Kontrakt for Hedebocentret Specialtilbud Børn og Unge 2009 1
Kontrakten beskriver rammerne for driften af Hedebocentret, Kirkegade 7, 7430 Ikast. Derudover danner kontraktens mål- og evalueringsdel grundlaget for dialogen mellem Hedebocentret, Hedebocentrets brugere, Herning Kommunes Børne- og Familieudvalg og forvaltningen om Hedebocentrets fremtidige udvikling. Kontrakten gøres tilgængelig for Hedebocentrets medarbejdere og brugere og lægges på Hedebocentrets hjemmeside. Kontrakten er indgået mellem Børne- og Familieudvalget og Hedebocentret. For Børne- og Familieudvalget: Dato: Dato: Fmd. for Børne- og Familieudvalget Direktør for Børn og Unge For Hedebocentret: Dato: Leder af Hedebocentret 2
Kontraktens opbygning Kontrakten består af to dele. Den første del beskriver de overordnede rammer og retningslinjer for institutionens virksomhed. Den anden del beskriver institutionens aktuelle mål og forventede evaluering af målene. Den første del består af følgende elementer: Institutionens lovgrundlag Institutionens formål og ydelser Værdigrundlag Dialogmodel Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten Denne del justeres ved ændringer i de nævnte dele. Den anden del består af følgende elementer: Politiske målsætninger 2009-2012 for Specialtilbud Politiske årsmål 2009 for Specialtilbud Mål og evaluering for Hedebocentret Denne del ændres årligt på baggrund af dialogen mellem Børne- og Familieudvalget, administrationen og Hedebocentrets ledelse og medarbejdere. Indholdsfortegnelse Kontraktens opbygning...3 Indholdsfortegnelse...3 Del I: Retningslinjer og rammer...5 Institutionens lovgrundlag...6 Institutionens formål og ydelser...6 Værdigrundlag...8 Dialogmodel...9 Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten...10 Del II: Mål- og evalueringsdel... 11 Politiske målsætninger 2009-2012 for Specialtilbud... 12 Politiske årsmål 2009 for Specialtilbud... 15 Mål og evaluering Hedebocentret... 17 3
4
Del I: Retningslinjer og rammer 5
Institutionens lovgrundlag Hedebocentret er et socialpædagogisk dag- og døgnbehandlingstilbud til børn og unge i alderen 14-25 år, der er oprettet efter Lov om social service 67, stk. 2, jf. 107, 103 samt 85. Hedebocentret er omfattet af Rammeaftalen, indgået mellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland. Institutionens formål og ydelser Hedebocentrets formål er at: Give den unge forudsætninger for størst mulig grad af selvforvaltning og oplevelse af egen formåen. Give den unge mulighed for personlig udvikling og for at erhverve sociale og praktiske færdigheder med henblik på at øge den unges muligheder for at tage del i samfundslivet. Styrke den unges relationer til andre mennesker, såvel familie som jævnaldrende og om nødvendigt medvirke til at genopbygge brudte kontrakter samt yde støtte til at skabe nye. For at sikre, at målsætningen omsættes til en kontinuerlig udviklingsproces for den enkelte unge, samt at der sker en fortsat udvikling af det samlede behandlingstilbud, har Hedebocentret udviklet og indarbejdet et kvalitetsstyringssystem. Systemet er certificeret efter kravene i ISO 9000:2000. Dette indebærer, at der halvårligt sker en efterprøvning af, om Hedebocentrets praksis lever op til målsætningen. Der er både intern og ekstern målefterprøvning. Hedebocentrets målgruppe er unge i alderen 14-25 år med psykiske, sociale og adfærdsmæssige problemer, der overstiger, hvad de selv eller deres omgivelse kan magte. Målgruppen omfatter også unge og ungdomsgrupper, der er udsatte med hensyn til kriminalitet, misbrug, vagabondering etc. Der optages ikke unge, hvor behandlingsbehovet primært skyldes et misbrugsproblem. Hedebocentret har en samlet kapacitet på ca. 65 unge svarende til 28 dag- og døgnpladser og 10 dagpladser i MST. For at imødekomme den bredt formulerede målgruppe er Hedebocentret decentralt opbygget med