University College-akkreditering. CVU København & Nordsjælland

University College-akkreditering CVU København & Nordsjælland

University College-akkreditering CVU København & Nordsjælland 2006

University College-akkreditering 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 87-7958-312-1

Indhold Indstilling 7 1 Indledning 11 1.1 Formål 11 1.2 Organisering af akkrediteringen 11 1.3 Vurderingsgrundlag 11 1.4 Krav til dokumentation 12 1.5 Vurdering 12 1.6 Vægtning af kriterier 13 1.7 Vurderingssystem 14 1.8 Læsevejledning 15 2 Vision og strategier 17 3 Organisation og ledelse 21 4 Uddannelse 25 5 Kvalitetssikring og -udvikling 33 6 Undervisere og lærerkræfter 37 7 Forskningstilknytning 41 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 45 9 Videncenter 47 10 Samarbejde og partnerskaber 51 11 Økonomi 55

6 University College-akkreditering

Indstilling EVA indstiller at CVU København & Nordsjælland godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor CVU København & Nordsjælland: opfylder 12 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 40 ud af 64 kriterier har ingen kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 2.2: Dokumentationen viser at CVU ets overordnede strategi og handleplan rummer syv initiativområder. Det dokumenteres videre at der er formuleret et fælles grundlag for CVU ets videncentre, og at videncentrenes strategi- og handleplaner tager udgangspunkt heri og i den overordnede strategi, men der savnes dokumentation for at grunduddannelsesinstitutionerne på tilsvarende måde forholder sig systematisk til den overordnede strategi- og handleplan. Endvidere savnes dokumentation for udmøntning af den overordnede strategi i konkrete strategier og politikker på CVU-niveau. 3.9: Det dokumenteres at CVU et i forbindelse med overgangen til ubetinget CVU har igangsat et arbejde med at kortlægge administrative funktioner, it-anvendelse og udarbejde fælles budgetskabeloner mv., samt at der er indgået aftaler om fælles administrativ drift for enkelte partnerinstitutioner. Der savnes dog dokumentation for større gennemførte samdriftstiltag samt for resultaterne af disse. 4.6: Dokumentationen viser at CVU et arbejder på at styrke samspillet mellem grund-, efterog videreuddannelser; bl.a. er der ønske om øget lærerudveksling, forslag om indskrivning af intern formidlingspligt i nye frikøbsaftaler mv. Det dokumenteres videre, at der er fælles fora og arrangementer ift. internationalisering og praktik, og der gives eksempler på fælles temadage og projekter der gennemføres i samarbejde mellem grunduddannelser eller grund- og efter- og videreuddannelser. Det dokumenteres endelig at der aktuelt foregår en vis lærerudveksling, og at der er udviklet tværfaglige uddannelsesaktiviteter, særlig på det sundhedsfaglige område. Der savnes dog dokumentation for en tilstrækkelig bred og omfattende lærerudveksling mellem grunduddannelserne og grund- og efter- og videreuddannelsen samt for tilstrækkelig bredde i og mængde af tværfaglige uddannelsesaktiviteter og elementer på grunduddannelserne. 5.1 Dokumentationen viser at kvalitetsudvikling er ét af de syv overordnede initiativområder i CVU ets strategi- og handleplaner; og at udvikling af evalueringsværktøjer indgår som et mål/undertema. Videre gives eksempler på hvordan der aktuelt arbejdes med kvalitetssikring ved forskellige partnerinstitutioner og videncentre. Det dokumenteres at der er udarbejdet et udkast til en kvalitetssikringsstrategi, men der savnes dokumentation for færdigudvikling og vedtagelse af en samlet kvalitetssikringsstrategi. 5.4: Dokumentationen viser at der foregår kvalitetssikringsaktiviteter på partnerinstitutioner og videncentre der inddrager interne og eksterne interessenter på forskellige måder og i forskelligt omfang. På CVU-niveau er der gennemført større eksterne undersøgelser som oplæg til videre arbejde med kvalitetssikring og udvikling. Der savnes dog dokumentation for systematik i inddragelsen af interne og særlig eksterne interessenter i det nuværende kvalitets- University College-akkreditering 7

