Vejledning til ansøgningspuljen Afprøvning af evidensbaseret familie- og forældreprogram FL 15.13.26.60

Socialstyrelsen Vejledning til ansøgningspuljen Afprøvning af evidensbaseret familie- og forældreprogram FL 15.13.26.60 Ansøgningsfrist den 19. februar 2016 kl. 12:00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund for initiativet... 2 2 Projektets målgruppe... 2 3 Ansøgningspuljens formål... 3 4 Forventede resultater... 3 5 Ansøgerkreds... 3 6 Projektperiode og tidsplan... 3 6.1 Tidsplan for den samlede projektperiode... 4 6.2 Program Stepping Stones... 5 6.2 Organisering og rekruttering af praktikere i kommunen... 6 7 Kriterier for tildeling af støtte fra puljen... 7 7.1 Krav til beskrivelse af projektet... 7 7.2 Krav til målbeskrivelse og dokumentation... 8 8 Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming)... 10 9 Tilskudsberettigede udgifter... 10 10 Der kan ikke søges tilskud til... 11 11 Praktiske oplysninger... 11 12 Budget... 11 13 Regnskabsaflæggelse... 12 Side 1 af 12

1 Indledning Som led i satspuljeaftalen for 2014 er der afsat 6,2 mio. kr. til afprøvning et evidensbaseret familie- og forældreprogram for familier med børn med handicap i 2016 og 2017. Midlerne er afsat på Finanslovens 15.13.26.60. Med denne ansøgningspulje søges der for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017, hvor der er afsat i alt 3.077.143 kr. til fordeling. Anden ansøgningspulje dækker perioden 1. april 2017 til 31. december 2017, hvor der er afsat 3.077.143 kr. til fordeling. I den forbindelse vil det evidensbaserede program Stepping Stones Triple P blive afprøvet. Det forventes, at 8 til 10 kommuner vil opnå tilsagn om støtte fra ansøgningspuljen. 1.1 Baggrund for initiativet SFI s kortlægning fra 2011 af børn med funktionsnedsættelser og deres familier viser, at familier med børn med handicap har flere skænderier og konflikter end andre familier. Samtidig er der bekymrende tegn på en større forekomst af stress og sociale problemer hos søskendebørnene end i andre familier. Internationale studier har desuden påvist et mønster af et højt niveau af stress, konflikter, mistrivsel, skilsmisser og en mindre tilknytning til det omgivende samfund, dvs. job, familie, venner, fritid mv. blandt målgruppen. Der er som led i satspuljeaftalen for 2014 iværksat et program om Mestringsstøtte til familier med børn med handicap. Initiativet har samlet set til formål at udvikle viden om metoder til at styrke familiernes ressourcer og muligheder gennem en række forskellige målrettede og forebyggende initiativer. Det skal sikres, at familierne i højere grad end i dag modtager den rette støtte på det rigtige tidspunkt, så hele familiens trivsel understøttes. Initiativet indeholder fem delinitiativer: En kortlægning af området, der blev udarbejdet ved udgangen af 2014. Terapeutisk bistand, der er længerevarende og individuelt tilpassede familieterapeutiske forløb for familier med børn med handicap. Forældrekurser, der er et udviklingsprojekt, som skal udvikle og afprøve konkrete modeller for forældrekurser og netværk, i samarbejde mellem interesseorganisationer og kommuner. Udarbejdelse af inspirationsmateriale til fagprofessionelle, der arbejder med familier med børn med handicap. Afprøvning af et evidensbaseret familie- og forældreprogram (denne ansøgningspulje). Kortlægningen har dannet grundlag for beslutningen om afprøvning og evaluering af det evidensbaserede familie- og forældreprogram Stepping Stones i denne pulje. Afprøvningen skal afklare, om Stepping Stonesprogrammet har en positiv virkning på målgruppens mestring af at have et barn med handicap. Derudover skal afprøvningen medvirke til at opbygge viden om programmets anvendelighed i dansk kontekst og betingelser for en god implementering. Indsamling af data og evaluering af indsatsen er derfor en central del af initiativet, og SFI er tilknyttet som evaluator. 2 Projektets målgruppe Målgruppen for projekter, der kan støttes via ansøgningspuljen, er forældre til børn på 2-12 år med varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Det kan for eksempel dreje sig om forsinket personlig udvikling samt kommunikative og sociale udfordringer. Målgruppen er som udgangspunkt forældrepar. Det vil sige, at såfremt begge forældre har samvær med barnet, skal begge deltage i projektet, uanset om parret er gift, samboende, skilt eller ikke bor sammen. Hvis ikke begge forældre har samvær med barnet, eller kommunen vurderer, at der er en særlig begrundet årsag hertil, kan en forælder deltage alene. I forbindelse med visitation af forældre til projektet kan der forekomme yderligere opdeling af målgruppen i undergrupper, for eksempel på barnets diagnose eller særlige problemstillinger, som en gruppe af forældre har tilfælles. Underopdelingerne kan få betydning for, hvilke dele af projektet forældrene skal deltage i. Side 2 af 12

