Septuagesima II 24. januar 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 750 Nu titte I østen 749 448 Fyldt af glæde Herrens strækker 447 414 Den mægtige Herre Gud 7 370 Menneske din egen magt 370 373 Herre jeg vil gerne tjene 373 557 Her vil ties Bøn: Vor Gud og far Tak at du har givet os livet, giv os mod til at leve og bruge vores talenter. Amen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 25, 14-30) Jeg har altid syntes godt om historien om de betroede talenter, der er noget meget livsbekræftende i den historie.
Og det selvom afslutningen kan synes dramatisk, når den sidste tjener sendes ud i mørket til gråd og tænderskæren. Historien handler om Gud og himmeriget. Gud er som manden der rejste udenlands og imellemtiden betroede sin formue til tjenerne derhjemme. Hvad er han egentlig for en Gud? Ja, hvis man som den sidste tjener opfatter ham som en hård mand, som en man må frygte, så er det som en selvopfyldende profeti så bliver han streng og ubarmhjertig, når man hører om ham. Så kan man blive bange og frygte ham Når ikke man tør tro noget godt og give sig i kast med livet, så bliver livet og livslysten derefter. Gud er generøs og har tillid til menneskene. Gud er ikke foranderlig og lunefuld, Gud er som Gud er, uanset vores syn på ham, 2
men det vi får frem, når vi som den bange tjener ingenting tør bliver er småligt liv i små sko. Opfatter vi Gud som en streng Gud, ødelægger det vores livsglæde Gud er ikke smålig, selvom vi kan finde på at være det. Gud er generøs de handler historien om de betroede talenter om. Oprindelig var talenter en møntenhed. Men i dag ved enhver at talenter er de evner og muligheder vi hver især har fået givet. Ja, netop givet. Livet er ikke et ta -selv-bord, hvor man selv bestemmer hvad man kan og hvilke evner man vil have. Måske bryder vi os ikke om de talenter vi har fået, måske ville vi gerne have flere - eller andre. Men vi bestemmer det ikke selv. Livet er os givet. 3
Livet er en gave, og det er vores talenter også. Vores talenter er forskellige, men alle har talent for noget, nogle mere end andre, men alle har hvad han eller hun har brug for. Alle kan noget. Alle har forskellige muligheder. Det er ikke forskellene, som er vigtige. Og selvom det er fristende at sammenligne sig med andre, ikke mindst i nutidens konkurrancesamfund, hvor stor fortjeneste høster stor anerkendelse, så er det slet ikke det som Gud vil have os til. Gud har givet os vores liv med evner og muligheder. Det vigtige er hvordan livet og talenterne bruges. Om vi overhovedet tør bruge livet, eller om vi, som den sidste tjener, er så bange at vi graver dem ned. Ikke at gøre noget er misbrug af liv og muligheder, spild af evner og talenter. 4
Moralen for jeg må indrømme det virker lidt moralsk. Moralen er at vi skal bruge vores evner og muligheder, så de kan voksne og gro ikke blot for vores egen skyld, men for Guds skyld og for verdens skyld og for vore medmenneskers skyld. Livet bliver til mere liv ved at komme i spil. Vi har alle fået del i Guds formue for at den skal deles og vokse til gavn og glæde. Og hvad nu, hvis ikke den vokser? Hvad nu hvis vi selvom vi satser vores 2 eller vores 5 eller vores ene talent - ikke rigtig synes der kommer noget ud af det? Historien melder ikke noget præcist om det men jeg føler mig overbevist om at viljen og lysten til livet er det, Vor Herre ser på. Det afgørende er at bruge det vi har fået, leve det liv der er vores. 5
Helhjertet og risikovilligt Gud har ikke andre til at leve livet end os, vi er hans hænder og fødder i verden, det vi kan og er skal i spil og ikke gemmes væk. Der er ikke noget prisværdigt ved skjulte talenter. Vi skal alle sammen have mod til at udfolde livet. Livet er en gave og livets gave skal satses, selvom man ikke ved hvad der kommer ud af det, selvom det indebærer en risiko. Hvem sætter egentlig mest på spil i dagens historie? Er det ham med de 5 talenter? Nej både ham med de 5 og ham med de 2 talenter bruger det de har fået, og det er godt. De svigter ikke den tillid Gud har vist dem det er godt. Men hvem sætter egentlig mest på spil? Hvem løber den største risko? 6
Det er i virkeligheden en helt fjerde, nemlig den Herre Gud selv som betror tjenerne sin formue. Han løber den største risiko for tænkt nu hvis de alle 3 havde svigtet ham, hvad havde han så tilbage at gøre godt med? - ingenting. Gud har vist os tillid ved at give os et liv derfor skal vi leve livet og bruge det vi kan og er til gavn og glæde. - Det forventer Gud af os. Amen 7