Resume Multikomponente strategier må i spil for at nå mændene i forhold til de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende initiativer med arbejdspladsen som indsatsarena. Konferencen i forbindelse med Mænds Sundhedsuge 2010 skal være en del af en netværkskommunikationsindsats, hvor formålet er, at diffusionsteorien skal udfoldes i praksis på arbejdspladsen. Temaet for Mænds Sundhedsuge og konferencen er mænd, krop og kost. Kommunikationsindsatsen er arrangeret ud fra målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsverden på arbejdspladsen. 3F er den faglige organisation og de tillidsvalgtes fagpolitiske ramme. PRECEDE modellen er anvendt til at identificere de ufaglærte mænds samlede sygdoms-, sundheds- og adfærdsproblemstillinger. Konferencen tager fat på nogle af de ufaglærte mænd sygdoms- og sundhedsproblemstillinger samt sundhedsadfærd, der kan arbejdes på at implementere på arbejdspladsen i forhold til målgruppen ufaglærte mænd. Ronkedormodellen giver et bud på, hvorfor mænd levere kortere end kvinder, samt hvorfor mænd er svære at sundhedskommunikere med. Mænd distancerer sig i forhold til sundhed og sygdom. Denne distancering forekommer både verbal, mental og social. Mændene skal nås ved konkrete handleanvisende tiltag, der er i overensstemmelse med deres ønske om at bevare egen autonomi. Egen empirisk undersøgelse viser, at de tillidsvalgte ønsker at være en aktiv del af at fremme sundheden for deres kolleger. Informanterne i egen empirisk undersøgelse ønsker at påtage sig opgaven med at fremme sundheden. En opgave, der kan forenes med deres kerneområder som tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter, så længe det sker i samarbejde med ledelsen i den enkelte virksomhed. 1
Abstract Multi-component health strategies are required to reach men in order to enhance health promoting and disease preventing initiatives at work. In connection with Men s Health Week 2010, a self-organized conference, is going to be a part of a network communication effort, where its primary function is to unfold the diffusion theory in practice in the workplace. The theme of the Men s Health Week and the conference is Men, body and diet. The communication effort is organized based around the target group Unskilled male employee representatives life at work. 3F is the union and also the employee representatives politically setting. The PRECEDE model is applied to identify the unskilled men s total pathologically-, health- and behavioral problem areas. The conference addresses some of these problem areas that can be implemented at work in relation to the target group Unskilled men. The Ronkedormodel suggests, why men have a shorter life than women and why men are more difficult to communicate with regarding health issues. Men dissociate themselves from health and sickness. This disengagement is seen both in verbal-, mental- and social manners. Men only respond to actual promoting initiatives, which correspond with their self-managing requirements. The employee representatives want to be an active part of promoting health to their co-workers. The informants in my empirical study show commitment to the health promoting job. A job, that can be unified with their key area as being an employee representative as well as safety representative, as long as it is done in cooperation with the management in the specific company. 2