specialiserede og differentierede behandlingsydelser bundet sammen af fælles ledelse, administration og visitation. Afdeling Mejeriet Fasterholt Døgnafdeling for 7 unge og samtidig et tilbud om dagbeskæftigelse for op til 6 unge. De unge er ved indskrivningen mellem 14 og 20 år og kan betegnes som psykiske sarte, primært udviklingsforstyrrelser Aspergers syndrom, OCD og ADHD. Der er på afdelingen ansat afdelingsleder, pædagoger og faglærer samt praktikant. Der er tilknyttet psykolog- og socialfaglig bistand i behandlingsarbejdet samt psykiatrisk rådgivning og konsultation. Afdeling Claudisvej 9 Ikast Døgnafdeling for 7 normaltbegavede unge med psykosociale problemstillinger, ofte psykiatri- og personlighedsforstyrrelser, i alderen 14-18 (20) år. Der er til døgnafdelingen tilknyttet Udebo, et ambulant tilbud for op til 2-4 unge i alderen 17-22 år, hvor de unge med døgnafdelingen som base og individuel støtte kan klare at bo i egen bolig. Der er på afdelingen ansat afdelingsleder, uddannede pædagoger samt praktikant. Endvidere er tilknyttet psykolog- og socialfaglig bistand i behandlingsarbejdet samt psykiatrisk rådgivning og konsultation. Afdeling Olufsgade 19 Herning Botilbud for 4 normaltbegavede unge med psykosociale- og ADHD-problemstillinger i alderen 16-23 år. 2 unge støttebeboere indgår i et bofællesskab og deltager i hverdagslivets opgaver og 6
aktiviteter på lige fod med indskrevne unge. Der er tilknyttet en afdelingsleder, der er fælles med Bomiljøet, pædagoger samt psykolog- og socialfaglig bistand i behandlingsarbejdet og psykiatrisk rådgivning og konsultation. Afdeling Bomiljøet Herning Botilbud for 8 unge i alderen 18-25 år med Asperger- og angstproblematikker i et omfang, som medfører behov for et struktureret og tryghedsskabende socialpædagogisk miljø. Desuden er tilknyttet et ambulant tilbud for op til 4 unge i egen bolig. Der er til afdelingen tilknyttet medarbejdere pædagog og ergoterapeut og en afdelingsleder, der er fælles med Olufsgade 19, samt psykolog- og socialfaglig bistand i behandlingsarbejdet og psykiatrisk rådgivning og konsultation. Støtteafdelingen med base i Herning Ambulante behandlingstilbud, der fordeler sig på: Støtte/behandlingstilbud til ca. 20 unge i egen bolig eller hos forældrene i alderen 16-25 år med psykosociale problemstillinger og/eller familiemæssige problemer. Indsatsen er afpasset den unges behov og strækker sig fra understøttende forløb for unge med behov for en vis struktur i hverdagen til intensiv støtte/behandling til unge, der enten helt mangler en daglig struktur eller ikke kan profitere af andre behandlingstilbud. Opsøgende socialpædagogisk arbejde og ad hoc projekter i forhold til grupper af marginaliserede unge i lokalmiljøer. Indsatsen bliver defineret og aftalt med kommunen som en konkret og tidsafgrænset opgave. Multi Systemisk Terapi (MST), der er en korttidsbehandling for familier med unge med udadreagerende og antisocial adfærd. Behandlingen sigter på at involvere hele den unges netværk familie, skole, nabolag og kammerater i at ændre den ubalance, som den unges adfærd ofte har resulteret i. Der er i Støtteafdelingen ansat en afdelingsleder og pædagoger, der arbejder med støtte/behandling til unge. Der er tilknyttet psykolog- og socialfaglig bistand i behandlingsarbejdet samt psykiatrisk rådgivning og konsultation. MST-behandlingen varetages af et MST-team og har en kapacitet på 10 familier. Andre tilbud Til institutionen er yderligere tilknyttet tilbud om psykologisk undersøgelse og individuel terapeutisk behandling ved psykologer. 7
