Innovation af social praksis i samspil med borgerne Om organisatoriske rammer, professionelle paradokser og co-production, når borgeren står i centrum for egen sag. Broer til borgerinddragelse, 4. 12 2013 Linda Lundgaard Andersen, Professor, phd Center for Socialt Entreprenørskab Roskilde Universitet lla@ruc.dk
Indhold Tegne et landskab for tidens fokus på (social) velfærdsinnovation Trække tråde bagud og fremad: styringsparadigmer og hvordan de forandrer sig og dog gentager sig Belyse det aktuelle fokus på velfærdsinnovation gennem et patchwork af borgerinddragelse, samskabelse, social innovation og socialt entreprenørskab - definitioner og eksempler Skitsere potentialer, paradokser, udfordringer og faldgruber 2
Forskellige stemmer om udviklinger og retninger Ole Pass, oktober 2013 Nu skal borgerne inddrage sagsbehandlerne og anerkendes som eksperter i eget liv. Det er budskabet fra formand Ole Pass på social- og beskæftigelseschefernes årsmøde i København. Socialcheferne erkender, at socialkrisen skal tages alvorligt og kritiserer de seneste reformer. Efter i mange år, med rette at have arbejdet hårdt for at inddrage borgerne er tiden moden til at ændre kurs 180 grader og i stedet udvikle metoder til, hvorledes borgerne bedst inddrager os, når de har et problem eller en opgave, de ønsker løst. Vi skal gøre os tilgængelige fysisk, men frem for alt også mentalt og for alvor acceptere borgeren som eksperten og herren i eget liv. http://www.denoffentlige.dk/socialcheferne-p%c3%a5-tide-vendekursen 3
Johs Berthelsen, formand Frivillig Forum: Hvilken kærlig kommune, november 2013 Her skal ikke siges et ondt ord om den nye trend på ældreområdet, rehabilitering. Under de rette realistiske betingelser er dette et udmærket koncept. Men det er dybt krænkende, når kommunen hævder, at man dermed også er blevet leverandør af kærlighed og frihed til borgerne. Vi er her vidne til en kontraktliggørelse af svage borgere, som under kommunens nåde, hvis de accepterer at være selvhjulpne trods alder og handicaps, får bevilget deres frihed. [ ] Svaghed bliver hermed et implicit begreb og ikke et åbent begreb. Det er ikke noget vi taler om, for selvfølgelig kan vi alle rehabiliteres til at blive stærke selvfungerende mennesker, og selvfølgelig kan vi alle komme i arbejde, hvis vi bare tager os sammen. 4
Og selvfølgelig står vi overfor fællesskabets og den kærlige kommunes dom, hvis vi ikke er stærke. Så skal den kærlige kommune have lov til at overvåge os, straffe os og hjælpe os tilbage på den fælles vej mod succes og skønhed, som det hedder i Aarhus. [ ] Konceptet Kærlig Kommune er et skræmmende udtryk for, hvordan de toneangivende kræfter i det danske samfund i form af embedsmænd og politikere i staten, kommunerne, erhvervslivets interesseorganisationer og fonde, Mandag Morgen og Frivilligrådet forsøger at indskrive en ulighedsskabende økonomisk politik i et idealiseret og forskruet skønmaleri. Et skønmaleri, som ser stort på samfundets hidtidige spilfordeling af de demokratiske kræfter mellem det offentlige, markedet og civilsamfundet. Nu hedder det samskabelse og vi sidder alle i samme båd, men hvor sejler vi hen. http://frivilligtforum.dk/nyt/frivilligt-forum-i-medierne/48-nyheder/nyt- 5
"Dette arbejde har gjort en stor forskel for mig. Jeg har altid vidst, at jeg havde særlige evner, men det var svært for mig at finde en måde at anvende dem på. Dette arbejde har været godt for mit selvværd." Torben Sørensen, medarbejder, SPECIALISTERNE 6
Hvorfor er social innovation nødvendigt? Et omskifteligt moderne samfund: videns- og informationssamfund Global og lokal konkurrencesituation med fokus på menneskelige ressourcer Velfærdsstat under pres: økonomiens dominans? Hårdnakkede sociale og dermed samfundsmæssige - problemer som er vanskelige at løse Nye partnerskaber og nye tværfaglige samarbejder Nye opfattelser af brugere/borgere/professionelle med empowerment, aktiv deltagelse og medskabelse Nye professionelle, nye kvalifikationer - måske skabelse af nye professions-profiler og nyt faglige fundament 7
Det innovative Danmark Den danske andelsbevægelse Sygekasserne Selvejende institutioner Forsøgs- og udviklingstraditionen 8
