Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse Emne; Indledning; Problemfelt; Problemformulering Problemstillinger...

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Indvandrere og efterkommere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Hvad betyder begreberne? To tabeller. Herkomst

Analyse 18. december 2014

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Den danske økonomi i fremtiden

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Børn og folkekirkemedlemmer

Studieforløbsbeskrivelse

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (Omtryk Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

Integrations- og Hjemsendelsespolitik

Indledning Problemstilling 2. Metode og Teori Litteraturliste

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

Demografiske udfordringer frem til 2040

Sådan ser der ud i Vollsmose

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Gruppeopgave kvalitative metoder

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Statistiske informationer

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Jobcenter Furesø Overblik

Måltal 2011 for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Undervisningsbeskrivelse

Indvandrere og efterkommere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

Orientering fra Velfærdsanalyse

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

Statistiske informationer

PARALLELLE RETSOPFATTELSER I DANMARK

1. Øget beskæftigelse og flere ledige jobs skal udnyttes til, at begrænse ledigheden i Rødovre.

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

Handicappede og arbejdsmarkedet

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Kortlægning af integrationsområdet

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Opvækst i ghettoområder

Indlæg d Rapporterne 1-4

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Anvendt videnskabsteori

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Statistiske informationer

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Transkript:

M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor almen og politisk interesse for samfundet. Danmarks Statistik udgiver hvert år med publikationen Indvandrere i Danmark, som samler diverse oplysninger for at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af indvandrernes og efterkommeres integration i det danske samfund. Med de nye tal fra Danmarks Statistik, viser det sig, at der er enorme forskelle på hvordan ikke-vestlige indvandrere klarer sig i Danmark (Danmarks Statistik, 2014, s. 4-9). Tages der fat på de asiatiske grupper er kriminalitetsraten hertil mindre end danskernes, hvorimod samtlige etniske grupper fra muslimske lande ligger i den øverste halvdel (http://www.altinget.dk/artikel/hoejere-kriminalitetsrate-hos-muslimske-grupper ). I opgaven vil der tages udgangspunkt i Indvandrere i Danmark 2014, hvor de opsigtsvækkende tal, som jeg har undret mig over, er blevet offentliggjort. I rapporten ses at kriminaliteten er foruroligende høj blandt en række ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, tendensen ser ikke ud til at falde, tværtimod er det, de samme grupper af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der topper kriminalitetsindekset hvert år (http://politiken.dk/indland/ece2535748/forsker-efter-stoejberg-opsang-enhver-anledning-til-at-faa-faktapaa-bordet-er-velkommen/ ). I rapporten Indvandrere i Danmark 2014, ses der også på uddannelses raten blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, de tal er ligeledes interessante at kigge på. På trods af kriminaliteten er så højt blandt ikke-vestlige indvandrere, er der i mellemtiden nogle grupper som klarer sig fremragende i skolen og samtidig holder sig fra kriminalitet, dette er ikke tilfældet for alle, da det ser langt mere dystert ud blandt andre grupper (Danmarks Statistik, 2014, s. 55-57). På uddannelsesområdet er der også store forskelle mellem oprindelseslandene inden for gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Både blandt pigerne og drengene er det de vietnamesiske efterkommere, som klarer sig bedst, mens det er de tyrkiske, libanesiske og somaliske efterkommere, som klarer sig dårligst, hvilket er lande med muslimsk baggrund. Hertil kan jeg godt have en forestilling om uddannelse og kriminalitet går side om side, blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, dette gør sig gældende for ikke- 1