Indhold 1. Indledning... 5 1. Problemformulering.... 5 2. Læsevejledning... 6 3. Metode... 7 3.1. Ronkedormodellen... 7 3.2. PRECEDE modellen... 7 3.3. Litteraturanalyse... 7 4. Begrebspræcisering... 8 5. Videnskabsteori... 9 5.1. Kvantitativ metode: positivisme... 9 5.2. kvalitativ metode... 9 5.3. Fænomenologi... 10 5.4. Fokusgruppeinterview... 10 6. 3F som organisation... 11 6.1. Fagpolitisk Center for Arbejdsliv... 12 6.2. Kommunikationsafdelinger i 3F... 13 6.3. Sundhed som solidaritets projekt... 13 6.4. 3Fs samarbejdspartnere i forhold til sundhed... 13 6.5. Selskab for Mænds Sundhed... 14 6.6. Mens Health Week eller Mænds Sundhedsuge... 14 7. Analyse af målgruppen de tillidsvalgtes sundhedstilstand.... 15 7.1. Sundhedsadfærd og risikofaktorer... 15 7.1.1. KRAM faktorerne... 16 7.2. Sundhedstjek på arbejdspladsen... 17 7.3. Egen empiriske undersøgelse... 19 7.3.1. Sammensætning af informanter... 19 7.3.2. interviewguides... 19 7.4. De tillidsvalgte på arbejdspladsen.... 20 7.4.1. De tillidsvalgte nuværende kerneområder... 20 7.5. De tillidsvalgte som facilisator af sundheds tiltag på arbejdspladsen... 21 7.5.1. Fysisk aktivitet på arbejdspladserne.... 22 3
7.5.2. Kost på arbejdspladsen.... 22 8. PRECEDE- modellen... 25 8.1. Model for mænds sundhedsproblemstillinger og sundhedsadfærd... 25 9. Ronkedormodellen... 31 9.1. Ronkedor... 31 9.2. Ronkedormodellen... 31 9.3. Distancering... 32 9.4. Autonomi og engagement... 34 9.4.1. Isolation og overreaktion... 35 10. Kommunikation til ufaglærte mænd.... 36 11. Didaktiske overvejelser... 38 12. Konferencen den 17. juni 2010.... 40 12.1. Oplægsholderne... 40 12.2. Briefing af oplægsholdere... 41 12.3. Gitte Redders rolle... 41 12.4. Fagbevægelsen og ulighed i sundhed... 42 12.5. Mænd og kost... 42 12.6. Mænd og krop, erektile dysfunktioner... 43 12.7. Den kommunale vinkel... 44 12.8. Eget oplæg... 45 12.9. Erfaringer med mænd og deres madpakker... 45 12.10. Plenum, opsummering og afrunding af dagen... 46 12.11. Spredning af innovation... 47 13. Diskussion af anvendt teori og metoder.... 48 13.1. Egen empiriske undersøgelse... 48 13.2. Ronkedormodellen... 49 13.3. sundhedsfremmende kommunikation på arbejdspladsen... 50 13.4. Processen i spredning af innovation i lyset af SMS... 50 14. Konklusion... 51 15. Perspektivering... 52 16. Litteraturliste... 53 Bilag liste:... 57 4
1. Indledning Sundheden er skævt fordelt kønnene imellem. Ulighed i sundhed har ligeledes sociale aspekter. Mænd har en forventet kortere levetid end kvinder, kønnet er afgørende, dernæst er det den socioøkonomiske placering, der er afgørende for mændenes forventede lavere levealder. Forskellen i levealderen inden for samme socioøkonomiske placering er mellem 4,5 år og 5 år til kvindernes fordel. 1, 2 Uge 24, er Mænds sundhedsuge (MS) i Danmark samt rundt omkring i verden under Mens Health Week (MHW). 3 I denne uge er det mændenes sundhedsproblemstillinger, der er i fokus. 3F arrangerer en konference i forbindelse med Mænds Sundhedsuge(MS) 2010 Denne professionsbacheloropgave er en drejebog til, hvad en konference i forbindelse med Mænds Sundhedsuge(MS) i 3F skal indeholde, samt hvilke kommunikative udfordringer der skal tages højde for i forhold til målgruppen. (bilag 1) 3F er Danmarks største fagforbund, hvoraf 66 % af medlemmerne er mænd. 3F har ligeledes den største andel af ufaglærte mænd i forbundet. Kommunikationsindsatsen er derfor rettet imod tillidsvalgte, hvor jeg tager udgangspunkt i ufaglærte mænd. Hvis mænd skal nås med forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, må de mødes der, hvor de færdes. Arbejdspladsen, som arenaspecifikt indsatsområde for det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde, er et optimalt udgangspunkt til at nå mænd fra målgruppen. 4, 5 Med afsæt i ovenstående vil jeg søge at identificerer: 1. Problemformulering. Hvilke kommunikative udfordringer skal der tages højde for i forbindelse med Mænds Sundhedsuge 2010, i forhold til målgruppen de tillidsvalgte, ufaglærte mænd, hvor målet er, at de tillidsvalgte fremadrettet skal medvirke til at fremme de ufaglærte mænds sundhed. 1 Københavns Kommune 2006 s. 6, 7 2 Kjøller, M. et al (sif)2007 s.55,56,425-432 3 Sundmand.dk 2010 4 Sundmand.dk 2010 5 Fødevareministeriet 2010 s.54,63 5