Styringsparadigmer Praksisformer Professionelle Selvforvaltning, rammestyring og decentralisering Moderniseringsprogrammer Forsøgs og udviklingskultur - særlig dansk innovationspraksis Rammestyring Konkurrence og salg Markedsgørelse Arbejdspladsdemokrati Følgeevalueringer 1000 blomster blomstrer Forandring og udvikling Nye samarbejdsformer Fra forsøg til best practice Fagprofessionel Hjælp til selvhjælp Bruger og personale demokrati Kontrakt-faglighed Nye konstellationer Eksperimentkultur Ad hoc og projektkultur Professioner i udvikling men stadig fagprofessioner Socialt entreprenørskab Social innovation Sociale virksomheder Partnerskaber Co-production Kontrakt-aftaler Dokumentation Ligeværd Netværksarbejder Multiple fagligheder og tværfagligt samarbejde Social innovation 9
Sociale virksomheder Eksempler Hus Forbi, som skaffer hjemløse en indtægtskilde Baisikeli, sætter cykler i stand med hjælp fra ledige Specialisterne, som skaber job til mennesker med autisme Roskilde Festival med kulturelle aktiviteter og et stort netværk af frivillige med socialt overskudsformål Allehånde et cateringfirma med døve kokke og køkkenmedhjælpere Cafe Kaffegal med økologisk cafe, frivillige og psykisk sårbare borgere som ansatte Place de Bleu med indvandrere og flygtninge som designer og syr 10 ROSKILDE UNIVERSITET
Socialt entreprenørskab Skabelsen af en social værdi integration, højnelse af institutionel kapacitet, social kapital, empowerment, boligsocial indsats, fattigdomsbekæmpelse ved hjælp af innovation ny tilgang til det sociale problem med det civile samfund som privilegeret deltager frivillige foreninger og NGO er som (ofte) har en økonomisk betydning for deltagerne, lokalsamfundet, samfundet Lundgaard Andersen og Hulgård 2009 11
Eksempel-katalog Allehånde er et cateringfirma, der leverer mad af høj kvalitet til frokostordninger, konferencer og møder. De prioriterer at ansætte og uddanne unge døve til en fremtid inden for den gastronomiske verden. Allehåndes eksistensberettigelse er det gode måltid - men de vil også kunne fortælle en historie om socialt ansvar og mennesker med døvhed, som med Allehånde får nye muligheder. Igennem hele mit arbejdsliv har jeg altid præsteret bedst, når hjertet er med det er der masser af muligheder for med socialøkonomisk virksomhed. Henrik Riber, Allehånde Køkken Allehånde er med til at forme min fremtid. Her kan jeg få en uddannelse og arbejdsmuligheder på en måde, som ellers ikke findes. Og så har vi det godt sammen jeg får lov til en masse. Magnus Madsen, kokkeelev i Allehånde Køkken 12
Muhabet Muhabet er et værested for psykisk syge og traumatiserede flygtninge og indvandrere, hvor de kan komme og være en del af et fællesskab og få opmærksomhed, aner Muhabet er et supplement til det offentlige system. Vi tilbyder ikke medicinsk behandling, men vi giver de psykisk syge indvandrere et sted, hvor de kan dulme deres ensomhed og genfinde respekten for sig selv, Najib Hadar, stifter af Muhabet Samarbejdet med virksomhederne er også en måde at skabe opmærksomhed omkring psykiske syge indvandrere. Samtidig er det et pust ude virkeligheden, når slagteren kommer med kød. At de lokale forretninger har lyst til at samarbejde med os, får desuden gæsterne til at føle sig som en del af samfundet. Når maven er mæt, synger hovedet. Gæst 13
Baisekeli Baisikeli sender brugte danske kvalitetcykler til Afrika hvor de skal renoveres, sælges og hvor overskuddet danner grundlaget for udviklingen af en bæredygtig cykelindstri i Afrika. Baisikeli er et moderne udviklingsprojekt, der tager afsæt i en forretningsfilosofi som socialøkonomi. I stedet for at betragte profit som et helligt mål og kunder som noget, der skal kapres, ser vi vores kunder som et led i en bæredygtig proces, der forbedrer levestandarden for alle involverede parter. Én af fordelene for Baisikeli ved at være en socialøkonomisk virksomhed er, at store virksomheder har engageret sig i projektet fra første øjeblik. Vores historie giver dem inspiration og ny energi. Deres engagement har givet os netværk samt tilført vores virksomhed nye elementer, der i sidste ende betyder en større social effekt Henrik Smedgaard Mordensen og Niels Bonefeld 14
