Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Relaterede dokumenter
Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

04/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC

09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere

Kort og klart Viden til gavn

Superbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Temadag DSR d

Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Guide for håndtering af vold og trusler.

Hvis indtastningen afbrydes før, den er afsluttet, vil de indtastede data gå tabt.

Tidlig opsporing af demens

=22 SPV, Jakob Søndergaard

Bilag 1 - Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets afgørelser

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Risiko, tryghed og trivsel

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

U N D E R R ET NINGER

Definition på voldsudøvelse:

Handleguide. om underretninger

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.

HANDLEGUIDE. om underretninger

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

MOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser af 30. november 2016 om to strakspåbud på Bocenter Lindegården

Spørgsmålene herunder vises kun for at du kan læse spørgsmålene inden de er aktive i spørgeskemaet via SafetyNet det web-baserede APV-system.

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Medarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde

Politik for. Vold og trusler. Ørkildskolen, Svendborg

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Alarm centralen: Ring 112 Oplys telefonnummer og hvor du ringer fra, hvem du er og hvad der er sket.

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Inddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Opgaver Den primære opgave er så vidt muligt at forhindre at nogen kommer til fysisk eller psykisk skade. Anråbe overfaldsmanden om at stoppe.

Studio III på Geelsgårdskolen

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Risikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark

Behandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet.

Vold, mobning og chikane

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.

Introduktion til refleksionskort

Voldspolitik Korskildeskolen

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Erfaringerne fra pilotprojektet kan bruges til at vurdere, hvorvidt konceptet for kollegial debriefing skal udbredes yderligere.

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Introduktion til refleksionskort

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

MR-CRAS user manual. Confounders defineres som faktorer der synliggør bagvedliggende årsager til

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Vold og trusler om vold

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

Ambulante døgnpladser Psykiatrien i Nordvest

Uddybende vejledning om forældresamarbejdet via dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov. Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd MEDARBEJDERE

MR-CRAS. (Mechanical Restraint Confounders, Risk, Alliance Score) Lea D. Nielsen, Ph.d-studerende, DPSN konference

Korskildeskolens voldspolitik

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Transkript:

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ CASES OG SKEMAER Viden til gavn

Publikationen er udarbejdet og udgivet af Socialstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C. Tlf.: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk E-mail: info@socialstyrelsen.dk 1. udgave udgivet 2015 2. udgave udgivet juni 2016 3. udgave udgivet november 2018 Layout: 4PLUS4 Download publikationen på www.socialstyrelsen.dk Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde. Digital ISBN: 978-87-93676-45-9 2 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

Indhold 1. Læsevejledning... 4 2. Mestringsskemaet... 6 3. Borgeren introduceres til mestringsskemaet og BVC... 7 4. Inddragelse af borgerens selvvalgte netværk... 7 5. Observation af borgeren... 8 6. Indhentning af relevante oplysninger... 8 7. Samtale med borgeren om mestringsskemaet... 9 8. Teammøde om borgerens mestringsskema... 9 9. Mestringsskemaet udfyldes... 10 10. Daglig stillingtagen til borgerens mestringsniveau... 12 11. Mestringsskemaets anvendelse i det daglige... 12 12. Løbende coaching i brug af mestringsskema og BVC... 13 13. Opfølgende teammøde... 13 14. Opfølgning med borgeren... 13 15. Observerede ændringer i habitualtilstanden... 14 16. Indikatorer for at anvende BVC... 15 17. I tilfælde af fysisk eller psykisk vold... 17 18. Scoring med BVC... 17 19. Iværksættelse af indsats ved øget risiko for vold... 18 20. Scoring med BVC efter genfundet habitualtilstand... 20 21. Debriefing efter brug af BVC... 20 22. Vurdering af mestringsniveau før, under og efter BVC... 20 3

