Alarm centralen: Ring 112 Oplys telefonnummer og hvor du ringer fra, hvem du er og hvad der er sket.

Transkript

1 Akutnummer Alarm centralen: Ring 112 Oplys telefonnummer og hvor du ringer fra, hvem du er og hvad der er sket. Politiet: Ring 114 Oplys navn på anmelder og hvor hjælpen er påkrævet. Vagtlægen Tlf Akut krisehjælp Lederen kan rekvirere akut krisehjælp. Kontakt til nærmeste Leder: Jan Therkelsen Susanne Andreasen Birgith Langballe Anne Vind Lilli Ane Urup Ziggy Heilsberger Søren Hedemann Linda Nørgaard

2 Akutsiden 2 Ved overfald eller trusler: 1. Aktiver alarm 2. Bevar så vidt muligt roen og overblikket 3. Gå væk fra truslen søg til kolleger lås evt. døren 4. I alvorlige situationer: RING Lad dine kolleger tage over skabe overblik over situationen og træffe de nødvendige foranstaltninger. 6. Kontakt leder Ved ulykke: 1. Stands ulykken 2. Bevar roen og undgå panik 3. Skab overblik 4. Ring 112 og tryk på intern alarm 5. Sørg for at hjælpen kommer det rette sted hen. 6. Yd førstehjælp, hvis der er tilskadekommen 7. Ved dødsfald SKAL politiet altid kontaktes. 8. Kontakt leder 9. Ved Brand følg beredskabsplan for brand. 2

3 Indhold Akutnummer... 1 Akutsiden Beredskabsmappens anvendelse... 4 Definition af vold... 5 Afsnit 1 Beredskabsplanen Uventet død hos borgere Procedure ved vold og trusler... 8 Politianmeldelse af vold og trusler... 9 Kontaktkort Efter hændelsen kontaktes: Afsnit 2 Kriseplan Samtaler efter episoden Kontaktoplysninger Afsnit 3 forebyggelse Procedure for forebyggelse af overgreb Overgreb borger til borger Risikoprofil skema med hjælpetekster: For at vurdere voldsrisiko Brøset Violence checklist (BVC) Scoring med BVC Mestringsskema Alenearbejde og kørsel med borgeren Debriefingsamtale med borger Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter Central Action-card: Beredskabsplanen ved Brand... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 Beredskabsmappens anvendelse Enhver krisesituation har et før, under og efter forløb Det handler om: - At forebygge kritiske situationer - At handle hensigtsmæssigt i den kritiske situation - At lære af de situationer som opstår. Beredskabsmappen indeholder anvisninger og retningslinjer i forhold til disse 3 områder. Den er inddelt i 3 hovedafsnit, som tager udgangspunkt i at gøre beredskabsmappen operativ og anvendelig i praksis. De 3 hovedafsnit er: 1. Beredskabsplanen den akutte del 2. Kriseplanen den del som sikrer, at der er aftaler vedrørende de lidt længere forløb og de situationer, som ikke kræver en indsats via beredskabsplanen. 3. Forebyggelsesplanen det vi kan gøre, for at den akutte del ikke skal anvendes. 4

5 Definition af vold Socialministeriets definition: Vold er den adfærd en person viser når han truer, skader eller ødelægger genstande eller skader andre personer. Voldelig adfærd er også fysisk eller psykisk overskridelse af et andet menneskes grænser, hvor ved personen føler sig truet eller krænket. Vi forstår aldrig volden som et isoleret fænomen, men altid som et udtryk for afmagt, frustration eller fortvivlelse, der ikke kunne finde andet udtryk i situationen. 5

6 Afsnit 1 Beredskabsplanen. 6

7 Uventet død hos borgere. 1. Lægen, der tilkaldes i forbindelse med et dødsfald, skal indberette alle pludselige, uventede dødsfald til politiet. Dette fremgår af sundhedslovens Målet er, at øge opmærksomheden på pludselige og uventede dødsfald i kommunerne. 3. Politiet drøfter efterfølgende behovet for retslægeligt ligsyn og obduktion med den regionale embedslæge. Bostederne har ikke en retlig pligt i forhold til denne del, men skal være opmærksomme på, at politiet SKAL involveres ved dødsfald på bostederne. Lægen vil normalt tilkalde politiet i modsat fald skal bostedet tage dette initiativ under henvisning til Sundhedslovens

