Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR NØRRE SNEDE SKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED NØRRE SNEDE SKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Nørre Snede Skole 33 3

4

INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober 2013. Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Nørre Snede Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

SKOLEVEJSANALYSE FOR NØRRE SNEDE SKOLE Nørre Snede Skole er beliggende i Nørre Snede som er en by knap 20 km. øst for Brande. Skolen er placeret på hjørnet af Skolegade og Skovbakken, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Nørre Snede Skole Nørre Snede Skole har 342 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 170 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 50 %, se tabel 1. 8

Nørre Snede Skole Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse 38 8 21% 485 279 58% 1. Klasse 42 12 29% 492 166 34% 2. Klasse 23 8 35% 518 225 43% 3. Klasse 22 18 82% 507 403 79% 4. Klasse 50 15 30% 530 320 60% 5. Klasse 18 8 44% 500 349 70% 6. Klasse 44 24 55% 537 405 75% 7. Klasse 39 35 90% 507 416 82% 8. Klasse 31 23 74% 492 318 65% 9. Klasse 35 19 54% 395 233 59% I alt 342 170 50% 4963 3114 63 % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Alle klasser har deltaget i undersøgelsen. Den laveste svarprocent er i 0. klasse med kun 21%. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever, da mange klasser har en høj svarprocent. Den samlede svarprocent for skolen er på 50%. 9

Transport til skole Der er 33 % af eleverne som bliver kørt i bil til skole. 26% går, 24% er med bus/tog og 17% kører cykel/knallert, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 43 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 2 25% 0 0% 2 25% 4 50% 8 100% 1.klasse 2 17% 2 17% 1 8% 7 58% 12 100% 2.klasse 0 0% 0 0% 1 13% 7 88% 8 100% 3.klasse 4 22% 3 17% 5 28% 6 33% 18 100% 4.klasse 4 27% 3 20% 3 20% 5 33% 15 100% 5.klasse 5 63% 0 0% 1 13% 2 25% 8 100% 6.klasse 9 38% 4 17% 6 25% 5 21% 24 100% 7.klasse 6 17% 8 23% 8 23% 13 37% 35 100% 8.klasse 6 26% 7 30% 5 22% 5 22% 23 100% 9.klasse 6 32% 2 11% 9 47% 2 11% 19 100% I alt 44 26% 29 17% 41 24% 56 33% 170 100% Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 46 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 64 % og 80 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Kun hhv. 12 % og 0 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 15 % af de yngste elever. 38 % af de yngste elever følges med en kammarat, hvor hhv. 24 % og 20 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene og at de ældre elever ligeledes går og cykler mindre med deres forældre, se figur 3. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Kun 52 % af de elever i 0.-3. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne i 4.-6. klasse er det 55% og for de ældste elever er det hele 76%. Samlet set har 63 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 4. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 5. 30 25 20 15 10 5 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 97 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 20 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 58 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 23 % har angivet andre årsager. 13

Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

Transport fra skole Der er 51 % af eleverne, der er gående fra skole, 17 % er på cykel/knallert, 17 % bliver kørt i bil og 14 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 68 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 2 29% 0 0% 3 43% 2 29% 7 100% 1. klasse 8 89% 0 0% 0 0% 1 11% 9 100% 2. klasse 7 88% 0 0% 1 13% 0 0% 8 100% 3. klasse 9 75% 2 17% 0 0% 1 8% 12 100% 4. klasse 1 25% 1 25% 1 25% 1 25% 4 100% 5. klasse 0 0% 2 67% 1 33% 0 0% 3 100% 6. klasse 1 20% 4 80% 0 0% 0 0% 5 100% 7. klasse 5 36% 1 7% 3 21% 5 36% 14 100% 8. klasse 0 0% 1 50% 1 50% 0 0% 2 100% 9. klasse 2 40% 1 20% 0 0% 2 40% 5 100% I alt 35 51% 12 17% 10 14% 12 17% 69 100% Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 50 % af de ældste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 25 % og 11 % af de yngste og mellemste elever går eller cykler alene. Ingen elever følges med deres forældre. Hhv. 75 % og 89 % af de yngste og mellemste elever følges med en kammerat, hvor 50 % af de ældste elever gør det, se figur 8. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 33 % af de elever i 4.-6. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i 7.-9. klasse er dette tal kun 18 %. Samlet set har 14 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 9. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 14 12 10 8 6 4 2 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 22 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 9 % angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 73 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 18 % har angivet andre årsager. 18