2. Læsevejledning Første del: Indledningsafsnit Indledning Problemformulering Læsevejledning Afgrænsnings afsnit er udeladt, der afgrænses løbende i opgaven. Anden del: Metode- og teoriafsnit Intro til Ronkedormodellen og PRECEDE-modellen Videnskabsteori, hovedvægt på kvalitativ undersøgelse Begrebspræcisering Tredje del: Undersøgelsesafsnit 1 Beskrivelse af 3F og præsentation af Selskab for Mænds Sundhed Analyse af målgruppen Egen empirisk undersøgelse PRECEDE modellen Ronkedormodellen Fjerde del: Undersøgelsesafsnit 2 Kommunikation til ufaglærte Didaktiske overvejelser Konferencen, oplægsholdere samt formål Femte del: Diskussionsafsnit Egen empirisk undersøgelse Ronkedormodellen Spredning af innovation Sjette del: Konklusionsafsnit Konklusion Syvende del: Perspektivering Perspektivering Fodnoter er valgt for at gøre opgaven mere læsevenlig. 6
3. Metode 3.1. Ronkedormodellen Simonsens Ronkedormodel 6 vil blive anvendt som forklaringsmodel til nogle af de opstillede problemstillinger, der peges på i PRECEDE-modellen, samt hvordan viden om mænds distancering kan bruges aktivt i forhold til at kommunikere til ufaglærte mænd. Endelig bliver modellen brugt til at skabe opmærksomhed hos de tillidsvalgte. der igennem får tillidsvalgte kendskab til at se på deres kollegaers ændrede adfærd før, under og efter kritisk sygdom. Simonsens ph.d. er resultatet af individuelle interviews med 13 mænd, der alle har en uddannelse og socioøkonomisk er placeret 1-4. 7 3.2. PRECEDE modellen PRECEDE modellen er en lille del af Intervention Mapping(IM). IM er et interventionsredskab, der er beregnet til reflekterende samtaler/diskussioner i planlægningsgruppen, for at denne gruppe bliver bevidstgjort om andre vinkler i problemstillingerne, end den eller de problemstillinger som var udgangspunktet. Konferencen kan blive en katalysator til igangsættelse af interventioner på arbejdspladsen. I opgaven her har jeg valgt at bruge PRECEDE modellen til at give et samlet overblik på de sundhedsproblemstillinger, målgruppen de ufaglærte mænd står i på arbejdspladsen. PRECEDE modellen er inddelt i fire trin. Hvert trin giver et overblik i stikordsform over problemstillingerne. 8 Med udgangspunkt i nogle af de samlede sundhedsproblemstillinger kan jeg tage fat på det, der kan øge fokus på årsagssammenhæng til livsstilssygdomme, hvor kost spiller en rolle samt pege på sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og erektile dysfunktioner. Mænd, krop og kost er temaet for konferencen. 3.3. Litteraturanalyse Jeg vil benytte udvalgte relevante rapporter, videnssynteser, artikler, pjecer, samt anden litteratur, der besvarer problemformulering samt belyser opstillede sundhedsproblemstillinger i forhold til målgruppen ufaglærte mænd. Egen empiri er to fokusgruppeinterviews. Mere om dem under afsnittet kvalitativ metode. Kommunikationsstrategien vil blive med fokus på mænd generelt og ufaglærte i særdeleshed. Kommunikationsstrategien vil have hovedvægt på kommunikative virkemidler samt abstraktionsniveauet af sundhedsfaglige termer målrettet ufaglærte mænd. 6 Simonsen, S.S. 2006 s. 87-112 7 Simonsen, S.S. 2006 s. 16-86 8 Bartholomew, K. L. et al 2006 s. 208-244 7
