progcenter Nyt Nr. 8 - april 2008 Bærbar undervisning til Bestseller 6 Global arbejdskraft lærer dansk 8 Fra kinesisk millionby til Horsens 10
Leder Sprogcentrene er blevet bedre og hurtigere til at lære nyankomne udlændinge dansk. Sådan lyder én af konklusionerne i en ny evaluering fra Integrationsministeriet om danskuddannelserne. Sprogcentrene får ros Sprogcentrene er blevet bedre og hurtigere til at lære nyankomne udlændinge dansk. Sådan lyder én af konklusionerne i en ny evaluering fra Integrationsministeriet om danskuddannelserne. Lærer dobbelt så hurtigt Evalueringen viser, at især de nyankomne udlændinge med ingen eller ringe skolegang har opnået mærkbare forbedringer. De lærer i dag dansk dobbelt så hurtigt som tidligere. Evalueringsrapporten peger også på, at reformen af danskuddannelserne i 2004 er en del af årsagen til, at sprogcentrene nu er mere effektive. Reformen betød blandt andet, at danskuddannelserne blev opbygget som modulforløb med løbende modultestning. Vi er på sprogcentrene ikke så forvænte med ros, så derfor glæder det os naturligvis, at vi har levet op til de forventninger, som blev stillet til os ved lovreformen i januar 2004. En lovrevision nødvendig På sprogcentrene har vi altså løst vores del af opgaven, men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Der er behov for en justering af loven, så danskuddannelsernes mål og indhold bliver tilpasset den nye store målgruppe af udenlandsk arbejdskraft, som har brug for at lære dansk hurtigt og målrettet ikke nødvendigvis med henblik på at bo og leve i Danmark, men med henblik på at kunne klare sig på en dansk arbejdsplads. Der er ikke så meget behov for omfattende, almene danskuddannelser, men for hurtige, intensive forløb, der er tilpasset bestemte brancher. Derudover er der et tvingende behov for en ændret og mere ubureaukratisk administration af henvisning til og finansiering af danskundervisningen. I dag er det umuligt for både arbejdsmigranter og virksomheder at finde rundt i det kommunale henvisningsbureaukrati. Det koster unødig tid og frustration og burde være en sag, som kunne ordnes ved en formular over internettet eller en ansøgningsprocedure direkte på sprogcentret. Nye målgrupper Danskuddannelsesloven blev i 2003 vedtaget med flygtninge og familiesammenførte som den primære målgruppe. I dag er målgruppen en helt anden. Nu er det globaliseringen og arbejdskraftmanglen, der er på dagsordenen, hvilket blandt andet betyder, at op mod 80 % af sprogcentrenes kursister forsørger sig selv. Alene det faktum kalder på en lovrevision, som vi glæder os til og gerne tager del i. Lene Glyngø, Centerchef
Indhold 4 På vej mod 9. klasse Et samarbejde mellem VUC og sprogcentret 4 6 Et skræddersyet tilbud til Bestseller Bestseller-hold på sprogcentret 8 Global arbejdskraft lærer dansk Hvad laver én fra Tanzania, Portugal og Australien egentlig i Danmark? 10 Fra kinesisk millionby til Horsens Xiaojiao skrev kun én ansøgning, før hun fik job 6 12 Scenen er din På Sprogcenter Midt i Skanderborg anvender lærerne teatermetoder i den mundtlige undervisning 14 Med pedellen på arbejde Sprogcenter Midt har fået en ny service. En pedel, der fungerer som praktisk hjælp og forbindelsesled mellem de fem afdelinger 8 16 Sarajevo Sprogcenter Midt på studietur til Sarajevo 18 Opslagstavlen