8 Procedure ved vold og trusler - Skabe ro omkring situationen og afskærme de implicerede parter - Giv tid og ro til den voldsramte kan fortælle om situationen. - Fokus på, at en voldsramt selv får lov til at udtrykke følelser og umiddelbare reaktioner. - Bagatelliser ikke en ubehagelig oplevelse tal om det!!! - Kollegaen og lederen vurderer, om der er behov for lægehjælp, krisepsykolog eller anden form for hjælp. - Den voldsramte bør ikke være alene, i hvert fald det første døgn. Sørg for at den voldsramte kommer hjem til nogen, som er godt informeret om situationen. - Undersøg om der er praktiske spørgsmål, som skal ordnes: Børnepasning, indkøb og lignende. Efterfølgende: - Hold tæt kontakt til den voldsramte kollega efterfølgende, så der bliver fulgt op på hændelsen. - Lav klare aftaler med nærmeste leder omkring hvordan og hvornår arbejdet genoptages. - Efterfølgende skal kolleger og den voldsramte udfylde de nødvendige registreringspapirer: arbejdsskaderegistrering, intern voldsregistrering, anmeldelser af evt. magtanvendelser mm. 8

9 Politianmeldelse af vold og trusler Hvis en medarbejder udsættes for vold i relation til arbejdet skal episoden anmeldes til politiet. Den forurettet person, skal indgive politianmeldelse i tilfælde af vold fra borger. Lederen kan også anmelde voldsepisoden, men den forurettede vil blive kontaktet af politiet og bedt om at afgive vidneforklaring for at underbygge sagen. Hvis en voldssag skal holde i retten, skal en sag underbygges af afhøringer af alle implicerede parter i sagen. Herudover vil den forurettede bliver bedt om at søge læge og få samtlige skader undersøgt og dokumenteret i en såkaldt politiattest. En leder kan altså godt anmelde, men vi har en dårlig eller ingen sag, såfremt den forurettede ikke vil medvirke. Som udgangspunkt anmeldes voldsepisoder. Der vil dog være episoder, hvor dette ikke giver meninger. Her skal i stedet udfærdiges et notat, som beskriver den pædagogiske argumentation for dette. Alle voldsepisoder SKAL anmeldes som arbejdsulykke i EASY Intern registrering af vold og trusler. Der benyttes de interne registreringsskemaer til fysiks og psykisk vold. 9

10 Kontaktkort Alle medarbejdere skal udfylde et kontaktkort, som opbevares i lukket kuvert. Kontaktkortet indeholder oplysninger om hvem der skal kontaktes og hvem der kan kontaktes i tilfælde af en alvorlig hændelse for medarbejderen. Dette kan være på arbejdspladsen, men kan også være hændelser i nærmeste familie. Kontaktkortet indeholder oplysninger om kontaktpersoner i nærmeste familie, medarbejderens læge og navnet på den kollegiale omsorgsperson. Medarbejderen vælger selv den kollegiale omsorgsperson og aftaler dette med vedkommende. Nærmeste kollegaåbner kuverten og tager initiativ til at kontakte den kollegiale omsorgsperson og nærmeste familie. Det er vigtigt, at den nærmeste familie er godt informeret om situationen. Kontaktkortet ligger i bilagene og kan kopieres herfra. 10

11 Efter hændelsen kontaktes: Ved alvorlige hændelser med dødsfald eller alvorlig tilskadekomst kontaktes straks lederen. Kontakt til pårørende og kontakt til kollegial omsorgsperson følger aftalerne i kontaktkort. Kontakt til pressen: Bliver man kontaktet af pressen henvises altid til Lederen. Som varetager denne del. 11

