Industriarbejderen Industri Vestegnen Nr. 1 April 2011 Skriftlig beretning 2010 Mere en 18 millioner kroner til medlemmerne sidste år! Der er tale om store summer. Faktisk er det mere end dobbelt så meget, som der er indbetalt i kontingent til afdeling, forbund og forsikringer. Hvordan midlerne er fordelt, fremgår af denne beretning. Desværre tegner arbejdsskader og afskedigelser sig for hovedparten, så på den måde har der igen været tale om et meget skidt år. Tænk sig hvis vi en dag kunne sige: I år har vi ikke inddrevet en krone! Det ville være en succes for hvert enkelt medlem. Vores opgaver er mangeartede og mange medlemmer er blevet hjulpet på den ene eller anden måde, når det først er gået galt, men den væsentligste indsats er stadigvæk, at forebygge og forbedre medlemmernes muligheder og vilkår, hvad enten det drejer sig om opkvalificering og uddannelse, eller forhandling og indgåelse af nye overenskomster, eller forbedring af arbejdsmiljøet ting der ikke lader sig gøre op i kroner og øre. Det nyder medlemmerne godt af i det daglige, men desværre har der de seneste år været en tendens til, at der er kommet flere og flere freeriders, eller nassere som det hedder på dansk. De nyder godt af de goder, som andre betaler for, men er i det lange løb en trussel, mod de ordnede og gode forhold på arbejdsmarkedet. Alt det fagforeningen gør for at sikre dine arbejdsforhold, kan man ingen steder få for 1 krone, eller for 69 kroner om måneden. Det har mange fået bitre erfaringer med. Lad dig ikke narre af billige reklametricks, de fortæller nemlig ikke, hvad det er, du ikke får for pengene. Alle der er beskæftiget indenfor vores område, er naturligvis velkomne som medlemmer og alle er fuldt ud dækket af vores forsikringer og sikret hjælp og rådgivning, fra den dag man melder sig ind, men der er selvfølgelig ingen hjælp at hente når det går galt, hvis man ikke er medlem, men bare gratis nyder godt af løn og arbejdsforhold, så længe det går godt. I den sidste ende er det kollegaerne og sig selv man snyder, når man ikke er medlem. Derfor vil jeg opfordre jer alle til, at tage fat i den kollega der ikke er medlem og få vedkommende ind i fællesskabet. God læselyst. Jim Staal Indhold Året 2009 side 3 Faglige sager side 5 Arbejdsskader og socialsager 2009 side 6 A-Kassen side 7 Gruppelivsforsikringen side 10 Afdelingen i tal side 14
Siestavej 7,2., 2600 Glostrup Telefon 70 30 09 58 Industri Vestegnen Telefax 70 30 09 59 Industri Vestegnen Telefon 70 30 09 60 A-Kassen Telefax 70 30 09 61 A-Kassen E-mail-adresser: industri-vestegnen@3f.dk akassen-vestegnen@3f.dk Indbetalinger og åbningstider: Mandag - onsdag kl. 9.00-15.30 Torsdag kl. 9.00-17.00 Fredag kl. 9.00-12.00 Telefonerne er åbne i tiden: Mandag - onsdag kl. 8.00-16.00 Torsdag kl. 8.00-17.30 Fredag kl. 8.00-12.00 Trykkeri: Hellbrandt A/S Trykcenter Illustrationer: Coastline Windows & Conservatorie (flickr.com) Oplag: 2700 Hjemmeside: www.3f.dk/industri-vestegnen
Året 2010 I det forløbne år, har der bl.a. været afholdt: 1 ordinær generalforsamling 10 bestyrelsesmøder 1 sammenkomst med pensionskassemedlemmerne 1 juletræsfest 1 uddannelsesdag Der er til arbejdspladserne udsendt cirkulærer, diverse pjecer, meddelelser og opslag til klubtavlerne. Arbejdsmarked og uddannelsespolitik Afdelingen har i 2010 haft en fortsat stor opgave i at servicere medlemmerne inden for uddannelsesområdet. Stadig mange medlemmer er i årets løb ramt af omstruktureringer, nedskæringer, lukninger, midlertidig ordrenedgang m.v. Afdelingen har i disse situationer prioriteret, at være en meget aktiv og synlig samarbejdspart sammen med tillidsrepræsentanten i at forhandle så gode muligheder som muligt for at kunne deltage i efteruddannelse. Dette med det formål at; Medlemmer oplever individuel service og uddannelsesvejledning forslag og hjælp til at finde konkret kurser og uddannelse og dermed også bliver bedre rustet, til at komme videre på arbejdsmarkedet. Ikke-organiserede medlemmer oplever at stå uden hjælp og vejledning og dermed synliggøres budskabet også, at der er en forskel. Der blev den 2. september afholdt uddannelsesdag i afdelingen. I alt 10 skoler inden for en lang række efteruddannelsesområder såsom industri, lager, kontor, hotel- og restauration, sprog, ordblinde og EDB var repræsenteret. Ca. 100 medlemmer mødte op på dagen og flere arbejdspladser havde valgt at tage ledelsen med. Denne form for information og inspiration, er der tydeligt et stort behov for. Som led i at give mere viden og information ud til alle medlemmer om muligheder for opkvalificering, bliver også tillidsrepræsentanterne klædt på, til at kunne servicere kollegerne. I 2010 afholdt