1. Læsevejledning Dette er en kort udgave af manualens del 2. For at anvende metoden korrekt er det nødvendigt at have læst både DEL I - OM METODEN OG MANUALEN og DEL II - METODEMANUAL - SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. Den korte udgave kan således ikke stå alene, men den kan give dig et overblik over arbejdet med mestringsskemaet i kombination med BVC og de vigtigste elementer fra hvert af afsnittene, som er udførligt beskrevet i den fulde manual. Det betyder, at hvis du får behov for en uddybende beskrivelse af elementer i denne korte udgave, kan du slå op under afsnittet med samme nummer og navn i DEL II METODEMANUAL - SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. I alle afsnittene i manualen arbejdes der i en eller flere af faserne med forebyggelse, håndtering og læring. For yderligere information se afsnit 6 om Forebyggelse, håndtering og læring i DEL I OM METODEN OG MANUALEN. 4 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

Obs: inden du går i gang Hvis blot én af de generelle indikatorer for at anvende BVC er til stede, eller at du eller en af dine kolleger observerer afvigelser i borgerens habitualtilstand (den tilstand, I kender mest på nuværende tidspunkt/den tilstand, borgeren for det meste er i) inden for en af de seks former for adfærd, gå da straks til afsnit 16-20. De seks former for adfærd i BVC er, hvis borgeren: 1. er mere forvirret end vanligt 2. er mere irritabel end vanligt 3. er mere støjende end vanligt 4. er mere verbalt truende end vanligt 5. er mere fysisk truende end vanligt 6. går mere til angreb på genstande end vanligt 5

2. Mestringsskemaet Før borgerens mestringsskema er klar til at blive anvendt i det daglige arbejde, er der nogle bestemte ting, som du og dine kolleger skal gøre sammen med borgeren. Dette fremgår af figur 1 Figur 1. Borger introduceres til mestringsskemaet og BVC Inddragelse af borgerens selvvalgte netværk Observation af borgeren Indhentning af relevante oplysninger Samtale med borgeren om mestringsskemaet Teammøde om borgeren og dennes mestringsskema Mestringsskemaet udfyldes Mestringsskemaet anvendes i det daglige arbejde Alle borgere bør have et mestringsskema Udgangspunktet er, at alle borgere bør have et mestringsskema. Mestringsskemaet kan hjælpe dig og borgeren med at motivere og fremme positiv udvikling af borgerens ressourcer og styrker, og derigennem understøtte trivsel og forebyggelse af vold. 6 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

3. Borgeren introduceres til mestringsskemaet og BVC Som det første skal borgeren orienteres om, hvordan I arbejder med mestringsskemaet og BVC. Det kan allerede på dette tidspunkt være en god idé at inddrage borgerens selvvalgte netværk (se afsnit 4). Borgeren er først tilstrækkeligt informeret, når han/hun har tilkendegivet at have forstået indholdet i pjecen med information til borgeren. 4. Inddragelse af borgerens selvvalgte netværk Borgeren skal så tidligt som muligt i arbejdet med mestringsskemaet informeres om muligheden for at inddrage selvvalgte andre fra sit netværk til at hjælpe og støtte i arbejdet med mestringsskemaet. Anvend eventuelt netværkskort (se bilag 3) i DEL II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN) til at hjælpe borgeren med at identificere de personer, det kan være relevant at inddrage. Husk, at borgeren skal give samtykke, inden du kontakter personer i borgerens netværk. 7

5. Observation af borgeren For at udfylde et præcist og udførligt mestringsskema, som er anvendeligt for alle, skal I observere borgerens adfærd. Observation: Tilstræbt objektiv beskrivelse af den adfærd, som kan sanses (ses, høres, føles osv.). Fortolkning: Vurdering af den observerede adfærd. Adfærden tillægges eksempelvis en årsag. Husk, at der er forskel på observation og fortolkning årsagen kendes ikke ud fra observationen! Se eksempler på forskellen mellem observation og fortolkning under afsnit 5 i DEL II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. Husk at observere, hvordan borgeren mestrer forskellige situationer med fokus på både ressourcer og styrker samt barrierer og udfordringer. 6. Indhentning af relevante oplysninger De fagprofessionelle på botilbuddet eller forsorgshjemmet begynder at indhente relevante oplysninger, som de ikke allerede er i besiddelse af. Husk at indhente borgerens samtykke, inden du begynder at indhente oplysninger. 8 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