På VUC i Silkeborg tager en gruppe på 14 voksne nydanskere det første skridt hen imod en uddannelse i Danmark. På vej til 9. klasse Et samarbejde mellem VUC og sprogcentret støttet af Region Midt Af Ingelise Vinther Andersen De har allesammen lært noget dansk enten på sprogskole eller i folkeskolens modtageklasser. Fælles for dem er, at de er kommet til Danmark uden særlig meget skolegang hjemmefra og uden uddannelse. De er derfor på et dansk-niveau, som gør det vanskeligt for dem uden videre at blive optaget i 9. klasse. De fleste har en Prøve i Dansk 2 bag sig. Uddannelse er vigtigt i Danmark - vigtigt for at få en god løn og vigtigt for at få anseelse Mehmet Atan Drømmen om en uddannelse Fælles for dem er også, at de drømmer om at få en uddannelse. Som Mehmet Atan på 22 år siger, Uddannelse er vigtigt i Danmark vigtigt for at få en god løn og vigtigt for at få anseelse. Og hvis man bliver arbejdsløs, så er det nemmere at finde et nyt job, hvis man har en uddannelse. Jeg vil gerne være rollemodel for andre unge. Mange unge tænker tit ikke så langt ud i fremtiden, og så tager de bare et job i stedet for uddannelse. Djamila Sharifa fra Afghanistan vil gerne uddanne sig til klinikassistent, og Zarifeh Hadis plan er at blive pædagog, med uddannelsen som socialrådgiver som sin ønskedrøm. Aytan Othman har gået meget i skole i Irak, så hun vil helst have et arbejde. Side 4 Lang vej til uddannelse Der eksisterer ikke nogen let vej til uddannelse for nydanskere, og der skal en stærk vilje til for at holde fast og holde ud. En del af eleverne har ikke kun den manglende skolegang hjemmefra som en barriere, men også svære forhold i familien med sygdom og flere mindre børn, som de har ansvaret for.
Det er godt at gå i skole på VUC, ellers lærer vi ikke noget. Vi kan ikke selv, vi skal presses. Vi var i lang tid ikke i skole, fordi vi har arbejdet. Zarifeh Hadi Denne tirsdag formiddag i begyndelsen af marts arbejder de i klassen med at skrive breve, hvor de skal forestille sig, at de skal bede nogen om et godt råd. To lærere en lærer fra sprogcentret og en VUC-lærer er sammen om danskundervisningen. De skal nå rundt til alle og forklare og gentage forklaringen og komme med eksempler, så alle forstår, hvad opgaven går ud på. Eleverne mangler ofte forståelse af begreber og faste udtryk, forklarer Lene Lodahl fra VUC. De kan derfor have besvær med at forstå ordlyden i opgaver. For eksempel var det meget overraskende for mig, at en almindelig formulering som Læs igennem ikke blev forstået umiddelbart. Eleverne havde ikke før mødt de to ord i den betydning. Jes Dorf fra sprogskolen ved af erfaring, hvad der giver eleverne problemer. Indtil videre bruger han undervisningsmateriale fra sprogskolens danskundervisning, fordi det passer godt til elevernes forudsætninger. Der arbejdes i øjeblikket især med ordstilling. være muligt at give i fremtiden. Det nuværende projekt er støttet af Region Midts udviklingspulje. Vi vil gå sammen med danskere De fire interviewede er ikke ganske enige, om det er nødvendigt at gå på VUC for at blive bedre til dansk, eller om man hellere skulle arbejde. Det er godt at gå i skole på VUC, ellers lærer vi ikke noget. Vi kan ikke selv, vi skal presses. Vi var i lang tid ikke i skole. Vi har hovedet fyldt med familien i Iran, siger Zarifeh Hadi, som har været i Danmark siden 1994 og kun gået lidt i sprogskole, fordi hun har arbejdet i stedet. Fra de fire interviewede elever er der ros til VUC-sprogskole-kombinationen og meget ros til lærerne. Alle vil de dog helst gå sammen med danskere ikke i en klasse, hvor der kun er udlændinge. Kurset har flest timer i dansk, hvor der udover ordstilling er fokus på udtale, ordforråd og studieteknik. Tilbudet indeholder også kulturfag, engelsk og matematik. Hvor mange bliver klar Brobygningsprojektet har nu kørt i to måneder. Til sommer slutter det, og det skal vise sig, hvor mange af de 14 der er blevet klar til 9. klasse. Lærerne vurderer, at 4-5 elever sandsynligvis vil kunne klare optagelsen til 9. klasse. Der kan dog ske meget i den resterende periode. Uanset motivation og ihærdighed så vil der være nogle, der har brug for mere træning. De har lært meget, men de skal bruge længere tid. VUC og Sprogcenter Midt overvejer, hvilke tilbud det vil Side 5