afdelingen 2 lokale FIU-kurser i brugen af Industriens KompetenceUdviklingsfond. Her deltog i alt 15 tillidsvalgte fra forskellige virksomheder. Af de 15 repræsentanter er der konkret, efterfølgende igangsat uddannelsesaktiviteter på 10 af virksomhederne. Vestegnen er også ramt af krisen og har i årets løb mistet mange industriarbejdspladser. Derfor er netop brugen af Industriens KompetenceUdviklingsfond særlig vigtig. Her kan medlemmerne nemlig, i op til 14 dage om året, deltage i kurser som ligger uden for eget jobområde og uden at gå ned i løn. Også det sidste års stramninger med hensyn til lediges deltagelse i efteruddannelse betyder, at adgang til uddannelse i ansættelsesforholdet er vigtigere end nogensinde. Et udpluk af arbejdspladser som afdelingen i 2010 på forskellig vis har serviceret m.h.t. uddannelse; Strålfors Brøndby Euromaster Eaton Holec Strålfors Tåstrup Nilfisk LMG Royal Copenhagen Juvel Intra Cryptera Danotherm HMN Proton Eason Pac Flint Group SMC Udbuddet af EDB kurser i afdelingen er blevet et tilløbsstykke. Der er mange fordele ved, at medlemmerne kan deltage i en kursusaktivitet i afdelingen. 3
Vi har i fagforeningen i 2010 haft fire 1-dags kurser for nyvalgte tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter. Kursets hovedformål er at sikre et kendskab til de opgaver fagforeningen arbejder med til dagligt, samt ligeledes at få et kendskab til de ansatte og valgte, så det bliver lettere, at kontakte fagforeningen, hvis der er opgaver man har brug for hjælp til, på arbejdspladsen. Kursisterne har været meget glade for programmet på kurserne, og vi vil forsat udvikle indholdet, efter de evalueringer som deltagerne har givet, efter de har deltaget. Afdelingen har i samarbejde med AOF Vestegnen haft en hel del EDB kurser i internet, tekstbehandling og billedbehandling. Kurserne kører over 10 uger med en fast ugedag. Kurserne afholdes sidst på eftermiddagen eller om aftenen. FIU Uddannelse Afdelingen har i 2010 tilmeldt medlemmer til 108 kurser og konferencer af forskellig varighed. Det er et fald i forhold til år 2009 på 25 kurser/ konferencer. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2009 2010 I 2010 blev der i afdelingen afholdt 5 EDB kurser; 5 dages IT grundlæggende 4 EDB kurser; 5 dages IT øvet Der var bl.a. kursister fra; Nilfisk 10 medlemmer SMC 12 medlemmer HMN 2 medlemmer Eason Pac 4 medlemmer CCL 1 medlem Draka 2 medlemmer Proton 2 medlemmer Flint Group 4 medlemmer LMG 2 medlemmer Fagforeningen har i samarbejde med VUC haft en vejleder i afdelingen, hver den første torsdag i måneden, hvor medlemmerne har haft mulighed for at få viden om deres muligheder for efteruddannelse o.l. Afdelingens hjemmeside I foråret 2006 åbnede vi afdelingens 1. hjemmeside. Det at medlemmer skulle have login, inden de kunne komme ind på de dybereliggende sider, gjorde, at hjemmesiden ikke blev så besøgt som vi havde forventet. Dette var blandt andet med til at vi ved årsskiftet 2009/2010 traf beslutning om, at overgå til forbundets platform og oprette en ny hjemmeside med adressen www.3f.dk/industri-vestegnen Denne side har ikke krav om adgangskode eller lignende, men er åben for alle. Er man interesseret i at modtage nyhedsbrev fra afdelingen, skal man dog tilmelde sig med en E-mailadresse. Den nye hjemmeside har straks fra opstarten været mere besøgt end den gamle, formentlig også fordi vi har været mere udfarende i form af nyhedsbreve og nye historier på forsiden. Der har været tilbud om regnskabsforståelse et 1-dags kursus, i samarbejde med Arbejdernes Landsbank. 2010 har lige som 2009, været et år hvor uddannelse har haft en helt særlig opmærksomheds placering. Hvis vi skal sikre de ufaglærte fastholdelse på arbejdsmarkedet, skal der hele tiden tænkes efteruddannelse på arbejdspladserne, og de lediges muligheder for at få et arbejde, er tæt forbundet med deres kvalifikationer. 4
Faglige sager i 2010 I år 2010 er det igen afskedigelsessagerne, der dominerer billedet. Vi har registreret 65 sager, der tilsammen giver erstatninger og opsigelsesvarsler med tilhørende pensionsgivende løn på ca. 14½ millioner kroner et gennemsnit på ca. 223.000 kroner pr. medlem. Selve afskedigelserne er også meget forskellige, nogle bliver bedt om at forlade virksomheden med det samme, andre må blive tilbage og arbejde i deres fulde opsigelsesvarsel på op til 6 måneder det er en svær situation, for lysten, og det er den, der driver værket, er ikke længere til stede når fyresedlen er ankommet. De fleste afskedigelser ser vi slet ikke her i faglig afdeling, og af den grund er de ikke med her i vores lille statistik men i vores A-kasse går det hedt til, på et tidspunkt