Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret oktober 217
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 1. kvartal 216 til 1. kvartal 217 er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 1,2% i Nordjylland, hvilket svarer til 2.498 fuldtidspersoner. o Fordelt på brancher er der i perioden kommet flest nye beskæftigede inden for industri (1.138), bygge og anlæg (1.9) samt handel og transport (62). o I de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, er jobomsætningen i Nordjylland falder med 1,1%, mens den i samme periode steg på landsplan med 1,6%. o I Nordjylland er antallet af forgæves rekrutteringer faldet fra 1.618 i 1. halvår 216 til 1.166 i 1. halvår 217 (opregnet mangel jf. afsnit om begreber og definitioner). o Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er industri (247), bygge og anlæg (159) og handel (148). o I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden marts 21 og frem til medio 216. Siden da har ledigheden været svagt stigende. I juli 217 var der 13.612 fuldtidsledige i Nordjylland, hvilket er 1.193 flere ledige end samme måned året før. Den stigende ledighed skyldes at flere integrationsydelsesmodtagere visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 28 1. kvartal 217 Et E resultat af f finanskrisenn var et drastisk faldt i antallett af fuldtidsbeskæftigede. Fra 1. 1 kvartal 28 til 1. kvartal 217 er be- skæftigelsen s faldet med 11.3 fuldtids- et personer p i Nordjylland, hvilket svarer til fald på 5,%. Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 216-1. kvartal 217 Kilde: : DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 1. kvartal 216-1. kvartal 217 Efter E det første markante fald har beskæf- kvt. tigelen været svagt faldende frem til 1. 214. 2 Siden da har beskæftigelsen været stigende, s og fra 1. kvt. 214 til 1. kvt. 2172 er beskæftigelsen steget med 5.251 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og det svarer s til en vækst på 2,6% %. Figur F 2 viser udviklingen i antallet af fuld- 2162 til 1. kvartal 217) fordelt på RAR- tidspersoner i det seneste år (fra 1. kvartal områder. o I Nordjylland err der i perioden blevet b 2.4988 flere fultidsbeskæftigede, hvilket h svarerr til en stigning på 1,2%. På andsplan er der i samme periode sket en stigning s på 1,6%. Tabel T 1 viser, hvordan den nordjyske bekvt. skæftigelse s har udviklet sig fra 1. 2162 1- kvt. 217, fordelt på brancher. Der D er antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede b e inden for industri i (1.138), bygge b og anlæg (1.9), handel og trans- port p (62), samt ejendomshandel og ud- i lejning (133). Der har været mindre fald beskæftigelseb en inden forr bl.a. Erhvervs- ( 12), samt finansiering og forsikring (81). service s (146), offentlig administration Kilde: : DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: : Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenligness med tal på jobindsats. Den D relative vækst har været størst inden for bygge og anlæg (7,7%) og ejendoms- handel h og udlejning (5,4%). 3
Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (29-216) Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, juni 217 Figur F 3 viser jobomsætningen i RAR Nord- i jylland. j Sidenn 212 er jobomsætningen Nordjylland N steget markant. I 216 var der en jobomsætning på 75.565. 7 Det er en vækst på 1.946 på et år å og det svarer til en vækst på 2,6%. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordeltt på kommuner, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, juni 217 8,% 3,% 2,% 7,% 12,% 17,% 5,8% 1,6% 1,1%,7%,4%,3% 1,1% 1,1% 4,5% 5,1% 5,4% 7,3% 22,% 17,5% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur F 4 viser jobomsætningen de seneste 121 måneder, sammenlignet med 12 måneder n forinden, fordelt på kommuner. Her har h Nordjylland haft et mindre fald i jobomsætninj ngen på 1,1%, mens der på landsplan har været en stigning 1,6%. JobomsætninJ ngen er steget mest i Thisted med m 5,8%, mens den er faldet mest på Læsø L med 17,5%. Figur F 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher, b de seneste 12 måneder, sam- menlignet m med 12 måneder forinden. Her er e de største antalsmæssige stigninger sket s inden for Industri (461), Transport (26)( og Bygge og Anlæg (245).