Et skræddersyet tilbud til Bestseller Af Kaare Holst og Bodil Schjemte Jensen Modetøjsfirmaet Bestseller beskæftiger omkring 25.000 ansatte i 42 lande. Det globale islæt afspejler sig også i Horsens, hvor godt hundrede medarbejdere har deres arbejdsplads. Bestseller har sin egen sproguddannelse, men vil gerne tilbyde sine udenlandske medarbejdere en statskontrolleret eksamen i dansk. I et samarbejde med Bestseller har vi derfor oprettet et Bestseller-hold på sprogcentret. Der er dog et problem. Kursusdeltagerne er ofte på forretningsrejser, når timen begynder. Vi har derfor udviklet et skræddersyet, bærbart undervisningstilbud. Særlige vilkår kræver et særligt tilbud Det er et vilkår, at nogle ikke kan møde til undervisningen. Så vi har designet kursuskonceptet, så det tager højde for det skiftende fremmøde. Kursusformen er dels holdundervisning på sprogcentret dels individuel fjernundervisning. Fjernundervisningen kan deltagerne følge, hvad enten de befinder sig i en lufthavn, på hotelværelset eller hjemme. Side 6 Et andet vilkår er, at deltagerne på holdet har forskellige forudsætninger i dansk. Nogle har modtaget undervisning på et sprogcenter, nogle er selvlærte, og andre er begyndere. Undervisningen skal derfor tilpasses den enkeltes niveau. I fjernundervisningen får de adgang til undervisningsprogrammer, og vi sender opgaver til kursisterne, som de modtager på deres mail. Alle kursister har en lektionsplan med opgaver, der passer til deres niveau, og med deadlines, som de skal overholde. Et kig på undervisningen Forud for undervisningen en torsdag i marts indløber der et par afbud i lærerens mailboks. Sofia er i England i sin egenskab af ejendomsadministrator. Hun skal have de sidste detaljer på plads i forbindelse med en butiksåbning, mens Lenka er et smut i Istan-
Kursusformen er holdundervisning på sprogcentret og individuel fjernundervisning, som deltagerne kan følge, hvad enten de befinder sig i en lufthavn, på hotelværelset eller hjemme bul som finance controller. Laura har et møde, der trækker ud, men lover at dukke op så hurtigt, hun kan, mens Vicky, der er indkøber, i dag er på sin plads efter at være kommet hjem fra Kina. Ved denne anden mødegang drejer samtalen på holdet sig om hverdagen på arbejdspladsen. Det afspejler sig straks i tavlens gloser om virksomhedens mange nationaliteter. Bøjningsformerne volder besvær, men efterhånden tegner der sig tilsyneladende et mønster: Jeg har en kollega fra Tyrkiet. Han er tyrker og han taler tyrkisk. Janna er fra Amerika. Hun er amerikaner, hun taler engelsk. Laura kommer fra Spanien. Hun er spanier. Hun taler spansk. Læreren opsummerer: Sprogene ender på -sk. Personen ender næsten altid på er. Men sprog er ikke matematik, må én konstatere Yuliya kommer fra Hviderusland. Hun er hvideruslander?? Der er et system, men der er mange undtagelser. Bestseller i Horsens I Horsens holder Bestseller til ved havnen i den smukt istandsatte og fredede gamle toldbod. Flere afdelinger inden for koncernen har sæde i Toldboden, heriblandt Pieces accessories og BSR, hvor kursusdeltagerne er beskæftigede. I Pieces accessories med køb og salg af accessories som bælter, tasker og