4. Begrebspræcisering Begrebspræcisering vil løbende blive suppleret, hvor jeg finder det relevant. Begreber der er indenfor det sundhedskommunikative felt er benyttet direkte med henvisning til den litteratur begreberne er hentet fra. Tillidsvalgte er en fællesbetegnelse for tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og andre, der er valgt til et tillidshverv, f.eks. arbejdsmiljømedarbejder og medarbejderrepræsentant i A/S selskaber. 9 Fagbevægelsen er alle 17 fagforbund i Landsorganisationen LO. 10 Det er FIU der står som kursusudbyder for konferencen. FIU står for Fagbevægelsens Interne Uddannelse. 11 Sundhedsfremme er den salutogene tilgang til sundhed og sygdom Sundhedsfremme er at gøre noget ved rammerne, så en ønskværdig adfærd får gode betingelser. Det kan f.eks. være, at der er sund mad i kantinen, at der er motionsfaciliteter tilgængelig på arbejdspladsen eller i det nærmiljø, hvor man bor. 12 Sundhedsfremme handler om mulighedstænkning, om at øge menneskets følelse af sammenhæng, begribelighed, håndterbarhed samt meningsfuldhed. 13 Ifølge Antonovsky handler den salutogenetiske vinkel sundhedsfremme om at undersøge, hvorfor mennesker forbliver sunde. 14 Forebyggelse eller profylakse bygger på den patogenetiske vinkel, det vil sige at forhindre sygdomme og ulykker i at opstå. Det er risikotænkning, der er i højsæde. Dertil kommer den psykosociale forebyggelse. I forebyggelse skelnes der mellem primær-, sekundær- eller tertiærforebyggelse. 15 På arbejdspladsen er det først og fremmest det fysiske arbejdsmiljø, der er blevet taget hånd om ved f.eks afskærmning af maskiner og hjelme på byggepladser. Forebyggelseskommissionens bud på at forebygge 14.000 dødsfald om året, samt forebygge ryger relaterede sygdomme er ved at lave begrænsninger for, hvor der må ryges samt sætte afgiften på tobak op til det dobbelte. 16 Dette er den primære forebyggelse. 9 3F I tal 2009 s.3 10 LO.dk 11 Faarbæk, P. H. 2010 12 Terminologi s. 17,18 13 Jensen, T. K. og Johnsen, T. J. s. 6,7 14 Jensen, T. K. og Johnsen, T.J. 2009 s. 84,85 15 Terminologi s. 15 16 Forebyggelseskommissionen 2009 s. 15 8
Sekundær forebyggelse er at opspore og begrænse sygdom samt risikofaktorer hurtigst muligt. Pilotprojektet Sundhedstjek på arbejdspladsen er et eksempel på sekundær forebyggelse. Tertiær forebyggelse er den mest kliniske del af forebyggelsen, hvor det handler om at bremse sygdom samt hindre udvikling og forværring af kroniske lidelser, det gælder både fysiske og psykiske sygdomme. 17 5. Videnskabsteori For at danne et helhedsbillede af behovet for sundhedsfremmende tiltag er det nødvendigt at se mennesket som både natur og kultur. I nærværende opgave har jeg anvendt statistiske tal fra naturvidenskabelige videnskabsteoribaserede rapporter. Suppleret med egen og andres empiri under den kvalitative metode Den kvantitative metode er styret at den positivistiske filosofi, hvor den samfundsfaglige og humanistiske videnskabsteori er domineret af den kvalitative metode. I denne opgave er det er den fænomenologiske tilgang, der på baggrund af egen og andres kvalitative empiri, der danner et billede af målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsverden. 5.1. Kvantitativ metode: positivisme Positivisme er den filosofiske tilgang til kvantitativ metode. Positivismen er kendetegnet ved, at sandheden er i overensstemmelse med den objektive virkelighed. Antagelser, som er uden belæg, fjernes, og dermed opnås en kerne af bevidst og sand viden. Al erkendelse, som sker gennem intuition, social kontekst, religiøse, historiske, politiske samt teoretiske spekulation anser positivismen som værdiløs og bliver derfor udelukket af undersøgelserne. 18, 19 Kvantitative undersøgelser er den naturvidenskabelige metode. 5.2. kvalitativ metode Hvor det i den kvantitative metode er objektive sandheder, der bliver målt på er det i den kvalitative metode subjektive sandheder, der bliver fortolket på. Hermeneutisk tolkning benyttes i den samfunds- og humanvidenskaberne Der benyttes hermeneutisk tolkning i egen empirisk undersøgelse. Jeg vil belyse udvalgte dialoger i det transskripterede materiale for derefter at gå i dialog med 17 Terminologi s. 16 18 Thuren, 1996, s. 14 19 Kvale, S. 2008, s. 70 9