rundede vi de 20 % ledige. Vi har haft et par sager, hvor dele af, eller hele virksomheder er blevet lukket, hvor medlemmerne og/eller tillidsrepræsentanterne har bedt os om at være med i forhandlingerne. Vi er så behjælpelige med at strikke en aftale sammen om de nærmere betingelser for lukningen. Vi iværksætter uddannelsesaktiviteter og møder i arbejdstiden med bl.a. vores A-kassemedarbejdere, der prøver at forberede medlemmerne til det at blive ledig eller at gå på efterløn, og endelig forsøger vi at lave en fornuftig aftale med virksomheden, hvor vi laver aftrædelsesordninger. Husk at der i overenskomsterne og funktionærloven er aftalt nogle minimumsbestemmelser for fratrædelsesgodtgørelse bliver du og/eller dine kolleger afskediget, kontakt os med det samme! I din ansættelsesaftale kan du se, hvordan dine betingelser er ansættelsesaftalen er det vigtigste stykke papir i dit arbejdsliv. Det har mange måttet sande: Mange af vores sager indeholder godtgørelser til vore medlemmer, godtgørelserne er indeholdt i de udbetalte beløb, der er i vores opgørelse. En af de største typer fejl, vi ser, er at virksomhederne undlader at fortælle medarbejderen, at der betales til en arbejdsmarkedspension. Er virksomheden medlem af en arbejdsgiverforening, eller har den en lokaloverenskomst, vil der være tilknyttet en pension, som du, måske meget før du mente, du ville få brug for, bliver nyttig for dig, såfremt du bliver sygdomsramt eller det, der er værre. Der er nogle rigtig gode forsikringsordninger i vore pensioner, og endelig er den ikke ringe at have, når du skal have udbetalt den ved overgang til pension. Hold øje med det, og hvis der er problemer, kontakt os. Der er også flere konkurssager i disse tider. Her er vores opgave at hjælpe nødstedte medlemmer med at få deres tilgodehavender, enten ved at sørge for de nødvendige garantier eller føre medlemmernes sag overfor Lønmodtagernes Garantifond (LG). Derfor: Får du ikke løn til tiden, kontakt os. Vi ser i mange tilfælde, at virksomhedernes advokater fortæller vores medlemmer, at LG dækker, når arbejdsgiveren ikke betaler løn. Vi skal gøre opmærksom på, at forudsætningen for, at LG kan dække lønkrav, er at der er stillet de nødvendige garantier eller konkursdekret foreligger. Kommer du i tvivl, ring hellere én gang for meget end for lidt. Vi har set tilfælde, hvor en arbejdsgiver er gået konkurs, hvor medlemmerne intetanende har arbejdet gratis for konkursboet! LG dækker manglende løn forud for konkursen, samt opsigelsesvarsel, fritvalgskonto, pension, feriepenge og andre overenskomstbestemte tillæg og funktionærlovsansattes lønandele under forudsætning af, at betingelserne er overholdt. I nogle tilfælde er det os, der må gå i retten for at få erklæret en arbejdsgiver konkurs, men vi skal være helt sikre på, at arbejdsgiveren ikke kan betale, førend vi gør det! Det er så dumt at stå med en sag foran dommeren hvor modparten pludselig erklærer sig solvent, så i disse tilfælde har vi en underskrevet insolvenserklæring med fra arbejdsgiver. I en konkret sag stod vi med et krav på ca. 13.000,- kr., hvor dommeren spørger arbejdsgiver, om han nu var sikker på, han ikke kunne betale: Jow da, vist kan jeg det, det rækker bare som en skrædder i h, for jeg har også lidt anden gæld! Det viste sig, at der forelå krav på flere millioner kroner, så der blev hurtigt fundet en kurator, og vi kunne gå lidt lettede hjem! I 2010 hentede vi i alt kr. 18.304.347,- hjem til vores medlemmer, fordelt i hovedgrupper således: Sagstype: beløb: Manglende løn og tillæg kr. 163.101,- Afskedigelsessager kr. 14.636.041,- Manglende ansættelsesbeviser kr. 0,- Bod kr. 35.000,- Pensionssager kr. 152.884,- Arbejdsulykker og sygdomme kr. 1.135.916,- Juridiske sager kr. 1.030.474,- Forsikringssager kr. 1.138.441,- Andre sager kr. 12.490.- I alt kr. 18.304.347,- 5
Arbejdsskadesager og Socialsager Arbejdsskade Det nye ulykkesbegreb fra 1. januar 2004 har åbnet op for langt flere anerkendelser af arbejdsulykker. Det er sjældent at ulykker afvises, med mindre der er usikkerhed om årsagssammenhæng. Den nye fortegnelse over erhvervssygdomme trådte i kraft den 1. januar 2005. Nu gælder mere lempelige krav til anerkendelse af erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen har efterfølgende arbejdet med at opdatere kravene til anerkendelse af erhvervssygdomme efter lovens nye betingelser. I marts 2007 blev vilkårene for anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter ændret, hvilke bør komme industriarbejdere, slagteriarbejdere, montricer og malere til gode. De nye muligheder gælder for sygdomme, der er anmeldt efter den 31. december 2004. Vi har endnu ikke set