tørklæder, i BSR arbejder de med finanskontrol og ejendomsadministration. Deltagerne er unge kvinder, internationalt forankrede og med det meste af verden som arbejdsplads. De er vant til en travl, omskiftelig og udfordrende hverdag, der omfatter stor rejseaktivitet og byder på kontakt med alverdens leverandører. Kvinderne kommer fra Hviderusland, Kina, Slovakiet, Spanien, Tyrkiet, Tyskland og USA, og de er alle fortrolige med engelsk, der er det altdominerende arbejdssprog. Deres jobfunktioner kræver ikke, at de mestrer dansk, men da de regner med, at deres fremtid er i Danmark, er det en fordel at kunne indskyde en dansk replik hist og her i snakken med danske kolleger. Bestsellers grundholdninger Bestseller arbejder ud fra 10 grundholdninger, hvoraf de tre handler om at være flittig, målrettet og resultatorienteret. Det er ikke blot på kontoret og forret- ningsrejser, at kvinderne fra Bestseller arbejder efter de retningslinjer de er krøbet under huden på dem og er med til dansk-undervisningen. Uge 11, Lenkas lektionsplan Forbered diskussionsopgave om Bestsellers 10 grundholdninger, vedhæftet Lav læseopgave om tøjmærket Outfitters Nation, vedhæftet www.danskabc.dk Log ind og klik på Kurser. Du skal arbejde med Elevfunktioner. Klik på Elevfunktioner og derefter på Du hjælper kunder og Træningslektion C. Lav opgaverne www.dansk.nu Log ind og klik på Udtaleværkstedet Klik på lyd og bogstav. Du skal arbejde med i og y. Start med Demonstration og fortsæt med Udtaleøvelser Side 7
Hvad laver én fra Tanzania, Portugal og Australien egentlig i Danmark? Global arbejdskraft lærer dansk Af Brendan Doyle Louise Kamin account manager i Skanderborg Louise Kamin er født og opvokset i Tanzania. Hun taler flere sprog og har en uddannelse inden for antropologi fra Londons Universitet. Kærlighed bragte hende til Danmark i 2006. I dag er hun Account s Manager på Pilgrim Smykker i Skanderborg og er ude at rejse i hele Europa med sit job. Men hjemme i Danmark spiller det danske sprog en væsentlig rolle både socialt og på arbejdspladsen. Det er vigtigt for hende at blive god til at kunne kommunikere præcist på dansk i arbejdsmæssige sammenhænge. Hun deltager i aftenundervisning på Sprogcenter Midts afdeling i Hørning to gange om ugen. Egentlig bliver det ikke til så mange lektioner, mener Louise. Problemet kan være at finde tid nok til at lære dansk, men mine venner opfordrer mig konstant til at blive ved. Jeg har aldrig oplevet det, at Louise er i gang med at lære dansk som problematisk. Kommunikationen fungerer godt, og efterhånden følger hun meget mere med i vores small-talk. Annette Møller Andersen Min omgangskreds er ofte engelsktalende, men jeg klarer dagligdagssituationer uden problemer. Det lægger jeg mere og mere mærke til. Jeg er kommet over min frygt for at sige noget forkert. Louises chef, Annette Møller Andersen, bekræfter Louises fornemmelse. Jeg har aldrig oplevet det, at Louise er i gang med at lære dansk, som problematisk. Kommunikationen fungerer godt, og efterhånden følger hun meget mere med i vores small-talk. Vores team fungerer fint, og Louise er en integreret del af det. Louise udtrykker glæde ved at arbejde i et venligt og kreativt arbejdsmiljø. Side 8