12 Afsnit 2 Kriseplan 12

13 Samtaler efter episoden Lederen har ansvaret for processen efter en episode på arbejdspladsen. Er lederen ikke til stede, varetager AMR eller en af de øvrige medarbejdere rollen som processtyrer. Processtyreren skal være støttende for de formelle processer, den ramte er nødsaget til at udføre. Dette kan være: 1. Politianmeldelse kan evt. anmeldes via telefon og så evt. næste dag personligt. Episoden registreres i politiets døgnrapport. 2. Registrering af fysisk og psykisk vold. De involverede udfylder en indberetningsskema til registrering af hændelser, som sagsbehandles i den lokale arbejdsmiljøgruppe og Lokal-MED Udfyldelse af anmeldelse af arbejdsulykke i samråd med egen læge. 4. Kontakt til egen læge for at få udfyldt politiattest. 5. Evt. sygemelding. 6. Undersøg om skadelidtes egen forsikring giver ret til ekstra krisehjælp. 7. Episoden registreres på personalesag eller anmeldes i CC Insurance i henhold til gældende retningslinjer. Alle episoder gennemgås på P-møde 13

14 Kontaktoplysninger Tilbuddets leder vurdere hvilke episoder der skal kommunikeres videre til dennes nærmeste leder, som derefter vurdere hvilke episoder der skal kommunikeres videre til socialchefen / souschefen. 14

15 Afsnit 3 forebyggelse 15

16 Procedure for forebyggelse af overgreb 1) Når en ny borger kommer til tilbuddet, skal der udfyldes en risikoprofil. Det kan gøres, inden borgeren kommer, da det er et personaleværktøj. Det er en vurdering af voldsrisiko, hvor man gør brug af foreliggende materiale og informationer fx udredninger, anamnese eller informationer fra tidligere kontaktperson osv. Speciel fokus på om der har været eksempler på fysisk eller psykisk vold eller seksuelt krænkende adfærd samt i hvilke situationer adfærden har forekommet, og hvad som har fremkaldt adfærden (situationsbestemte belastninger). Resultatet af risikoprofilen kan enten sige, at der ikke er nogen risiko, eller at der er en risiko for fysisk/psykisk vold eller seksuelt krænkende adfærd. 2) Hvis konklusionen er, at der ikke er en risiko, er der valgfrit at bruge mestringsskema som et pædagogisk redskab. Det kan fx være for at forebygge selvskade eller anden problemskabende adfærd. Hvis der senere viser sig en adfærd, som opfylder kriterierne for, at der er risiko, så overgår man til mestringsskema/brøset violence checklist (BVC) - se senere i dette dokumentet. 3) Hvis konklusionen siger, at der er risikoadfærd, så påbegyndes Mestringsskema/BVC Regi. I udgangspunktet begynder personalet med at bruge BVC ud fra de generelle kriterier, da personalet endnu ikke kender borgeren. Dvs. personalet ved ikke, hvad borgerens habitualtilstand er, så personalet scorer kun på observeret adfærd uden at kigge på, hvordan borgerens normale adfærd er. Her er der muligt at individualisere enkelte af parametrene, hvis risikoprofilen viser, at der tidligere har været omstændigheder, udover de seks, som har været tilstede ved borgerens udøvelse af vold. Det kunne fx være, hvis borgeren var påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, når borgeren udøvede vold eller seksuelt krænkende adfærd, som ikke kan bremses. Det kan fx gøres gennem at lægge påvirket tilstand ind under parameteren forvirring hos pågældende borger. I de generelle kriterier indgår ligeledes de standardiserede indsatser, hvis borgeren scorer på BVC. 4) Herefter følger en periode på 4 uger, hvor borgerens adfærd observeres, og der tages kontakt til borgerens selvvalgte netværk (obs samtykke), og hvor der samles nødvendige informationer for at udfylde mestringsskemaet. Sidst i perioden arrangeres en samtale, hvor borgeren, kontaktperson og ressourceperson med kendskab til mestringsskema deltager. Samtalen bliver struktureret med udgangspunkt i mestringsskemaet, hvor der også informeres om Brøset. Desuden er der fokus på hvilke tegn, der er hos borgeren på trivsel, advarselssignaler og tegn på, at borgeren er tæt på at miste kontrollen. 16