Værdigrundlag Fundamentet for kontrakten er Herning Kommunes 4 centrale værdier, der er retningsgivende for arbejdet internt i organisationen og i forholdet til borgerne. Specialtilbud har med udgangspunkt i Herning Kommunes værdier udarbejdet følgende værdigrundlag for områdets arbejde med brugerne: Udfoldelsesfrihed Vi giver plads til innovation og kreativitet Vi opsøger nye muligheder og går op imod begrænsninger Vi udviser tillid og tager ansvar Vi giver plads til forskellighed Det ku være sjovt at Økonomisk sans Vi udviser ressourcebevidsthed i alle processer Vi er innovative og kreative Vi afvejer økonomiske ressourcer og kvalitet Vi udviser ansvarlighed Vi langtidsplanlægger Professionalisme Vi har og bruger vores viden, faglige indsigt og erfaringer Vi evaluerer og dokumenterer Vi handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser Vi reflekterer, inden vi handler Vi fremmer tværfaglighed og helhedstænkning God dømmekraft Vi træffer beslutninger, der er: - Afbalancerede - Gennemtænkte - Gennemsigtige Vi har situationsfornemmelse og empati Vi analyserer, før vi handler Vi er dialogorienterede og lydhøre Vi træffer beslutninger på rette tid og sted. Hedebocentrets værdigrundlag og menneskesyn På Hedebocentret betyder værdigrundlaget: en parathed til at gå nye veje at bygge bro over eksisterende sektoropdelinger i udvikling af de rette og sammenhængende ydelser for borgeren resursebevidsthed i alle processer høj faglig og brugeroplevet kvalitet en engagerende og udviklende arbejdsplads samt evne og kunnen til at forvalte ansvar, uddelegering og styring af opgaveområdet. Hedebocentrets behandlingsarbejde har baggrund i et menneskesyn, hvor de unge opfattes som unikke mennesker, hver med sin personlige livshistorie, der indebærer betydningsfulde relationer til egen familie og netværk. Om end livsbetingelserne kan være svære, og den unges adfærd kan fremtræde ganske uhensigtsmæssigt og utilpasset, ses den unge som et aktivt handlende menneske, der med de rette betingelser kan udvikle sig. Den uhensigtsmæssige adfærd opfattes som de unges bedste bud på at udtrykke sig her og nu på baggrund af sin særlige livskontekst og historie. Derfor er det en faglig opgave at prøve at forstå meningen hermed. I mødet med den unge og forældre anser vi derfor ligeværd, medmenneskelighed, troværdighed og dialog som lige så vigtigt som et højt fagligt niveau. 8
Dialogmodel Den løbende dialog om Hedebocentrets udvikling og kontraktens indhold foregår i følgende fora: Lokale MEDudvalg på Hedebocentret. Administrative dialogmøder i Specialtilbud dialog mellem Afdeling for Specialtilbud (administrationen) og Hedebocentret (medarbejderrepræsentanter og ledelse). Samrådsmøder i Specialtilbud dialog mellem specialinstitutionerne (ledere og medarbejderrepræsentanter), Børne- og Familieudvalget, brugerrepræsentanter og Afdeling for Specialtilbud. Nedenstående årshjul beskriver tidsplanen for dialogen gennem et år og sammenhængen til budgetlægningsprocessen, når kontraktstyringsmodellen er i drift. Der er tale om et vejledende eksempel på tidsplan for dialogprocessen, hvor året er 2010. Dialogprocessen skal hvert år koordineres med budgetprocessen. Tidspunkt Mødefora Indhold af mødet Januarfebruar Lokale MEDudvalg Opfølgning på mål i kontrakten for brugere 2009 afrapportering af målenes evaluering indsendes til administrationen/afdeling for Specialtilbud. Første drøftelse af mål for institutionens kontrakt for 2011 og de politiske målsætninger (4-årige og etårige) for 2011. Februar Administrativt dialogmøde mellem Afdeling for Specialtilbud og den enkelte institution Marts Samrådsmøde i Specialtilbud Opfølgning på mål i kontrakten for 2009 på baggrund af afrapportering. Første drøftelse af mål for institutionens kontrakt for 2011 og de politiske målsætninger (4-årige og etårige) for 2011. Der foretages en tematiseret drøftelse på baggrund af en samlet afrapportering fra institutionerne. Forslag til de politiske målsætninger (4-årige og etårige) i 2011. Børne- og Familieudvalget Endelig afrapportering forelægges Børne- og Familieudvalget. Forslag til politiske målsætninger (4-årige og et-årige) til budgetdokumentet for 2011. Marts/April Budgetkonference Juni Børne- og Familieudvalget Forslag til de politiske målsætninger (4-årige og et-årige) i 2011. Fremsendes til budgetbehandlin- 9