arbejde eller for konkretisering og vedtagelse af en systematisk tilgang til inddragelse af interne og eksterne interessenter i forlængelse af udkastet til et kvalitetssikringssystem for CVU et. 6.5: Dokumentationen viser at der er vedtaget fælles retningslinjer og model for adjunktforløb på CVU-niveau. Det dokumenteres videre at den nye lokalaftale for fællesenheden ved CVU et (der ikke inkluderer partnerinstitutioner) rummer fast normering til udviklings- og kompetenceopgaver. CVU ets projektplan for anden halvdel af 2006 nævner en kompetenceudviklingsplan, men der savnes aktuelt dokumentation for en egentlig kompetenceudviklingspolitik eller principper for systematisk videreudvikling af samtlige underviseres kompetencer på CVUniveau. 7.1: Dokumentationen viser, at CVU ets strategi- og handleplaner indeholder initiativområdet Styrkelse og udvidelse af samarbejdet med aftagere, andre CVU er, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Der savnes dog dokumentation for at strategi- og handleplanen forholder sig konkret til forskningstilknytning og til den rolle forskningstilknytning spiller for evnen til at udfylde uddannelses-, udviklings- og videncenterfunktioner på CVU et, særligt med hensyn til grunduddannelserne. 9.6: Dokumentationen viser, at grunduddannelserne deltager i drøftelser om efter- og videreuddannelsesområdet ligesom de er repræsenteret i videncenterrådene. Det dokumenteres videre at medarbejdere fra grunduddannelserne deltager i videncenteraktiviteter, og der gives eksempler på videncenterprojekter der sigter mod at udvikle grunduddannelserne. Der gives få eksempler på studenterdeltagelse. Der mangler derimod en uddybning af hvordan organiseringen af videncenteraktiviteterne mere systematisk og løbende sikrer videnstrømmen i fht. grunduddannelsernes medarbejdere og ikke mindst de studerende, og flere eksempler der kan belyse omfanget og bredde af deltagelse og vidensdeling. Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: Kriterier der er delvist opfyldt: 3.5: Dokumentation viser at der har været afholdt et todages ledelsesudviklingsseminar for alle rektorerne med deltagelse af eksterne konsulenter. Det dokumenteres videre at udvikling af ledelse på forskellig måde indgår i partnerinstitutionernes resultatkontrakter, og der ses eksempler på individuel ledelsesudvikling. Derimod mangler der dokumentation for systematisk planlagt udvikling af den samlede ledelse på CVU et i form af en kompetenceplan for alle ledere eller tids- og handleplan. 3.8: Dokumentationen viser at medarbejdere og studerende informeres om organisatoriske og administrative beslutninger, og at medarbejderne i nogen grad inddrages i beslutningsprocesser på CVU et. Det dokumenteres at de studerende inddrages på forskellige partnerinstitutioner. På grund af CVU ets forestående overgang til ubetinget CVU er der endnu ikke oprettet et HSU eller DSR på CVU-niveau, og tilstrækkeligt samarbejde med studerende og medarbejdere på CVU-niveau kan derfor ikke dokumenteres. 4.13: Dokumentationen viser at frafaldet registreres på partnerinstitutionsniveau og for enkelte partnerinstitutioner på undersøgelser af frafaldsårsager og på initiativer som skal modvirke frafald og/eller fremme et godt studiemiljø. Der savnes imidlertid dokumentation for systematiske undersøgelser af årsagerne til frafald på samtlige institutioner som kan kvalificere tiltagene mod frafald og indgå i kvalitetssikringen af uddannelserne. 4.14: Dokumentationen viser få eksempler på gennemførte eller planlagte dimittendundersøgelser fra forskellige partnerinstitutioner. Der mangler dog dokumentation for systematiske og løbende dimittendundersøgelser for samtlige partnerinstitutioner eller på samlet CVU-niveau og for hvordan disse tænkes brugt i kvalitetssikringen. 5.2: Det dokumenteres at udkastet til en samlet kvalitetssikringsstrategi rummer kvalitetskrav til selve kvalitetssikringssystemet, og at CVU et er i en proces frem mod udarbejdelse af kvalitetsmål på alle områder. Det dokumenteres videre at der på CVU-niveau aktuelt er formuleret forskellige målsætninger, og der gives eksempler på forskellige kvalitetsmål og målsætninger for nogle af partnerinstitutionerne og fra efter- og videreuddannelsesområdet. Der savnes dog systematik og koordinering i formuleringen af de nuværende mål. Processen med udviklingen af det fremtidige kvalitetssikringssystem er endnu ikke så langt at der kan dokumenteres ope- 8 University College-akkreditering