17 Borgernes og andres erfaring bliver tænkt ind ift. handlemuligheder. Fremadrettet er det kontaktpersonen og borgeren, som reviderer mestringsskemaet. Det kan gøres ved behov, dvs hvis der viser sig nye tegn eller handlinger, som skal ind i mestringsskemaet. Det skal gøres efter en fast struktur, minimum hvert halvår. Efter at en borger er blevet brøset eller har været i rød mestringszone, og igen er tilbage i habitualtilstanden, skal der afholdes en samtale med borgeren, hvor borgeren får mulighed for at sætte ord på sin oplevelse, og personalet kan forklare borgeren baggrunden for sine handlinger. Se debriefingsamtale senere i dette dokument. Der kan vise sig, at der er brug for mere end en samtale, eller at der er brug for deltagelse af ledelse. Borgeren kan altid have en bisidder med, hvis borgeren ønsker dette. 17

18 Overgreb borger til borger Overgreb i form af vold, trusler eller seksuelt krænkende adfærd - borger til borger. Følgende gælder både udøver og offer. Efterfølgende bliver der afholdt en samtale mellem borger og kontaktperson, hvor borgerens tilstand og tanker afdækkes. Se debriefingsamtale senere i dette dokument. Derefter kan det blive aktuelt med et møde med deltagelse af leder og kontaktperson. Det kan være individuelt, eller hvis det giver mening med begge implicerede borgere. Hændelsen bliver taget op på p-møde og evt. på trivselsmøde med AMR, TR og ledelse. Fire mulige resultater eller en kombination af disse: 1)Flere op følgende samtaler, enten individuelt med borgeren eller med begge implicerede borgere. 2)Kontakt til læge/psykiater, hvis borgeren ønsker/har brug for dette. 3)Politianmeldelse. Støtte til borgeren, hvis borgeren ønsker at foretage dette. 4)Sagen lukkes. Generel info Afdelingens generelle sikkerhedsprocedurer og mestringsskemaer/bvc skemaer til de enkelte borgere skal samles i en mappe, som står ved siden af beredskabsplanen. Der fremgår fx instrukser til alarmer, som bruges i huset. Eventuelle kørselsregler med borgerne. Hvordan personalet informerer om, hvor de er osv. Mestringsskemaerne skal være meget lettilgængelige, da de skal bruges løbende. Både mestringsscore og BVC skal dokumenteres i dokumentationssystemet. 18

19 Risikoprofil skema med hjælpetekster: (skal udfyldes på hver borger) For at vurdere voldsrisiko. Oplysninger i baggrundsmateriale vedr. vold og destruktiv adfærd F.eks. Har der været tilfælde af voldelig adfærd, trusler om vold eller seksuelt krænkende adfærd. Er der nogen anmeldelser eller domme for voldelig adfærd? Konkret beskrivelse, hvad skete der? I hvilke situationer forekom adfærden? Hvad var konteksten? Grundlæggende belastningsfaktorer/individuelle vanskeligheder Situationer der kan forårsage stress/situationsbestemte belastningsfaktorer F.eks. Pubertet Lav fleksibilitet Lav frustrationstærskel Manglende impulskontrol Eksekutive vanskeligheder Søvnproblemer Nedsat evne til at se sammenhænge Sansefølsomhed Lav Intelligens Nederlag Uforudsete begivenheder Ensomhed Kravsituationer Familieproblemer Kommunikative vanskeligheder F.eks. Krav Konflikter, når man ikke kan forstå (frustration) Smerter Pludselig støj Vikarer Ændringer Mad Oplevet uretfærdighed Sociale sammenhæng Magtanvendelse Manglende kontrol 19