gen. August Budgetkonference September Administrativt dialogmøde mellem Afdeling for Specialtilbud og den enkelte institution Midtvejsmøde for institutionens kontrakt for 2010: Opfølgning på mål i kontrakten for 2010. Vurdering af konsekvenser for kontraktmål for 2011 og eventuelle andre ændringer. Septemberoktober Samrådsmøde i Specialtilbud Drøftelse af forslag til nye mål for institutionernes kontrakter i 2011. Midt oktober Byrådet Budgettet vedtages. Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten De kompetencemæssige rammer for Hedebocentret beskrives i følgende dokumenter: Herning Kommunes værdigrundlag Principper for kontraktstyringsmodellen i Specialtilbud, Børn og Unge Gældende retningslinjer for tilsyn i Herning Kommune Økonomiske styringsprincipper Generelle retningslinjer for decentralisering Ressourcereguleringsmodel, Specialtilbud Herning Kommunes kasse- og regnskabsregulativ Lønsumsstyring Kompetenceplan for Herning Kommune MEDaftale for Herning Kommune Politikker for Herning Kommune Øvrige gældende retningslinjer Alle institutioner i Specialtilbud kan få administrativ, juridisk og pædagogisk råd og vejledning af Herning Kommunes administration i alle spørgsmål vedrørende driften af institutionen. 10
Del II: Mål- og evalueringsdel 11
Politiske målsætninger 2009-2012 for Specialtilbud Herning Byråd har følgende målsætninger for Specialtilbuddenes område over en 4-årig periode: Brugere og pårørendes oplevelse af nærhed, helhed og sammenhæng i indsatsen Brugerne af tilbuddene i de decentrale enheder og deres familier/pårørende inddrages og har indflydelse på tilrettelæggelsen og indholdet af tilbuddet for den enkelte. Indsatsen ydes i respekt for den enkelte og så vidt muligt gennem fuld inddragelse af brugerne, pårørende og relevante samarbejdsparter. Der er helhed og sammenhæng ved overgang fra et til bud til at andet - herunder særligt ved overgang fra et ungdomstilbud til et voksentilbud. I løbet af perioden gennemføres på hver af de decentrale enheder mindst to undersøgelser af: Brugernes oplevelse af deres inddragelse og indflydelse. Brugernes tilfredshed med selve tilbuddet. Undersøgelserne tilrettelægges således, at de kan gentages kontinuerligt og dermed anvendes til vurdering af udviklingen. Antallet af brugere, der oplever at være inddraget/have indflydelse og graden af tilfredshed skal være stigende i perioden. Undersøgelserne skal specielt fokusere på: de enkelte ydelser overgangen til et andet tilbud overgangen fra et ungdomstilbud til et voksentilbud Der udarbejdes en årlig statusbeskrivelse for brugerinddragelsesarbejdet, som drøftes i Specialtilbuddenes Samråd. Fleksibelt udbud og udvikling af ydelser Med afsæt i efterspørgslen udvikles flere og mere differentierede tilbud. Hensigten er, at brugeren får det det mindst indgribende og bedst individuelt tilpassede tilbud. Udviklingen af ydelserne skal ske i dialog mellem politikere, brugere og deres pårørende, institutionerne, administrationen og de kommuner, der anvender tilbuddene i Specialtilbud. I løbet af perioden gennemføres følgende pilotprojekter: Psykologisk udredning og behandling af børn og unge med psykiatrinære problemstillinger Efterværnsprojekt for kvinder og børn på Herning Krisecenter Netværksudvikling for forældre til børn med handicap Værested/kontaktsted for udsatte unge Manderådgivning for voldelige mænd Der udvikles en ydelse til stærkt udadreagerende unge, der ikke kan profitere af eksisterende tilbud. Mulighederne for at etablere tilbud til Cochlear Implant-opererede børn og unge afdækkes. Når projekterne er gennemført vurderes, hvorvidt projekterne kan forankres som permanente ydelser. 12