Specialisterne IT-virksomheden SPECIALISTERNE er igennem mere end fire år blevet kendt som det første firma i verden, der anvender autismens karaktertræk positivt til løsning af værdifulde opgaver for erhvervslivet på markedsmæssige vilkår. "Der er en enorm social effekt på vore medarbejdere, som for første gang bliver kendt for hvad de er gode til. De får en løn, så de kan få et liv med lejlighed, bil mv. Det smitter også af på deres forældre, som for første gang ikke behøver kæmpe på deres børns vegne." Thorkil Sonne, stifter af SPECIALISTERNE "Dette arbejde har gjort en stor forskel for mig. Jeg har altid vidst, at jeg havde særlige evner, men det var svært for mig at finde en måde at anvende dem på. Dette arbejde har været godt for mit selvværd." Torben Sørensen, medarbejder, SPECIALISTERNE 15
Tv-glad TV-Glad - verdens første TV-station for udviklingshæmmede. De fleste udviklingshæmmede kan ikke læse og skrive, men via TV- Glad kan udviklingshæmmede komme til orde og være i dialog med hinanden og omverdenen. At kunne ytre sig om hverdagen og fortælle historier er afgørende for selverkendelse og identitet. Det er vigtigt at udviklingshæmmede får mod til at sige deres mening og skabe kontakt til mennesker udenfor deres eget miljø. TV-Glad, verdens første TV-station for og med udviklingshæmmede, er en virksomhed i Danmark med ca. 130 medarbejdere fordelt på 6 TV-Glad afdelinger i Danmark. TV-Glad producerer og sender 1/2 times tv hver dag. 16
Entreprenørskab Fransk: at gøre noget en person som er aktiv, som får noget fra hånden Social forandring et ændringsperspektiv change agent Forfølgelsen af mulighed / opportunity uden for de ressourcer man har kontrol over Turde løbe en risiko Entreprenør-organisationen fokuserer på muligheder, ikke ressourcer Richard Swedberg, Stockholm University; James Austin, Harvard Busniness School 17
Lærings- og kompetenceprofil Etablerer ligeværdige og aktivt deltagende arenaer Et lærings- og erfaringsmættet miljø fokuseret på aktivitet og skabelse at gøre noget Trinvis læring i samspil med fuldt ejerskab Ledelse som er motiverende, skaber medindflydelse, er netværksorienteret og rollemodeller Positioner under transformation: fra udsat til med-ejerskab fra ideer til realiseringer af produkter og produktion fra passivitet til aktiv medskabende fra klassisk professionel til co-production 18
Social innovation Social Innovation referer til nye strategier, begreber, ideer og organisationer som opfylder sociale behov fra arbejdsliv og dets betingelser til uddannelse til community work og sundhed som udvider og styrker det civile samfund
Forståelser af innovation inkrementel og radikal innovation connected difference Theory åben innovation Inkrementel innovation = Små forbedringer som ikke ændrer ved produktionsmåder Radikal innovation = etablerer en anden og mere gennemgribende produktionsmåde og system 3 dimensioner 1/ nye initiativer og handlemåder ved at udvikle nye kombinationer af eksisterende praksiselementer 2/ radikale nyskabelser som går på tværs af sektorer og etableres i tværfaglige samarbejder 3/skabe sociale sammenhænge mellem tidligere isolerede mennesker og grupper, som kan gøre en markant forskel og samtidig evner fortsat at skabe fornyelse Åben innovation er bruger-orienteret demokratisk innovation, hvor brugerne defineres som (for)brugere enkeltvis eller i grupper eller virksomheder som (for)bruger produktet eller serviceydelsen. Åbne innovationsprocesser har et demokratisk overskud: er bottom-up åben distribueret innovation kritisk udfordrende den dominerende sociale arbejdsdeling og magtstrukturer. Schumpeter, 2001 Geoff Mulgan, 2007 Eric Von Hippel, 2007 20
Co-production i velfærdsydelser Praksis og forskning har i for høj grad ignoreret, hvordan offentlige ansatte og deres rutiner øver direkte indflydelse på borgernes daglige liv Nødvendigt og vigtigt at belyse borgeres muligheder for at have indflydelse og påvirke beslutninger samt belyse det civile samfunds rolle og mulighed for at beskytte og arbejde for borgernes interesser Coproduction betyder = samskabelse som er et ligeværdigt samarbejde om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsydelser altså en samlet kæde eller cirkelbevægelse som kan gentages uendeligt Viktor Pestoff 21