20 Bekymringer for familien Oplevelse af svigt Misbrug Store følelser i omgivelserne Stærke/specifikke lugter Advarselstegn Hensigtsmæssige strategier i forhold til eller i tilfælde af risiko for voldelig eller destruktiv adfærd. F.eks. Rastløshed Motorisk uro, Manglende koncentration Mindsket indlæringsevne Mistede færdigheder Irritabilitet Utryghed og angst Modløshed og pessimisme Tvangstanker/ tvangshandlinger Verbale trusler Forstyrret søvn Humørsvingninger Trækker sig Aggressiv Forvirret Støjende adfærd Manglende appetit Angreb på genstande Fysisk truende Destruktiv F.eks. Nødudgange Muligheder for at trække sig Humor Kravtilpasning Skærmning Gå på værelse Computer Gør det tydeligt, at du høre, hvad borgeren siger Bevar roen Gå ikke i diskussion Få men klare regler Vær konteret 20

21 Brøset Violence checklist (BVC) Arbejdet med BVC starter samme dag som arbejdet med mestringsskemaet. På dette tidspunkt er der endnu ikke lavet en udførlig og konkret beskrivelse af borgerens habitualtilstand. Det betyder, at indtil denne beskrivelse foreligger, skal BVC anvendes, når blot én af de generelle indikatorer for at anvende BVC er til stede. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, om borgeren ændrer adfærd inden for en af de seks former for adfærd, som er uddybet nedenfor. Det er vigtigt, at alle fagprofessionelle kender de individuelle og de generelle indikatorer for, hvornår BVC skal anvendes. Individuelle indikatorer kan for eksempel være misbrug eller seksuelt krænkelse. Generelle indikatorer for at anvende BVC - Afvigelser i habitualtilstanden inden for en af de seks parametre jf. BVC, det vil sige, hvis borgeren: 1) er mere forvirret end vanligt 2) er mere irritabel end vanligt 3) er mere støjende end vanligt 4) er mere verbalt truende end vanligt 5) er mere fysisk truende end vanligt 6) går mere til angreb på genstande end vanligt - Borgeren har udøvet fysisk eller psykisk vold. - Borgeren har ikke indtaget/modtaget sin vante medicin gennem to døgn eller der er foretaget ændringer i borgerens vanlige medicin (ændret dosis, nyt eller andet præparat). - Borgeren har psykotiske hallucinationer, som involverer medborgere på botilbuddet, fagprofessionelle eller andre personer, som kan befinde sig i nærområdet. - Borgeren isolerer sig eller er svær at få kontakt med (fysisk og mentalt). - Store forandringer, da disse ofte går forud for udadreagerende adfærd eksempelvis: Efter udskrivelse fra hospital Dødsfald eller anden voldsom oplevelse i nærmeste familie/netværk Habitualtilstanden vil være beskrevet i mestringsskemaets grønne område. 21

22 Scoring med BVC BVC-scoring finder sted i afslutningen af hver vagt BVC-tjeklisten gennemgås linje for linje: - Ved observerede ændringer i habitualtilstanden noteres tallet 1 - Ved ingen observerede ændringer i habitualtilstanden noteres tallet 0 Scoring med BVC foretages af fagprofessionelle. Eventuel uenighed drøftes, men det er altid den observerede ændring i habitualtilstanden, der noteres, dvs. tallet 1 noteres ud for pågældende form for adfærd. Forværres borgerens tilstand mellem to scoringer, skal der straks foretages ekstra scoring Iværksættelse af indsats ved øget risiko for vold Summen af en scoring med BVC kan ligge mellem 0 og 6. BVC angiver risikoen for vold således: Sum Risiko 0 Lille risiko for vold 1-2 Moderat risiko for vold (der skal sættes ind for at hjælpe borgeren ud af denne tilstand) 3 og højere Høj risiko for vold (der skal sættes ind for at hjælpe borgeren ud af denne tilstand og iværksættes foranstaltninger til at forebygge trusler og vold. Ved moderat risiko for vold eller høj risiko for vold iværksættes følgende indsatser: Standardiserede indsatser Ved moderat risiko Der skal altid være to fagprofessionelle med, når en borger skal støttes ude af huset. - Individuelle indsatser jf. mestringsskemaet iværksættes. Ved høj risiko 3- - Der ydes kun støtte ud af huset til vigtige planlagte aktiviteter, eksempelvis lægelig behandling. Vurderes det, at dette ikke er forsvarligt, må aktiviteten udsættes. - Der skal altid være mindst to fagprofessionelle med, når en borger skal støttes ude af huset. - Der skal altid være to fagprofessionelle til stede ved samtaler med borgeren, eller når borgeren befinder sig i fællesarealer med andre medborgere i botilbuddet. 22