Joao San Rocha IT-ingeniør i Ry Joao San Rocha er fra Portugal. Joao var på rundrejse i Europa sidste sommer. Han sluttede af med to ugers ferieophold i Danmark, blandt andet var han til Roskildefestivalen. Det førte til, at han besluttede at blive i Danmark og prøve lykken her. Joao er uddannet IT-ingeniør, og efter at have ledt efter et arbejde i to dage fandt han et firma i Ry, som matchede hans profil. Firmaet Factotech - udvikler digitalt byggeteknisk materiale til både ind- og udland. I dag ni måneder senere trives han med jobbet, og han er meget glad for sit nye liv i Danmark. Joao er i gang med at lære dansk på sprogcentret i Hørning, og det virker, som om det går rigtig godt. Han oplever sin arbejdsplads som afslappet men seriøs nok! Her finder han mulighed for faglig og personlig udvikling. Hans chef, firmaets direktør Geert Borg Smed, siger: jo hurtigere han bliver bedre til dansk, og det er han klart ved at blive, jo nemmere bliver det at slippe ham løs på nye kunder. Der kan følge mere ansvar og flere selvstændige opgaver med den sproglige forbedring. Peter Mooney teamleder i landbruget Peter fra Australien har beskæftiget sig med landbrug i hele sit voksenliv. Derfor var det naturligt at finde et job inden for dette område, da han kom til Danmark i sommeren 2007. I dag er han teamleder på en gård med 1200 tyrekalve. Arbejdet er både teknisk og krævende og fordrer samarbejdskompetencer. Nogle af de andre ansatte er udlændinge, og dansk skal være det fælles sprog. Peter går på et aftenhold på sprogcentret og synes selv, at det begynder at blive nemmere med det danske. Han bruger dansk i det omfang, han magter, og han er i gang med at oparbejde et fagsprog for at lette hverdagssamtalerne på sin arbejdsplads. Det kræver tid, siger Peter, men mine kolleger hjælper mig rigtig meget. Side 9
Fra kinesisk millionby til Horsens Historien om Xiaojiao Tan illustrerer, at kursister på Sprogcenter Midt ikke nødvendigvis ligner den typiske indvandrer! Xiaojiao var i Danmark i mere end tre år, før hun for alvor fik behov for at lære dansk, og hun skrev kun én ansøgning, før hun fik job! Af Torkill Jensen Side 10
De første tre - fire år, jeg boede i Danmark, gjorde jeg ikke så meget for at lære dansk. Jeg gik til danskundervisning i et par perioder, men jeg havde ikke særlig meget brug for at tale og læse dansk, for jeg gik i en international klasse på CVU Vitus Bering, fortæller Xiaojiao Tan. På Vitus Bering fik jeg undervisning på engelsk, og hele min omgangskreds var mennesker, jeg mødte i det internationale miljø på skolen. Rengøringsjob i bageri Som udenlandsk studerende kunne jeg ikke få SU, så det var nødvendigt at finde et job ved siden af studierne. Jeg fik hurtigt et arbejde med rengøring i et bageri. Det var 2½ time om dagen, men jeg delte det med en anden, så det var på skift og gav mulighed for at kunne lave aftaler, så jeg kunne få lejlighed til at tage på ferie i Kina. Xiaojiao Tan er født i 1984. Hun er opvokset i Tianjin (tidligere stavemåde Tientsin) i Kina, en by ved østkysten 130 km fra Beijing og med over 10 millioner indbyggere. En fremtid i Danmark Jeg fik en dansk kæreste. Han gik i samme internationale klasse som mig, så det var helt naturligt, at vi talte sammen på engelsk. Men efterhånden skete der en ændring. Vi talte om ægteskab, hvilket betød, at jeg skulle forestille mig en fremtid i Danmark, og så var det jo helt indlysende, at jeg skulle lære sproget, siger Xiaojiao Tan. Vi blev gift i maj 2007. Ja, nu hedder jeg faktisk Xiaojiao Tan Madsen! Tale dansk i hverdagen Min kæreste og jeg aftalte, at vi skulle tale dansk med hinanden i hverdagen, så jeg fik mere øvelse i sproget. Særligt i begyndelsen var det svært for ham at finde sig i, for han skulle måske forklare mig noget på dansk igen og igen, når jeg ikke forstod det med det samme, og så var det måske lettere at slå over i engelsk. Jeg begyndte for alvor på sprogcentret på fuld tid i eftersommeren 2006 og