De evidensbaserede programmer til børn og unge med adfærdsvanskeligheder og deres familier udvikles og udbygges. Der gælder programmerne: DUÅ (De utrolige år) aldersgruppen 2-8 år. - Det forventes, at færre børn med begyndende adfærdsvanskeligheder får behov for et behandlingstilbud eller en vidtgående specialpædagogisk indsats. PMT (Parent Management Training) aldersgruppen 4-12. - Det forventes, at færre børn med begyndende adfærdsvanskeligheder får behov for et behandlingstilbud eller en vidtgående specialpædagogisk indsats. MST (Multi Systemisk Terapi) aldersgruppen 12-17 år. - Det forventes, at flere børn i målgruppen kan undgå at blive anbragt og i stedet kan vende tilbage til familien, forældremyndighedsindehaver eller anvises et andet mindre indgribende tilbud. PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) skolebørn. - Pilotprojekt på 4 skoler Der forventes i løbet af perioden en bedre trivsel og færre adfærdsforstyrrelser på de involverede skoler. Der forventes færre henvendelser fra de involverede skoler til PPR om forstyrrende adfærd. Der forventes færre indstillinger og underretninger til servicelovens handleområde om børn i adfærdsvanskeligheder. Det forventes, at færre børn med begyndende adfærdsvanskeligheder fra de involverede skoler får behov for et behandlingstilbud eller en vidtgående specialpædagogisk indsats. MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care) aldersgruppen 12-17 år. - En væsentlig forskel i forhold til MST-programmet er, at der benyttes kortvarige ophold hos professionelle plejefamilier. - Det forventes, at flere børn i målgruppen kan undgå at blive anbragt og i stedet vende tilbage til familien, forældremyndighedsindehaver eller anvises et andet mindre indgribende tilbud. Den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov implementeres og forbedres løbende. Tilbuddet skal så vidt muligt kvalificere den unge til videre uddannelse eller job. Ungdomsuddannelsen skal samtidigt tilføre den unge en oplevelse af forøget livskvalitet. Efter det første 3-årige forløb evalueres tilbuddet med fokus på blandt andet: Antallet af unge, der gennemfører uddannelsen, De unges oplevelse af om tilbuddet har kvalificeret dem med hensyn til faglige og personlige kompetencer samt Der følges op på antallet af unge, der efterfølgende tager en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Udvikling af kvalitet i tilbuddene Kvalitetsudviklingen af tilbuddene tager udgangspunkt i et bredt kvalitetsbegreb, der betyder, at kvalitet kan vurderes på følgende parametre: Organisatorisk kvalitet - som betyder, at arbejdsgange udføres så effektivt som muligt, og at der er sammenhæng mellem tilbuddene. Faglig kvalitet - som betyder, at medarbejderne leverer en ydelse, baseret på faglig viden og kompetencer. Brugeroplevet kvalitet - som betyder, at brugeren oplever høj kvalitet i tilbuddene. 13
Kvaliteten fastholdes og udvikles i de specialiserede tilbud, herunder indenfor Autisme Spektrum Forstyrrelsesområdet med henblik på at sikre høj faglig viden og kompetencer. Kvalitetsudviklingen fremmes i dialog mellem politikere, brugere og deres pårørende, institutionerne, administrationen, andre samarbejdspartnere - samt gennem brugerdreven innovation. Kvalitetsudviklingen baseres på den nyeste viden og forskning - og der arbejdes løbende med en forbedret evaluerings- og dokumentationsindsats. Herning Kommune vil udvikle og udbrede en evidensbaseret tilgang til ydelserne. 14