resultater af den ændrede anerkendelsespraksis. Årsagssammenhæng i arbejdsskadesager Ofte er vi stødt på det problem, at medlemmer ikke har bevis for, at de har været udsat for en arbejdsskade. Det sker bl.a. fordi medlemmet har arbejdet alene eller ikke fortalt andre på arbejdspladsen, at de er kommet til skade og dermed haft dokumentationen i orden. Medlemmet har typisk arbejdet resten af dagen, er taget hjem, herefter arbejdet i en periode, men måttet opgive. Medlemmet sygemeldes og forsøger efter et stykke tid, at få anmeldt arbejdsskaden. Det er nødvendigt, at arbejdsgiveren bekræfter, at der er sket en skade eller at medlemmet kan bevise, at skaden er sket på arbejdet og hvilken dato, hvis arbejdsskadeforsikringen skal dække. Kan vi ikke bevise, at skaden er sket på arbejdet eller skadens omfang, afvises sagen af Arbejdsskadestyrelsen og der er dermed ikke ret til erstatning. For Erhvervssygdomme er skaden oftest sket over en længere periode. Her er det også nødvendigt med dokumentation eller en god hukommelse, som kan bevise årsagssammenhæng. Hvor meget har jeg løftet i mine arbejdsår? Hvor var jeg ansat, i hvilke perioder? Har jeg kolleger, som kan bevidne mine beskrivelser af arbejdets udførelse? Såfremt vi ikke kan bevise, at der er sammenhæng mellem sygdommen og arbejdet, så anerkendes erhvervssygdommen ikke og der er ikke ret til erstatning. Arbejdspladsfastholdelse Lovgivningen stiller større krav til dokumentation i forbindelse med visitation til fleksjob og førtidspension. Flere Jobcentre er derfor ikke aktive med fastholdelse af medlemmer i eksisterende jobs. Vi oplever ikke det store engagement fra 6
Jobcentrenes side, når vi henvender os med tanker om arbejdspladsfastholdelse. De i lovgivningen nye dokumentations- og registreringskrav fylder i Jobcentrenes arbejde. Medlemmer sendes i arbejdsprøvningsforløb hos eksterne aktører, som jævnligt har problemer med at finde praktikpladser og tiden går, uden at der sker en afklaring af den fremtidige situation, hvilket er ekstremt belastende for vores medlemmer. Efter 1-1½ år på sygedagpenge, bliver vores medlemmer raskmeldt til andet arbejdsområde, uden at de i sygeperioden har fået udvidet deres kvalifikationer. Perioden kunne være brugt på opkvalificering, sprogskole, optræning af andre færdigheder i eksisterende arbejdsforhold. Disse tanker ser ud til, at være forsvundet med lovgivningens større dokumentationskrav og kommunernes frygt for at miste refusion, hvis de ikke har tilstrækkelig dokumentation for deres bevillinger. Nogle Jobcentre er fortsat gode til at tænke i arbejdspladsfastholdelse, arbejdspladsindretning, delvis sygemelding i en periode eller andre tiltag til bevarelse af eksisterende jobs. A-KASSEN Arbejdsløs - hva så? Den første ledige dag skal du sørge for at blive tilmeldt som ledig på dit lokale Jobcenter som ligger i din kommune, oftest på eller i nærheden af rådhuset. Derefter skal du møde i afdelingen, og her skal du medbringe: blanketter som du har modtaget på Jobcenteret opsigelse lønsedler for de seneste 14 måneder (eller den tid du har været i arbejde) ansættelsesaftale uddannelsesbevis, hvis du har været i lære Ingen dagpenge!!!! Det er meget vigtigt, at du henvender dig i afdelingen hurtigst muligt efter opsigelsen - uanset om den er mundtlig eller skriftlig. En mundtlig opsigelse er nemlig ikke nok - og den skriftlige kan måske give dig en karantæne. Vi har heldigvis været i stand til at redde flere af vores medlemmer, som pludselig har stået med en uberettiget opsigelse. En opsigelse, som for eksempel siger, at du ikke har sygemeldt dig overfor arbejdsgiver, vil give dig en karantæne på 3 uger. Men måske er der sket en fejl i firmaet, så det rent faktisk ikke er din skyld - og her har vi så mulighed for eventuelt at få ændret opsigelsen. Måske har firmaet ikke overholdt dit opsigelsesvarsel - og så skal vi selvfølgelig have trukket en erstatning hjem til dig. Dagpenge Som hovedregel udgør dagpengene 90 % af din hidtidige indtægt - dog højst den gældende maksimale dagpengesats - og som nyuddannet er det den gældende dimittendsats. Der udbetales månedsvis, med 4 eller 5 uger pr. måned. Du skal udfylde og indsende dit dagpengekort til A-kassen, således at det er her i afdelingen senest mandag morgen efter periodens udløb. Dine penge vil så være på din Nem-konto den førstkommende fredag. Dagpengesatser Max sats fuldtid kr. 766.00 pr. dag kr. 3.830.00 pr. uge Dimittendsats kr. 628.00 pr. dag kr. 3.140.00 pr. uge Arbejdsgivergodtgørelse = De 3 første ledighedsdage (G-dage) Arbejdsgivergodtgørelse kr. 766.00 pr. dag ½ Arbejdsgivergodtgørelse kr. 383.00 pr. dag Arbejdsgivergodtgørelse Hvis du har været ansat i mindst 74 timer indenfor de seneste 4 uger hos samme arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren ved din afskedigelse eller hjemsendelse, betale dig godtgørelse for de 3 første ledighedsdage. Vender du tilbage til samme arbejdsgiver flere gange i løbet af et år, skal han igen betale de 3 første ledige dage, indtil han har betalt op til 16 dage i alt pr. kalenderår. 7