7. Samtale med borgeren om mestringsskemaet For at kunne udfylde mestringsskemaet skal du og borgeren, og eventuelt borgerens selvvalgte netværk, have én eller flere samtaler om skemaet. Under samtalerne med borgeren og eventuelt borgerens netværk er der nogle bestemte former for adfærd, som skal drøftes med henblik på at kende borgerens habitualtilstand: Situationer, hvor borgeren føler 1) glæde, 2) tryghed, 3) forvirring, 4) irritabilitet, 5) udøver støjende adfærd, 6) er verbalt truende, 7) er fysisk truende og 8) udøver angreb på genstande. For inspiration til emner, som kan drøftes, se afsnit 7 i DEL II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. Derudover kan der hentes inspiration i manualens spørgeguide (se bilag 4 i DEL II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN). 8. Teammøde om borgerens mestringsskema I skal afholde et teammøde, hvor I drøfter jeres observationer af borgeren, det indsamlede materiale og de samtaler, som I har haft med borgeren. Den eller de kontaktpersoner, som har haft den primære kontakt med borgeren, er ansvarlige for at medbringe alle oplysninger. 9

I starter teammødet med, at alle teammedlemmer bruger to minutter på at skrive stikord ned med deres observationer. Det er vigtigt at alle, så vidt det er muligt, skriver både observationer om borgerens ressourcer og udfordringer. Herefter fortæller alle på skift om deres observationer alle observationer er lige vigtige og rigtige. Afslutningsvis drøftes alle mestringsniveauer i borgerens mestringsskema. 9. Mestringsskemaet udfyldes Mestringsskemaet udfyldes på baggrund af de indledende samtaler med borgeren om borgerens trivsel, samt de overvejelser teamet har gjort sig om borgerens adfærd og mestring. Du og borgeren udfylder mestringsskemaet sammen i det omfang, borgeren kan og ønsker at være med til at udfylde det. Husk, at voldelig adfærd ikke må skrives ind som en del af habitualtilstanden. Habitualtilstanden er en acceptabel tilstand. Voldelig adfærd er ikke acceptabel. Voldelig adfærd kan til gengæld være adfærden i niveau 1 og 2. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt, at der under de faglige indsatser nedskrives nogle initiativer, som kan iværksættes i forbindelse med eventuel voldelig adfærd. Hvis der opstår uenighed mellem dig som fagprofessionel og borgeren om, hvad der skal skrives i skemaet, noteres uenigheden, og I går videre til næste felt. 10 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

Husk, at felterne under Borgerens indsats er borgerens og borgerens netværks felter. Hvis ikke dette er muligt, kan I hjælpe borgeren til at skrive nogle indsatser, som I har observeret ved at sætte jer grundigt ind i borgerens indefra-perspektiv. Er dette tilfældet, skal det fremgå af skemaet, at det er jeres forslag til borgerens indsats. Tjekliste: 1. Borgeren er informeret om og har tilkendegivet at have forstået mestringsskemaet. 2. Eventuelt selvvalgt netværk er inddraget. 3. Grundige observationer af borgeren er foretaget og nedskrevet. 4. Samtykke til at indhente relevante oplysninger foreligger, og borgeren har taget stilling til, om mestringsskemaet må videregives til eksempelvis hospital i forbindelse med en indlæggelse. 5. Relevante oplysninger er indhentet. 6. Mestringsskemaet er talt igennem med borgeren, som giver udtryk for, at han eller hun oplever at være velinformeret. 7. Teammøde om borgeren og dennes mestringsskema er afholdt. 8. Alle felter i mestringsskemaet er udfyldt. 11

10. Daglig stillingtagen til borgerens mestringsniveau Ved afslutningen af en arbejdsdag skal I tage stilling til borgerens mestringsniveau. Som udgangspunkt bør borgeren inddrages i vurderingen, men dette er ikke et krav. Hvis du er i tvivl om borgerens mestringsniveau, bør du drøfte det med en kollega. Husk at være opmærksom på, om mestringsskemaet giver anledning til, at I skal begynde at anvende BVC (se afsnit 16). 11. Mestringsskemaets anvendelse i det daglige Når du møder på arbejde, skal du orientere dig i borgernes aktuelle mestringsniveau. Hvis du ikke har et særdeles godt kendskab til den eller de borgere, som du skal være daglig kontaktperson for, skal du orientere dig i mestringsskemaet ved begyndelsen af din arbejdsdag, og ikke kun i det aktuelle mestringsniveau. Mestringsskemaet kan du anvende i den daglige dialog med borgeren. Husk at gøre brug af relevante faglige indsatser og motivere borgeren til at gøre brug af borgerens indsatser med henblik på at støtte borgeren i at øge sit mestringsniveau. 12 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