3 Ansøgningspuljens formål Formålet med ansøgningspuljen er at styrke forældrene i målgruppen i at mestre at have et barn med handicap. Derigennem skal projekterne forebygge, at problemer i familien og hos barnet med handicap vokser sig større samt begrænse risikoen for, at søskende ender i mistrivsel eller sociale problemer. 4 Forventede resultater Det forventes, at det gennem afprøvning og evaluering af Stepping Stones-programmet i Danmark vil kunne afgøres, om forældre til børn med handicap har gavn af tilbud om og gennemførelse af Stepping Stonesprogrammet. Det forventes, at minimum 50 forældrepar per projekt rekrutteres til Stepping Stones-programmet i løbet af den samlede projektperiode med følgende resultater: Forældrene anvender nye strategier til at mestre familielivet med et barn med funktionsnedsættelser. Forældrene oplever større harmoni. Forældrene oplever mindre stress. Forældrene oplever færre konflikter i parforholdet. Forældrene deltager mere i det omgivende samfund (venner, fritid, familiekreds, større tilknytning til arbejdsmarkedet mv.) Desuden forventes det, at kommunerne med Stepping Stones-programmet oplever, at de bliver bedre til at imødekomme og håndtere forældrenes behov for hjælp til at mestre familielivet med et barn med handicap, og at ressourcerne bliver anvendt mere effektivt. 5 Ansøgerkreds Ansøgerkredsen for puljen er kommuner. Der er mulighed for, at flere kommuner kan gå sammen om at ansøge for at opnå det antal brugere i projektet, der stilles krav om. Det skal fremgå af ansøgningen, hvilke kommuner der deltager i projektet. Kommunen, der indsender ansøgningen, bliver den tilskudsansvarlige i projektet. 6 Projektperiode og tidsplan Der er i alt afsat 6.154.286 kr. til det samlede projekt. Midlerne skal anvendes i perioden fra 1. april 2016 til 31. december 2017. Der skal søges midler af to omgange, idet ikke alle de afsatte midler er til rådighed i 2016, men strækker sig over to finansår. Med denne ansøgningspulje søges der for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017, hvor der er afsat i alt 3.077.143 kr. til fordeling. I perioden fra 1. april 2017 til 31. december 2017 er der ligeledes afsat 3.077.143 kr. til fordeling. Hvert projekt forventes at koste samlet set 684.000 kr. for begge projektperioder. I første ansøgningsrunde skal det samlede projekt for projektperioden 1.april 2016 31. december 2017 beskrives i ansøgningen. Når Socialstyrelsen har givet tilsagn om tilskud til de udvalgte kommuner i forhold til første ansøgningsrunde, forventes den næste ansøgningsrunde at finde sted primo 2017 i en offentligt tilgængelig ansøgningspulje, hvor der bl.a. opstilles et kriterium om, at ansøger skal have modtaget tilsagn om tilskud ved første ansøgningsrunde for at kunne komme i betragtning til et evt. ny tilsagn om tilskud. Ved anden ansøgningsrunde skal projektbeskrivelse samt budget revideres i forhold til de foreløbige erfaringer, som projektet har opnået i første projektperiode. Side 3 af 12