rationelle og evaluerbare mål der systematisk udtrykker CVU ets forventninger til kvaliteten af aktiviteterne, både på det fælles CVU-niveau og på uddannelsesniveau. 5.3: Dokumentationen viser at der foretages evalueringer og undersøgelser på de forskellige partnerinstitutioner og enheder, og at der findes data i form af censorrapporter, karaktergennemsnit o.l. Videre gives der eksempler på evalueringer på CVU-niveau (fx hjemmeside og adjunktarrangementer). Der savnes dog dokumentation for systematik i koblingen af den indsamlede viden til opfyldelsesvurdering af de aktuelle kvalitetsmål. Processen med udviklingen af det fremtidige kvalitetssikringssystem er endnu ikke så langt at der kan dokumenteres systematiske kvalitetsmål for alle områder, hvorfor det heller ikke er muligt at vurdere CVU ets målopfyldelse for det kommende system. 5.5: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der på CVU-niveau indhentes eksterne analyser som efterfølgende behandles i bestyrelse og rektorsamråd. Der gives endvidere eksempler på at systematisk opfølgning indgår i kvalitetssikringstilgangen for nogle partnerinstitutioner, og der gives eksempler på at partnerinstitutionerne bredt anvender viden til kvalitetsudvikling. Der savnes dog dokumentation for systematik i måden hvorpå viden indhentes og anvendes til at forbedre og udvikle kvaliteten på CVU et og alle dets partnerinstitutioner, eller for konkretisering og vedtagelse af den systematiske tilgang til opfølgning der skitseres i udkastet til et kvalitetssikringssystem for CVU et. 5.6: Dokumentationen viser at ansvaret for evaluering og dokumentation i forhold til grunduddannelserne ligger hos de enkelte partnerinstitutioner under ansvar over for CVUdirektøren og CVU-bestyrelsen. For videncentre og den øvrige fællesenhed præciseres ansvarsplaceringen mere konkret som en del af udkastet til en samlet kvalitetssikringsstrategi, men der er ikke vedlagt dokumentation for om partnerinstitutionerne endnu har fastlagt tilsvarende ansvarsplaceringer. Videre savnes der dokumentation for endelig vedtagelse af kvalitetssikringsstrategien. 5.7: Udkastet til kvalitetssikringsstrategien indeholder principper for en systematisk og løbende sikring og udvikling af kvalitetssikringsstrategien, men der savnes dokumentation for vedtagelse og implementering heraf, herunder gennemført revidering. 6.1: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Der gives eksempler på konkrete målsætninger for sammensætningen af lærerkorpset på nogle partnerinstitutioner. Der savnes dog dokumentation for en eksisterende plan eller målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. 6.2: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har baggrund i eller tilknytning til professionen. Derimod indeholder dokumentationen ikke en plan eller målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. 6.3: Dokumentationen viser at underviserne samlet set opnår tilknytning til forskningsverdenen i kraft af uddannelse (master-, - ph.d.- og kandidatstudier) og i kraft af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde ligesom der inviteres gæsteforelæsere med forskningstilknytning. Dog savnes der dokumentation for at samtlige partnerinstitutioner sikrer at deres lærerkorps samlet set har forskningstilknytning. CVU ets projektplan for anden halvdel af 2006 nævner en kompetenceudviklingsplan, men der savnes aktuelt dokumentation for en intern kompetenceudviklingspolitik eller -politik som viser hvordan CVU et sikrer lærerkorpsets tilknytning til forskningsverdenen. 6.4: Dokumentationen viser at lærerkorpset ved CVU ets partnerinstitutioner deltager i forsøgs- og udviklingsarbejde, dog i meget varierende omfang. Det dokumenteres videre at det indgår som målsætning i CVU ets overordnede strategi- og handleplan at øge andelen af medarbejdere der deltager i udviklingsprojekter. Konkret er der indgået en samarbejdsaftale med RUC med henblik på at styrke kompetencerne ift. bl.a. forsøgs- og udviklingsarbejde for en gruppe medarbejdere ved CVU et. Kvalifikationer i forhold til udviklingsopgaver indgår i CVU ets retningslinjer for adjunktforløb. Der savnes dog dokumentation for en egentlig intern kompetenceudviklingspolitik eller en politik for det samlede lærerkorps deltagelse i forsøgsog udviklingsarbejde. 7.3: Dokumentationen viser inddragelsen af dansk og international forskning i undervisningen i de fleste grunduddannelser. Dog er dokumentationen for inddragelse af forskning og for- University College-akkreditering 9

