EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORBEREDENDE 12. juli 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om gennemførelsen af første fase af Fællesskabets handlingsprogram Leonardo da Vinci (1995-1999) (KOM(2000) 863 C5-xxxx 2001/2069 (INI)) Rådgivende ordfører: Christa Prets PA\441705.doc PE 306.767
PE 306.767 2/7 PA\441705.doc
PROCEDURE På mødet den 22. marts 2001 valgte Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport Crista Prets til rådgivende ordfører. På mødet/møder den... behandlede det udkastet til udtalelse. På dette/sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (rådgivende ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. PA\441705.doc 3/7 PE 306.767
KORT BEGRUNDELSE BAGGRUND 1. Med Maastricht-traktaten blev Fællesskabets beføjelser udvidet til at omfatte erhvervsuddannelse: Leonardo da Vinci (1995-1999) var det første integrerede fællesskabsprogram på dette område. Det var udstyret med et budget på 620 mio. og havde det hovedformål at støtte tværnationale (29 deltagerlande) projekter og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner. Gennemførelsen blev midlertidigt afbrudt i 1999, hvor Kommissionen besluttede ikke at forny sin kontrakt med Kontoret for faglig bistand. Til trods herfor blev programmet udvidet: Leonardo da Vinci II (2000-2006) har et budget på 1,15 mia.. KOMMISSIONENS RAPPORT 2. Kommissionens rapport er baseret på en ekstern evaluering foretaget af Deloitte & Touche, rapporter fra de nationale myndigheder og rapporter fra arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Den indeholder en vurdering af Leonardo I og fremsætter for hvert område, der gennemgås, forslag til foranstaltninger med henblik på at sikre, at Leonardo II fungerer bedre. 3. Positive resultater: Leonardo I samlede 77.000 partnere, der samarbejdede om tværnationale projekter, hvorunder de etablerede samarbejdsnet, udvekslede god praksis og støttede udveksling og uddannelsesophold for hen ved 127.000 personer under erhvervsuddannelse. Det fungerede også som et laboratorium for nyskabelse og eksperimenter og støttede over 2.500 pilotprojekter. Endvidere hjalp det ansøgerlandene med at forberede deres erhvervsuddannelsesprogrammer på tiltrædelsen. 4. Programudformning: Leonardo I var en sammenlægning af fem forudgående programmer; det havde 19 målsætninger, som var baseret på 4 indsatsområder og 23 foranstaltninger, og fulgte tre forskellige procedurer for udvælgelse af projekter. Som det kunne forventes, manglede det fokus på brugerne kompleksiteten af de forskellige prioriteter, indsatsområder, foranstaltninger og målsætninger gav brugerne problemer og begrænsede potentialet for at opnå de oprindelige mål. Leonardo II er mere enkelt. Antallet af målsætninger er begrænset til 3 (styrkelse af færdigheder og kompetencer, navnlig blandt unge, gennem erhvervsforberedende uddannelse, forbedring af kvaliteten af og adgangen til efteruddannelse og livslang tilegnelse af færdigheder og kompetencer, fremme og styrkelse af erhvervsuddannelsens bidrag til innovation). Antallet af foranstaltninger er blevet begrænset til fem (støtte til tværnationale mobilitetsprojekter for personer under erhvervsuddannelse og undervisere; støtte til tværnationale projekter vedrørende udvikling og overførsel af innovation og kvalitet inden for erhvervsuddannelse; fremme af sprogkundskaber i forbindelse med erhvervsuddannelse, udvikling af tværnationale netværk; udarbejdelse af referencemateriale). Kommissionen stræber efter at lette den administrative byrde for projektpartnerne ved at forenkle ansøgningsformularer og rapporteringskrav: Rådet forkastede et forslag om at begrænse antallet af udvælgelsesprocedurer fra tre til to. PE 306.767 4/7 PA\441705.doc