6.1 Tidsplan for den samlede projektperiode April 2016 April - maj 2016 April 2016 Maj 2016 April juni 2016 Juni/juli/august 2016 September 2016 September - december 2016 November 2016 Januar 2017 april oktober 2017 Juni 2017 Medio november 2017 November 2017 Rekruttering af personale/fagfolk, der leverer programmet til målgruppen (må gerne rekrutteres internt). Baseline måling af nuværende praksis i de valgte kommuner (ved ekstern evaluator). Detaljeret plan for rekruttering af forældrepar. 28. april: Opstartsmøde for ledere og praktikere (i København). Møde med Socialstyrelsen om implementering af programmet. Opstart af rekruttering af forældre. Uddannelse af personale i København: 9. 11. maj: Standard Stepping Stones 12. 13. maj: Gruppebaseret Stepping Stones 25. maj: Stepping Stones Seminar 26. 27. maj: Udvidet Stepping Stones Samarbejde med evaluator etableres i kommunerne. Tidsplan for implementering af moduler i 2016. Første moduler i Stepping Stones-programmet igangsættes i kommunerne. Akkreditering i Stepping Stones-programmet (i København): 19. September Pre-Accreditation Workshop (alle) 20. 21. september Gruppe 1 akkreditering eksamen (8 personer) 22. 23. september Gruppe 2 akkreditering eksamen (6 personer) 26. 27. september Gruppe 3 akkreditering eksamen (6 personer) Alle moduler i Stepping Stones-programmet afprøves i kommunerne. ERFA-møde (i Odense eller København) evaluator præsenterer foreløbige resultater, og der udveksles erfaringer. Tilpasning og implementeringsstøtte. Anden ansøgningsrunde udmeldes med projektstart 1. april 2017, og projektbeskrivelse samt budget revideres i forhold til de foreløbige erfaringer, som projektet har opnået i første projektperiode. Opdateret tids- og procesplan for rekruttering af nye forældre, implementering af moduler mv. i 2017. Stepping Stones-programmet afprøves fortsat i de valgte kommuner. Evaluator indsamler data og udarbejder evalueringsrapporter med frist for aflevering i slutningen af 2017. Netværks-/ERFA-møder for ledere og praktikere herunder om videre implementering af programmet efter projektets afslutning. Alle moduler er afprøvet og afsluttet. Afsluttende møder: Socialstyrelsen besøger de enkelte projekter og afholder et samlet ERFA-møde med de foreløbige evalueringsresultater og den videre vej frem, herunder implementering og udbredelse. Side 4 af 12

6.2 Program Stepping Stones Stepping Stones-programmet er et evidensbaseret program, der henvender sig til forældre til børn på 2 12 år med funktionsnedsættelser (se bilag 1 for nærmere beskrivelse af programmet). Det er udviklet i Australien som et Triple P program (Positive Parenting Program), der anvendes i 22 lande, bl.a. Hong Kong, USA, Canada, Chile, Rumænien, Tyskland og Schweiz. Mindst 10 RCT- studier (Randomized Control Trials) viser signifikant effekt i forhold til sædvanlig indsats i de lande, hvor programmet er afprøvet, både i familier med børn med autisme, med Cerebral Parese og med funktionsnedsættelser generelt relateret til forsinket udvikling samt kommunikative og sociale udfordringer. Stepping Stones-programmet er specielt udviklet ud fra Triple P-programmet til at henvende sig til forældre til børn med handicap. Stepping Stones-programmet er en værktøjskasse, hvor forældrene lærer om forskellige strategier til at håndtere familielivet på, til at få gladere børn (både barnet med handicap og søskendebørn), til at håndtere konflikter i parforholdet, tage vare på sig selv som voksen og forælder, håndtere stress, deltage i det omgivende samfund, udvikle planer for svære situationer osv. Triple P, som udbyder Stepping Stones-programmet, beskriver målgruppen således på sin hjemmeside: Du har et barn med handicap, og livet er utroligt hårdt. Dit barn virker måske uvillig eller ude af stand til at følge instruktioner eller mestre nye færdigheder. Måske har dit barn store raserianfald eller følelsesmæssige sammenbrud. Måske kan dit barn ikke få venner eller lege med dets søskende. For dit vedkommende er stress en konstant faktor. Det kan være svært for dig at holde fast på dit job. Du føler dig måske isoleret ift. dine venner og det omgivende samfund måske oven i købet fra din partner eller dine andre børn. Du har sandsynligvis skyldfølelse, og ved ikke hvordan du skal tackle dit barns problematiske adfærd. Du kan føle, at det begrænser dit familieliv at have et barn med handicap. Stepping Stones-programmet består af flere moduler/forløb, der enten kan bruges selvstændigt eller kombineres. Socialstyrelsen har hjemkøbt en sammensætning af fire moduler. Modulerne består af en generel del om mestring af familielivet, og flere dele der er mere specifikke i forhold til den konkrete diagnose, en særlig problemstilling og/eller den enkelte families egne udfordringer. De fire moduler til afprøvningen, er: Stepping Stones Seminar Tre seminarer á 1½ times varighed for alle forældre