søgs- og udviklingsarbejder ikke fyldestgørende for pædagoguddannelsen ved Dannerseminariet og for Afspændingspædagoguddannelsen. 7.4: Dokumentationen viser at der inddrages forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen på de fleste grund- og videreuddannelser på CVU et. Dog er dokumentation for inddragelse af videnskabsteori hhv. videnskabsteori og forskningsmetode på pædagoguddannelserne ved Gentofte Socialpædagogiske Seminarium og Dannerseminariet ikke fyldestgørende. 9.5: Dokumentationen viser at medarbejdere fra grunduddannelserne indgår i kombinationsansættelser med videncentrene, deltager i projekter og er repræsenteret i videncenterrådene. Med hensyn til studenterinddragelse findes eksempler på udviklingsprojekter hvor grunduddannelser, inkl. studerende, har samarbejdet med videncentre om konkrete aktiviteter, og der gives eksempler på at medarbejdere fra videncentre har holdt oplæg på nogle grunduddannelser. Der savnes dog dokumentation for tilstrækkelig bredde og omfang i det konkrete samarbejde med studerende og medarbejderne samt dokumentation for mere systematisk og aktiv information om videncenteraktiviteter, særlig over for de studerende. Bemærkning til formen af dokumentationsmaterialet: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering af CVU København & Nordsjællands selvevalueringsmateriale i det væsentligste lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være skriftlig, gyldig, entydig og præcis. Med hensyn til kravet om gyldighed har der ikke altid været en klar angivelse af et dokuments status (udarbejdet til lejligheden, udkast eller endelig udgave, behandlet i hvilke fora, hvornår og med hvilket resultat osv.) hvilket har vanskeliggjort behandlingen af materialet. Problemet er dog ikke af et sådant omfang at det påvirker den samlede vurdering. Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende, indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt, og fremgår af begrundelserne. Titler på dokumentationsmateriale er gengivet ordret, også selvom der er fejl i stavning eller tegnsætning. 10 University College-akkreditering

1 Indledning Denne indstilling er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College. Denne rapport indeholder en vurdering af om CVU København & Nordsjælland opfylder kriterierne for University College. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2006 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Eva Broegaard og evalueringsmedarbejder Martin Christensen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag University College-akkreditering 11

Institutionsbesøg. Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 16. januar 2006. Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA har inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 16. januar 2006. Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. 12 University College-akkreditering

Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Fortsættes næste side University College-akkreditering 13

fortsat fra forrige side 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for godkendelse Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier (se uddybning nedenfor) Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt 14 University College-akkreditering

Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der er en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer til at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt) og at der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 15

16 University College-akkreditering

2 Vision og strategier Spørgsmål 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? Bilag 2.1.1: Grundlagspapir, CVU København & Nordsjælland Bilag 2.1.2: Strategi- og handleplan 2004-2007 Bilag 2.1.3: Udkast til strategiplan 2006-2010 Bilag 2.1.4: Aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU København & Nordsjælland Bilag 2.3.7: CVU Vision på Internettet. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har formuleret og vedtaget strategi og handleplaner, aftalegrundlag mv. som beskriver CVU ets identitet som et regionalt orienteret CVU, kendetegnet ved orientering mod praksis i hele regionen, høj faglig kvalitet, tværfaglighed og rummelighed. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 2.1.2: Strategi- og handleplan 2004-2007 Bilag 2.2.1: Udkast til handleplan august 2005 juli 2006 Bilag 2.2.2: Strategi- og handleplan, Videncenter for Pædagogiske og Sociale Studier Bilag 2.2.3: Strategi- og handleplan, Dansk Sløjdlærerskole Bilag 2.2.4: Virksomhedsplan, Gentofte Socialpædagogiske Seminarium Bilag 8.1.1: IT-strategi for CVU København & Nordsjælland Bilag 9.1.1: Fælles grundlag for videncentre ved CVU København & Nordsjælland Bilag 9.1.2a-i: Faglige grundlag og strategi og handlingsplan for de 8 videncentre Bilag 2.2.f Resultatlønskontrak for rektor, Hovedstadens Pædagogseminarium Bilag 5.1.a Kvalitetssikringstrategi CVU-København & Nordsjælland. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets overordnede strategi og handleplan rummer syv initiativområder. Det dokumenteres videre at der er formuleret et fælles grundlag for CVU ets videncentre, og at videncentrenes strategi- og handleplaner tager udgangspunkt heri og i den overordnede strategi, men der savnes dokumentation for at grunduddannelsesinstitutionerne på tilsvarende måde forholder sig systematisk til den overordnede strategi- og handleplan. Endvidere savnes dokumentation for udmøntning af den overordnede strategi i konkrete strategier og politikker på CVU-niveau. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? 1 I akkrediteringen forstås begrebet strategi enten som et egentligt strategidokument eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen. University College-akkreditering 17