tog Prøve i Dansk 3. Og nu går jeg på aftenhold to gange om ugen med henblik på at tage studieprøven i november i år. Grammatikken er vanskelig Xiaojiao taler ubesværet dansk. Men hun synes alligevel, det er svært at lære alt det, der skal kunnes til studieprøven. Det der med grammatikken er vanskeligt. at bøje ordene og den slags. Derimod er det ikke så galt med hjemmeopgaverne i skriftlig fremstilling. På CVU Vitus Bering har Xiaojiao Tan taget uddannelsen som bygningskonstruktør. Hun studerede koncentreret i tre år: januar 2003 til udgangen af 2005. Så tog hun en pause i uddannelsen og var først i praktik i et arkitektfirma i et halvt år og derefter på sprogskole. Så vendte hun tilbage til Vitus Bering og afsluttede sin uddannelse. Blot en enkelt ansøgning Det var ikke svært at få et job efter uddannelsen, siger Xiaojiao Tan med et smil. Jeg skrev én ansøgning og fik ja med det samme. Nu arbejder jeg som bygningskonstruktør hos det rådgivende ingeniørfirma Hundsbæk & Henriksen a/s. Side 11
Scenen er din På Sprogcenter Midt i Skanderborg anvender lærerne teatermetoder i deres mundtlige undervisning. Af Karin Ellebye og Jeannette Kjær Bilstrup Scenen er et industrikøkken et sted i Danmark. Rosa fra Mexico er lige begyndt i sprogpraktik. Hun har taget en kage med på sin første arbejdsdag. Nu er der pause, og Rosa kommer ind i køkkenet med kagen. Her sidder en træt køkkenleder og nogle medarbejdere. Må jeg sidde her? spørger Rosa. Der er optaget, siger medarbejderne og køkkenlederen og vender ryggen til Rosa. Rosa kigger spørgende på publikum: Hvad skal jeg gøre?, hvisker hun. Publikum er med Vi er til forumspil på Sprogcenter Midt i Skanderborg. Kursisterne sidder og kigger på en scene, hvor deres lærere udgør personerne i køkkenet. En spilleder styrer slagets gang. Hun får kursisterne på banen. De skal komme med ideer til, hvad Rosa kan gøre for at få kontakt med kollegerne. Og det gør kursisterne ivrigt: Spørg dem, om de vil have noget kage, foreslår en kursist. Vil I have kage? siger Rosa, men kollegerne afviser hende igen: Vi har lige spist frokost, svarer de. Rosa henvender sig igen til publikum: Hvad nu?, spørger hun og ser ked ud af det. Det vækker kursisternes medfølelse, og de kommer med flere ideer til Rosa. Forumspil fungerer Historien får her en lykkelig udgang, og Rosa kommer i kontakt med sine kolleger, men hvad siger kursisterne? Kender de situationen fra deres hverdag? Og hvad synes de om forumspil-formen? Iveth fra Honduras: Jeg synes, det er rigtigt godt, fordi det inddrager vores egne erfaringer. Jeg har selv gode erfaringer fra min praktikplads, men jeg kender følelsen af at være udenfor og alene fra andre sammenhænge med danskere, når man ikke kan sproget. Forumspillet virker godt, fordi vi lærer at give udtryk for vores mening på dansk. Vida fra Afghanistan: Jeg synes også, det er en god metode. Vi lærer nye ord og forstår bedre den danske kultur. Sammen med danskere kan vi godt føle os lidt generte og fremmede. På min praktikplads holdt jeg mig for mig selv i begyndelsen, men det gik stille og roligt fremad, og jeg blev venner med mine kolleger og begyndte at invitere dem hjem. Forumspillet hjælper mig til at forstå min egen situation og giver Side 12