5. Komplementaritet Da Leonardo-programmet opererede sideløbende med andre Fællesskabsprogrammer (Socrates, Ungdom for Europa), var der klart fare for dobbeltfinansiering; det var vanskeligt at koordinere de forskellige programmer, fordi de blev forvaltet på forskellige niveauer (EF-, nationalt og regionalt plan). Der er ikke bevis på væsentlige overlapninger eller dobbeltfinansiering af projekter, men visse synergimuligheder gik ganske givet tabt: Deloitte & Touche konkluderede, at EUprogrammer typisk gennemføres parallelt og ikke på integreret vis. Under Leonardo II skal der gennemføres fælles aktioner sammen med Socrates og Ungdom for Europa, og der tilstræbes også komplementaritet med rammeprogrammet for forskning. Kommissionen indrømmer, at de mange forskellige uddannelsesordninger i de mange fællesskabsprogrammer kræver en mere strategisk fremgangsmåde, hvis de offentlige midler skal udnyttes effektivt. 6. Forvaltning: Under Leonardo I blev 80% af midlerne forvaltet centralt (dvs. af Kommissionen) og 20% af de nationale kontorer. Projektinitiativtagerne anså generelt forvaltningen på nationalt plan for effektiv, men klagede over overdrevet bureaukrati på fællesskabsplan og alvorlige forsinkelser i udbetalingen af støtte. Under Leonardo II skal 80% af budgettet forvaltes på nationalt plan. Der vil blive udvalgt færre projekter, som til gengæld får tildelt flere midler. Der er udarbejdet en håndbog for aktørerne, nye retningslinjer for ekstern faglig bistand og en standardkontrakt mellem Kommissionen og de nationale kontorer. 1. Bevillinger/udbetalinger og udbredelse: I henhold til Kommissionens rapport udgjorde EU s bidrag til programmet, herunder administrationsudgifter, 794 mio. (Deloitte & Touche anslår det til 801 mio. ), som hovedsagelig anvendtes til tværnationale mobilitets- og pilotprojekter. Der var hård konkurrence om midlerne: mindre end en tredjedel af forslagene blev godkendt. Udbredelsen af programresultaterne var imidlertid utilfredsstillende, og muligheden for at knytte forbindelser til den europæiske beskæftigelsesstrategi gik tabt. I forbindelse med Leonardo II vil Kommissionen arbejde tættere med medlemsstaterne og anmode om bistand fra CEDEFOP og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut. 8. Virkning: Har programmet opnået de generelle og specifikke mål? Ifølge Kommissionen er det på mange områder for tidligt at udtale sig herom, og desuden er det vanskeligt at måle resultaterne, når der er mange målsætninger, som overlapper hinanden og ikke er målbare. Programmet havde sandsynligvis størst virkning for dem, der var direkte involveret i det: deltagelse i pilotprojekter forbedrede det tværnationale samarbejde; deltagelse i mobilitetsprojekter bibragte henved 127.000 unge europæere værdifuld erhvervsuddannelse og kulturelle erfaringer. Det er for tidligt at vurdere programmets virkning på de fleste nationale uddannelsesprogrammer, men i ansøgerlandene havde det en betydelig virkning. Deltagernes jobmuligheder blev forbedret, men generelt vurderes virkningen med hensyn til bekæmpelse af social udstødelse, investering i menneskelige ressourcer og adgang til livslang uddannelse som lav, og dets bidrag til fremme af den sociale dialog og lige muligheder var endnu lavere. Derimod kostede indsatsen for udveksling af sammenlignelige data kun lidt, men gav imponerende resultater. Leonardo II har styrket programmets tværnationale dimension (partnerne skal nu komme fra tre i stedet for to forskellige stater), Kommissionen bestræber sig mere på at sikre, at PA\441705.doc 5/7 PE 306.767
projektresultaterne formidles til de nationale myndigheder, og nogle projekter vil blive udvalgt til modelprodukter. ORDFØRERENS BEMÆRKNINGER 9. Punktlige og udtømmende rapporter: Forsinkelser i forbindelse med fremsendelsen af de rapporter, som Kommissionens rapport er baseret på, medførte, at Kommissionens rapport selv blev seks måneder forsinket. Men til trods herfor er den ufuldstændig: Kommissionen indrømmer, at projektresultaterne endnu ikke er fuldt ud tilgængelige (navnlig for 1998 og 1999). Der vil naturligvis altid gå en rum tid mellem finansieringen af projekter og den endelige vurdering af dem. Men Parlamentet kan ikke udarbejde udtalelser eller betænkninger på grundlag af ufuldstændige data: hvis det skal informeres om alle enkeltheder, skal Kommissionen og de nationale myndigheder aflægge rapport punktligt. Endvidere giver det anledning til bekymring, at Kommissionen og de eksterne eksperter ansætter de samlede udgifter til programmet forskelligt. 