teksten. 20 Ved hjælp af denne tolkningsmodus skaber jeg en forståelse for situationen ud fra situationens egen betingelser. 21 Egen empirisk undersøgelse, er to fokusgruppeinterviews med i alt 11 informanter. Egen empiri er suppleret med andres empiriske undersøgelser, hvor kvalitativ metode er brugt. Fælles for den kvalitative metode er samtalen eller interviewet, hvor det er den semistrukturedede livsverdensinterviews der her vil være i fokus. 22 5.3. Fænomenologi Fænomenologi er en analyse og beskrivelse af hverdagslivet, i denne opgave arbejdslivet. Hvor der ved hjælp af interpersonelle samtale opnås der ny viden om informanternes bevidste livsverden. For at opnå indsigt i informanternes livsverden er egne forudsætninger sat i parentes, dette for at opnå en så fordomsfri beskrivelse af det, der var usynligt for forskeren før undersøgelsen 23 Tilgangen til denne viden er fænomenologisk. Metoden i opgaven her udforsker informanternes livsverden på arbejdspladsen gennem interviews. Forud for interviewet forberedes en interviewguide med forskellige typer spørgsmål 24. Et interview er en asymetrisk samtale, hvor intervieweren styrer samtalen ud fra fastlagte temaer. Intervieweren kan opnå indsigt i informantens livsverden ved at stille åbne spørgsmål, hvorved der kan opstå en fortættet narrativ fortælling, som senere hen bruges i analysedelen. 25 Ved en kommunikationsstrategi til en specifik målgruppe er et fokusgruppeinterview med til at opnå forståelse for informanternes livsverden og dermed kan den egentlige kommunikationsindsats planlægges og tilrettelægges. 5.4. Fokusgruppeinterview Forud for fokusgruppeinterviews kan der være feltobservationer, hvor informanterne bliver observeret i det miljø, hvor livsverden undersøges. Der er forskellige positioner man kan observer fra. 26, 27 Dette vil ikke blive yderligere berørt, da det i nærværende opgave ikke blev praktiseret. Ved fokusgruppeinterviews søges der en fortættet fortælling informanterne mellem, hvor intervieweren styrer temaet for fortællingerne. 20 Kvale, S. 2008 s. 56-60 21 Helder, J. 2009 s. 63,64 22 Kvale, S. 2008, s. 19 23 Kvale, S. 2008 s. 61-63 24 Kvale, S. 2008 s. 129-139 25 Kvale, S. 2008 s. 191, 197ff 26 Kristiansen, S. og Krogstrup, H. K. 1999 s. 48 27 Kvale, S. 2008 s. 111 10
Der kan opstå uventede vinkler i fortællingerne som intervieweren følger op med uddybende spørgsmål disse kan være ud over den ramme som temaet for samtalen er sat i. Her vil en øvet interviewer hurtigt kunne styre samtalen ind på rette spor igen eller følge den nye mulighed, der er for at få en anden vinkel på informanternes livsverden. 28 (bilag 2,3) 6. 3F som organisation Konferencen bliver afholdt i 3F regi, 3f er ligeledes målgruppens fagpolitiske organisatoriske ramme. Jeg vil i det følgende beskrive 3F som organisation. Derefter Fagpolitisk Center for Arbejdsliv(FCA), der har sundhed som ansvarsområde. For afslutningsvis i denne del at beskrive Selskab for Mænds Sundhed(SMS), der er samarbejdspartner. 3F står for Fagligt Fælles Forbund. 3F er Danmarks største fagforening, 3F er en del af LO familien der består af 17 forskellige fagforeninger. 3F kalder sig selv for Danmarks stærkeste fagforening. 29, 30 3F er organisatorisk hierarkisk delt op: Forbundet, der i samarbejde med de fem regionale center har til opgave at sikre godt samarbejde mellem de 79 selvstændige lokaleafdelinger. Der er ca. 330.000 medlemmer i 3F, hvoraf 66 % af medlemmerne er mænd, som målgruppe er det en heterogen målgruppe. ca. 15.000 af medlemmerne er tillidsvalgte. 3F er delt ind i seks forskellige faggrupper. 31 Informanterne i egen empiriske undersøgelser er fra Industrigruppen og Transportgruppen Nedenfor ses en model der giver er overblik over organisationen som den stort set ser ud i dag. 32 28 Kvale, S. 2008 s.108 29 Medlemsudvikling 2009 30 Præsentation af 3F Danmarks stærkeste fagforening 2008 31 3F i tal 32 Hansen. H. 2010 11