Timeoverførsel / Overarbejde Hvis du har haft overarbejde i de sidste 12 uger/ 3 måneder før ledighed, skal disse timer afspadseres, dog højst 5 uger (185 timer) inden der kan udbetales dagpenge. Hårdt arbejde At være arbejdsløs er absolut ikke noget nemt job. Det er faktisk hårdt arbejde for den ledige, fordi man bliver fyldt med informationer - og der er utroligt meget, man som ledig skal huske. Alle ledige skal bekræfte deres tilmelding på Jobnet. dk, mindst hver 7. dag. Hvis man glemmer det, bliver man automatisk afmeldt Jobcenteret og der kan ikke udbetales dagpenge, før man på ny har været inde på Jobnet.dk og igen bekræfte sin tilmelding. Så selv om du har prøvet ledighed før, skal du absolut ikke være sikker på, at reglerne stadig er de samme. Der sker mange ændringer - og derfor skal du gå i afdelingen og få klar besked. Mens du er ledig HUSK at: søge arbejde og uddannelse aflevere dit dagpengekort til tiden bliver du syg, skal det omgående meddeles både til A-kassen, Jobcenteret samt din kommune får du arbejde eller går på kursus, skal det straks meddeles A-kassen og Jobcenteret eventuel ny adresse meddeles straks skriftligt til både A-kassen og Jobcenteret Arbejde på nedsat tid Hvis du bliver tilbudt arbejde i færre timer end fuld tid, har du mulighed for, som fuldtidsforsikret, at modtage supplerende dagpenge. Det betyder, at du vil kunne modtage dagpenge for de manglende timer hver uge. Husk at du skal tilmelde dig Jobcenteret som delvis ledig, hvis du begynder at arbejde på deltid. Det er altid en god ide at tale med afdelingen inden du begynder på deltid. Denne ydelse udbetales med din beregnede sats - dog højst i 30 uger (indenfor en 104 ugers periode). Betingelserne for at få supplerende dagpenge er, at din arbejdsgiver underskriver en frigørelsesattest. Denne attest frigør dig fra dit opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver, og den skal foreligge, fordi du skal have mulighed for at overtage arbejde på fuld tid fra den ene dag til den anden Ikke flere penge!!! Du kan komme ud for, at dine dagpenge stoppes - uden varsel. Hvis du for eksempel i en periode har haft 20 timers arbejde hver uge - og du pludselig i stedet oplyser 0 timer, så skal vi stoppe dine dagpenge indtil årsagen er belyst. Det samme gælder, hvis du ikke møder til et indkaldt møde - enten i A-kassen eller på Jobcenteret. Der kan også være andre årsager, som nævnt ovenfor, som gør, at vi skal stoppe dine dagpenge - i hvert fald i første omgang. Derfor kan vi kun understrege, at du hellere må kontakte din A-kasse én gang for meget, end én gang for lidt. Rådighed Du kan kun modtage dagpenge, hvis du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder at du skal være tilmeldt Jobcenteret. Du skal også være i stand til at overtage arbejde med dags varsel og du skal selv være aktivt arbejdssøgende. Det betyder også, at du ikke anses for at være til rådighed hvis du: er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom er bortrejst ikke kan få dit barn passet siger nej til et tilbudt job får 2 karantæner inden for 12 måneder Hvis du er i tvivl - spørg A-kassen - vi er til for dig 8
Karantæne Man kan blive tildelt en karantæne af flere forskellige årsager. Hvis man for eksempel bliver selvforskyldt ledig eller som ledig siger nej tak til et job. Pålægges man 2 karantæner inden for 12 måneder, bliver man udelukket fra dagpengesystemet, indtil man har skaffet sig over 300 timers arbejde inden for en 10-ugers periode. Opsiger du selv dit job fordi det f.eks. er kedeligt, vil du få en karantæne på 111 timer, som skal afspadseres før du kan modtage dagpenge. Derfor skal du huske at blive tilmeldt som ledig på Jobcenteret, fordi karantænen først kan afspadseres, når du er tilmeldt. Hvis du så får tilbudt et job - og siger nej tak, uden særlig grund, vil du blive tildelt karantæne nummer 2 - med dertil hørende krav om arbejde. Den 1. marts 2009 trådte der nye og strengere karantæneregler i kraft. Det betyder at der er mødepligt til alle indkaldte samtaler eller jobhenvisninger. Hvis et ledigt medlem udebliver fra en jobsamtale, et møde i Jobcenteret eller i A- kassen, så koster det. Første gang mister medlemmet sine dagpengene fra mødedatoen og frem til medlemmet kontakter den der har