Bilag 2.3.1: Kommunikationsarbejdet - fokusområder Bilag 2.3.2: Invitation til CVU orientering Bilag 2.3.3: Nyhedsbrev, Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium Bilag 2.3.4: Dagsorden personalemøde, Fællesenheden Bilag 2.3.5: Intranettet (strategi- og handleplan, mødereferater fra div. organer). Bilag 2.3.6: CVU præsentation 2002 Bilag 2.3.7: CVU Vision på Internettet Bilag 2.3.8: Vision på Internettet, Håndarbejdets Fremmes Seminarium Bilag 2.3.9: Vision på Internettet, Videncenter for Specialpædagogik. Bilag 2.2.2: Strategi- og handleplan, Videncenter for Pædagogiske og Sociale Studier Bilag 2.2.4: Virksomhedsplan, Gentofte Socialpædagogiske Seminarium Bilag 9.1.1: Fælles grundlag for videncentre ved CVU København & Nordsjælland Bilag 9.1.2a-i: Faglige grundlag og strategi og handlingsplan for de 8 videncentre. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets vision såvel som de enkelte partnerinstitutioners visioner er kommunikeret via hjemmesiden, og at strategi- og handleplan er tilgængelig for medarbejdere ved CVU et via intranettet. Det dokumenteres videre at den overordnede strategi- og handleplan behandles på fælles personalemøder, og at medarbejderne løbende bliver informeret. Det dokumenteres dermed at CVU ets vision, strategier og politikker er kommunikeret bredt i organisationen. Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? Bilag 2.1.4: Bilag 3.9.e: Aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU København & Nordsjælland, pkt. 3, 4, 5 og 6 Kommissorium for CVU ledelsesgruppe. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsens opgave- og ansvarsfordeling er klart beskrevet på det overordnede plan, i overensstemmelse med CVU ets decentrale organisation. CVUdirektøren har sammen med den øvrige ledelsesgruppe ansvar for udarbejdelse af strategi og handleplaner i form af en operationel udmøntning af de strategiske rammer som er fastlagt af CVU-bestyrelsen. Rektorsamrådets opgaver omfatter udvikling af langsigtede udviklingsstrategier og uddannelsespolitiske initiativer, mens rektorerne varetager den ledelse af den enkelte partner. Tilsvarende varetages den overordnede ledelse og fælles koordinering for videncentrene af CVUudviklingschefen under ansvar for direktøren, mens den daglige ledelse varetages af videncenterlederne. Det fremgår at der er udlagt stor selvstændig kompetence til de enkelte partnerinstitutioner og videncentre. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? Bilag 2.5.1: Mødeplan bestyrelsesmøder Bilag 2.5.2: Referat bestyrelsesmøde 20.05.03, s. 3-4 Bilag 2.5.3: Referat bestyrelsesmøde 16.02.04, s.1 Bilag 2.5.4: Referat bestyrelsesmøde 06.06.05, s. 3-4 Bilag 2.5.5: Mødeplan Rektorsamråd Bilag 2.5.6: Referat Rektorsamrådsmøde 18.12.03, pkt. 3 Bilag 2.5.7: Rektorsamrådsseminar 30.09-01.10.2004 Bilag 2.5.9: Referat videncenterlederseminar 15.04.04 Bilag 2.5.10: Program for personaleseminar, Fællesenheden 07.01.05 Bilag 2.1.2: Strategi- og handleplan 2004-2007 Bilag 2.1.3: Udkast til strategiplan 2006-2010 Bilag 2.5.e: Projektplan 18 University College-akkreditering

Bilag 2.5.g: Planlægningshjul. Begrundelse: Dokumentationen viser en systematisk og løbende revision af CVU ets strategi- og handleplaner. Det dokumenteres at udviklingen af CVU ets strategi- og handleplan 2004-2007 er behandlet på diverse bestyrelsesmøder såvel som i andre fora på CVU et, og der gives eksempler på justeringer af formuleringerne undervejs i processen. Udviklingen af strategi- og handleplan for 2006-2010 har været behandlet på et bestyrelsesmøde. Endelig dokumenteres det at revision af strategiplan og handleplaner er indtænkt i CVU ets projektplan for 2006/2007 og indgår i det årlige planlægningshjul. University College-akkreditering 19