vestlige, vestlige indvandrere og efterkommere, samt etniske dansker. Kan den dårlige udvikling med uddannelse blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, være årsagen til den høje kriminalitetsrate. Ligeledes kommer rapporten også omkring de høje andele af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra muslimske lande der er offentlige forsørget, er der en socioøkonomisk årsag hertil og kan den socioøkonomiske baggrund forbedre den dårlige udvikling, der er blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på områder som uddannelse, arbejde og kriminalitet. Interessen herfor, udspringer sig fra den betragtning, at der igennem de seneste år har været stor politisk og offentlige bevågenhed på området, men også været i søgelyset i diverse medier, hvor netop dette har været en stor debat emne. Endvidere har dette fanget min interesse, da jeg personligt har undret mig over denne dårlige udvikling og integration blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, da jeg selv er af ikke-vestlig herkomst med en muslimsk baggrund. Desuden vil der i opgaven også tage fat om, hvordan det sociale arbejde på området påvirkes heraf, og de udfordringer som socialrådgiverne kan støde på i praksis. Begrebs afklaring: - Indvandrere - Er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes andre oplysninger om nogen af forældrene, opfattes personen som indvandrere. - Efterkommere Er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. (Danmarks Statistik, 2013, s. 12) 2

Afgrænsning og udformning af en konkret problemstilling med inddragelse af relevant viden på feltet: Hvilke problemstillinger ser vi? Hvad undrer vi os over? Hvor mangler der viden? Før jeg kan komme nærmere på problemformuleringen, er det nødvendigt at afgrænse problemfeltet, hvilket jeg vil gøre i nedenstående afsnit. Jeg vil hovedsageligt i opgaven have mit fokus på de ikke-vestlige indvandrere fra muslimske lande, da det er den gruppe der har en stor andel af den dårlige udvikling, som beskrives i udgivelsen fra Danmarks Statistik. Jeg vil med dette projekt undersøge, hvilke personlige, psykiske og samfundsmæssige konsekvenser det kan have for den enkelte ikke-vestlige indvandrer og efterkommere, ligeledes hvad det vil sige at blive stigmatiseret og hvad det gør ved de ikke-vestlige indvandrere fra f.eks. de muslimske lande som klarer sig godt på uddannelsesområdet og holder sig fra kriminalitet. Dernæst vil jeg se på kriminalitets og beskæftigelsesfrekvensen i form af uddannelse eller arbejdsmarked, og sammenligne de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra muslimske lande med et andet ikke-vestlig indvandrer såsom en asiat, inder etc. I den forbindelse vil jeg dermed også se på hvilken udfordringer der er for den enkelte socialrådgiver, og hvordan han/hun kan forbedre situationen og bryde den dårlige udvikling den enkelte er i. Ligeledes vil der i opgaven ses på, om de socioøkonomiske faktorer, spiller nogen rolle for den enkelte ikke-vestlige indvandrer og efterkommere fra et muslimsk land, med dette menes der kulturelle, religiøse, samfundsmæssige etc.. I opgaven vil der afgrænses til mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra muslimske lande i alderen fra 18-30 år, da det er den målgruppe der har den dårligste udvikling i form af uddannelse og et højt kriminalitetsrate. Dette på baggrund af, at statistikken for den samlede kriminalitetshyppighed er højest blandt de unge fra 20-30 års alderen, og det er den målgruppe der har fanget min interesse og underen (Indvandrere i Danmark, 2014, s. 101, tabel 5.2). Der vil i opgaven tages udgangspunkt på det generelle problem der er i samfundet, med den dårlige udvikling der er på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra muslimske lande. Der vil kigges på om der er nogen kommuner eller områder, som har nogle gode initiativer til forbedring på uddannelses- og kriminalitetsproblematikken. En forudsætning for dette vil være, om der tidligere har været igangsat noget lignende, med det formål at hjælpe den målgruppe mod en 3

bedre udvikling og en højere beskæftigelsesfrekvens samt lavere kriminalitetsrate, dermed ikke være en social belastning for samfundet. Problemstillinger: Hvilke socioøkonomiske faktorer ligger der til grund for den dårlige udvikling, for de ikkevestlige lande med muslimsk baggrund? Uddannelse Kriminalitet Hvad kan samfundet og vi som socialrådgiver gøre for at forbedre/bryde denne tendens? Er der noget som socialrådgiverne skal være opmærksomme på for at bremse den dårlige udvikling? Hvorfor er der ikke blevet gjort noget for at forebygge dette sociale problem, og hvad skal der til af alternative indsatser/foranstaltninger? Problemformulering: Hvilke konsekvenser har denne dårlige udvikling blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med muslimsk baggrund - for den enkelte, socialrådgiverne og samfundet? 4