23 Der kan lokalt aftales andre standardiserede indsatser, enten på individuelt niveau eller på tilbudsniveau. Dette skal aftales med lokal ledelse. - Individuelle indsatser jf. mestringsskemaet iværksættes. - Indsatserne skal være iværksat, så længe borgerens score er højere end 0, og de skal opretholdes, til borgeren har scoret 0 i tre døgn. - Forlader en borger, som aktuelt scores med BVC, botilbuddet, genoptages scoring med BVC, når han/hun vender tilbage, og til han/hun har scoret 0. Scoring med BVC efter genfundet habitualtilstand - Når der har været anledning til at anvende BVC, og borgeren har genfundet sin habitualtilstand og igen scorer 0, fortsætter scoringen, indtil alle scoringer har været 0. De indsatser, som har været iværksat, opretholdes indtil. Debriefing efter brug af BVC - Borgeren skal orienteres om, at BVC har været anvendt. Når du taler med borgeren, er det vigtigt at anvende et konfliktnedtrappende sprog. Derudover er det vigtigt, at personalet drøfter, om den forudgående episode/adfærd, som har udløst BVC, giver anledning til ændringer og tilføjelser i mestringsskemaet. Vurdering af mestringniveau før, under og efter BVC - Husk, at uanset hvilken fase, borgeren befinder sig i, skal der tages stilling til borgerens mestringsniveau i hver vagt. 23

24 Mestringsskema Mestringsskemaet gør brug af trafiklysets farver - grøn, gul, rød. Den er en enkel metode til at læse og vurdere borgerens signaler samt beskrive handlemuligheder. Det systematiserer og deler den viden, som personalet og borgeren ofte har fra tidligere. Metoden skal forebygge vold og anden problemskabende adfærd, samt hjælpe borgeren til at holde sig på grøn eller hjælpe borgeren tilbage til grøn, hvis borgeren er kommet på gul eller rød Der kan laves et mestringsskema til alle borgere. Der skal laves et mestringsskema til de borgere, som der besluttes skal i Brøset regi efter en indledende risikovurdering. Mestringsskemaet skal, hvis muligt, laves sammen med borgeren. I mestringsskemaet er borgerens habitualtilstand beskrevet i det grønne område. Her beskrives adfærden, når borgeren har det godt/habituelt, men også hvilke grundlæggende belastninger, borgeren har. De grundlæggende belastninger er belastninger og udfordringer, som borgeren har hele, eller det meste af, tiden. Under personalets og borgerens tiltag beskrives, hvordan man håndterer disse udfordringer i hverdagen. Her skal huskes, at i første omgang kigge på, hvilke muligheder borgeren selv har til at agere. Derefter kigger på hvilke kompensatoriske tiltag, personalet kan gøre. Her kan også henvises til andre pædagogiske planer/skemaer. Til sidst i det grønne område skriver personalet ting, som de ved kan fremkalde (situationsbestemte belastninger) borgeren. I det gule område beskrives borgerens advarselstegn, som er den adfærd borgeren udviser, når han bliver mere belastet. Nogle tegn er fælles for mange, mens andre er mere specifikke for den enkelte borger. Her beskrives ligeledes handlemuligheder for borger og personale, som skal hjælpe borgeren til at mindske sin stressbelastning. Det er vigtigt, at det er tiltag, man har erfaring for kan hjælpe den specifikke borger. I det røde område nærmer borgeren sig tab af kontrol og kaos. Her er forventningen til borgerens evne til at selv håndtere situationen lav, og der er fokus på personalets handlinger. Her er stor sandsynlighed for, at Brøset skal bruges, hvis det er en borger, hvor der er risiko for vold. Man skal forholde sig til mestringsskemaet i sluttet af hver vagt, ellers hvis en borger udviser adfærd, som et personalemedlem vurderer kræver en risikovurdering under vagtens løb. Risikovurderingen skal gøres af minimum to personer og gerne flere. 24