20 University College-akkreditering

3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 2 Bilag 3.1.1: Aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU, punkt 3. Begrundelse: Dokumentationen viser at den overordnede ledelse i det ubetingede CVU varetages af bestyrelse og direktør, bistået af ledelsesgruppen, mens uddannelsesledelsen varetages af partnerinstitutionens rektor/leder og studiebestyrelse, med en høj grad af selvstændig kompetence. Den overordnede ledelse af videncentrene, herunder koordinering, varetages af CVUudviklingschefen under ansvar for direktøren. Dokumentationen viser dermed sammenhæng i ledelsen horisontalt og vertikalt, set i forhold til CVU ets decentrale organisation. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Bilag 3.1.1: Aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU, punkt 3 Bilag 2.1.3: Udkast til strategiplan 2006-2010 Bilag 3.9.e: Kommissorium for CVU ledelsesgruppe. Begrundelse: Dokumentationen viser at den ledelsesmæssige organisation understøtter den decentrale strategi i fht. opgaveløsningen og at der er defineret en ledelsesmæssig kompetenceafklaring mellem de forskellige ledelsesniveauer. CVU-direktøren har sammen med den øvrige ledelsesgruppe ansvar for udarbejdelse af strategi og handleplaner i form af en operationel udmøntning af de strategiske rammer som er fastlagt af CVU-bestyrelsen. Rektorsamrådets opgaver omfatter udvikling af langsigtede udviklingsstrategier og uddannelsespolitiske initiativer, mens rektorerne varetager den daglige pædagogiske, økonomiske og administrative ledelse af den enkelte partner med en høj grad af selvstændig kompetence, jf. CVU ets decentrale organisation. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? Bilag 3.1.1: Aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU, punkt 3.2 og 4.1. 2 I henhold til CVU-lovgivningen vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVU-bestyrelsesformand og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 21

Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for både CVU-bestyrelse og studiebestyrelserne i kraft af aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU. Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? Bilag 3.1.1: Aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU, punkt 3 Bilag 3.9.e: Kommissorium for CVU ledelsesgruppe. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsens opgave- og ansvarsfordeling er klart beskrevet på det overordnede plan, i overensstemmelse med CVU ets decentrale organisation. CVUdirektøren har sammen med den øvrige ledelsesgruppe ansvar for udarbejdelse af strategi og handleplaner i form af en operationel udmøntning af de strategiske rammer som er fastlagt af CVU-bestyrelsen. Rektorsamrådets opgaver omfatter udvikling af langsigtede udviklingsstrategier og uddannelsespolitiske initiativer, mens rektorerne varetager den ledelse af den enkelte partner. Tilsvarende varetages den overordnede ledelse og fælles koordinering for videncentrene af CVUudviklingschefen under ansvar for direktøren, mens den daglige ledelse varetages af videncenterlederne. Det fremgår at der er udlagt stor selvstændig kompetence til de enkelte partnerinstitutioner og videncentre. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 3.5.2: Lederudviklingsprojekt d. 18. og 19. marts 2004 Bilag 3.5.3: Opfølgning på lederudviklingsprojekt Bilag 3.5.4: Rektorsamrådets seminar 30.09 01.10.2004 Bilag 3.5.5: Uddannelsesaftale, Hillerød Pædagogseminarium Bilag 3.5.6: Deltagelse i MPA valgfag Markedsgørelse og partnerskaber, videncenter KLEO Bilag 2.2.f-m: Resultatkontrakter for rektorer. Begrundelse: Dokumentation viser at der har været afholdt et todages ledelsesudviklingsseminar for alle rektorerne med deltagelse af eksterne konsulenter. Det dokumenteres videre at udvikling af ledelse på forskellig måde indgår i partnerinstitutionernes resultatkontrakter, og der ses eksempler på individuel ledelsesudvikling. Derimod mangler der dokumentation for systematisk planlagt udvikling af den samlede ledelse på CVU et i form af en kompetenceplan for alle ledere eller tids- og handleplan. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? Bilag 3.6.1: Aftalegrundlaget for dannelsen af det ubetingede CVU på intranettet Bilag 3.6.2: Dagsorden personalemøde 07.10.05. Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsens opgave- og ansvarsfordeling er kommunikeret til organisationen via intranettet. Desuden dokumenteres det at information om ledelsens opgave- og ansvarsfordeling videregives på personalemøder. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? 22 University College-akkreditering