Glasloft og NPG Der er et glas loft for borgerdeltagelse og borgerinddragelse I offentlig service som begrænser borgernes rolle til at være passive, kravstillende og utilfredse men kan omvendt ikke beslutte eller tage medansvar for at tilrettelægge og udføre offentlige politikker Matcher New Public Governance, som kan oversættes til dansk med offentlige styringsredskaber - et styringsredskab baseret på tæt samarbejde mellem forvaltninger, interessenter og borgere. Afløser tidligere styringsredskaber fra 1980 erne primært fokuseret på kvaliteten i de offentlige ydelser pga problemer med at indfri formål og forventninger til offentlige serviceydelser - særligt hårdnakkede problemkomplekser som de offentlige tilbud ikke har været i stand til at udbedre 22
NPG er de måder hvorpå interessenter -- forskellige borgergrupper, professionelle, offentlige myndigheder, private virksomheder -- spiller sammen for at få indflydelse på resultaterne af de offentlige politikker Ideelt set bør public governance udvikles til en god ledelsespraksis ( good governance ) ved at den offentlige styring og ledelse gennemføres som forhandlingsprocesser, hvor alle interessenter (de førnævnte grupperinger) indenfor et politisk reguleret område forhandler om formål, udbytte og ledelsesmåder og som herefter regelmæssigt evalueres af de involverede partnere. Bovaird & Löffler, 2003 23
Organisering af coproduction 3 slags organiseringsmåder: Offentligt organiseret Frivilligt/civilsamfundsorgansiseret Og et mix af disse co-production er et mix af aktiviteter med offentlige velfærdsydere og borgere som bidrager til at levere offentlige ydelser. Den første gruppe involveres som professionelle or stabile producers, mens borger production baseres på frivillige indsatser af individuelle eller grupper for at øge kvalitet og/eller kvantitet af den service de forbruger 24
Konklusioner og udfordringer Top-down må ikke dominere bottom-up skab rammer for men tag ikke over et balanceret samspil Risikovillighed: dæmpe urealistiske succeskriterier Det tager mindst 10 år at opnå tilstrækkelige modningsprocesser i interorganisatoriske netværk (Seemann, 1996) Bevæge sig væk fra forsøgstankegangen, giv tid, mere end 3 år og skab en eksperimenterende borgerligeværd, evaluerings- og entreprenørskabskultur Partnerskaber i stedet for NPM og økonomifiksering coproduction nye demokratiske og medskabende styringsformer Udvikle og støtte nye organiserings- og virksomhedstyper og samarbejdsformer i hybrider eller med ressource-mix
Referencer Hulgård, L (2008) Sociale entreprenører en kritisk indføring. Hans Reitzels Forlag Mulgan, Geoff (2007) Social Innovation. Skull Centre for Social Entrepreneurship, Said Business School, Oxford. Working Paper Austin, J., Howard, S. & Wei-Skillern, J. (2003) Social Entrepreneurship and Commercial Entrepreneurship: Same, Different, or Both? Working Paper 28. Social Enterprise Series, Division of Research. Harvard Business School. Lundgaard Andersen, L., Hulgård, L., & Bisballe, L. (2008). Socialt entreprenørskab i Danmark: et aktuelt signalement. I Lundgaard Andersen, L., & Hulgård, L. (red.). Socialt entreprenørskab - et aktuelt signalement: CSE årsrapport 2008 (s. 7-26). Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Hulgård, Lars og Andersen Lundgaard, Linda (2012) Socialt entreprenørskab velfærdsafvikling eller arenaer for solidaritet? I Dansk Sociologi, 4/23. København: Dansk Sociologforening, s.12-28 Andersen, Linda Lundgaard (2012). Læringsarenaer i menneskearbejdet. Forførende retorik, ambivalente aktører og neoliberal nøjsomhed. I Social Kritik, nr.131, p 41-57 26
Hulgård, Lars & Andersen og Linda Lundgaard (2009). Socialt entreprenørskab i Danmark status 2009. CSE Publications 06:09. Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet. 33 p. Andersen, Lundgaard L (2011) Frivillighed og social innovation i sundhedsfremmeaktiviteter i Sundhedsfremme i samfunds- og hverdagslivsperspektiv, Betina Dybbroe, Birgit Land, Steen Baagøe Nielsen (red.) København: Akademisk Forlag, s. 212-228 Andersen, Lundgaard L., Fæster, M. & Rosenberg (2010) På vej mod nye horisonter. Tidsskriftet Vera, s. 42-47. Lundgaard Andersen, L., Hulgård, L. (2010) Socialt entreprenørskab - fyrtårne og kuldsejlede projekter I Socialt entreprenørskab.(red) Linda Lundgaard Andersen; Lars Hulgård; Torben Bager. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s.169-177 Hulgård, Lars, Lundgaard Andersen, Linda (2010) Socialt entreprenørskab i tal og tale: Danmark anno 2009. I: Socialt entreprenørskab. (red) Linda Lundgaard Andersen; Lars Hulgård; Torben Bager. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 95-103 27