- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Relaterede dokumenter
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd

AMK-Syd Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Syd /HFP. Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd /HFP. Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd

Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Fokus i udviklingen på arbejdsmarkedet i september 2019 Stadig beskæftigelsesfremgang i hele landet og på Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd /HFP. Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland. AMK-Syd

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

AMK Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd

AMK-Syd /HFP. Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 7. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Øst 24. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK Øst / august Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

AMK Øst 20. september Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 25. september 2017

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

AMK Øst 17. november Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017

AMK Øst 22. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst /20. november Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

23. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK Øst / 10. september Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK Øst / 25. maj Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK Øst / maj Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

AMK-Øst 19. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK Øst / 9. november Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Transkript:

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret april 2019

Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Herefter et afsnit som beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Til sidst et afsnit som beskriver udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i Nordjylland med 1,3 pct., hvilket svarer til 2.843 fuldtidspersoner. På landsplan var der i samme periode en stigning i beskæftigelsen på 1,6 pct. o Fordelt på brancher er der i perioden kommet flest nye beskæftigede inden for Industri (1.189), Erhvervsservice (890), og Offentlige erhverv (584). o Siden 2012 har jobomsætningen været stigende i Nordjylland. Fordelt på brancher har de største antalsmæssige stigninger i det seneste år været inden for Industri (717), Rengøring (540) og Offentlig administration (539). o I Nordjylland var der i 2. halvår 2018 et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 7.940. Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er Handel (1.650), Industri (1.070), og Sundhed og socialvæsen (780). o I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden 2010. I februar 2019 var der 12.840 fuldtidsledige i Nordjylland, hvilket er 1.188 færre ledige end samme måned året før. o Beskæftigelsen forventes at stige med 3,2 pct. Fra 2017-20. Ledigheden forventes i samme periode at falde med 13,0 pct. o Der er blevet markant flere videregående uddannede blandt de arbejdsløse. Andelen er mere end fordoblet fra 2008-17 til nu 29,8 pct. o Andelen af videregående uddannede blandt de beskæftigede er ligeledes steget med 6,3 %-point til nu 30,6%. 2

Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2008 4. kvartal 2018, Nordjylland Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2013 faldt beskæftigelsen med 15.783 fuldtidspersoner i Nordjylland, hvilket svarer til et fald på 7,0 pct. Fra 2013 og frem til i dag har Nordjylland haft stigende beskæftigelse. Fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2018 er beskæftigelsen steget med 10.246 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og det svarer til en vækst på 4,9 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2017-4. kvartal 2018, RAR-områder I 4. kvt. 2018 var der 5.537 færre beskæftiget end i 4. kvt. 2008. Det svarer til et fald på 2,7 pct. fra 2008-18. Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede i det seneste år (fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018) fordelt på RAR-områder. I Nordjylland er der i perioden sket en stigning på 1,3 pct., hvilket svarer til 2.843 fultidsbeskæftigede. På landsplan har der i samme periode været en stigning på 1,6 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kvartal 2017-4. kvartal 2018, Nordjylland Branche DB07 4. kvt. 2017 4. kvt. 2018 Udv. i antal 4K 2017 4K 2018 Udv. i pct. 4K 2017-4K 2018 Alle erhverv 216.617 219.460 2.843 1,3% Bygge og anlæg 15.519 15.733 214 1,4% Ejendomshandl mm. 2.727 2.733 6 0,2% Erhvervsservice 17.018 17.908 890 5,2% Finansiering og forsikring 4.629 4.610 19 0,4% Handel og transport mv. 42.099 42.075 24 0,1% Industri mm. 37.496 38.685 1.189 3,2% Information og komm. 5.723 5.672-51 0,9% Kultur og anden service 6.458 6.634 176 2,7% Landbrug mm. 6.514 6.419 95 1,5% Offentlige erhverv 78.392 78.976 584 0,7% Uoplyst 42 17 25 59,5% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Tabel 1 viser, hvordan den nordjyske beskæftigelse har udviklet sig fra 4. kvt. 2017 4. kvt. 2018, fordelt på brancher. Der er antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede inden for Industri (1.189), Erhvervsservice (890), og Offentlige erhverv (584). Der har været et mindre fald i beskæftigelsen inden for Landbrug og Handel og transport. Den relative vækst har været størst inden for Erhvervsservice (5,2 pct.) og Industri mv. (3,2 pct.). 3

Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2018), Nordjylland Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Nordjylland. Det viser hvor mange personer der er startet i et nyt job og som har været ansat i jobbet i mindst 2 måneder. Dermed er det et mål for aktiviteten på arbejdsmarkedet. Fra 2012 til 2018 er jobomsætningen i Nordjylland steget markant fra 68.422 77.948 nye job pr. år. Det svarer til en vækst på 13,9 pct. Fra 2017 til 2018 steg jobomsætningen fra 75.829 til 77.948. Det er en vækst på 2.119 og det svarer til 2,8 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, december 2018, Nordjylland Figur 4 viser jobomsætningen de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, fordelt på kommuner. Fra januar 2018 - december 2018 var der en jobomsætning på 77.948. Samlet set steg jobomsætningen i Nordjylland med 2,8 pct. mellem de to årsperioder og det svarer til 2.119 flere nye job. En høj jobomsætning er en indikator på et arbejdsmarked i vækst. På landsplan har der i samme periode været en vækst på 1,7 pct. Jobomsætningen er steget mest i Frederikshavn og Aalborg med hhv. 7,5 pct. og 4,6 pct. Jobomsætningen er faldet i Rebild og på Mors med hhv. 2,4 pct. og 1,0 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, december 2018, Nordjylland Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher, de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden. I det seneste 12 måneder var der 77.948 jobåbninger i Nordjylland. Et år tidligere var der 75.829 jobåbninger. De største antalsmæssige stigninger sket inden for Industri (717), Rengøring (540) og Offentlig administration (539). De største antalsmæssige fald er derimod sket inden for Videnservice (-297), Information og kommunikation (-148), og Finansiering og forsikring (-137). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4

Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007-2. halvår 2018, RAR Nordjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2018 i Nordjylland. Fra 2. kvt. 2018 er der anvendt en ny metode, som givet et bedre billede af det samlede antal forgæves rekrutteringer. Tidligere opgørelser er blevet justeret så antallet kan sammenlignes over tid. Kilde: STAR rekrutteringssurvey, 2006-2018 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, 2. halvår 2018, Nordjylland Branche i RAR Nordjylland Antal Forgæves rekrutteringsrate* Industri 1.070 29% Bygge og anlæg 570 28% Handel 1.650 42% Transport 420 32% Hoteller og restauranter 680 41% Information og kommunikation 120 28% Finansiering og forsikring 10 6% Ejendomshandel og udlejning 640 75% Videnservice 250 30% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 670 34% Offentlig administration, forsvar og politi 160 10% Undervisning 190 7% Sundhed og socialvæsen 780 17% Kultur og fritid 20 7% Andre serviceydelser mv. 210 18% Uoplyst aktivitet 40 25% Andet** 460 35% Alle brancher 7.940 28% Kilde: STAR rekrutteringssurvey, efterår 2018 *Andelen af virksomhedernes rekrutteringsforsøg som var forgæves og herunder også rekrutteringsforsøg der blev besat med en anden profil end den umiddelbart efterspurgte. ** Andet dækker over Energiforsyning, Råstofindvinding, Landbrug, Skovbrug og fiskeri og Vandforsyning og renovation. Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, målt i 2. halvår 2018, RAR-områder I 2. halvår 2018 er der et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 7.953, hvilket er 1.374 flere end det opregnede antal i 2. halvår 2017. Siden bundniveauet i 2010 har der været en tendens til flere forgæves rekrutteringer. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer, der opstod i 2007. Der tegner sig dog et billede af flere forgæves rekrutteringer. Tabel 2 viser forgæves rekrutteringer fordelt på brancher. I tabel 2 angiver kolonnen yderst til højre den andel af de adspurgte virksomheder, som har haft forgæves rekrutteringer. En forgæves rekruttering er defineret som et rekrutteringsforsøg, hvor virksomheden enten har opgivet at besætte stillingen eller har besat stillingen med en medarbejder, som ikke havde alle de ønskede kompetencer. Antallet viser en beregnet vurdering af hvor mange forgæves rekrutteringer der har været i den enkelte branche. Ser man på antallet af forgæves rekrutteringer i Nordjylland fordelt på brancher, er der flest inden for Handel (1.650), Industri (1.070), og Sundhed og socialvæsen (780). Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i på RAR-områder og hele landet. Ses der på stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder, er der en mindre andel i Nordjylland (70,1 pct.) sammenlignet med resten af landet (74,0 pct.). Modsat er der en lidt lavere andel af stillingsbetegnelser, hvor der er mangel eller omfattende mangel på arbejdskraft i Nordjylland (6,2pct.) end på landsplan (6,4 pct.). Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey for 2. halvår 2019. 5

Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 februar 2019, Nordjylland I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden starten af 2010 og frem til medio 2016. I løbet af 2017 har der været en mindre stigning i ledigheden, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og det får dermed ledighedstallene til at stige. Ultimo 2017 begyndte den effekt på ledigheden at aftage, og ledigheden har siden været faldende. I februar 2019 var der 12.840 fuldtidsledige i Nordjylland. Det er -1.188 / -7,4% færre ledige end samme måned året før. Kilde: Danmarks Statistik(AUS08) og egne beregninger Fig. 9: Ledighedsudviklingen fordelt på kommuner, feb. 2018 feb. 2019 Figur 9 viser, at ledigheden samlet set er faldet med 7,4 pct. i Nordjylland mod 6,2 pct. på landsplan fra februar 2017 februar 2018. De største relative fald i ledigheden har været i Hjørring (-15,7 pct.) og Jammerbugt (-11,3 pct.). I Thisted steg ledigheden med 3,3 pct. Det dækker over 24 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, feb. 2017 feb. 2018, Nordjylland Figur 10 viser udviklingen i ledigheden fordelt på a-kasser i perioden februar 2017 til februar 2018. Ledigheden er steget relativt mest hos Journalistik og kommunikation (41,7 pct.), Byggefagene (27,2 pct.) og Teknikerne (21,0 pct.) Modsat har de største relative fald i ledigheden været hos ikke forsikrede (-26,8 pct.), DANA (-26,0 pct.), og El-faget (-18,4 pct.) Kilde: Danmarks Statistik (AUF01, AUF01R) og egne beregninger 6

Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2017 2020, Nordjylland Beskæftigelsen forventes at stige med 3,2 pct. i Nordjylland frem mod ultimo 2020. Den største stigning i beskæftigelsen forventes inden for Bygge og anlæg med 7,2 pct. Den mindste vækst forventes inden for offentlig service med 0,1%. Indenfor Privat service, Landbrug og Industri forventes stigninger i beskæftigelsen på hhv. 5,7 pct. 3,4 pct. og 2,6 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Udvikling i ledigheden for RAR-Nordjylland, fremskrivning fra 2. kvartal 2013 4. kvartal 2020 Figur 12 illustrerer den forventede ledighedsudvikling frem til 4. kvartal 2020. Her fremgår en faldende ledighed frem mod 2020. Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2020 forventes ledigheden at falde med 1.688 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 13,0 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7

Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2017 2020 (16-64 år), RAR Nordjylland Arbejdsstyrken (16-64 år) er faldet markant fra 2008-2014 med i alt 18.127 (-6,3 pct.). Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt uden at ledigheden steg tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008-2013 faldt beskæftigelsen med ca. 22.995 og ledigheden steg med 5.272. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fra 2014 begyndte beskæftigelsen at stige, og denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Arbejdsstyrken er ligeledes steget og denne tendens forventes ligeledes at fortsætte. Fra 2017 2020 forventes beskæftigelsen at stige med ca. 8.500, hvilket svarer til en stigning på 3,2 pct. Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2017 2020 I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at stige med ca. 6.800 fra 2017-2020, hvilket svarer til en stigning på 2,5 pct. I samme periode forventes der en stigning på 3,1 pct. i hele landet. Den største stigning i arbejdsstyrken forventes i Aalborg (3,9 pct.), mens den mindste vækst forventes i Frederikshavn (0,7%). Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8

Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Fig. 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, Nordjylland Fra 2008 til 2017 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt 12.216 personer. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De kortuddannede har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 18.669 (-18,2 pct.). De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 6.515 (-5,7 pct.). Samtidig har de videregående uddannede under ét haft en stigende beskæftigelse på 14.806, og det svarer til en vækst på 17,2 pct. Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Fig. 16: Arbejdsløse fordelt på uddannelser, Nordjylland Antallet arbejdsløse steg samlet set mærkbart fra 2008 2017 med 4.351 (57,6 pct.). Antalsmæssigt har den største stigning været på det faglærte område med en vækst på 1.192 og på LVU området med en vækst på 1.127. Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-17, er der en række markante træk, som afspejler, at både udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft ændres. De kortuddannedes beskæftigelse faldt således med omkring 18.600, men deres ledighed næsten var uændret. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2017, Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik (AUL07og RAS300) Der er sket en række markante udviklingstræk i uddannelsessammensætningen for både de beskæftigede og de arbejdsløse. Ved de beskæftigede udgør de kortuddannede 29,9% og det er et fald i andelen på 5,1 %-point fra 2008-17. De faglærte udgør 38,6 pct. af de beskæftigede og det er et lille fald på 0,6 pct. point. De videregående uddannedes andel af beskæftigelsen er steget fra 24,3 pct. i 2008 til 30,6 pct. i 2017. Ved de arbejdsløse udgør de kortuddannede en andel på 34,9 pct. og der er et markant fald på 10,4 %-point siden 2008. De faglærtes andel af de arbejdsløse er faldet med 3,7%-point og ligger på 33,8 pct. De videregående uddannedes andel af de arbejdsløse er derimod samlet set ændret markant fra 14,8 pct. i 2008 til 29,8 pct. i 2017. Det er en vækst på 15,0 %- point. 9

Dansk og udenlandsk arbejdskraft fordelt på brancher Fig. 17: Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, februar 2017 februar 2019, Nordjylland Af figur 17 fremgår det, at antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere i Nordjylland, har været stigende fra 2017 til 2019 med en del sæsonmæssige udsving. Fra februar 2018 februar 2019 er beskæftigelsen for udenlandske arbejdstagere steget fra 12.824 til 13.559. Det svarer til en vækst på 735 fuldtidspersoner og det svarer til en vækst på 5,7%. Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Tabel 5: Udviklingen i andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, dec. 2017 dec. 2018, Nordjylland Dansk Udenlandsk Udv. Udv. Branche dec. 2018 arbejdskraft arbejdskraft dansk udenlandsk Andre serviceydelser mv. 3.228 204 4 43 Bygge og anlæg 13.262 743 74 174 Ejendomshandel og udlejning 2.502 78 55 1 Energiforsyning 810 65 38 21 Finansiering og forsikring 4.516 32 37 0 Handel 25.662 1.009 147 34 Hoteller og restauranter 4.326 994 37 86 Industri 29.539 3.345 409 470 Information og kommunikation 5.062 247 176 3 Kultur og fritid 2.504 170 99 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3.828 2.279 150 6 Offentlig administration, forsvar og politi 13.399 259 417 3 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 6.645 1.521 203 318 Råstofindvinding 326 12 4 1 Sundhed og socialvæsen 39.055 1.371 224 42 Transport 7.194 557 281 24 Undervisning 19.033 992 39 23 Uoplyst aktivitet 493 40 13 9 Vandforsyning og renovation 1.052 29 29 2 Videnservice 6.754 226 183 7 I alt 189.190 14.173 863 834 Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Tabel 5 viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra december 2017 til december 2018. Beskæftigelsen er samlet set vokset med 1.697/ 0,8 pct. over perioden. Antallet af danske arbejdstagere er i perioden steget med 0,5 pct., hvilket svarer til en stigning på 863 fuldtidspersoner. Antallet af danske arbejdstagere er vokset mest inden for offentlig administration (417), industri (409) og sundhed og socialvæsen (224). Den udenlandske arbejdskraft er i samme periode vokset med 834 fuldtidspersoner. Det svarer til 5,9 pct. Den udenlandske arbejdskraft er vokset mest inden for industri (470), rengøring (318) og hotel og restauration (86). Den udenlandske arbejdskraft udgjorde 7,0% af lønmodtagerbeskæftigelsen i december 2018, og de har stået for 49,1% af væksten i beskæftigelsen det seneste år. 10

Fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere med arbejdssted i RAR Østjylland Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (fig. 6): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2018, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tabel 2: Der er kommet en ny metode som er forskellig fra den gamle på flere parametre. Derfor kan tabel 2 og figur 6 ikke umiddelbart sammenlignes. Den nye metode giver flere forgæves rekrutteringer da der måles løbende over året frem for i 2 afgrænsede perioder. Den nye metode måler en forgæves rekrutteringsrate der på stillingsbetegnelsesniveau vurderer andelen af rekrutteringsforsøg som var forgæves. Definitionen af de forgæves rekrutteringer er fortsat en samme som ved den gamle metode. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2018, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8 og 9 samt tabel 3): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a- kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 10, 11, 12, 13): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (fig. 14 og 15 samt tabel 4): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Udenlandske arbejdstagere (tabel 5): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Danmarks statistik. 11