Bilag 3.7.1: Invitation til CVU orientering Bilag 3.7.3: Ugebrev, Fællesenheden Bilag 3.6.2: Dagsorden personalemøde 07.10.05 Bilag 3.7.4: Dagsordener og referater fra møder, Intranettet Bilag 3.7.5: Årsrapporter, Intranettet Bilag 3.7.6: www.cvukbh.dk Bilag 4.2.7: Katalog over diplomuddannelser. CVU København & Nordsjælland Bilag 5.3.4: Karaktergennemsnit, Håndarbejdets Fremmes Seminarium Bilag 5.3.5: Karaktergennemsnit, Fællesenheden Bilag 5.3.6: Undervisningsmiljøvurdering på hjemmesiden, Hillerød Pædagogseminarium Bilag 9.2.13: Kompetence, udvikling & perspektiv videncentre i CVU København & Nordsjælland. Begrundelse: Dokumentationen viser at der internt er skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater i form af nyhedsbreve, medarbejdermøder og informationer på det fælles intranet (dagsordener/referater fra møder i bestyrelsen, rektorsamrådet og videncenterledermøder samt årsrapporter). Eksternt informeres der om CVU ets aktiviteter via hjemmeside, kataloger, præsentationsbrochurer, åbent hus-arrangementer og ved uddannelsesmesser, og der er adgang til oplysninger om karaktergennemsnit, resultater af evalueringer mv. Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 3.1.1: Aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU, punkt 8.3-4 Bilag 3.8.1: Udkast til hovedsamarbejdsudvalg Bilag 3.8.2: Mødeaktivitetsoversigt, Frederiksborg amts Sygeplejeskole Bilag 3.8.3: Forretningsorden for Samarbejdsråd, Skodsborg Fysioterapiskole Bilag 3.8.4: De studerendes råd, Hovedstadens Pædagogseminarium Bilag 3.8.8: Medlemsliste over CVU Centerbestyrelse Bilag 3.8.9: Medlemsliste over Udviklingsråd Bilag 3.7.1: Invitation til CVU orientering Bilag 3.8.10: Månedsbrev til studerende, N. Zahles Seminarium Bilag 3.7.3: Ugebrev, Fællesenheden Bilag 3.6.2: Dagsorden personalemøde 07.10.05 Bilag 3.7.4: Dagsordener og referater fra møder, Intranettet Bilag 3.7.5: Årsrapporter, Intranettet Bilag 4.4.1 Kommissorium for styregruppen for Campus Hillerød. Begrundelse: Dokumentationen viser at medarbejdere og studerende informeres om organisatoriske og administrative beslutninger, og at medarbejderne i nogen grad inddrages i beslutningsprocesser på CVU et. Det dokumenteres at de studerende inddrages på forskellige partnerinstitutioner. På grund af CVU ets forestående overgang til ubetinget CVU er der endnu ikke oprettet et HSU eller DSR på CVU-niveau, og tilstrækkeligt samarbejde med studerende og medarbejdere på CVU-niveau kan derfor ikke dokumenteres. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 3.1.1: Aftalegrundlag for dannelsen af det ubetingede CVU, punkt 9 Bilag 3.9.1: Oplæg til drøftelse i arbejdsgruppe Bilag 3.9.2: Dagsorden til administrativt ledermøde Bilag 3.9.3: Driftsoverenskomst mellem CVU København & Nordsjælland og Frederiksborg Amt med bilag Bilag 3.9.4: Driftsaftale Skodsborg Fysioterapiskole Bilag 3.9.5: Driftsaftale Københavns Pædagogseminarium University College-akkreditering 23

Bilag 3.9.6: Bilag 3.9.b: Bilag 3.9.c: Bilag 3.9.d: Driftsaftale Håndarbejdets Fremmes Seminarium Oversigt vedrørende etablering af et administrativt servicefællesskab mellem Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium og CVU fællesadministrationen Bilag til rektorsamrådets måde den 15.12.2005 ang. Fælles budgetskabeloner Beskrivelse af pilotprojekt: ESDH-projekt Hillerød Pædagogseminarium og CVU København og Nordsjælland. Begrundelse: Det dokumenteres at CVU et i forbindelse med overgangen til ubetinget CVU har igangsat et arbejde med at kortlægge administrative funktioner, it-anvendelse og udarbejde fælles budgetskabeloner mv., samt at der er indgået aftaler om fælles administrativ drift for enkelte partnerinstitutioner. Der savnes dog dokumentation for større gennemførte samdriftstiltag samt for resultaterne af disse. 24 University College-akkreditering