25 Habitual tilstand I dette felt beskrives den tilstand, hvor borgeren fungerer bedst med sine fysiske og psykiske udfordringer. Det vil sige, her beskrives ikke den tilstand, som borgeren måske drømmer om eller stræber efter ud i fremtiden, men derimod et realistisk billede af hvordan borgeren har det, når han/hun har det bedst, med de udfordringer som personen har i sit liv. Desuden beskrives forslag til, hvordan denne tilstand fastholdes og/eller forbedres. Længst ned i feltet kan skrives ting som typisk kan trigge borgeren. Adfærd I dette felt beskrives observerbar, objektiv konkret adfærd og adfærdsmønstre. Det vil sige, her må ikke fortolkes, fx skal der ikke stå bliver vred, føler frustration, for hvorvidt der evt. er tale om vrede eller ej er en fortolkning, der imod skal der fx stå rynker bryn, går med bøjet hoved, vrikker med venstre lillefinger osv. I forhold til eksemplerne nedenfor så skal der beskrives, hvordan de plejer at tage sig ud hos den enkelte borger. Fx en borger som normalt bruger damper, men begynder at ryge cigaretter når han får det dårligere. Indre tilstand/årsag I dette felt beskrives, hvorfor borgerens adfærd er som den er, på det pågældende mestringsniveau feltet rummer både borgerens oplevelse og persomnalets fortolkning/fagli ge refleksion over, hvorfor adfærden er som den er. Borgerens indsats I dette felt beskrives de handlinger/aktivitet er, som borgeren på det pågældende mestringsniveau magter at udføre. Dette felt er borgerens felt, dvs. borgerens forslag til handlinger/aktivitet er, som kan øge mestringen. Personalets indsats I dette felt beskrives personalets handling/aktivitet i forhold til at støtte borgeren på det pågældende mestringsniveau. Handlingen/aktivitete n skal bygge på faglige overvejelser, teori og metode. 25

26 Advarselstegn Eksempler: - Ændret tonleje - Ændret søvn - Dårligere hygiejne - Tvangstanker, tvangshandlinger. - Svært ved øjenkontakt - Ryger mere - Kort lunte - Isolerer sig - Øget sansefølsomhed - Fysisk urolig 26

27 Kontroltab/Nærmer sig kaos Eksempler: - Vrangforestillinger - Kontinuerlig/svær selvskade - Højtråbende - Truende - Afviser kontakt - Spiser eller drikker ikke - Liggende i sengen 27

28 Alenearbejde og kørsel med borgeren Når man vurdere om man kan arbejde alene med en borger eller køre alene med borgeren i tilbuddets køretøjer, skal man altid følge instrukserne i forhold til risikovurderingen. Reglerne kort: 1. Overhold altid instruksen i risikovurderingen. 2. Hav altid telefonen med. 3. Sørg for, at telefonlisterne på opslagstavlerne mv. er helt opdateret. 4. Aftal altid med dine kollegaer, HVOR du tager hen med en borger. Sker der ændringer, så kontakt ALTID dine kollegaer. 5. Aftal hvornår I er tilbage og skriv det på tavlen. 6. Hvis der opstår en truende situation udenfor huset, så følg de generelle instrukser. - Sørg for at være rolig. - Søg hjælp - Tilkald hjælp over telefonen. - Prøv at afskærme dig fra foruretteren (f.eks. lås dig inde i bil) 28

29 Debriefingsamtale med borger I samtalen skal man, som minimum komme omkring: Hvad skete op til episoden (det sidste døgn) og hvordan havde du det? Hvad gjorde du for at klare det, i tiden op til den akutte hændelse? Hvad gjorde personalet for at forebygge hændelsen? Kunne du eller personalet have gjort andet? Hvad virkede godt? Hvordan så personalet tiden op til hændelsen og hvorfor gjorde de det de gjorde. Hvad skete det i den akutte hændelse? Hvad gjorde du respektive personalet for at håndtere situationen? Hvordan virkede det? Var det andet du eller personalet kunne have gjort? Fælles læring og eventuel ændring i mestringsplan. Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter På tilbud hvor der er risiko for vold og trusler om vold, tilrettelægges arbejdet således, at alene arbejde ikke forekommer. Udsættes en medarbejder for vold eller trusler om vold i sin fritid eller på hjemadressen, skal medarbejderen straks meddele dette til arbejdspladsens ledelse. Herefter er procedurerne som hvis vold eller trussels episoden var sket på arbejdspladsen. 29