Politiske årsmål 2009 for Specialtilbud Herning Byråd har følgende målsætninger for Specialtilbuddenes område i 2009: Brugere og pårørendes oplevelse af nærhed, helhed og sammenhæng i indsatsen Der arbejdes med en videreudvikling af forskellige modeller til brugerinddragelse på de enkelte decentrale enheder, så brugerne føler sig inddraget og oplever, at de har indflydelse. Udviklingen af modellerne sker i et samarbejde med brugerne, og modellerne tilpasses brugernes behov i den enkelte decentrale enhed. Succeskriterium/resultatkrav: Med udgangen af 2009 er der på alle decentrale enheder indført tiltag og redskaber for brugerinddragelse, som er beskrevet og afprøvet. Med udgangen af 2009 er der for hver af de decentrale enheder gennemført mindst en undersøgelse af: - Brugernes oplevelse af deres inddragelse og indflydelse. - Brugernes tilfredshed med selve tilbuddet. Undersøgelserne skal blandt andet fokusere på: - de enkelte ydelser - overgangen til et andet tilbud - overgangen fra et ungdomstilbud til et voksentilbud Undersøgelserne skal være tilrettelagt således, at de kan gentages kontinuerligt og dermed anvendes til en videreudvikling af tilbuddene. Der udarbejdes ultimo 2009 en statusbeskrivelse for brugerinddragelsesarbejdet, som drøftes i Specialtilbuddenes Samråd. Fleksibelt udbud og udvikling af ydelser Der skal udvikles nye forebyggende tilbud til udsatte børn og unge, således at tilbudsviften er mere differentieret. Der følges op på de igangsatte pilotprojekter i overensstemmelse med de respektive projektbeskrivelser. Succeskriterium/resultatkrav: Der skal være beskrevet, takstfastsat og udbudt en MTFC-ydelse (Multidimensional Treatment Foster Care) til udsatte unge og deres familier. Der er udarbejdet oplæg til strategi for udvikling af tilbudsviften. De evidensbaserede programmer søges fortsat udviklet. Succeskriterium/resultatkrav: MTFC: Der skal være beskrevet og takstfastsat en MTFC-ydelse (Multidimensional Treatment Foster Care) til udsatte unge og deres familier DUÅ: Der skal uddannes yderligere gruppeledere PMT/SMT: Der skal uddannes yderligere PMT-terapeuter 15
Der udvikles mere fleksible og differentierede tilbud i forhold til døgn- og aflastningspladser og ambulante pladser. Succeskriterium/resultatkrav: Der skal beskrives en ydelse og gennemføres et pilotprojekt vedrørende udbud af fleksibel døgn- eller dagaflastning på mindst ét af Specialtilbuddene. Ungdomsuddannelsen udvikles på baggrund af resultaterne fra evalueringen af afklaringsåret. Udvikling af kvalitet i tilbuddene Der skal arbejdes systematisk med at optimere den faglige, organisatoriske og brugeroplevede kvalitet i Specialtilbud: Faglig kvalitet: Der udvikles grundkurser for medarbejdere, der arbejder ved Specialtilbuds tilbud inden for områderne Autisme Spektrum Forstyrrelser, Fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt Sociale og emotionelle vanskeligheder (almenområdet). Organisatorisk kvalitet: Der er foretaget en evaluering af anvendeligheden af et konkret afprøvet IT-baseret dokumentationssystem, som understøtter kvalitetsudviklingen. Brugeroplevet kvalitet: Brugerne inddrages tidligt og løbende ved igangsættelse af nye ydelser, så brugernes ønsker og behov kan integreres i udviklingen. Succeskriterium/resultatkrav: Faglig kvalitet: Der er udbudt og gennemført grundkurser for medarbejdere, der arbejder inden for Specialtilbuds område og kurserne er evalueret. Organisatorisk kvalitet: Der afprøves et IT-baseret dokumentationssystem på mindst ét af specialtilbuddene. Brugeroplevet kvalitet: Brugernes ønsker afspejles i den endelige udformning af nye tilbud. 16
Mål og evaluering Hedebocentret De opstillede mål for Hedebocentret skal ses i sammenhæng med Hedebocentrets til enhver tid gældende budgetramme. Hedebocentrets mål for 2009: 1. Udfordring At kunne tilbyde en ydelse til udadreagerende unge, der ikke rummes i eksisterende tilbud Mål Her opstilles mål på baggrund af de politiske målsætninger eller institutionens egne mål. Målet skal være SMART (specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske, tidsbegrænsede) Aktiviteter Resultater Succeskriterier, indikatorer eller tegn på, at målet er nået. Evaluering Hvad er formålet