Figur nr. 1 Kilde: Konsulent Henrik Hansen FCA 6.1. Fagpolitisk Center for Arbejdsliv Fagpolitisk Center for Arbejdsliv FCA (grøn boble) er den afdeling i Forbundshuset hvor jeg er tilknyttet. FCA er med til at forme de politikker der bliver kommunikeret til daglig ledelse i, samt ud af organisationen. Samtidig med at der også er fokus på medlemmerne. FCA s vision er at arbejde med at forbedre de politiske rammer for medlemmernes arbejdsliv. FCA har ti forskellige primære fagpolitiske områder. Min vejleder Peter Faarbæk er konsulent i FCA og har Sundhed og Sygefravær, Familie og Arbejdsliv samt det Rummelige Arbejdsmarked som ansvarsområder. 33 Det er FCA s opgave at klæde ledelsen på til medier og til det politiske system på alle niveauer. Derfor er udtalelser i diverse medier primært med reference til formand eller næstformand. Som jeg vurdere det, er det med i en strategi, der har til opgave at profilere 3F og få sat ansigter og navn på ledelsen. Og dermed få gjort 3F til en magtfaktor i mediebilledet såvel som at markerer sig på den politiske dagsorden. 3F kalder som sagt sig selv for Danmarks stærkeste fagforbund. 33 fca Fagpolitisk Center for Arbejdsliv s.3,6,8,10,15,22 12
6.2. Kommunikationsafdelinger i 3F 3F har to selvstændige kommunikationsafdelinger(i modellen den grå boble hvor kommunikationsafdelingerne slået sammen til en). En afdeling der kommunikerer med medlemmerne gennem Fagbladet, direkte til lokalafdelingerne og på nettet. Den anden kommunikationsafdeling er informationsafdelingen, denne afdeling har ansvaret for den udadrettede kommunikation til medier, gennem nyhedsbreve samt direkte til det strukturelle politiske system, i kommuner, regioner, folketinget og på EU niveau. 34 Der er en del af de ufaglærte der er ordblinde, hvilket gør at det kan være svært for dem at læse selv enkelte pjecer. Alle artiklerne på Fagbladet.dk kan høres oplæst på sitet. 6.3. Sundhed som solidaritets projekt 3F var i 2007 og 2008 fremme med kampagner, hvor ulighed var i fokus. Forbundsformanden Poul Erik Skov Christensen stod i spidsen af kampagnen om ulighed på sundhedsområdet det blev bl.a. til artiklen Ulighed dræber. 35 I artiklen peges der på en lang række sundhedsproblemstillinger den ufaglærte står i med udgangspunkt i rapporten Risikofaktorer for folkesundhed. 36 Ikke mindst peges der i artiklen på, hvad der bør gøres på det strukturelle plan samt hvilken rolle 3F kan spille. Forbundsformanden henviser i artiklen til, at ulighed i sundhed kan blive fagbevægelsens næste store solidaritets projekt. Denne antagelse står dog i skærende kontrast til, at det kun er 2% af medlemmerne i 3F der finder, at sundhed er et område 3F skal bruge ressourcer på. 37 6.4. 3Fs samarbejdspartnere i forhold til sundhed 3F har i de senere år indgået en række mere eller mindre forpligtende partnerskaber, dels for at øge fokus på ulighed i sundhed, men også for selv at være aktiv medspiller for at øge sundheden i forhold til medlemmerne. Samarbejdspartnere: Kræftens Bekæmpelse, Adipositasforeningen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Selskab for Mænds Sundhed(SMS). Jeg har nu beskrevet målgruppens organisatoriske ramme, 3F samt nogle af FCA s arbejdsområder, samt de samarbejdspartnere som 3F har omkring sundhed. 34 Faarbæk, P. H. 2010 35 Christensen, P. E. S. 2007, Ulighed dræber 36 Juel, K. Sørensen, S. & Brøndum-Ha.sen, H.(sif) 2006 37 Notat fundet på 3iF marts 2010, Medlemmerne, er i en undersøgelse blevet spurgt om hvilke områder 3F skal prioriterer højst? 13
