søvnkvalitet og optimal døgnrytme for patienten. Alexandra Lund-Tholander Dagbog til den intensive patient- et redskab i den psykiske rehabilitering Kritisk sygdom og manglende søvn, har indflydelse på, at mange intensive patienter får amnesi og/eller lider af PTSD efter indlæggelse på intensivafdelingen. Mange patienter får en dagbog fra indlæggelsen, men der er stor forskel på hvordan intensivafdelingerne bruger dagbogen. Hvilke elementer skal sygeplejersken indføre i dagbogen så den kan udgøre et brugbart redskab i den psykiske rehabilitering, som den intensive patient gennemgår efter indlæggelsen på intensivafdelingen? Det belyses og analyseres med Aron Antonowskys teori, egen empiri og forskningsartikler. Det konkluderes at sygeplejersken vha. dagbogen kan styrke elementerne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som giver patienten en oplevelse af sammenhæng, og hjælpe patienten i den psykiske rehabilitering. Anne Hjørnholm SLB/Kolding sygehus Børn som pårørende på intensiv Opgaven tager udgangspunkt i et selvoplevet dilemma fra min praksis omkring børn som pårørende i ITA. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan jeg som intensiv sygeplejerske støtte mindre børn i deres sorgproces som pårørende til en kritisk syg forælder, der er indlagt på ITA?. Jeg har valgt K. Kehlet: Børn som pårørende til alvorligt syge forældre, J. Mogensen & P. Engelbrekt: At forstå sorg og M. Stroebe & H. Schut : Tosporsmodellen til at belyse min problemformulering med. Jeg konkluderer, at det er vigtigt for barnets videre trivsel og udvikling, at blive involveret og informeret i forbindelse med en forælders kritiske sygdom. Den bedste måde sygeplejersker kan gøre dette på, er ved at støtte og rådgive forældrene. Mette Louise Bossen SLB/Vejle sygehus
Forældre/barn tilknytning Opgaven drejer sig om etableringen af tilknytningsprocessen mellem det nyfødte, kritisk syge, ustabile barn og dets forældre, som er en udfordring på børneintensivafdelingen, når barnet ikke kan ligge hud til hud med sine forældre. Opgaven identificerer forskellige andre muligheder, som Børneintensivsygeplejersken kan benytte sig af, for at støtte tilknytningen i barnets ustabile periode. Det konkluderes, at børneintensivsygeplejersken skal støtte forældrene i at bearbejde stressende oplevelser fra fødslen og indlæggelsen og medinddrage forældrene i barnets pleje, så forældrene og barnet lærer hinanden at kende. Christina Dorow Petersen OUH/BRITA Transfer Anxiety. At mestre overflytningen fra intensiv til stamafdeling. Transfer anxiety er et kendt begreb i forbindelse med overflytning fra intensiv til sengeafsnit. Det søges besvaret hvordan intensivsygeplejersken kan medvirke til, at den voksne intensive patient kan mestre overflytningen mellem intensiv og stamafdeling, således at patienten ikke oplever transfer anxiety. Med udgangspunkt i en klinisk patient case analyseres to forskningsartikler og Antonovskys mestrings-teori. Det konkluderes, at en god forberedelse af patienten forud for overflytning er essentiel. Tilpasset information, opmuntring og støtte af patienten til at deltage i egen pleje samt gradvis reducering af monitorering, er alle sygeplejeinterventioner, der kan medvirke til, at patienten mestrer overflytningen, og oplever overflytning uden eller med reduceret grad af transfer anxiety. Christine Haugaard Gilberg Overflytning fra intensiv mestring og transfer anxiety Patienter og pårørende oplever transfer anxiety, herunder stress, angst, mangel på kontrol, sårbarhed og usikkerhed i forbindelse med overflytning fra intensiv. Problemformulering: Hvordan kan patient og pårørende forberedes på overflytning fra intensiv, med henblik på at fremme deres mestringsevne og mindske deres transfer anxiety? Denne besvares via litteraturstudie samt Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng. Skriftlig information med generel og individuel information samt mundtlig opfølgning kan øge begribeligheden. Gradvis reducering af monitorering påvirker håndterbarheden, men kræver viden, opmærksomhed og en fælles tilgang blandt personalet. Erkendelsen af at patienten er klar til overflytning kan øge meningsfuldheden. Samlet set kan disse forhold mindske transfer anxiety. Henriette Drost Jensen OUH/NIA
Implementering af tidlig mobilisering har betydning i plejen af den intensive patient Opgaven omhandler udfordringer ved implementering af instruks om tidlig mobilisering og hvilken betydning manglende mobilisering kan få for intensivpatienten. Fokus dannes fra en selvoplevet situation på intensiv, instruks og artikler. Problemformuleringen lyder: Hvilke udfordringer kan der være ved implementering af intensivafdelingens instruks om tidlig mobilisering til den intensive patient? Og hvilken betydning kan manglende mobilisering få for patienten? Som empiri bruges 2 artikler og en praksisbeskrivelse. Den teoretiske referenceramme er Kotters teori om forandringsledelse. Resultatet viser, at der kan være flere årsager til hvorfor det kan være svært at implementere instruksen om tidlig mobilisering på intensiv samt at manglende mobilisering kan få store konsekvenser for patienten. Gitte Puggaard SVS/Esbjerg Nonfarmakologisk smertelindring til postoperative præmature patienter - I forbindelse med smertefulde procedurer Opgaven omhandler nonfarmakologisk smertelindring til præmature patienter på børneintensivt afsnit. Relevante problemstillinger i forhold til smertelindring under smertefulde procedurer bliver beskrevet. Endvidere skitseres problemstillingerne i to cases. De to cases analyseres og diskuteres på baggrund af NIDCAP og to undersøgelser. Dels har lydmiljøet betydning for det præmature barns oplevelse af smerte og dels er barnets kendte lyde og dufte betydeligt for hvordan smerten opleves. Jeg konkluderer, at sygeplejersken har en fornem opgave i, at være særligt opmærksom på NIDCAP, herunder miljøet omkring patienten. Musikterapi og kængurumetoden viser sig at være ideelle nonfarmakologiske tiltag til smertelindring af det præmature barn. Rikke Graae Brandt-Hauritz OUH/BRITA