12. Løbende coaching i brug af mestringsskema og BVC For at sikre, at metoden følges, og at der er en fælles systematik i brugen af metoden, anbefales det, at botilbud og forsorgshjem organiserer sig således, at det er muligt at få coaching i metoden løbende. Det kan være en hjælp til at håndtere de udfordringer, du kan opleve, når du arbejder med metoden. Se afsnit 12 i DEL II METODEMANUAL - SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN. 13. Opfølgende teammøde Her skal I gennemgå skemaet, vurdere, om det fortsat er aktuelt, samt om der er noget, som skal tilrettes eller tilføjes. Det giver jer samtidig mulighed for at vurdere de faglige indsatser, og om der er nogle udfordringer, uenigheder eller andet, som skal drøftes i teamet. 14. Opfølgning med borgeren Du, borgeren og eventuelt borgerens netværk gennemgår skemaet, og drøfter, om der er noget i skemaet, der giver anledning til ændringer eller tilføjelser. 13

15. Observerede ændringer i habitualtilstanden Når du bliver opmærksom på, at der er udsving i en borgers habitualtilstand og/eller mestringsniveau, skal du straks orientere dig i mestringsskemaet og handle ud fra de faglige indsatser. Bevæger borgerens mestringsniveau sig ned i niveau 1 eller 2, skal du være opmærksom på, om der er anledning til at anvende BVC. Sprogbrug kan nogle gange nedtrappe en konflikt, herunder ser du eksempler på sprogbrug, som kan være med til henholdsvis at optrappe og nedtrappe konflikter: Optrappende sprog Du -sprog Afbryder Nedtrappende sprog Jeg -sprog Lytter til ende Ledende spørgsmål Åbne spørgsmål (se spørgeguide i bilag 2) Bebrejder Fokuserer på fortiden Sprog, der går efter personen Konkret Fokuserer på nutid/fremtid Sprog, der går efter problemet 14 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

16. Indikatorer for at anvende BVC Observerer du eller dine kollegaer ændringer i borgerens habitualtilstand og/eller mestringsniveau, kan det være, at I skal anvende BVC. Hvis du/i er tvivl, om hvorvidt BVC skal anvendes, skal det drøftes med nærmeste leder. Individuelle indikatorer for at anvende BVC ud fra borgerens mestringsniveau Niveau 3 BVC forventes ikke at være i brug Borgeren afviger ikke markant fra sin habitualtilstand. Niveau 2 BVC KAN anvendes Vurderes det, at BVC skal tages i brug, foretages straks en scoring med BVC. Vurderes det, at det ikke er nødvendigt at tage BVC i brug, skal dette drøftes og godkendes af nærmeste leder. Beslutningen og argumentationen bag ikke at anvende BVC dokumenteres i daglige noter om borgeren. Niveau 1 BVC SKAL anvendes Borgeren afviger i markant grad fra habitualtilstanden. 15

Generelle indikatorer for at anvende BVC Afvigelser i habitualtilstanden inden for et af de seks parametre jf. BVC, det vil sige, hvis borgeren 1. er mere forvirret end vanligt 2. er mere irritabel end vanligt 3. er mere støjende end vanligt 4. er mere verbalt truende end vanligt 5. er mere fysisk truende end vanligt 6. går mere til angreb på genstande end vanligt. Borgeren har udøvet fysisk eller psykisk vold. Borgeren har ikke indtaget/modtaget sin vante medicin gennem to døgn, eller der er foretaget ændringer i borgerens vanlige medicin (ændret dosis, nyt eller andet præparat). Borgeren har psykotiske hallucinationer, som involverer medborgere på botilbuddet eller forsorgshjemmet, fagprofessionelle eller andre personer, som kan befinde sig i nærområdet. Borgeren isolerer sig, eller er svær at få kontakt med (fysisk og mentalt). Store forandringer, da disse ofte går forud for udadreagerende adfærd, eksempelvis: Efter udskrivelse fra hospital Dødsfald eller anden voldsom oplevelse i nærmeste familie/ netværk 16 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