til børn med funktionsnedsættelser. Seminarerne handler om generelle emner: Positivt forældreskab til børn med handicap, Hjælp dine børn til at udnytte deres potentiale og Forandring fra det negative til det positive forældreskab. Gruppebaseret Stepping Stones Seks gruppe-sessioner á 2½ timers varighed hver med ca. syv forældrepar, hvor forældre med samme problemstillinger sættes sammen (f.eks. forældre til børn med autisme eller cerebral parese, særlige problemer med søskendebørn eller lignende). Stepping Stones-praktikeren vil følge op med telefonopkald til hver deltager for at give støtte, feedback og ideer. Standard Stepping Stones 10 individuelle sessioner á ca. 1 times varighed med hvert forældrepar samt telefonkontakt, der handler om deres specifikke udfordringer. Dette er en mere dybdegående session og anbefales for forældrepar med store udfordringer. Sessionerne handler om familiens særlige udfordringer, og hjælper forældrene til at kunne bruge et bredt udvalg af positive parenting skills. Udvidet Stepping Stones Forløbet består af et interview, som indeholder en kort vurdering af fremskridt indtil nu, tre enkeltstående moduler og et afsluttende modul. Udvidet Stepping Stones retter sig mod forældre, der har svært ved forældrerollen enten på grund af ens sindsstemning, konflikter med ægtefællen eller lignende. Forældrene introduceres til flere forskellige færdigheder, der kan styrke deres samarbejde som forældre, inklusiv færdigheder i kommunikation og problemløsning. På det afsluttende modul har forældrene mulighed for at øve sig og sammen med praktikeren lægge en plan for fremtiden. Side 5 af 12

Projekter, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, skal udbyde alle fire ovenstående moduler indenfor Stepping Stones-programmet. Se i øvrigt bilag 1 for nærmere beskrivelse af programmet og modulerne. Det forventes, at projektkommunerne i samarbejde med forældrene vælger den kombination, der passer til den enkelte familie, og der skal derfor tages højde for, at nogle forældrepar vil modtage mere omfattende indsatser end andre, da programmet er indrettet, så indsatsen tilpasses den enkelte families behov. Der vil således være forskellige kombinationer af indsatser inden for Stepping Stones-programmet for den enkelte familie. Projektkommunerne skal sammensætte grupper således, at forældrepar i samme situation så vidt muligt kommer i samme gruppe for eksempel forældre til børn med autisme dvs. opdelt på diagnose, eller forældre med samme problemstilling, eksempelvis mange konflikter i parforholdet, familier med søskendeproblemer eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 6.2 Organisering og rekruttering af praktikere i kommunen For at sikre en succesfuld afprøvning skal der som en del af projekterne gennemføres de nødvendige tiltag i organisering mv. Kommunerne skal sørge for ledelsesmæssig forankring og opmærksomhed i organisationen under hele projektperioden, og det skal i projekterne tilstræbes, at en navngiven leder deltager i ERFAmøderne mv. med Socialstyrelsen, fungerer som sparringspartner for praktikerne og står til rådighed for evaluator. Kommunen skal sørge for administrativ støtte til de praktikere, der skal levere programmet til forældrene, f.eks. i forhold til rekruttering af forældre, praktiske forhold til afholdelse af kurser (lokaler, forplejning mv.), transport mv. Der stilles krav om, at der i hvert projekt indgår to praktikere. Rekrutteringen af disse kan ske blandt kommunens eget personale. Praktikerne skal have en uddannelse svarende til eller på niveau med specialpædagog, socialrådgiver eller psykolog samt besidde engelskkundskaber på et niveau, der gør dem i stand til at modtage undervisningen på engelsk. Undervisningen vil blive varetaget af en engelsktalende person, der har mange års erfaring i levering af Stepping Stones-programmet, og som har en særlig uddannelse som træner af praktikere i programmet. Undervisningen vil foregå på engelsk, men materialet vil være oversat til dansk. Det er et krav, at de to praktikere, der leverer Stepping Stones-programmet til forældrene, skal uddannes og certificeres i de fire moduler Standard, Group, Selected og Enhanced. Det er en fordel, hvis mindst en af de to praktikere i projektet