Rosa kommer ind i køkkenet med en kage. Her sidder en træt køkkenleder og nogle medarbejdere. mig ideer til, hvad jeg selv kan gøre for at komme i kontakt med danskere. Iveth og Vida giver også udtryk for, at spillet fungerer, fordi det er levende og sjovt at se på. Det appellerer til følelser og umiddelbart engagement. Og der er ingen tvivl om, at det appellerer bredt til kursisterne i Skanderborg. Alle kursister er aktive og byder ind uanset hvilken danskuddannelse de går på. Op af stolene Inspireret af et kursus om teatermetoder har lærerne i Skanderborg kastet sig ud i et pædagogisk eksperiment. En gang om ugen kan kursisterne vælge sig ind på et teaterværksted, hvor det talte sprog er i fokus. Det er en udfordring for både lærere og kursister at skulle op af stolene og frem på scenen. Men kursisterne synes, at det er rart at grine sammen og godt at få krop og ord til at hænge sammen. Det hjælper mig at skrive dialoger og opføre dem, fordi jeg bliver opmærksom på sproget, når jeg arbejder kreativt med det, forklarer Vida. Og det er meget kreativt, fortæller Jeannette og Lise, der er lærere i teaterværkstedet. Vores bekymring for, om kursisterne ville synes, det var for fjollet, har vist sig at være grundløs. Vi er ikke i tvivl om, at vi har fat i noget, der virker, slutter Lise og Jeannette. Teaterværkstedet blev en realitet efter kurset: Kreative undervisningsmetoder og mundtlige færdigheder - VPC Kurset tager afsæt i teatermetoder som forumspil, word and action og teaterimprovisation i en form der er tilpasset sprogundervisningen i dansk som andetsprog. Formålet er at koble: Mundtlighed med kropssprog og konkrete fysiske handlinger. Fantasi og humor med kropslig udfoldelse. Klarhed om deltagerindflydelse med høj deltageraktivitet. Kursusledere: Anne Rasmussen og Lindi Riel. Danmarks Pædagogiske Universitet, 2007/08 Side 13
Det er så dejligt, at vi har fået en pedel, lyder det i kor fra to lærere på lærerværelset i Horsens. Alt bliver ordnet nu. Og det er en stor fordel, at pedellen kan sørge for transport mellem afdelingerne af undervisningsmaterialer, bøger fra biblioteket, borde, stole, breve og beskeder alt efter behov. Med pedellen på arbejde Af Ingelise Vinther Andersen Side 14
Med den sidste udvidelse pr. 1. januar 2008, hvor også sprogskolen i Silkeborg blev en del af det nye Sprogcenter Midt, har sprogcentret fået en ny service. En pedel, der fungerer som praktisk hjælp og forbindelsesled mellem de nu fem skoler. Pedellen, Morteza Zamani, har sin base i Silkeborg, hvor han gennem flere år som pedel har haft ansvaret for vedligeholdelse af bygninger ude og inde og for alle udenomsarealerne med have. Med den nye servicefunktion i Sprogcenter Midt har han fået en ny opgave. Han kører en rundtur til alle afdelingerne en gang om ugen. På den måde er Morteza både en praktisk hjælp for de øvrige medarbejdere og et vigtigt forbindelsesled i det store geografiske område. Han er en livline. Man ved, han kommer torsdag, og man ved, at man altid kan ringe til hans mobil, hvis noget er uopsætteligt og ikke kan vente til rundturen. På tur i Midtjylland Vores rundtur torsdag den 28. februar starter kl. 8.15 fra Silkeborg, og slutter igen i Silkeborg kl. 16. Vi kører 257 km, og de fire timer af dagens arbejde befinder vi os på vej mellem afdelingerne i Mortezas pedelbil en rummelig Mercedes-Benz. Ruten hedder Silkeborg Horsens, Horsens Hedensted, Hedensted Odder, Odder Horsens, Horsens Hørning, Hørning Horsens, Horsens Silkeborg. Og de blå kasser med afdelingernes navne står klar, fyldt med ugens gods. Når Horsens optræder mange gange på ruten, hænger det sammen med, at ledelse og administration for hele Sprogcenter Midt har til huse i Horsens-afdelingen. Transporten foregår derfor især fra afdelingerne til Horsens og den modsatte vej. Typiske opgaver Opgaverne er altid forskellige, og jeg starter i hver afdeling med at tjekke den sorte bog, hvor medarbejderne kan skrive