Perspektiver på motivation, valg, elever og samarbejde Årsmøde 2017 for Danske SOSU-skoler Hotel Opus, Horsens 23. maj 2017

Transkript

1 Perspektiver på motivation, valg, elever og samarbejde Årsmøde 2017 for Danske SOSU-skoler Hotel Opus, Horsens 23. maj 2017 Arnt Louw, 1

2 Arnt Louw, 2

3 program Motivation god undervisning på eud Elevernes møde med eud Valg Overgange / transfer Samarbejde på tværs Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 3

4 Motivation En psykologisk forståelse af motivation. Motivation som noget indre Motivation som forudsætning for læring. 72% af alle erhvervsskolelærere oplever, at andelen af umotiverede elever er øget (Ugebrevet A4, 2012) The problem is illustrated by the ongoing complaints on the part of vocational colleges and employers that many students lack the skills and motivation required to fulfill their vocational education and training (Juul & Jørgensen 2012: 295). Arnt Louw, 4

5 Motivation En sociologisk forståelse af motivation Motivation som noget kontekstuelt Motivation som resultat af læring forståelse af, hvordan elevernes engagement og motivation kommer i stand, udvikles og afvikles i mødet mellem eleverne og lærerne omkring et fagligt indhold (Louw 2013) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 5

6 Arnt Louw, 6

7 Motivationsorienteringer i spil Mestringsmotivation Præstationsmotivation Relationsmotivation Vidensmotivation Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Arnt Louw, avl@learning.aau.dk Pless et al

8 Mestring tydelig rammesætning Jeg starter hver teoriperiode med at vise dem målene og sige, at det var de her, der var praktikmålene, som I kommer fra. Nu hedder det teorimål. Det er det, perioden går ud på. Og her, inden de går ud i deres praktik, så siger jeg, Det her var teorimålene. Nu går I over i praktikmålene, men på forskellige niveauer (underviser, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 8

9 Motivation i praksis Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 9

10 Lærernes centrale rolle for elevernes motivation og læring Læreren spiller en helt central rolle i forhold til elevernes læring, engagement og motivation i den praktiske undervisning. Når læreren er til stede, tilgængelig og giver sig tid til grundige demonstrationer, er læringsmulighederne for eleverne rigtig gode. Muligheden for at skabe sådanne frugtbare læringsrum, der er rettet mod konkrete praktiske opgaver og aktiviteter, er en stor styrke ved eud. (Louw et al. 2011: 8). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 10

11 Motivation i praksis - forumteater Jeg oplever tit elever, der starter i praktik, som nærmest ikke tør gå hen ad gangen, fordi, Nej, der kommer nok en eller anden farlig gut lige om lidt. Men som har følt sig meget alene med det og ikke har villet sige det højt. Nu havde de fundet ud af, at, Jamen, der er faktisk rigtig mange af mine klassekammerater, der også har det sådan her, og det er blevet italesat inden jeg skal i praktikken. Og mine vejleder ved det faktisk godt, for vi har leget med det inde på skolen. Så det bliver meget mere åbent fra starten af. De var mindre bange. I: Og hvad betyder det?. Det betyder, at de hurtigere kan komme i gang med noget læring (praktikvejleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 11

12 Hvilke motivations orienteringer har vi særligt fokus på? Hvilke kunne vi styrke i vores undervisning? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 12

13 Mødet med eud Arnt Louw, 13

14 Fastholdelse - faglighed Failure is a dangerous category, easy to overuse institutionally and terribly unfair to young children who are increasingly subject to classification before their potentials are meaningfully explored (Varenne & McDermott 2000: xiv). Ønsker at henlede opmærksomheden på, hvad kulturelle og institutionelt indlejrede praksisser har af betydninger for forskellige elever og, at nogle elever formår at udvise, lige præcis hvad det kræver, for at det pædagogiske og institutionelle beredskab legitimt kan vurdere eleven som frafaldstruet (Louw & Katznelson 2015). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 14