kunne forestille sig senere at blive uddannet som træner af andre praktikere i Stepping Stones-programmet. Praktikerne skal uddannes og akkrediteres i Stepping Stones-programmet. Kurset indeholder både teoretisk og praktisk læring i at anvende programmet. Forberedelsen til akkrediteringen består af workshops og individuel supervision, og selve akkrediteringen foregår som en eksamen med individuel feedback. Se bilag 1. Når praktikerne er uddannede får de adgang til programmets online-værktøjer, der skal hjælpe dem i anvendelsen af Stepping Stones-programmet overfor målgruppen. Der vil være mulighed for at få supervision fra udbyderen af Stepping Stones-programmet. Kommunen skal sikre, at der er to uddannede praktikere til at implementere programmet i hele projektperioden. Ved opsigelse af job, sygdom eller andre uforudsete hændelser skal kommunen sørge for at rekruttere, uddanne og certificere en ny praktiker. Kommunen skal sikre en fleksibel organisering af Stepping Stones teamet, så praktikerne kan mødes med forældreparrene på tidspunkter, som passer ind i deres hverdag. Side 6 af 12

7 Kriterier for tildeling af støtte fra ansøgningspuljen Der gælder nedenstående forudsætninger for at komme i betragtning til midler fra ansøgningspuljen: At projektets formål og målgruppe er indenfor puljens formål og målgruppe. At ansøger forpligter sig til at afprøve de fire moduler i Stepping Stones-programmet i den samlede projektperiode samt følge den projektmodel, som fremgår af vejledningen. At ansøger har truffet beslutning på et højt ledelsesmæssigt niveau (mindst afdelingslederniveau gerne direktionsniveau) om afprøvning af Stepping Stones-programmet med henblik på at sikre ledelsesmæssig prioritering af og opbakning til projektet. Der skal til ansøgningen vedlægges dokumentation for denne beslutning. At der i projektet som minimum indgår to praktikere i hele projektperioden med de kvalifikationer, som fremgår af vejledningen. At ansøger forpligter sig til at indgå i et samarbejde med evaluator vedr. evaluering af projektet, herunder evaluering af implementeringsforhold samt belysning af økonomien bag projektet. Kommunen må i forlængelse heraf påregne, at der skal registreres data for hver enkelt borger og/eller gruppe for at kunne dokumentere indsatsen og de opnåede resultater jf. vejledningen. At ansøger forpligter sig til at rekruttere minimum 50 forældrepar fra målgruppen til at deltage i ét til fire moduler af programmet Stepping Stones-programmet i løbet af den samlede projektperiode. 7.1 Krav til beskrivelse af projektet I følgende afsnit er angivet de punkter, som skal beskrives i ansøgningen, og som vil indgå i vurderingen af ansøgningen. 1. At projektets formål er beskrevet. Her beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgrupperne, og hvilken forandring det skal medføre for målgrupperne. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: a. Hvem indgår i målgruppen? b. Hvor mange er omfattet af målgruppen? c. Er der relevante undergrupper? 3. At antallet af brugere i projektet oplyses. Projektet skal beskrive en plan for rekruttering af målgruppen, hvor det er sandsynliggjort, at det påkrævede antal brugere fra målgruppen til projektet deltager (50 forældrepar). Det skal fremgå, hvilket grundlag ansøger har for at kunne rekruttere minimum 50 forældrepar fra målgruppen i løbet af den samlede projektperioden. Det skal her beskrives, hvordan proceduren for rekruttering af forældre til de forskellige kurser vil foregå. Der vil blive stillet en folder til rådighed, der kan understøtte rekrutteringen til de forskellige moduler og hjælpe forældrene til at træffe de rigtige valg. Det skal desuden beskrives, hvilke tiltag projektet vil iværksætte med henblik på at reducere et evt. frafald blandt brugerne eksempelvis: pasningstilbud, forplejning (f.eks. aftensmad på kurset), fælles kørsel mv. 4. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse og krav til målene på brugerniveau se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor (afsnit 7.2). Side 7 af 12

5. At der er beskrevet en plan for implementering af Stepping Stones-programmet i kommunen, som sandsynliggør, at organisationen er forberedt på afprøvningen af Stepping Stones-programmet jf. afsnit 6.3 om forankring i ledelsen, uddannelse af personale, rekruttering af forældrepar mv. 6. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling beskrives, f.eks. hvem der har det overordnede ansvar for projektet. 7. I tilfælde af, at flere kommuner går sammen om én ansøgning, skal det beskrives, hvor mange forældrepar de enkelte kommuner forventer at bidrage med til projektet, og hvordan ansvarsfordelingen er mellem kommunerne. Det forventes, at der nedsættes en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra alle de deltagende kommuner, der sikrer samarbejdet mellem kommunerne og den ledelsesmæssige opbakning til projektet. 8. At der er beskrevet en tids- og aktivitetsplan for den samlede projektperiode. 9. At der i forlængelse af den samlede projektbeskrivelse er beskrevet en foreløbig plan for forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Det skal i den forbindelse så vidt muligt sandsynliggøres, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning til kommunal forankring af projektet efter projektperioden, såfremt evalueringen af projektet viser, at målene er nået. I sagsbehandlingen vil der endvidere blive lagt vægt på en geografisk spredning af projekterne samt spredning på kommunestørrelse med henblik på at sikre diversitet i afprøvningen. 7.2 Krav til målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsat- Side 8 af 12

sen. Målene skal have fokus på effekten for brugeren, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Eksempel Gennem et kognitivt behandlingsprogram skal brugeren ændre adfærd således, at den uønskede adfærd (fx tvangstanker) mindskes og efter et halvt år forsvinder. Dette skal medføre, at 75 pct. af projektets brugere indenfor et år ændrer adfærd, at fravær i skolen nedbringes til normalt, at brugeren påbegynder fritidsaktiviteter og opnår et større netværk. Der foretages løbende opfølgning og monitorering, som er indarbejdet i metodemanualerne. Der er etableret et IT-baseret registreringssystem, der løbende kan måle på ovenstående parametre. Dokumentation Der stilles således krav om, at projekterne årligt indsender en projekterklæring til Socialstyrelsen. Skabelonen kan hentes på puljeportalens forside. Fristerne for indsendelse vil fremgå af tilsagnsbrevet. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via puljeportalen. Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Ved ønske om budgetændringer eller ændringer i projektets målgruppe, aktiviteter m.v. skal der indsendes en anmodning om ændringen til Socialstyrelsen via puljeportalen. En ekstern evaluator vil foretage evaluering på tværs af de projekter, som opnår tilskud fra puljen. Evaluator vil måle på: Målgruppe: Hvilke resultater har programmet haft for familierne og for forældrene? Program: Hvordan fungerer programmet? Implementering: Hvad har vist sig fremmende/hæmmende i forhold til en vellykket implementering af programmet i en dansk kontekst i kommunerne? Er fideliteten opretholdt? Effekt: Hvad ved vi nu om programmets effekt målt på forældrenes mestringsproblemer? Økonomi: Samfundsøkonomisk analyse af hvilke økonomiske omkostninger og gevinster der er ved at anvende programmet overfor målgruppen. Projekterne skal samarbejde med evaluator og stille fornødent materiale til rådighed, så evaluator kan udarbejde: Side 9 af 12

En baselinemåling af eksisterende praksis/tilbud (før afprøvning af Stepping Stones-programmet) rettet mod forældre til børn med handicap og deres mestring af familielivet. En baseline måling af forældrenes situation ved rekruttering til programmet, målt på indikatorer for stress, familiekonflikter, tilknytning til det omgivende samfund mv. En midtvejsmonitorering af resultaterne af afprøvningen af Stepping Stones-programmet, ift. målsætningerne og baseline-målingen. Midtvejsmonitoreringen skal være afsluttet og afrapporteret ved udgangen af 2016. En afsluttende evaluering af resultaterne af afprøvningen af Stepping Stones-programmet i forhold til målsætningerne og de tidligere målinger. Evalueringen skal være afsluttet og afrapporteret ved udgangen af 2017. Kommunerne må, i forlængelse heraf, påregne, at der skal registreres data for hver enkelt borger og gruppe for at kunne dokumentere indsatsen og de opnåede resultater. 8 Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) Det skal overvejes, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov, som hhv. kvinder og mænd kan have. Det skal desuden overvejes om kvinder og mænd har samme behov for hjælp, og om projektet indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 9 Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til uddannelse. 3. Revisionsudgifter. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til offentlig transport. 6. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk. Taksten reguleres en gang om året. 7. Udgifter til lokaler og forplejning ved afholdelse af forældreforløb. 8. Udgifter til supervision fra Triple P (udbyderen af Stepping Stones-programmet) 9. Kontorhold. 10. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år. Udgifter til Stepping Stones-programmet Socialstyrelsen har oversat og trykt materiale i forhold til Stepping Stones-programmet (både til praktikere og forældre), og deltagerne på kurset får derfor materialet gratis i projektperioden. Kommunerne kan søge om støtte fra ansøgningspuljen til deltagelse i kurset, evt. rejseudgifter og ophold. Det bemærkes, at udgifterne til deltagelse i kurset og akkrediteringen svarende til 3.600 euro (ca. 30.000 kr.) pr. person dermed cirka. 60.000 kr. pr. kommune. Udgifter til evt. supervision Socialstyrelsen står til rådighed med sparring, ERFA-møder og informationsmøder gennem hele implementeringen af programmet uden omkostninger for kommunen. Kommunerne kan søge om støtte fra ansøgningspuljen til supervision. Den australske udbyder af Stepping Stones-programmet, organisationen Triple P/University of Queensland, udbyder forskellige former for supervision, som fremgår af bilag 1. Mere detaljeret er listen over de forskellige former for supervision følgende: Triple P Briefing, Clinical Support Workshop, Workshop Series (2 x half day workshops), Clinical Telephone Support (1 hour), Telephone Support for Managers, Supervisors, Coordinators (19 hours), Tailored Implementation Support Options, samt Strategic Project Consultation. Side 10 af 12

Prisen er ca. 3.000 euro, undtaget Clinical Telephone Support, der koster ca. 200 euro. Såfremt kommunen ønsker at gøre brug af disse muligheder for supervision, skal kommunen tage direkte kontakt til Triple P organisationen, gerne gennem underviseren eller formidling af kontakt gennem Socialstyrelsen. 10 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan f.eks, være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 11 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 19. februar 2016 kl. 12:00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningerne ultimo marts 2016. Socialfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af Socialstyrelsens Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning. Spørgsmål kan stilles via tlf. 91 37 02 00, mandag fredag mellem kl. 10.00 14.00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen, vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. 12 Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. I første ansøgningsrunde skal det samlede projekt for projektperioden 1.april 2016 31. december 2017 beskrives i ansøgningen. Ved indtastning af ansøgningen på tilskudsportalen, skal budgettet for første projektperiode ligeledes indtastes. Herudover skal budgetskemaer (Excel-skabelon) for hhv. første og anden projektperiode indsendes i forbindelse med indtastning af ansøgningen. Budgetskemaerne (Excelskabelon) for hhv. første og anden projektperiode findes på ansøgningspuljens side på tilskudsportalen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Side 11 af 12

Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige 50.000 kr. i hvert projektår. Der skal altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster, som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster må ikke fremgå af budgettet: 1. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 2. Overhead. Udgifter til administration, kontorhold mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 3. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 13 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Socialstyrelsen har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 12 af 12