fremsendt mødeindkaldelsen eller job-anvisningen. Hvis medlemmet igen inden for 12 måneder ikke møder til en samtale, så mister medlemmet sine dagpenge fra mødedatoen og frem til der har været en kontakt til afsenderen, plus 74 timers karantæne oveni. Hvis der igen inden for 12 måneder fra den sidste hændelse er en udeblivelse, så udelukkes medlemmet fra dagpenge indtil medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for en samlet periode på 10 uger. I de nye regler, er der ingen undskyldninger for ikke at møde til en samtale, ikke engang at man skal til en jobsamtale, medmindre samtalen er aftalt inden mødeindkaldelsen. Og så skal der foreligge en skriftlig dokumentation fra arbejdsgiveren. Samtaler i A-kassen hver 3. måned. Alle ledige medlemmer skal indkaldes til en personlig samtale i A-kassen hver 3. måned, hvor A- kassen skal vurdere om medlemmet stadig står til rådighed for arbejdsmarkedet. Oprettelse af CV. Alle ledige skal have et aktivt CV, som skal godkendes af A-kassen inden 3 uger, CV et oprettes på jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk. CV et skal være tilgængeligt så arbejdsgiverne, jobcenteret og A-kassen kan få adgang til CV et. Dette betyder, at når medlemmer henvender sig i A-kassen for at melde sig ledige, får de en indkaldelse til et møde i afdelingen. På mødet hjælpes de ledige med at oprette et CV som opfylder lovens krav. På mødet fortæller vi om de gældende regler på dagpengeområdet og om hvordan man vedligeholder sit CV. På mødet vil der være en faglig medarbejder til stede, som sammen med medlemmet afholder en personlig samtale og hjælper med jobformidling eller en efteruddannelse. Feriedagpenge Ifølge Ferieloven har du ret til at afholde ferie i 5 uger. Har du ikke selv optjent feriepenge til hele perioden på grund af sygdom eller perioder med ydelser fra A-kassen, er der mulighed for at få udbetalt de manglende dage fra A-kassen. Betingelserne for at modtage feriedagpenge er følgende: du skal være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge du skal have afholdt alt egen optjent ferie du skal medbringe bekræftelse fra din arbejdsgiver på hvornår ferien holdes du skal henvende dig i A-kassen 4 uger før ferien påbegyndes Du har som arbejdsløs de samme rettigheder - dog skal du så også huske at meddele ferien til Jobcenteret senest 14 dage før feriens start. Kurser Som arbejdsløs har du ret til at deltage i uddannelse, men du skal være opmærksom på, at der er begrænsede muligheder for selvvalgt uddannelse på uddannelsesorlov eller kursusgodtgørelse. Her har du nemlig kun mulighed for, at opnå en samlet periode på 6 uger inden for de første 39 uger. Herefter kan der kun bevilges yderligere uddannelse i en handlingsplan, som udarbejdes af Jobcenteret. Denne begrænsning eksisterer kun for ledige. 9
Efterløn I 1999 kom der en ny efterlønsordning, for medlemmer der fylder 60 år efter 1.7.1999. Disse medlemmer bliver folkepensionister som 65 årlige. På denne ordning vil man blive modregnet for alle arbejdstimer. Der er dog lempeligere regler for de første 33.005,- tjente kroner. Man kan undgå at blive modregnet for eventuelle pensionsopsparinger, hvis man venter med at gå på efterløn, til man fylder 62 år, og man har haft 3.120 arbejdstimer efter man har fået et efterlønsbevis. Hvis man får udbetalt løbende pension, medens man er på efterløn, skal den modregnes. A-kasselovgivningen kan være ændret efter redaktionens slutning, så er du i tvivl eller hvis du har spørgsmål, skal du omgående kontakte / henvende dig i din afdeling. GRUPPELIVS- FORSIKRINGEN Forsikringssummer gældende fra 1. januar 2011: Ved død i alder til og med Hovedsum Børnesum pr. barn i alderen 0-16 år 17-18 år 19-20 år 54 103.138 25.785 20.628 10.314-55 91.679 25.785 20.628 10.314-56 83.657 25.785 20.628 10.314-57 76.635 25.785 20.628 10.314-58 68.759 25.785 20.628 10.314-59 63.029 25.785 20.628 10.314-60 57.299 25.785 20.628 10.314-61-64 45.839 25.785 20.628 10.314-65 og derover (i arb.) 8.595 0 0 0 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring sikrer dine efterladte en sum penge hvis du afgår ved døden. Efterlader du dig børn under 21 år, vil hovedsummen blive forhøjet jf. skemaet. Hvem er omfattet af forsikringen? Ordningen omfatter alle 3F s medlemmer som ikke er overgået til folkepension. Hvis du overgår til førtidspension, er du fortsat omfattet af ordningen, hvis du bevarer dit medlemskab af 3F. 10