4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? Bilag 4.1.1: Strategi- og handleplan 2004-2007, Initiativområde 2 og 3 Bilag 4.1.2: Udkast til strategiplan 2006-2010, Initiativområde 2 og 3 Bilag 4.1.3: Faglig pilotbeskrivelse, CVU København & Nordsjælland, s. 4-30 Bilag 2.3.7: CVU Vision på Internettet. Bilag 4.4.1: Kommissorium for Styregruppen for Campus Hillerød Bilag 4.6.r: Vision for campus Hillerød. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets uddannelsesmæssige profil er beskrevet overordnet i strategi- og handleplaner og udmøntet mere konkret i initiativområderne. Den uddannelsesmæssige profil udtrykkes i visionen om at være et regionalt orienteret CVU der lægger vægt på sammenhæng mellem uddannelserne på langs og på tværs og på tæt kontakt med praksis. Der arbejdes konkret med udvikling af Campus Hillerød som et regionalt forankret, flerfagligt uddannelsessamarbejde. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? Bilag 4.2.1: Bilag 4.2.2: Bilag 4.2.3: Bilag 4.2.4: Bilag 4.2.5: Bilag 4.2.6: Bilag 4.2.7: Liste over udbudte professionsbacheloruddannelser på CVU København & Nordsjællands hjemmeside Merituddannelse, Gentofte Socialpædagogiske Seminarium Åben uddannelse, Københavns Pædagogseminarium Netuddannelse, Dannerseminariet Katalog over kurser til lærere og pædagoger i skolen Katalog over kurser til pædagoger Katalog over diplomuddannelser, CVU København & Nordsjælland. Begrundelse: Dokumentation viser udbud af professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for CVU ets fagområder samt efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 3 3 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU sidestilles som udgangspunkt med de akkrediterede udbud ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College. University College-akkreditering 25

Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? Bilag 4.4.1 Kommissorium for styregruppen for Campus Hillerød Bilag 4.4.2: Undersøgelse af fremtidige muligheder vedr. sygeplejerskeuddannelsen i Nordsjælland Bilag 4.4.3: Den pædagogiske diplomuddannelse Oversigt 2006/2007 Bilag 4.4.4: Oversigt over lokale kurser 2004-2005 Bilag 4.4.5: Oversigt over lokale PD uddannelser Bilag 4.5.1: Nordsjællands kompetenceregnskab: På sporet af den kompetente region Bilag 4.5.2: Kommissorium for referencegruppe til Den tværfaglige diplomuddannelse i psykiatri Bilag 4.5.14: Aftagerundersøgelse, Hillerød Pædagogseminarium Bilag 4.5.17: Uddannelse for specialcenterledere, Gentofte Kommune. Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et gennem sin deltagelse i kompetencerådet for Nordsjælland medvirker til afdækning af regionens kompetencebehov på et overordnet niveau. Det dokumenteres videre at CVU ets kurser efterspørges i regionen, og at uddannelsesaktiviteter udvikles og gennemføres med inddragelse af regionale aftageres behov. Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? Bilag 4.5.1: Bilag 4.5.2: Bilag 4.5.3: Bilag 4.5.6: Bilag 4.5.7: Bilag 4.5.8: Bilag 4.5.10: Bilag 4.5.11: Bilag 4.5.12: Bilag 4.5.14: Bilag 4.5.15: Bilag 4.5.18: Bilag 4.5.a: Bilag 4.5.c: Bilag 4.5.d: Nordsjællands kompetenceregnskab: På sporet af den kompetente region Kommissorium for referencegruppe til Den tværfaglige diplomuddannelse i psykiatri. Oversigt over medlemmer, Efter- og videreuddannelsesudvalget Referat af 11. møde i Efter- og videreuddannelsesudvalget Referat af 14. møde i Efter- og videreuddannelsesudvalget Oversigt over medlemmer, Videncenterråd, Videncenter for Specialpædagogik Referat af 3. videncenterrådsmøde, Videncenter for Specialpædagogik Referat af møde for IT vejledere og skolebibliotekskonsulenter, Ikt og medier Målsætning for Frederiksborg amts Sygeplejeskoles eksterne relationer og samarbejde Aftagerundersøgelse, Hillerød Pædagogseminarium Referat af dialogseminar, Videncenter for Specialpædagogik Aftale om udviklingsprojekt dansk som andetsprog i relation til danskfaget 2004/2005, Videncenter UC2 Referat fra 1. møde i Fagligt Råd, Frederiksborg Amts Sygeplejeskole Fagligt Råds Fokuspunkter i 2006, Frederiksborg Amts Sygeplejeskole Materiale til praktikskoler, N. Zahles Seminarium. Begrundelse: Dokumentationen viser løbende og systematisk kontakt med arbejdsmarkedets parter i form af de formelle råd, og at kompetencebehov og udviklingsmuligheder drøftes på møderne. Der dokumenteres endvidere dialog med relevante parter i forhold til udvikling af konkrete uddannelses- eller videncentersaktiviteter, og der gives eksempel på en aftagerundersøgelse fra en partnerinstitution. På det overordnede niveau deltager CVU et gennem rektor i regionens kompetenceråd. 26 University College-akkreditering