med evalueringen? (fokus på effekt, læring, aktivitet eller andet) Hvad skal evalueres? Hvordan evalueres? (hvilke metoder eller processer tænkes anvendt) Hvornår evalueres? (hvornår kan der forventes en afrapportering) Hvem evaluerer? (er det selvevaluering eller ekstern) Implementering af MTFC som anvendt behandlingsydelse. Ydelsen tages i brug. Anvendelsesgrad pr. september 2009 på 95 %. Der følges op på udviklingen i belægning, efterspørgsel og analyse af målgruppekarakteristika. At MTFC-indsatsen har effekt i forhold til målene med indsatsen. Der er udviklet en praktisk/givtig samarbejdsmodel for samarbejdet Herning/Hedebocentret og Holstebro kommuner om ydelsen. 75 % har en forbedret situation i forhold til henvisningsårsag. Samarbejdet opleves som værdiskabende. Det skal i løbet af 2009 afklares, hvorvidt Servicestyrelsen har bud på og er ansvarlig for resultatopfølgning, eller der skal udvikles egen evaluering og målemetode til brug i 2010. Indgår som element i den evaluering, ydelsen som helhed forventes at skulle gennemgå senest om 2 år. Afdelingen for Specialtilbud forestår design og udførelse af 17
evaluering. 2. Udfordring At Herning Kommune kan tilbyde et tilbud til børn/unge med lettere psykiske problemer, der i dag ikke får et tilbud om relevant udredning, støtte og behandling med henblik på, at udvikling af deciderede psykiatriske lidelser undgås. Mål Aktiviteter Resultater Evaluering Psykologprojektet Herning Kommunes forsøg med psykologisk udredning og behandling til børn og unge med psykiske problemer. Mål: At etablere et relevant tilbud til børn og unge med begyndende eller lettere psykiske problemer, som ikke nødvendiggør udredning og/eller behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. At børn og unge i projektet får øget trivsel og/eller øget afklaring af symptombilledet. At projektets væsentligste samarbejdspartnere vurderer tilbuddet som relevant og brugbart. At opsamle erfaringer med en tværgående organisering og samarbejdsmodel med henblik på en vurdering af fremtidig organisering af ydelsen, ved projektperiodens ophør. Der gennemføres aktiviteter i henhold til udarbejdet projektbeskrivelse. Der tilvejebringes dokumentation, der kan synliggøre projektets resultater og erfaringer. Der kan for børn og unge konstateres øget trivsel og/eller øget afklaring af symptombilledet ved udskrivning fra projektet. Projektet vurderes af centrale samarbejdspartnere, herunder henvisere, som relevant og brugbart. Der er efterspørgsel efter projektets ydelser I forbindelse med projektet er der indgået aftale med ekstern evaluator i form af konsulentfirmaet Rambøll Management. Denne evaluering omhandler særligt effekt og resultater af projektet i forhold til målgruppen og udføres i foråret 2009. Derudover vil Herning Kommune supplere med en vurdering af: Dokumentation for efterspørgsel, forløbsresultater og evalueringer. En erfaringsopsamling/ evaluering af organiseringen af tilbuddet. Afd. for Specialtilbud er ansvarlig for denne evaluering. 18
3. Udfordring Der er behov for at kunne vurdere behandlingsindsatsens resultater for unge, der modtager behandling i døgnregi Mål Aktiviteter Resultater Evaluering Behandlingsindsatsen for unge i døgnregi Der udvikles metoder, der kan sandsynliggøre sammenhængen mellem Hedebocentrets behandlingsindsats for unge i døgnregi og effekten for de unge. Gennemførelse af baseline- og opfølgningsundersøgelser for unge i døgnbehandling under indskrivningen. 2009: Der er gennemført baseline- og opfølgningsundersøgelser for unge i døgnbehandling under indskrivningen. Der er opstillet de første analyser og resultater for 2009 0g 2010. Det udarbejdede koncept har for den enkelte ung et forløb på 2 år. Pr. 1. november 2008 har 14 unge gennemført baseline. Der vil derfor være tale om et flerårigt forløb, før der kan siges noget om sandsynlige sammenhænge mellem indsats og resultat. Der forventes en samlet evaluering af selve konceptet og behandlingsindsatsens effekt for de unge med udgangen af 2011. 