15 Opstart / intro Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 15

16 Opstart / intro Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 16

17 Elevsynet - hvad ser man? I pausen bliver der låst til pc-rummet og alle skal ud. Flere elever vil gerne blive siddende og arbejde men det må man åbenbart ikke. Nogle elever har dog opdaget at havedøren er åben og går ind af den og åbner for os andre. Vi går ind og går i gang med at tegne videre. Da læreren kommer tilbage siger han bare: Hvordan er I kommet ind? Hvem har åbnet for jer!?. 17

18 Faglig fastholdelse først - Elevsynet mangler eller ressourcer - Faglige identifikationsmuligheder eleven er ikke kun ved at lære et håndværk, men også hvem man kan være som fagperson - Mening, relevans, sammenhæng fra elevens perspektiv 18

19 Diskussion Hvordan ser den gode introdag ud? Hvordan møder vi vores elever? Arnt Louw, 19

20 Valg Myter og forestillinger de unge navigere efter: Man kan jo ikke bare tage skyklapper på. Det samfund vi lever i er jo et videnssamfund og man skal have en uddannelse. Du kan blive håndværker, men hvis du vil videreuddanne dig, så skal du have en gymnasial uddannelse (pige, hf studerende med erhvervsuddannelse) Jeg vil ikke vælge en erhvervsuddannelse for jeg føler jeg kan give mere til samfundet (dreng, 9. klasse). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 20

21 Det sociale og det faglige forskellige betydninger Unge (20-25 år): Venner og sociale aktiviteter har stor betydning Over 25 år: Mindre behov for det sociale det faglige fylder Arnt Louw, 21

22 Uoverskueligt mulighedslandskab Arnt Louw, 22

23 Hvilke uddannelser kender de unge? Arnt Louw, 23

24 Arnt Louw, 24

25 Valg af uddannelse 80% valg af ungdomsuddannelse 74% 70% 60% 60% 50% 40% 30% 20% 30% 18% 10% 0% Gymnasiet Erhvervsuddannelser Arnt Louw, 25

26 Ugebrevet A4, Arnt Louw, 26

27 Jeg har ikke rigtig hørt nogle sige: Ej, det er bare alle de dumme, der tager en erhvervsuddannelse. Jeg har ikke særligt hørt, at det skulle være det, der holder folk fra det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig det, men jeg har egentlig ikke set nogen retning, som jeg kunne synes, var interessant. (Lea, ottende klasse) Arnt Louw, 27

28 Diskussion Hvordan kan man styrke elevernes relevante viden om eud? Hvordan kan man understøtte at information om uddannelser bliver til viden om uddannelser hos eleverne? Hvordan kan man koble mellem drømme og valg af uddannelse faglige fremtidsspor? Arnt Louw, 28

29 Overgange - transfer Transfer to betydninger Transfer: At overføre noget eller at bære noget med sig fra en kontekst til en anden. Transformation: At omdanne noget (fokus på, hvad der skal ske med læringen, erfaringerne, viden, færdigheder fra den ene kontekst til den anden) (Aarkrog 2015) Pointer: Kobling mellem skole og praktik er rummer både styrker og udfordringer Forskellige betydninger i de forskellige overgange eleverne gennemgår Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 29

30 Tre særlige forhold for SoSu 1: Etablerede samarbejdsstrukturer og formelle rammer for praktikken: Jeg tænker, at vi har tradition for at have et tæt samarbejde med praktikken og et velfungerende samarbejde, og det her er en yderligere måde at samarbejde på og en måske mere ligeværdig måde. Vi har hele kommuner, så der er én stor samarbejdspartner, og de ansætter oveni købet vores elever, fordi de har en dimensionering og sådan noget, så på den måde har vi lidt andre vilkår (projektleder, SoSu). Arnt Louw, 30