Transport til hjemmet På turen hjem går 33 % og 29 % kører med bus/tog. 19 % bliver kørt i bil og 18 % er på cykel/knallert, se tabel 4 og figur 11. Således er 51 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 2 25% 0 0% 1 13% 5 63% 8 100% 1.klasse 3 25% 1 8% 2 17% 6 50% 12 100% 2.klasse 1 13% 1 13% 0 0% 6 75% 8 100% 3.klasse 7 39% 3 17% 4 22% 4 22% 18 100% 4.klasse 4 27% 3 20% 5 33% 3 20% 15 100% 5.klasse 3 38% 2 25% 2 25% 1 13% 8 100% 6.klasse 12 50% 4 17% 7 29% 1 4% 24 100% 7.klasse 10 29% 8 23% 13 37% 4 11% 35 100% 8.klasse 7 30% 7 30% 8 35% 1 4% 23 100% 9.klasse 7 37% 2 11% 8 42% 2 11% 19 100% I alt 56 33% 31 18% 50 29% 33 19% 170 100% Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 73 % af de ældste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 50 % og 57 % af de yngste og mellemste elever går eller cykler alene. 11 % af de yngste elever følges med deres forældre, hvor hhv. 4 % og 2 % af de mellemste og ældste elever gør det. 24 % af de ældste elever følges med en kammarat og 39 % af eleverne i både de mellemste og ældste klasser følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de yngre elever følges mere med kammarater end de ældre elever, se figur 12. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Kun 21 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lidt højere på 42 % og for de ældste er det helt oppe på 58 % som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 42 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 13. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 14. 35 30 25 20 15 10 5 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 83 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 18 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 58 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 24 % har angivet andre årsager. 22

Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Alle elever i det yngste og mellemste klasser benytter lys på cykel/knallert. De ældste benytter kun lys på 89 % af deres ture. Samlet set har 94 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt, se figur 15. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på samtlige ture, mens det samme kun er gældende for 74 % af de mellemstes ture. Der er kun 38 % i de ældste klasser der benytter cykelhjelm. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 60 % af turene, se figur 16. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

Der er samlet set 15 % af eleverne som benytter refleksvest på cykel. Der er 42 % i de yngste klasser, 4 % i de mellemste klasser og 14 % i de ældste klasser, se figur 17. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 170 og 184, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt 170 17 3 18 38 181 8 2 11 21 184 11 5 19 35 181 og 184 1 0 1 2 181, 182 eller 184 1 0 1 2 Skolebus 1 0 0 1 Ved ikke/ikke svaret 2 0 0 2 I alt 41 10 50 101 Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Nørre Snede Skole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Nørre Snede Skole Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 44 26% 396 13% På cykel/knallert 29 17% 1575 51% I bus/tog 41 24% 268 9% I bil 56 33% 875 28% Transportmiddel fra skole Gående 101 59% 659 49% På cykel/knallert 30 18% 450 33% I bus/tog 19 11% 49 4% I bil 20 12% 186 14% Transportmiddel til hjemmet Gående 56 33% 503 16% På cykel/knallert 31 18% 1589 51% I bus/tog 50 29% 297 10% I bil 33 19% 725 23% Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen 68 94% 3262 90% Cykel/knallert, brug af hjelm 43 60% 2310 64% Cykel/knallert, brug af refleksvest 11 15% 726 20% I bus, mulighed for at gå eller cykle 48 48% 341 56% I bil, mulighed for at gå eller cykle 51 50% 1082 61% Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

UTRYGGE LOKALITETER VED NØRRE SNEDE SKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Nørre Snede Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Nørre Snede Skole 27

I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Strøget/Bredgade K 1 6 0 6 3 1 0 0 2 19 Horsensvej S 1 2 1 0 0 0 1 0 0 5 Strøget S 0 2 0 1 0 0 1 0 0 4 Horsensvej S 1 1 1 0 0 0 1 0 0 4 Strøget/Rørbækvej K 1 0 0 1 0 0 0 1 0 3 Strøget S 0 2 0 0 0 0 1 0 0 3 Horsensvej S 1 1 0 0 0 0 1 0 0 3 Silkeborgvej S 2 0 0 0 0 0 1 0 0 3 Skovbakken/Skolegade K 1 1 0 0 0 0 0 0 0 2 Skovbakken/Solbakkevej K 1 0 0 0 0 1 0 0 0 2 Højtoftegade/Svinget K 0 0 0 2 0 0 0 0 0 2 Horsensvej/Falkevej K 1 1 0 0 0 0 0 0 0 2 Brandevej S 0 1 0 0 0 0 1 0 0 2 Horsensvej S 0 1 0 0 0 0 1 0 0 2 Frisbækvej S 0 0 0 0 0 0 0 2 0 2 Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Nørre Snede Skole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Nørre Snede Skole onsdag den 30. oktober 2013 kl. 13.00 14.00. Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