( De stør- inden i for Undervisning (-86), Rejsebu- reauer, r rengøring og anden operationel service s (-759) og Sundhedd og Socialvæ- sen s ste s antalsmæssige fald err derimod sket (-313). I det seneste år var der 74.471 jobåbnin- ger g i Nordjylland og det er 88 (1,1%) flere f end i årsperioden forinden. Kilde: : Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 27-1. halvår 217, RAR Nordjyllandd 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 4.2 6.26 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 26-216 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 217 Branche i RAR Nordjyllandd 4.133 3.288 Andre serviceydelser mv. Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Energiforsyning Finansiering og forsikring Handel Hotel og restauration Industri Information og kommunikation Kultur og fritid Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, forsvar og politi Rejsebureau, rengøring og anden operationel service Råstofudvinding Sundhed og socialvæsen Transport Undervisning Uoplyst Vandforsyning og renovation Videnservice Samlet Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 216 797 591 45 57 483 868 556 483 Antall Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, forår 217 1.277 1.593 1.618 1.119 1.14 885 912 953 1.38 1.166 28 156 32 82 148 58 247 48 99 4 19 15 41 64 34 1166 Pct. ift. beskæftigede,4,9,7, 1,6,4,5,7,6,,7,,2,,2,4,3,,,4,4 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalan- cen, 1. halvår 217 Figur F 6 viser antallet af forgæves rekrutte- 2172 i Nordjylland. Det fremgår f af figu- ren, at antallet af forgævess rekrutteringer 1 ringer fra 1. halvår 27 til 1. halvår er e faldet en smule i 1. halvår 217 sam- menlignet m med samme periode i 216. I 1. 1 halvår 217 er der et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 1.166, hvilket er e 142 færre end det opregnede antal i 1. halvår h 216. Siden S bundniveauet i 21 har der været en e tendens til flere forgæves rekrutterin- ger. g Niveauet er stadig langt fra de alvorli- i ge g rekrutteringsproblemer, der opstod 27, 2 hvor det opregnedee antal af forgæ- på ves v rekrutteringer af arbejdskraft var 6.26. 6 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, a at der er brancher, der oplever pro- blemer b med at rekruttere de rette medar- bejdere, b hvilket er illustreret i tabel 2. Finansiering F og forsikring er den branche med m flest forgæves rekrutteringer i forhold til beskæftigelsen med en andel på 1,6%. Derefter D kommer bygge og anlæg med en andel a på,9% % Ser S man på rekrutteringsproblemer fordelt på p brancher, er der flest inden for Industri (247). Bygge og anlæg (159) og Handel ( 148). Figur F 7 viser, hvordan de enkelte stillings- kategorier k er r fordelt i den seneste ar- bejdsmarkedsb sbalance opgjort på RAR- områder o og hele landet. Ses S der på stillingskategorier med gode beskæftigelseb esmuligheder, er der en stør- med ree andel i Nordjylland sammenlignet resten af landet. Her er der en forskel på 1,4%-point. 1 For F stillingskategorierne mangel og para- landsgennemsnittet. doks, d er niveauet i Nordjylland lidt under 1 Der er en mindre statistisk usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallett af forgæves rekrutteringer. 5
, Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 27 juli 217 I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden marts 21 og frem til medio 216. Siden da har ledigheden været svagt stigende, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobparate i stedet for aktivitetspara- til te, og dermed får ledighedstallenee at stige. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregningerr Fig. 9: Udvikling i ledighed fordelt på kommuner, juli 216 juli 217 Antal fuldtidsledige toppede i februar 21 med 22.691. Sammenligne es ledigheden i juli 217 med toppen i 21 err antallet af ledige faldet med 1.543, men er fortsat højere end det ekstremt lave niveau i 28. I juli 217 var der 13.612 fuldtidsle- Det er 1.193 flere ledige end samme måned året dige sæsonkorrigeret i Nordjylland. før. Figur 9 viser, at ledigheden samlet set er steget med 11,5% i Nordjyl- juli land mod 1,1% på landsplan fra 216 juli 217. Kilde: : Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 1: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, juli 216 juli 217 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% 37,5% 34,8% 29,7% 27,2% 25,% 17,2% 15,2% 12,9% 11,6% 1,9% 7,6% 3,6% 3,4%,5%,% De største stigninger i ledigheden har været på Læsø (38,5%) og Morsø (31,1%), men den laveste stigning i ledigheden har været i Jammerbugt (4,2%). Figur 1 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden juli 216 til juli 217. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest i 3F (196) og FOA (147). Ser man omvendt på, hvor der har været den største antalsmæssige stigning, er det hos Akademikernes og Lærere med hhv. 22 og 88 flere ledige i perioden. 1,% 2,% 1,9% 3,2% 4,9% 6,% 7,4% 1,9% 12,% 12,6% 15,2% 3,% 23,1% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregningerr 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremsk( krivninger) Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 216 218 Beskæftigelsen forventes at stige med 2,3% i Nordjylland frem mod 218. Den største stigning i beskæftigelsen forventes inden for bygge og anlæg med m 6,2%. Modsat forventes beskæftigel- sen at falde f indenforr landbrug med 1,2%. Indenfor industri og privat service forventes stig- ninger i beskæftigelsen på hhv. 3,7% og 3,3%. Kilde: Danmarks Statistik,, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Udvikling i ledigheden for RAR-Nordjylland, fremskrivning fra 4. kvartal 216 4. kvartal 218 Figur 122 illustrerer den forventede ledighedsud- vikling frem f til 4. kvartal 218. Fra 4. kvartal 217 til 4. kvartal 218 forventes ledigheden at stige med 562 fuldtidspersoner, svarende s til en stigningg på 4,3%. Kilde: Danmarks Statistik,, ØIM og egne beregninger 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 216 218 (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen 16-64 år) er faldet markant fraa 28-14 med i alt 18.127. Kilde: Danmarks Statistik,, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 216-218 I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at a stige med ca. 6.5 fra 216-218, hvilket svarer til en stigning på 2,2%. Den faldende arbejdsstyrke err et resultat af, at beskæftigelsenn faldt markant, mens ledig- heden ikke steg tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldtt derfor. Fra 28 til 214 faldtt beskæftigelsen (16-64 år) med ca. 22.62, og ledigheden steg med omkring 4.5. Fremm mod 218 forventes både arbejdsstyrke og beskæftigelse at stige. Det er bl.a. en ræk- ke vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker t arbejdsstyrken op fremadrettet. De største s andelsmæssige stigninger i ar- bejdsstyrken forventes i Rebild (3,7%), Vest- himmerland (2,9%), og Brønderslev (2,8%). I den anden ende af skalaen err Læsø med en stigning på,8%.. Kilde: Danmarks Statistik,, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 28 til 214 faldtt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt 18.823 personer. Det svarer til et fald på 6, 5%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklings- af trækkene. De ufaglærte har været hårdest ramt eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 17.744. De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 8.397. Kilde: Danmarks Statistik,, RAS3 Figur 16: Ledigee fordelt på uddannelser Kilde: Danmarks Statistik,, AUL7 Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 28 214 Hoveduddannels Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Uoplyst ser Ledige: Udvikling i antal 28-214 33 2.669 29 734 764 342 Kilde: Danmarks Statistik,, AUL7og RAS3 Ledige: Procentvise udvikling 288-214 8,4% 81,4% 84,6% 98,% 145,9% 168,1% Beskæftigede: Udvikling i antal 28-214 -17.795-8.46 615 392 3.917 2.522 Beskæftigede: Procentvise udvikling 28-214 -18,5% -7,3% 5,2% 1,% 21,2% 49,6% Antallet af fuldtidsledigee steg mærkbart fra 28 214 med 5.129 fuldtids- stigning været på det faglærte område med en vækst på personer. Antalsmæssigtt har den største 2.669. Når man sammenholder udviklingen i ledighed og g beskæftigelse 28-14, er der en række markante træk. De ufag- 18., men deres ledighed steg kun lærtes beskæftigelse faldt med knap med omkring 3. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med mere end 8., mens ledigheden steg med knap 2.7. Her blev arbejds- steg styrken ogsåå mindre. Både ledighed og beskæftigelse derimod forr de videregående uddanne- fra de. Her stegg arbejdsstyrken således 28 til 214. 9