En redegørelse for problemstillingens relevans for (udvikling af) socialrådgiverfaget og socialt arbejdes praksis Jeg anser hvad der er beskrevet ovenstående som værende et socialt problem og vigtigt at være opmærksom på. Ser man fra et globalt og politisk niveau anses det for at være et problem for samfundet, og som det ser ud lige nu er det ligeledes aktuelt med den store flygtningestrøm. Den store flygtningestrøm, som der lige nu florere i medierne, er flygtninge fra ikke-vestlige lande med muslimsk baggrund. Med de tal der er i publikationen fra Danmarks Statistik, er det opsigtsvækkende at netop de indvandrere og efterkommere med muslimske baggrund, der forbliver i den dårlige udvikling. Ligeledes er det den målgruppe hvor hovedparten er offentlige forsørgede, på baggrund af det er det et socialt problem. Endvidere mener jeg, at med den store flygtningestrøm, er det skræmmende at tænke, at de fremtidige nytilkomne indvandrere og efterkommere med muslimske baggrund, havner i samme udvikling. Dertil er det min formodning at vi skal som socialrådgiver kunne anvende de rette teori, og få en forståelse og er opmærksomme på at bryde den dårlige udvikling, da det kan have fatale konsekvenser for den enkelte og samfundet. 5

Overvejelser om videnskabsteoretisk position/tilgang og perspektiver på viden/vidensformer: Hvilken form for viden efterspørger problemformuleringen? Hvilken viden forventer vi at opnå? Hvilken kvalitet har den viden? Opgaven er bygget op om en masse empiri som har sit afsæt i indsamlede data fra Danmarks Statistik, indsamlingen af empirien giver grundlaget for opgavens videnskabsteoretiske tilgang. Med hjælp fra de indsamlede data findes der to former for teoridannelse nemlig; Induktion og deduktion (Beck Holm, 2011, s. 24.26). Der vil i opgaven arbejdes udefra en induktiv tilgang, det der kendetegner dette, er at der udvikles teoretiske perspektiver på baggrund af indsamlede empiriske undersøgelser. Ligeledes vil der i opgaven anvende den hermeneutiske tilgang, på baggrund af den ofte anvendes indenfor de sociale og humanistiske videnskaber (Beck Holm, 2011 s. 84-85). Dette vil betyde, at der med den hermeneutiske tilgang vil forsøge, at forstå de ikkevestlige indvandrere og efterkommere fra muslimske landes dårlige udvikling på uddannelse og kriminalitet. I opgaven er der også en formodning om, at belyse konsekvenserne af den dårlige udvikling på længere sigt, med den hermeneutiske forståelsesproces, da jeg er af den opfattelse, at det er en forudsætning for mit kommende arbejde som socialrådgivere, at kunne motivere og støtte de enkelte til at påbegynde ordinære uddannelse, arbejde og samtidig komme ud af kriminalitet (Beck Holm, 2011 s. 86-87). 6

Litteraturliste: Bøger: Beck Holm, A. (2011): Videnskab i virkeligheden En grundbog i videnskabsteori (1.udgave, 2.oplag). Udgivelsessted: Samfundslitteratur forlagene Publikationer: Danmarks Statistik (2014): Indvandrere i Danmark 2014 (oplag 135). Udgivelsessted: Danmarks Statistik. Internetsider: http://politiken.dk/indland/ece2535748/forsker-efter-stoejberg-opsang-enhver-anledning-til-atfaa-fakta-paa-bordet-er-velkommen/. http://www.altinget.dk/artikel/hoejere-kriminalitetsrate-hos-muslimske-grupper. 7