10. Svage punkter med hensyn til udformning og forvaltning af Leonardo I: Begrænsningen af antallet af målsætninger og foranstaltninger under Leonardo II må bifaldes. Skiftet fra centraliseret til decentraliseret forvaltning er også fornuftigt: forvaltning på nationalt plan er ganske givet mere brugervenlig og i bedre overensstemmelse med de regionale og nationale særtræk. Men de mange forskellige udvælgelsesprocedurer skabte forvirring for ansøgerne under fase I, og bibeholdelsen af dem er foruroligende. Man synes at have forpasset lejligheden til at drage den lære, at administrationsprocedurer bør være så enkle som muligt, og udføre den i praksis i forbindelse med samtlige fællesskabsprogrammer. 11. Komplementaritet: Fællesskabsprogrammerne må fungere på en mere integreret måde, således at der opnås den størst mulige kumulative effekt, og de afspejler en klar strategisk vision: der er ingen undskyldning for mangelen på en sådan vision, når en række programmer forvaltes af ét enkelt generaldirektorat. Støtte til fælles aktioner inden for den nye generation af uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsprogrammer kan ligesom indførelsen af aktivitetsbaserede budgetter bidrage til at styrke dette. Kommissionen bør oprette strategiske planlægningsenheder i hvert af dens generaldirektorater, og Parlamentet og Rådet bør kræve klare beviser på komplementaritet, synergi, strategi, omkostningseffektivitet og europæisk værdiforøgelse, når de behandler Kommissionens forslag. KONKLUSIONER Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: 1. beklager, at den endelige evalueringsrapport indeholder ufuldstændige data for 1998 og 1999, selv om den første fase af Leonardo-programmet løb fra 1994 til 1999; PE 306.767 6/7 PA\441705.doc
2. mener, at Kommissionen, de nationale myndigheder og de øvrige deltagere i fællesskabsprogrammerne af hensyn til gennemskueligheden og demokratisk ansvarlighed må aflægge rapport punktligt og fyldestgørende om deres forvaltning af disse programmer og udbetalingen af offentlige midler; 3. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de foreløbige rapporter om gennemførelsen af Leonardo II, som den skal forelægge i juni 2002 og juni 2004, og retningslinjerne for anden halvdel af programmet, som skal forelægges i december 2004, færdiggøres rettidigt; 4. mener, at fællesskabsprogrammerne for at være effektive må tilstræbe en så høj grad af administrativ enkelhed, som gør det muligt at opnå målene med rimelige omkostninger til følge; bifalder begrænsningen af antallet af målsætninger og foranstaltninger såvel som den decentraliserede forvaltning af en større del af udgifterne i Leonardo-programmets anden fase; beklager imidlertid, at man har bibeholdt tre forskellige udvælgelsesprocedurer; 5. betragter den ringe formidling af resultater som en virkelig svaghed ved Leonardo I, men bifalder Kommissionens bestræbelser på at forbedre dette i forbindelse med Leonardo II; 6. beklager, at Leonardo I kun har ydet et begrænset bidrag til bekæmpelse af social udstødelse og fremme af adgang til livslang læring; understreger, at fællesskabsprogrammerne må søge at slå bro over den stadig større kløft mellem højtuddannede og lavtuddannede og mindske sociale uligheder; venter, at Leonardo II vil yde et mere imponerende bidrag på disse områder; 7. er navnlig skuffet over det minimale bidrag fra Leonardo I til fremme af lige muligheder for kvinder og mænd og venter, at Leonardo II får større virkning i så henseende; 8. understreger nødvendigheden af fuld gensidig anerkendelse af de kvalifikationer og erfaringer, der opnås i forbindelse med uddannelsesophold under programmet; 9. mener, at Socrates-, Ungdom for Europa- og Leonardo-programmerne bør operere på en mere integreret måde, således at man undgår overlapninger og dobbeltfinansiering fra andre kilder samt opnår størst mulig kumulativ effekt, samtidig med at programmerne afspejler en klart strategisk vision; 10. opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at oprette strategiske planlægningsenheder i hvert af generaldirektoraterne, som skal udarbejde en årlig forretningsplan med henblik på opnåelse af størst mulig komplementaritet, synergi, omkostningseffektivitet og europæisk værdiforøgelse i forbindelse med de programmer eller aktioner, det pågældende generaldirektorat forvalter, samt en central strategisk planlægningsenhed, der skal koordinere de enkelte generaldirektoraters arbejde. PA\441705.doc 7/7 PE 306.767