Skovbakken / Skolegade og Skovbakken / Solbakkevej Problem: Krydset Skovbakken / Skolegade er udpeget som utrygt af 2 elever pga. høj hastighed og mange biler. Krydset Skovbakken / Solbakkevej er udpeget som utrygt af 2 elever pga. høj hastighed og dårlige oversigtsforhold. Beskrivelse af kryds: Krydsene er to T kryds beliggende med en indbyrdes afstand på ca. 145 meter. Skovbakken er ca. 8 meter bred med cykelsti / fortov i begge sider af vejen. Løsningsforslag: Det foreslås at etablere en krydsningshelle ved krydsene Skovbakken / Skolegade og Skovbakken / Solbakkevej. En krydsningshelle er med til at øge trygheden for de lette trafikanter, da vejen herved kan krydses i to tempi. Skovbakken set mod syd. Krydset Skovbakken / Skolegade set mod nord. 29

Strøget / Rørbækvej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 3 elever pga. mange biler, farligt kryds og andet. Skolen påpeger, at det nye område i krydset Skovbakken / Strøget, der er anlagt som shared space, gør det svært for de lette trafikanter at færdes i krydset. Skolen vurderer, at utrygheden, der er angivet ved Rørbækvej, skyldes utrygheden i dette kryds. Beskrivelse af kryds: Krydset Skovbakken / Strøget er for nylig omdannet til et kryds med shared space. Krydset er skiltet som gågade med kørsel tilladt. Tavlerne er meget små. Løsningsforslag: Krydsudformningen vurderes fortsat at være så ny, så det ikke er muligt at sige noget om trafiksikkerheden i krydset. Der bør dog sættes fokus på bedre skiltning af krydset for alle trafikantgrupper. Skiltning af shared space. Shared space i krydset Skovbakken / Strøget set mod vest. 30

Strøget Problem: Strækningen er udpeget som utryg af 2 elever pga. mange biler. Skolen påpeger, at cyklisterne føler utrygge pga. den megen trafik og at de føler sig klemt. Beskrivelse af strækning: Strøget er ca. 6 meter bred med fortov i begge sider af vejen. Der er plantebede, ca. 2 meter brede, i den ene side af vejen. Der er skiltet med en hastighed på 40 km/t. Løsningsforslag: Der foreslås ingen fysiske ændringer af strækningen. Skolen opfordres til igen at gøre eleverne opmærksomme på muligheden for at cykle fra Toftevej til Rørbækvej og følge stisystem op mod skolen. Herved undgår eleverne også at komme op i krydset ved Skovbakken / Strøget. Strøget set mod vest. Strøget set mod vest. 31

Horsensvej / Falkevej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 2 elever pga. høj hastighed og mange biler. Beskrivelse af kryds: Krydset Horsensvej / Falkevej er et F kryds anlagt ned hævet flade og krydsningshelle mod øst. Krydsningshellen er anlagt uden fodgængerfelt. Der er cykelbaner på Horsensvej frem mod krydset fra øst. På den modsatte side af krydset mod vest er der cykelsti. Horsensvej er rute for særtransporter. Løsningsforslag: Det foreslås at føre cykelbanerne igennem krydset og markere med cykelsymboler. Dette er med til at markere, at der er cykeltrafik i krydset. Muligheden for etablering af krydsningshelle mod vest bør undersøges nærmere. Skolen oplyser, at krydsning af vejen sker her. Krydsningsstedet kan evt. suppleres med yderligere belysning eller torontoblink samt fodgængerfelt. Krydset Horsensvej / Falkevej set mod øst. Krydset Horsensvej / Falkevej set mod vest. 32

Kommentarer fra Nørre Snede Skole Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Nørre Snede Skole. 33

Vejen Kommune 34