17. I tilfælde af fysisk eller psykisk vold Har du være udsat for fysisk eller psykisk vold fra en borger, skal du sikre dig, at scoring med BVC straks påbegyndes, såfremt BVC ikke allerede er i brug. Du skal sikre dig, at de standardiserede indsatser iværksættes (Se DEL II, afsnit 19). Du skal sikre dig, at de faglige indsatser i mestringsskemaet iværksættes. Hjælp hinanden med at huske, at: Vold er vold og vold er ikke acceptabelt, heller ikke selvom voldelig adfærd forekommer ofte! 18. Scoring med BVC BVC-scoring finder sted i afslutningen af arbejdsdagen. BVC-tjeklisten gennemgås linje for linje: Ved observerede ændringer i habitualtilstanden noteres tallet 1 Ved ingen observerede ændringer i habitualtilstanden noteres tallet 0. Scoring med BVC foretages af minimum to fagprofessionelle. Eventuel uenighed drøftes, men det er altid den observerede ændring i habitualtilstanden, der noteres og gives tallet 1. Forværres borgerens tilstand mellem to scoringer, skal der straks foretages ekstra scoring. 17

19. Iværksættelse af indsats ved øget risiko for vold Summen af en scoring med BVC kan ligge mellem 0 og 6. BVC angiver risikoen for vold således: Sum Risiko 0 Lille risiko for vold. 1-2 3 og højere Moderat risiko for vold (der skal sættes ind for at hjælpe borgeren ud af denne tilstand). Høj risiko for vold (der skal sættes ind for at hjælpe borgeren ud af denne tilstand, og iværksættes foranstaltninger til at forebygge trusler og vold). 18 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL

Ved moderat risiko for vold eller høj risiko for vold iværksættes følgende indsatser: Standardiserede indsatser* Ved moderat risiko: Der skal altid være to fagprofessionelle med, når en borger skal støttes ude af huset. Individuelle indsatser jf. mestringsskemaet iværksættes. Ved høj risiko: Der ydes kun støtte ud af huset til vigtige planlagte aktiviteter, eksempelvis lægelig behandling. Vurderes det, at dette ikke er forsvarligt, må aktiviteten udsættes. Der skal altid være mindst to fagprofessionelle med, når en borger skal støttes ude af huset. Der skal altid være to fagprofessionelle til stede ved samtaler med borgeren, eller når borgeren befinder sig i fællesarealer med andre medborgere i botilbuddet eller forsorgshjemmet. Individuelle indsatser jf. mestringsskemaet iværksættes. *) Skal refererer til erfaringer fra god social praksis, og ikke til lovgivning. Indsatserne skal være iværksat, så længe borgerens score er højere end 0, og de skal opretholdes, til borgeren har scoret 0 i tre døgn. { Forlader en borger, som aktuelt scores med BVC, botilbuddet eller forsorgshjemmet, genoptages scoring med BVC, når han/hun vender tilbage, og til han/hun har scoret 0 i tre døgn. 19

20. Scoring med BVC efter genfundet habitualtilstand Når der har været anledning til at anvende BVC, og borgeren har genfundet sin habitualtilstand og igen scorer 0, fortsætter scoringen, indtil alle scoringer har været 0 tre døgn i træk. De indsatser, som har været iværksat, opretholdes igennem disse tre døgn. 21. Debriefing efter brug af BVC I det omfang, I vurderer at det er forsvarligt, skal borgeren orienteres om, at BVC har været anvendt. Når du taler med borgeren, er det vigtigt at anvende et konfliktnedtrappende sprog. Derudover er det vigtigt, at I drøfter, om den forudgående episode/adfærd, som har udløst BVC, giver anledning til ændringer og tilføjelser i mestringsskemaet. 22. Vurdering af mestringsniveau før, under og efter BVC Husk, at uanset hvilken fase borgeren befinder sig i, skal der tages stilling til borgerens mestringsniveau ved afslutningen af en arbejdsdag. 20 DEL III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL