Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver

Relaterede dokumenter
Overgangen fra grundskolen til gymnasiet

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Fremtidens kommunale 10. klasse

Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats

Ung i dag ung i Gentofte

CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 2019

Nytårshilsen fra UU 2014

Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Motivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018

Hornbæk Skole Randers Kommune

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

UU råd. 24. marts 2011 UU Nordvestjylland

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard Aars. 6. november 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Mål og Midler Ungdomsskoler

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Bilag vedr. 10. klasse

Unges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

UPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal Frederiksberg

Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

KL Uddannelsestræf 2015 De ikke-uddannelsesparate

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på

Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Efterskole i 9. klasse

9 stk. 4 i folkeskoleloven

Sociologiske aspekter

Ungdomsliv og uddannelse

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv

Unge, udsathed og motivation

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Er du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder?

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR

UU Nordvestjylland åriges placering fordelt på alder med adresse i UU Nordvestjylland pr

Struer Kommune åriges placering fordelt på alder med adresse i Struer Kommune pr

Karakterbogen - læring i en præstationskultur

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil:

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Kopi fra DBC Webarkiv

Greve Nord d. 23. oktober 2017

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

UNG US10 TÅRNBY UNGDOMSSKOLE ÅBEN SKOLE VALGFAG US10

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

US10 Tårnby 10. KLASSE

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

1. Tilbuds-beskrivelse

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

FGU EN VEJ TIL SOSU-SKOLERNE. Hvad betyder den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) FOR SOSUskolerne? Skal vi tænke anderledes?

Den Mobile Ungeenhed Ungegruppen i Hedensted Kommune

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Ordblinde og it-konferencen 2014

Uddannelsesparat. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Hånd og hoved i skolen

10. KLASSE Tårnby Kommune US

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Perspektiver på motivation, valg, elever og samarbejde Årsmøde 2017 for Danske SOSU-skoler Hotel Opus, Horsens 23. maj 2017

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Transkript:

Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 27. Marts 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1

Projekt Ungeguide Bornholm

Formål At fokusere på de unge, der enten står på kanten af uddannelsessystemet og er i risiko for ikke at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse eller har brug for støtte til at fastholde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

1. Indsats: Ungeguide Bornholm En indsats der har til formål at støtte og fastholde unge i en ungdomsuddannelse. Målgruppe: Både ordinære unge og unge udsatte, der af forskellige årsager kan have svært ved at fastholde og gennemføre deres påbegyndte ungdomsuddannelse. Aktiviteter: fx Årlig undersøgelse af Bornholms ungdomskultur Generel understøttelse af sociale aktiviteter på ungdomsuddannelserne Ung.Bornholmr (Hjemmeside og sociale medier)

2. indsats: Ung-På-Vej Et heltidsundervisningstilbud organiseret under ungdomsskolen. Målgruppen er 15-17 årige, der ikke kan eller har gennemført grundskolen. Flerfagligt forløb i fagene dansk, matematik og engelsk og life-skills. Visitation: Unge der ved den rette hjælp forventes at kunne tage folkeskolens afgangseksamen inden for halvandet år og derefter fortsætte i det almene uddannelsessystem. Bygger bro til en ungdomsuddannelse.

Indflyvning: Bornholmske unges overvejelser om uddannelse og fremtid?

Hjem - Hjem Ung 6: Jeg har tænkt på maler, men så skal jeg over. I: Så skal du over, det vil du helst ikk eller? Ung 6: Helst ikke. I: Hvorfor ikke? Ung 6: Jeg har det sådan jeg gerne vil have det trygt og samtidig sådan jeg vil helst ikke væk fra Bornholm. Sådan jeg kender alle herovre. Jeg har ikke så meget kendskab over. I: Nej nej, men man kan ikke blive maler her eller hvad? Ung 6: Nej man skal over, men man kan godt komme i praktik herovre. I: Men er det så afgørende? Vælger du så noget andet fordi du vil blive her? Ung 6: Ja.

Valg af gymnasiale uddannelser kan kombineres med at ønsket om at blive på Bornholm Valg af eud kan udfordrer ønsket om at blive på Bornholm Stærkt ønske om at blive på Bornholm under uddannelse Tryghed vigtigere end uddannelsesønske

Hjem - Over I: Hvad gør I jer af tanker omkring det (uddannelse)? Ung 4: Flytter væk I: Du flytter væk. Ung 4: ja

Hjem Over - hjem Ung 1: Altså uddannelsen bliver højst sandsynligt jo uden for Bornholm ikk? I: Ja hvorfor? Ung 1: Fordi det er der de fleste er, altså hvis man gerne, altså man kan selvfølgelig godt tage en uddannelse her, men så er det begrænset hvad man kan tage. Så uddannelse er nok noget jeg tager over ikk, men jeg kommer tilbage. I: Hvad nu hvis man kunne tage den uddannelse I gerne ville have her på Bornholm. Ville I så blive og tage den her? Ung 1: Ja det ville jeg

Indsatsen: Ungeguide Bornholm Forskel på kendskab og relevans unge / professionelle. Behov for indsats, der går på tværs af institutioner og som kan varieres efter behov og målgruppe. Fokus på fællesskaber og inklusion. Væsentligt at have fokus på en ungegruppe, der ikke er i sigtekornet for andre tilbud.

Ung-På-Vej

Et heltidsundervisningstilbud i ungdomsskoleregi Det betyder: - Fleksibilitet i fag og eksamen - Fleksibilitet i holdstørrelser - Fleksibilitet i pædagogik og didaktik Intern opgørelse (pr. 31. august 2018): 34 unge været indskrevet på Ung-På-Vej (7 stadig indskrevet). Af de 27 resterende: 18 fuldført forløbet og 19 unge havde efterfølgende startet i en ungdomsuddannelse = 70 % overgang til ungdomsuddannelse

Ung-På-Vej. Hvad virker? Strukturelt: Visitation: Unge der forventes at kunne starte på ungdomsuddannelse inden for 1½ år. Samarbejde med UU og andre relevante omkring de unge Ungdomsskole-placering. Holdstørrelse: Maks 12 elever til 3 lærere Rutiner og fælles måltider

Ung-På-Vej. Hvad virker? Pædagogisk Plads til forskellighed forskellighed samler: Ung 3: Jeg tror også det er det der med at her på Ung-På-Vej har vi så mange ting til fælles med hvad vi har været i gennem, vi er sådan ens på en eller anden måde, lidt mærkelige og problembørn Ung 5: De fleste på Ung-På-Vej er blevet mobbet med et eller andet Ung 3: Vi har alle sammen været ude for et eller andet og så bare kunne dele det med hinanden og ligesom tænke nå du har været lidt igennem det samme som mig, skal vi være venner eller sådan noget der Ung 1: Og hjælpe hinanden med og kunne komme videre på en eller anden måde, eller det ved jeg hvert fald det der med at kunne snakke med nogen og kunne sige hey du har det på samme måde Ung 3: Vi forstår hinanden

Ung-På-Vej. Hvad virker? Pædagogisk: Fællesskabet: Ung 5: Det er ligesom hvis man skulle male et billede af det, at man egentligt kommer, man er alene på en lille tømmerflåde, og så støder man ind i en større med alle mulige forskellige andre mennesker, og så skal man så lærer at arbejde sammen med de andre mennesker, snakke med dem, omgås med dem, det lærer man her.

Nul-tolerance overfor drilleri og mobberi. Ung 2: Lærerne går også utroligt meget op i at når der sådan kommer en ny, at selvom vi måske kender dem og ikke bryder os om dem, skal vi ikke sige noget, så skal vi bare helst undgå, de går meget op i at vi skal tage godt i mod dem, og så snart de ser et eller andet så slår de ned med det på det samme, så man tør slet ikke gøre noget galt, man tør kun at tage godt i mod dem. Interviewer: Hvad kan det være de ser et eller andet? Ung 2: Altså nogle blikke eller et eller andet. Ung 1: Eller folk sidder sådan her til hinanden eller et eller andet. Ung 3: Og et enkelt ord og så er det nærmest en helt retssag. Ung 2: Men det er jo bare godt at lærerne er sådan.

Ung-På-Vej. Hvad virker? - En social træningslejr - Undervisningsdifferentiering - Høje og klare forventninger til de unge - Forældresamarbejde - Mestringsoplevelser

Ungeguide Bornholm 8 indsigter

1. Match mellem aktivitet, professionelle og unge 2. Bornholms udfordringer for forskellige unge 3. Bornholms styrker for forskellige unge 4. Ungefællesskaber og inklusion tager sig forskelig ud for forskellige unge 5. Institutionelt samarbejde og kendskab til hinandens praksisser og kontekster 6. Videndeling og viden anvendelse 7. Tværfaglighed og helhedstænkning med udgangspunkt i de unges perspektiv 8. Hvad professionelle undervisere kan, når rammer og vilkår er gode

Tak for opmærksomheden J