Hvornår er du dækket? Forsikringsdækningen indtræder straks fra din optagelse som medlem af forbundet. Det er en betingelse for forsikringsdækningen, at du er ajour med din kontingentbetaling til forbundet. Hvornår ophører dækningen? Forsikringen ophører straks, hvis du udtræder eller slettes af forbundet, eller overgår til folkepension og ikke er i arbejde. Hvem får udbetalingen? Hvis du ikke har indsendt en begunstigelseserklæring til Alka. udbetales hovedsummen og eventuelle børnesummer til dine nærmeste pårørende Det betyder. at den samlede sum udbetales til den/de personer du efterlader, og som er nævnt først ud fra denne rækkefølge: 1. ægtefælle/registreret partner, ellers 2. samlever, ellers Betingelse: a) Enten at du og din samlever har fælles bopæl. og venter, har eller har haft barn sammen. b) Eller, at du og din samlever har levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet. 3. livsarvinger, ellers Forklaring: livsarvinger er dine børn, børnebørn og deres børn. 4. efter testamente, og ellers 5. efter arveloven Hvis du for eksempel ønsker, at summen skal udbetales til andre eller skal deles mellem flere personer, skal du indsende en begunstigelseserklæring til Alka. Se afsnittet: Særlig begunstigelse. Forsikringssummen udbetales uden om boet, og uden at dine eventuelle kreditorer kan gøre krav på beløbet. Er der ingen arvinger i henhold til begunstigelsesbestemmelse, testamente eller efter arveloven, sker der ingen udbetaling. Særlig begunstigelse Hvis du vil ændre på udbetalingsbestemmelsen nærmeste pårørende (se afsnittet Hvem får udbetalingen?) kan du få en begunstigelseserklæring hos 3F. Du skal være opmærksom på, at begunstigelsen vil omfatte både hovedsum og eventuelle børnesummer. Du har mulighed for at indsætte enhver som særlig begunstiget på denne forsikring. Det gør du ved at sende den udfyldte begunstigelseserklæring til Alka. Ønsker du eksempelvis, at udbetalingen skal ske til din samlever, men vedkommende endnu ikke opfylder bestemmelsen for udbetaling efter nærmeste pårørende, skal du indsende en begunstigelseserklæring til Alka. Den/de begunstigede personer får derved den samlede sum udbetalt uden om boet, og uden at dine eventuelle kreditorer kan gøre krav i beløbet. Du skal dog være opmærksom på, at selvom du har indsat en særlig begunstiget og du efterlader ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn og deres børn) kan disse gøre indsigelse mod begunstigelsen. Det betyder, at udbetalingen til den begunstigede kan blive reduceret. Hvis du ønsker at ændre en tidligere indsendt genkaldelig begunstigelse, skal du indsende en ny begunstigelseserklæring til Alka. Hvornår og hvor længe gælder begunstigelsen Hvis du indsender en begunstigelseserklæring til Alka, gælder den så længe, du er medlem af 3F. Hvis du i en periode er udmeldt af 3F og senere bliver medlem igen, træder din begunstigelseserklæring også i kraft igen. Erklæringer efter 1. januar 2008 Hvis Alka modtager din begunstigelseserklæring efter 1. januar 2008, følger den automatisk med dig, hvis du senere bliver medlem at andre LOforbund, som også har eller får gruppelivsforsikring i Alka. Du behøver derfor ikke at gøre noget, hvis du fortsat vil have din begunstigelseserklæring til at gælde i dit nye forbund. Hvis du er medlem at flere af forbundene samtidig, gælder erklæringen alle disse gruppelivsforsikringer. 11
Erklæringer før 1. januar 2008 Hvis Alka har modtaget din begunstigelseserklæring før 1. januar 2008, gælder den kun for den gruppelivsforsikring, som du var dækket af, da du indsendte erklæringen. Hvis du skifter forbund, skal du derfor huske at indsende en ny begunstigelseserklæring. Hvis du for eksempel ønsker, at summen skal udbetales til andre eller skal deles mellem flere personer, skal du indsende en begunstigelseserklæring til Alka. Hvad skal du gøre? Hvis du mener, at udbetalingen sker til den rigtige ud fra ovenstående, skal du intet foretage dig. Hvis du ikke mener, at de nye regler passer dig, så skal du indsende en begunstigelseserklæring. I den skal du fortælle Alka, hvem du ønsker udbetalingen skal gå til ved din død - fx din samlever, som endnu ikke opfylder betingelserne. Hvordan skal de efterladte forholde sig? Dødsfaldet skal snarest muligt anmeldes til den afdeling medlemmet er tilmeldt. Anmeldelsen udfyldes med oplysninger om hvem afdøde efterlader sig, familieforhold, navn, fødselsdato og år, samt adresse til at bestemme, hvor meget der skal udbetales og til hvem. Sammen med anmeldelsen vedlægges kopi af dødsanmeldelse eller anden dokumentation af dødsfaldet og kopier af eventuel vielsesattest og børns fødsels- eller dåbsattester. Afdelingen sender herefter anmeldelsen til Alka, der udbetaler forsikringssummen. Udbetalingen sker oftest gennem afdelingen. Hvilke rejser dækker forsikringen Forsikringen dækker ferie - og studierejser i op til en måned ude af Danmark. Ved studierejser