Forsørgelsesstatus efter ledighed og beskæftigelse efter branche Tabel 4 Hvor bliver de ledige af? forsørgelsesstatus efter ledighed Ledige i Nordjylland i sep. 215 N=12.625 sep 15 mar 16 sep 16 Dagpenge 75,8% 33,% 18,5% Kontanthjælp 14,9% 12,1% 1,2% Arbejdsmarkedsydelse og kontant yd. 7,5% 3,2% 1,3% Uddannelseshjælp 1,8%,3%,2% Beskæftiget 31,5% 43,5% Syge DP, barsels DP 6,4% 7,1% Integrationsydelse,1%,1%,% Ferie DP 1,3%,8% Fleksjob,% Forrevalidering, Revalidering,%,1% Jobafklaring,1%,6% Resourceforløb SU, vus, svu 2,7% 4,9% Uddannelseshjælp ikke jobparat,1%,% Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 1,6% 2,% Kontanthjælp ikke jobparat 1,3% 1,7% Efterløn, fleksydelse, overgangsydelse,9% 1,7% Førtidspension,% Folkepension,3%,5% Ikke bosiddende i Danmark,2%,8% Ingen ydelse 4,9% 5,8% Øvrig,1%,1% Hovedtotal 1% 1% 1% Kilde: Dream Tabel 4 viser en opgørelse af hvor gruppen af ledige i Nordjylland bliver af over et år målt på forsørgelsesstatus. I udgangspunktet var 75,8% på dagpenge, 14,9% var på kontakthjælp (arbejdsmarkedsparate) og 9,4% var enten på arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, uddannelseshjælp eller på integrationsydelse. Alle ledige er vurderet jobklar eller åbenlys uddannelsesparat. Efter et år er den oprindelige gruppe af ledige fordelt væsentligt anderledes. Der er 43,5% i beskæftigelse, 18,5% på dagpenge og 1,2% på kontanthjælp. Der er desuden 7,1% på sygedagpenge og 5,8% som ikke modtager en ydelse. Tabel 5: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra juli 216 juli 217 i Nordjylland efter arbejdssted Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen (fuldtid) efter arbejdssted for hhv. danske og udenlandske arbejdstagere. Andre serviceydelser mv. 3.186 183 46 24 1,5% 14,9% Bygge og anlæg 11.471 641 483 131 4,4% 25,7% Ejendomshandel og udlejning 2.519 13 117 7 4,9% 5,5% Energiforsyning 713 65-128 15-15,2% 3,9% Finansiering og forsikring 4.448 26-61 -6-1,4% -18,9% Handel 25.433 864 396 123 1,6% 16,5% Hoteller og restauranter 5.551 1.142 16 115 3,% 11,2% Industri 26.189 2.74-393 245-1,5% 9,8% Information og kommunikation 5.223 232-4 -3 -,1% -1,3% Kultur og fritid 2.829 164 63 13 2,3% 8,9% Landbrug, skovbrug og fiskeri 3.799 1.721-7 169 -,2% 1,9% Offentlig administration, forsvar 12.943 217 313 9 2,5% 4,3% og politi Rejsebureauer, rengøring og 6.482 1.112 51 64,8% 6,1% anden operationel service Råstofindvinding 321 16-2 7 -,7% 91,7% Sundhed og socialvæsen 39.293 1.283 179 2,5%,1% Transport 7.48 582 24 36,3% 6,7% Undervisning 18.192 91-219 -34-1,2% -3,6% Uoplyst aktivitet 616 42 147 14 31,3% 51,% Vandforsyning og renovation 1.5 26 5 12,5% 81,6% Videnservice 6.585 23 128-3 2,% -1,7% I alt 184.25 12.288 1.299 94,7% 8,3% Dansk Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Udenlandsk Udv. Dansk Udv. Udenlandsk Udv. dansk Udv. udenlandsk Tabel 5 viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra juli 216 juli 217. Antallet af de udenlandske arbejdstagere er steget i perioden med 8,3%, hvilket svarer til 94 fuldtidspersoner. De danske arbejdstagere er i samme periode steget med,7% svarede til 1.299 fuldtidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft i Nordjylland er vokset mest i antal inden for industri med 245 fuldtidspersoner. Modsat er der sket fald inden for undervisning, med et fald på 34 fuldtidspersoner. Dansk arbejdskraft er vokset på brancher som Bygge og anlæg (483) og Handel (396). Brancher hvor antallet af dansk arbejdskraft er blevet mindre i perioden er bl.a. Industri (393), undervisning (219) og Energiforsyning (128).. 1
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskalering af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 216, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 216, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-1): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik. 11