30 Central Action-card: Procedure og rutiner for særlige situationer i socialafdelingen. Dette action-card skal ses som et supplement til den gældende beredskabsplan for social og arbejdsmarked. Procedure og rutiner i dette action-card træder således først i kraft efter håndtering af den akutte situation, samt aftaler i et lokalt Action-card. Dette Action-card omfatter aftaler om procedure og rutiner i perioden fra en situation er opstået decentralt og til centralt placeret tovholder er inddraget i håndtering af situationen. Procedure og rutiner skal benyttes i umiddelbar forlængelse af og i forbindelse med, at der indenfor socialafdelingens driftsområde opstår situationer: - Hvor der har været risiko for alvorlig eller livstruende personskade på beboer eller medarbejde. - Hvor der er sket alvorlig eller livstruende personskade på beboer eller medarbejder. - Hvor der er sket eller har været risiko for omfattende bygningsskade (brand, bygningskolaps, o.lign.) - Hvor en kritisk situation har påkaldt sig pressens bevågenhed. Det er lederens ansvar: 1. At dette action-card med procedure og rutiner er kendt og indgår i introduktionen af alle nye medarbejdere. 2. At der er udarbejdet en lokal instruks om, hvordan den enkelte medarbejder skal forholde sig til at igangsætte procedure og rutiner beskrevet i dette action-card 3. At de opdaterede action-card er tilgængelige i mapper med den gældende beredskabsplan. Medarbejdernes ansvar ved udadreagerende og konfliktopstrappende adfærd mellem beboer: 1. Man guider verbalt beboerne. 2. Man går ikke fysisk imellem 2 borger 3. Man skærmer andre beboer fra konflikten. 4. Ring til politiet. 30

31 Lokal Lokal action-card Handicap. Situation: 1. Med risiko for alvorlig eller livstruende personskade på beboer eller medarbejde. 2. Hvor der er sket alvorlig eller livstruende personskade på beboer eller medarbejder. 3. Hvor der er sket eller har været risiko for omfattende bygningsskade (brand, bygningskolaps, o.lign.). 4. Som påkalder sig en særlig kritisk bevågenhed hos pressen Håndtering af den akutte situation ud fra aftalerne i beredskabsplanen Telefonisk kontakt til Leder med information om situationen. Herefter er leder ansvarlig for de næste skridt i den videre håndtering. Afdelingsleder: Jan Therkelsen Susanne Andreasen Birgith Langballe Anne Vind Lilli Ane Urup Ziggy Heilsberger Søren Hedemann Linda Nørgaard Leder af Handicap Kim Søgaard Ingen medarbejdere udtaler sig til pressen, der henvises til nærmeste leder i handicap 31

32 Decentrale aktiviteter Kontakt både telefonisk og skriftlig - til tovholder med information om situationen og aftale de næste skridt i den videre håndtering. 1. Rie Andersen Ulrik Johansen Tovholder sørger for information til socialchef og afstemmer hvem der yderligere skal orienteres. Tovholder søger for information til direktion og det politiske niveau med en sagsfremstilling, som rummer: 1. Fyldestgørende beskrivelse af situationen (baggrund, skadens omfang) 2. Det lokale beredskabs håndtering af situationen (mulige svigt i forhold til alarmsystemer og lokale politikker og aftaler og den lokale håndtering af sagen) 3. Forslag til en kommunikationsstrategi, hvor følgende temaer indgår: det lokale beredskabs håndtering af sagen målgruppe og den faglige indsats den professionelle / uddannelsesmæssige baggrund opgaven mødes med. Tovholder melder tilbage til lederen om centrale initiativer i den videre håndtering 32