4. Udfordring Sikre, at indholdet og udviklingen af Hedebocentrets tilbud sker i overensstemmelse med ønsker og behov fra bestillere, brugere og pårørende Mål Aktiviteter Resultater Evaluering At synliggøre graden af tilfredshed med Hedebocentrets indsats i forhold til medinddragelse, samarbejde, respekt og troværdighed samt ydelsernes kvalitet. Problemfelter i forhold til ovenstående tilpasses løbende. Der gennemføres tilfredshedsmålinger med deltagelse af bestillere og forældre. At 90 % af forældrene og kommuner udtrykker at være tilfredse med: Graden af medinddragelse og samarbejde, respekt og troværdighed samt ydelsens kvalitet. Der kan identificeres ændringer afledt af tilbagemeldinger fra evalueringer og tilfredshedsmålinger. Form og emner for tilfredshedsmålinger i 09-10 fastsættes ud fra kommune- og forældrepaneler afholdt efterår 2008. Tilfredshedsmåling/evaluering med de unge former sig som rundbordssamtale med talsmænd fra alle afdelinger om, hvad der har betydning og er vigtigt i en tilknytning til Hedebocentret. Indgår i forbedringskatalog til le- 19
delsesevaluering på Hedebocentret. 5. Udfordring Hedebocentret har igennem de sidste år haft flere indskrivninger i døgnafdelingerne, hvor der har været tale om en ofte invaliderende symbiose/mønstre mellem barn og forældre og i familien som helhed. Den forældrerådgivning og de samtaleforløb, der almindeligvis ydes, slår ikke til, og flere behandlingsforløb er blevet opgivet med det resultat, at ung/familie efterlades i et tomrum. Mål Aktiviteter Resultater Evaluering Familieterapi Der udvikles en familieterapeutisk indsats, der intensivt kan arbejde med de symbiotiske mønstre mellem barn og voksen i familien, som forudsætning for, at den individuelle udviklingsplan for den unge kan gennemføres, med eller uden døgnanbringelse. Målgruppedefinition, konkretisering af behov og problemstilling samt ydelsesbeskrivelse er udviklet og taget i brug medio 2009. Der er udviklet evalueringsdesign for familiers/den unges nytteværdi af ydelsen. Evaluering gennemføres i den individuelle sag, og generaliseres ved 5 gennemførte sager. 6. Udfordring Tilpasning af tilbuddet/ydelsen til den fastsatte takst Mål Aktiviteter Resultater Evaluering Procesoptimering af arbejdsgange At udvikle procesgange i behandlingsplanlægningen, der er effektive i forhold til målsætning og afstemt i forhold til de til rådighed stillede ressourcer. De ændrede procesgange i behandlingsplanlægningen er beskrevet og afprøvet senest medio 2009. Evaluering sker gennem intern audit i 2009, som en del af den generelle kvalitetssikring. 7. Udfordring Fortsat sikring af, at medarbejdernes kompetencer svarer til behovet for at kunne tilbyde meget specialiserede ydelser Mål Aktiviteter Resultater Evaluering 20
Kompetenceudvikling At der er et højt og relevant kompetenceniveau for behandlingspersonalet ved Hedebocentret. Der udvikles en uddannelsespakke til sikring af det faglige grundlag. Der udarbejdes en plan for implementering, der implicerer både nye og erfarne medarbejdere, så det faglige grundlag er kendt af alle. Uddannelsespakken implementeres i uddannelsesplanlægningen for 2009 og 2010. At medarbejdere er fortrolige med Hedebocentrets faglige grundlag og oplever sig kvalificerede i opgaveløsningen. Det faglige beredskab i forhold til opgaveløsning og eventuelt gab evalueres og opgøres ved udviklingssamtaler og årlig intern evaluering i behandlingsafdelingerne. Medarbejdernes oplevelse af fagligt beredskab i forhold til opgaveløsning indgår i medarbejdertilfredshedsmåling 2010. Uddannelsespakkens rammer og indhold evalueres forår 2010 med en efterfølgende revision i forhold til aktualitet. 21