forstås rejser, hvor sikrede ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution i udlandet. Forsikringen dækker i følgende lande: - Andorra, Azorerne - Belgien, Bulgarien - Cypern - Estland - Frankrig, Finland, Færøerne - Gibraltar, Grækenland, Grønland - Isle of Man, Irland, Island, Italien - Kanariske Øer, Kanaløerne (Jersey, Guernsey m.m.) - Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg - Madeira, Malta, Monaco - Nederlandene, Norge - Polen, Portugal - Rumænien - San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige - Tjekkiet, Tyskland - Ungarn - Vatikanstaten - Østrig Sådan får du en begunstigelsesblanket Du kan henvende dig til afdelingen og få en begunstigelseserklæring eller du kan bestille den ved at henvende dig direkte til Alka Forsikrings kundeservice på tlf. 70121416. Har du adgang til nettet kan du printe erklæringerne ud direkte fra Alka s hjemmeside på adressen: www.alka.dk under punktet privat og derefter bestil materiale. Hvad dækker hjemtransportforsikringen på forbundets kollektive ulykkesforsikring Fra 1. januar 2008 dækker den offentlige rejsesygesikring ikke længere hjemtransport. Er du imidlertid omfattet af forbundets kollektive ulykkesforsikring, har forbundet og Alka udvidet dækningen på din ulykkesforsikring, således at du og din familie pr. 1. januar 2008 vil være dækket af en hjemtransportforsikring ved akut sygdom eller tilskadekomst i udlandet. 12
Hvem dækker forsikringen Forsikringen dækker medlemmet og dennes husstand. Ved husstand forstås personer, der er gift med, henholdsvis lever i fast parforhold med medlemmet, samt børn og adoptivbørn. Det er en forudsætning, at ovenstående personer, er tilmeldt samme helårsadresse på Folkeregisteret som medlemmet. Derudover dækkes udeboende delebørn af et medlem af husstanden, såfremt barnet er under 21 år og rejser sammen med et medlem af husstanden. Forsikringen erstatter rimelige og nødvendige udgifter i udlandet til hjemtransport til Danmark, med almindeligt transportmiddel, ambulance eller ambulancefly, Hvad erstattes Rimelige og nødvendige udgifter i udlandet - ved skadestilfælde omfattet af den offentlige rejsesygesikring - til transport til Danmark med almindeligt transportmiddel, ambulance eller ambulancefly som følge af akut sygdom eller tilskadekomst under rejsen og den planlagte rejse/rejserute ikke kan gennemføres af lægelige årsager eller det planlagte rejseforløb er overskredet af lægelige årsager, samt kontakt til FALCK TRAVELCARE. Hvis du får brug for øjeblikkelig hjælp i udlandet, skal du altid (uanset ugedag og tidspunkt) kontakte FALCK TRAVELCARE på - Telefonnummer + 45 70 27 14 33 - Telefaxnummer + 45 70 27 14 22 - Mail-adresse: rejsealarm@alka.dk Det er vigtigt, at du gemmer ovenstående oplysninger, f. eks på din mobiltelefon, således at du altid har nummeret, hvis du skulle få brug for det. Ved hospitalsundersøgelser / -indlæggelser er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter FALCK TRAVELCARE på telefon 70 27 14 33. Undlad at skrive under på erklæringer, formularer m.v. før du har været i kontakt med FALCK TRAVELCARE. Afdelingens kasserer meddeler følgende om udbetaling fra gruppelivsforsikringen i tiden 1. januar 2010-31. december 2010: Direkte udbetaling til efterladte I perioden kr. 973.448,00 I alt udbetalt gennem afdelingen fra 1. oktober 1969-31. december 2010 kr. 31.036.296,00 Fritidsulykkesforsikring i ALKA Fritidsulykkesforsikringen for 3F-medlemmer trådte i kraft den 1. januar 1990. I vor afdeling er 93 % af medlemmerne tilsluttet ordningen. Ønsker et medlem at begunstige andre end sædvanlige arvinger, gælder samme krav og erklæringer som for gruppelivsforsikringen (se under Hvem skal arve?). Der er i 2010 udbetalt: Ved ulykkestilfælde, erstatning kr. 164.993,00 Siden ordningens start i 1990 til og med 2010 - er der i alt udbetalt kr. 8.531.953,00 Medlemskabet i ulykkesforsikringen er frivilligt og koster i 2011 kr. 21,25 hver halve måned og er indregnet i kontingentet på kr. 724,00 hver halve måned. Hvis du skifter til et andet forbund ophører din forsikring. 13
AFDELINGEN I TAL Kontingent Medlemstal pr. 31. december 2010 Ordinære medlemmer 1.906 Efterlønsmedlemmer 286 Ungdomsmedlemmer 7 Forbundsmedlemmer 86 I alt 2.285 Pensionskassen I afdelingens pensionskasse var der pr. 31. december 2010 i alt 851 medlemmer. Fagforeningskontingentet - hvad er det brugt til i 2010 Arbejdsløshedskassen 176,50 Hovedforbundet 110,50 Afdelingen 179,75 Efterløn 219,50 Fritidsulykkesforsikring 21,25 I alt 707,50 Hovedforbundets andel fordeler sig således: Administration og fagligt arbejde 89,25 Strejkefonden 5,00 Gruppelivsforsikring 16,25 I alt 110,50 14
15