6.5. Selskab for Mænds Sundhed Jeg vil nu kort præsentere organisationen bag MS, Selskab for Mænds Sundhed(SMS) SMS er et partnerskab i sig selv, med en række både faglige og sygdomsbekæmpende organisationer som støtter. Samt Sundhedsstyrelsen og det kommunale netværk Sund by Netværk(SBN). 38 Det er SMS der sætter det overordnede tema for Mænds Sundhedsuge(MS). Hvert år har sit eget tema. MS ligger hvert år i uge 24. Der er år for år kommet flere aktiviteter, fordelt på flere aktører i og omkring partnerskabet, i forbindelse med uge 24 der har mænd og sundhed i fokus. 6.6. Mens Health Week eller Mænds Sundhedsuge Mens Health Week, er SMS s officielle term. Mænds Sundhedsuge (MS) er den danske version af Mens Health Week(MHW). Jeg har valgt konsekvent at bruge den danske version Mænds Sundheds uge. De ufaglærte mænd kan bedre identificerer sig med basis-dansk, frem for engelsk. 39 Den kommunikation jeg har haft om MS samt i det kommunikationsmateriale, der er blevet udarbejdet af interne og eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med dette års konference i 3F, er Mænds Sundhedsuge blevet anvendt. I 2003 begyndte SMS deres aktiviteter i uge 24, der blev lavet en event på Rådhuspladsen i København. SMS fik mange i tale, men det var fortrinsvis turister 40. Strategien blev lagt om i 2004 til at møde mændene der hvor de færdes: på byggemarkeder, tankstationer, genbrugspladser samt arbejdspladsen. Baggrunden for SMS bunder i at der en kønslig ulighed. På en lang række punkter, 41 hvilket overordnet resulterer i, at mænds forventede levetid er 5 år kortere end kvinders. 42, 43, 44. Der er flere faktorer der spiller ind en af faktorerne er, at mænds opfattelse af egen sundhed er i uoverensstemmelse med realiteterne. 45 Figuren nedenfor en stereotyp gengivelse af mandens opfattelse af eget selvbillede. 38 Sundmand.dk den 8/ 2010 39 Andersen, K. 2007 s.23,33 40 Madsen, S. Aa. 20103/3 Sundhedsstyrelsen. 41 Sundmand.dk 2010 42 Københavns Kommune 2006 s. 6, 7 43 Kjøller, M. et al 2007 s.55,56,425-432 44 Vallgårda. S. 2009 Ugeskrift for læger. 45 SUSY 2005 kap 2 14
Figur nr. 2 Kilde: http://www.hoytlink.com/odd/humor/images/men.jpg 7. Analyse af målgruppen de tillidsvalgtes sundhedstilstand. Jeg vil ved hjælp af empiriske undersøgelser analysere målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsstil samt sundhedstilstand. 7.1. Sundhedsadfærd og risikofaktorer Ufaglærte er socioøkonomisk placeret i gruppe 5 46. I SUSY undersøgelsen 2005 er de ufaglærte, der er i arbejde, placeret i overordnede arbejdskategorier: Lønmodtager på grundniveau samt anden lønmodtager 47. I KRAM undersøgelsen er populationen inddelt i overordnede uddannelseskategorier, ufaglærte den del af befolkningen, der har under 10 års uddannelse. 48 Som det bliver fremlagt senere i PRECEDE modellen, er der mange sundhedsproblemstillinger, der er i spil i forhold til mænd. Områder der har med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø at gøre er med i PRECEDE modellen, men er udenfor konferencens tema og vil derfor være udeladt. Jeg vil dog påpege, at den sociale gradient spiller ind ved, at der er højere grad af nedslidning hos ufaglærte 46 Kruse, F. 2004 s. 62 47 SUSY 2005 kap 3 s.4 48 KRAM 2009 s. 36 15
end hos veluddannede. Denne nedslidning er både af fysisk og psykisk karakter. Nedslidning er skyld i førtidspensionering og dermed flere tabte gode leveår. 49 På baggrund af ophobning af risikofaktorerne i forhold til de ufaglærte mænd vil jeg nu inddrage KRAM faktorerne. Ophobningen af risikofaktorerne sættes direkte i forbindelse med årsagen til højere forekomst af de store livsstilssygdomme. 50 KRAM faktorerne vil jeg efterfølgende supplere med udsagn fra egen empiri i kost- og motionsafsnittet. 7.1.1. KRAM faktorerne Nedenstående data er med enkelte undtagelser hentet fra KRAM undersøgelsen 51. Mænd har generelt andre præferencer for mad end kvinder. Mændene vil have mad, de bliver mæt af, noget mad der signaler maskulinitet. 