31 2: Tendens til omvendt hierarki mellem skole og praktik: Jeg fik helt sug i maven, ved tanken nu kommer de der fra skolen og kigger det fyldte også meget for min elev og vi har talt meget om det (SoSu-vejleder) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 31

32 3: Praktikken kan være skræmmende for eleverne og årsag til afbrud: Man kan sige nogle af eleverne falder i hvert fald fra, når de starter i praksis, fordi det var chokerende: Gud, er de så syge eller åh nej, lugter der sådan inde hos gamle eller nej, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal snakke med dem og sådan noget (Projektleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 32

33 Samarbejde Det er det med, at man spiller bolden til hinanden og ikke forbi. Man skal se eleven sammen uden, at der nødvendigvis er et problem omkring dem (Underviser, SoSu) Koblinger rundt om eleverne skaber koblinger hos eleverne Kendskab til hinandens arbejdsområder, det giver bare bedre tolerance og bedre forståelse og større kobling. Det smitter jo af på eleven (Underviser, SoSu) Arnt Louw, 33

34 Transfer og transformation Individniveau Grundskole GF1 GF2 Skole Redskaber til refleksion Redskaber til meningsdannelse Transfer Samarbejde og dialog mellem undervisere, vejledere, ledere, m.m. Afklaring af roller og ansvar Tydelig rammesætning Gensidig viden om kontekster GF1 GF2 Hovedforløb Praktik Strukturelt niveau Arnt Louw, 34

35 Refleksionskompetencer Arnt Louw, 35

36 Refleksionskompetencer: for det første er en central del af at kunne gøre, at man kan reflektere over denne gøren. Det kreative og innovative ligger netop i koblingen mellem at kunne gøre og at kunne sætte denne gøren ind i andre eller nye og mere overordnede sammenhænge. En fusion mellem håndens og åndens arbejde så at sige, der netop, som i ovennævnte eksempel med forumteatret på SoSu-uddannelsen, kan åbne for nye handlinger i praksis (Senneth 2009; Tesfaye 2013; Tanggaard 2014). (Louw forthcomming). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 36

37 Elevernes refleksionskompetencer Med refleksion henvises der til en øget bevidstgørelse om teori for eleverne og om elevernes evne til at reflektere i og over praksis (Schön 1983). (Louw forthcomming). Den ene elev sagde til mig, at hun oplevede pludselig, at hun blev klogere af det her. Det gav et ekstra niveau for hende at komme til at reflektere over det videre ind i praktikken (Praktikvejleder, SoSu) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 37

38 Samarbejde: Hvordan sikrer vi gensidigt kendskab til hinandens praksisser på institutionelt niveau? Refleksion: Hvordan styrker og støtter vi eleverne i at udvikle refleksionskompetencer undervejs i deres uddannelse? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 38

39 Tak for opmærksomheden Arnt Louw, 39

40 Referencer Aarkrog, V. (2015) Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard Louw, A. (2013) )Indgang og adgang på erhvervsuddannelserne. Analyse af tømrerelevernes muligheder og udfordringer i mødet med faget, lærerne og de pædagogiske praksisser på tømrergrundforløbet. Ph.d.- Afhandling. Aarhus Universitet Louw, A. (forthcomming) Kobling mellem skole og praktik på erhvervsuddannelserne. I Egedal, K. Unge og overgange i uddannelse. Louw, A. & Katznelson, N. (2015) Paradoxes in Danish Vocational Education and Training. Nordic Studies in Education, 35, 2, pp Louw, A., Brown, R. & Katznelson, N. (2011) Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber. Erhvervsskolernes Forlag Pless, M., Katznelson, N., Hjort-Madsen, P. & Nielsen, A. M. W. (2015) Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag Varenne, H. & McDermott, R. (1998) Adam, Adam, Adam and Adam: The cultural Construction of a Learning Disability. In H. Varenne & R. McDermott, Successful Failure. The School America Builds. Vestview Press, Colorado & Oxford Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 40