52 De veluddannede mænd har dog en tildens til at indtage sundere kost end de ufaglærte. De ufaglærte mænd spiser mindre frugt og grønt. Der spises mindre fisk, der bliver ikke sparret på fedtet og der drikkes sukkerholdige drikke, dog indtager dem med 10-12 års uddannelse flere sukkerholdige drikke. Der er flere barrierer i spil i forhold til kost. Manglende ressourcer, hvor prisen på frugt grønt og fisk er det, der bliver nævnt først, dernæst manglende inspiration til at tilberede f.eks. fisk. 53 Rygning: Den sociale gradient ses tydeligst i antallet af storrygere. i SUSY undersøgelsen 2005 blev de ufaglærte mænd kun overgået af de ufaglærte kvinder i forhold til resten af befolkningen. 54 Ser man på de nye tal i KRAM er andelen af storrygere faldet, men nu har de ufaglærte mænd overhalet de ufaglærte kvinder. Et paradoks der er værd at fremhæve er at en storrygende ufaglært mand bruger flere penge på cigaretter end frugt og grønt. Baggrunden for dette paradoks synes, at være de psykosociale problemstillinger, der ligger uden for denne opgaves ramme. Alkohol: De ufaglærte mænd drikke mindre alkohol end de højt uddannede mænd. Her er det kulturen på arbejdspladsen der i fokus. Det er de færreste arbejdspladser, der tillader alkohol i arbejdstiden. I fritiden er, der en tildens til at de højt uddannede, drikker vin til maden på alle ugens dag. 49 Kjøller. M, et al 2007 s. 300-318 50 KRAM 20009 s. 51 KRAM 2009 s. 36-64 52 Fødevareministeriet 2010 s.54,62 53 Bjerg, A. og Andersen, K.T. 2008 s.77 54 SUSY 2005 kap 3 s.19 16
Motion: De ufaglærte mænd dyrker mindre motion i fritiden end de veluddannede mænd. Her er det tiden der bliver nævnt som barrierer først, dernæst tilgængelighed af fysisk aktivitet, på forskellige strukturelle niveauer. I temaet for konferencen er fysisk aktivitet af kroppen afgrænset til mænds bughule og bækkenbund. Erektile dysfunktioner er følgevirkningen af de store livsstilssygdomme, dysfunktionerne kan forebygges og genoprettes ved hjælp af træning at mændenes bækkenbund og bughule. I ovenstående KRAM faktorer har jeg set bort fra sammenhængen af graden af hegemonisk maskulinitet 55 og det indhold der kommer i indkøbskurven og dermed på bordet eller i madpakken. Jeg har nu med hjælp fra empirisk undersøgelse set på målgruppens livsstil og sundhedsadfærd ved hjælp af KRAM faktorerne. 7.2. Sundhedstjek på arbejdspladsen Jeg vil nu blive konkret på målgruppen de ufaglærte mænd i 3F. hvor jeg præsentere nogle resultater fra den empiriske undersøgelse sundhedstjek på arbejdspladsen, som 3F i samarbejde med Lægernes testcenter udførte i 2009. Nedenfor ses lagkagediagrammer der på baggrund af sundhedstjekkene, viser forskellen i mellem 3F er og resten af den danske befolkning. Sundhedstilstanden hos medlemmerne i 3F er generelt ringere end hos resten af den danske befolkning. 56 55 Simonsen,S. S. 2006 s. 101 56 RAPPORT OM sundhedstjek 2009 s. 13 17
Figur nr. 3 Kilde: Rapporten sundhedstjek s.13 I 2009 udførte 3F, Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen, hvor der blev foretaget sundhedstjek i 10 virksomheder rundt om i landet, 655 personer var igennem et sundhedstjek, hvor blodsukker, kolesterol, blodtryk, peakflow, højde, vægt og taljevidde blev målt. Ud fra de målte værdier havde 107 personer bekymrende værdier disse blev opfordret til at søge egen læge. 2/3 af de sundhedstjekkede var mænd. 57 Lungekapaciteten hos medlemmerne er nedsat, dette skyldes ikke kun rygning, men også arbejdsmiljømæssige faktorer. Sundhedstilstanden hos mændene i 3F er yderligere forringet i forhold til kvinderne i 3F. 75% af de sundhedstjekkede mænd havde forhøjet blodtryk Mod 45% af kvinderne 57 RAPPORT om sundhedstjek 2009 18