deres ønsker til mig. For at være forberedt og have det rigtige værktøj med, har han dog pr. e-mail fået besked om mange af opgaverne i forvejen. Men det går sjældent, som Morteza har planlagt. Også i dag kommer en hasteopgave ind på mobilen. Opvaskemaskinen i Silkeborg er brudt sammen. Morteza lover at kigge på det, når han er færdig med rundturen. Morteza er ikke i tvivl om værdien af sine rundture både som en aflastning for de øvrige medarbejdere og som en levende, personlig forbindelse mellem afdelingerne. Pedellens ture er et godt bidrag til, at den store organisation kan opbygge en fornemmelse af samhørighed. Pedellen har selv gået på sprogskole Morteza glæder sig over sine mange nye kolleger, selv om han også synes, at der er lang vej rundt til dem alle. Han nyder også at møde kursisterne, som han selv engang for 23 år siden var en af. Han kom med sin kone fra Iran i 1985, lærte dansk på sprogskole, og har levet og arbejdet her siden. Side 15
Sarajevo krigens spor og fremtidshåb - en studietur for Sprogcenter Midts medarbejdere Af Ingelise Vinther Andersen Side 16 Sarajevo! kan man være sikker på at komme hjem derfra igen? Sådan spurgte en af mine bekendte, da jeg begejstret fortalte, at vi skulle på studietur til Bosnien-Hercegovinas hovedstad. Krigen 1992-95, med billederne fra TV af snigskytter og voldsomme bombardementer, er stadig tæt forbundet med Sarajevo. To millioner bosniere flygtede, og i dag er cirka en million vendt tilbage. I Danmark modtog vi 20.000 af disse flygtninge. Sprogcenter Midt rejste til Sarajevo for at blive klogere på, hvordan det kunne ske, at naboer og venner blev fjender og ønskede at udrydde hinanden. Vi ville høre og se, hvordan folk lever i dag, hvad de tænker om krigen og om fremtiden. Vi ville lytte til både den bosniske opfattelse og den serbiske. Og vi ville høre de unges mening. Historie og politik Vores program var derfor med vægt på historie, kultur, politik og uddannelse. Den danske ambassadør holdt et grundigt foredrag for os om historien og den politiske situation. Vi var på historisk byvandring, og vi besøgte tunnel-museet, hvor den eneste flugtvej under krigen blev gravet ud af byen. Unge med ambitioner De unge traf vi på et bosnisk gymnasium et elitegymnasium med international linie, hvor mange af eleverne var hjemvendte flygtninges børn, der nu var to-sprogede. Et af de vigtige fag på gymnasiet var demokrati, og som et supplement til faget var det obligatorisk, at de unge skulle være aktive i frivilligt arbejde - for eksempel i Røde Kors, som træner i volleyball eller som handicaphjælper. Skyld og forsoning Børnene mødte vi på en serbisk grundskole i en mindre provinsby, Vlasenica, hvor en af vores kolleger, der stammer fra Sarajevo,
pludselig en dag blev nægtet adgang til at komme på arbejde, fordi hun var bosnier. Det var den dag krigen startede, den 6. april 1992. Med hjælp fra en modig serber lykkedes det hende efter lang tid i skjul at flygte til Danmark. Hun og vi hilste på hendes gamle kolleger, der i dag forsøger at tænke fremad. Der er dog langt fra altid politisk vilje til at understøtte en sådan indsats. Fra FN-ansatte hørte vi, at det er et langt og sejt træk at gennemføre ændringer, der fremmer sameksistens inden for undervisning. Men de arbejder videre med ildhu, og en vigtig sætning for arbejdet er: Make a difference in school, and you ll make a difference in society. Vi mødte serbiske byrådspolitikere i en lille by Pale, der under borgerkrigen fungerede som hovedstad for de bosniske serbere. Byen er underlagt sanktioner, og der kommer ikke mange udenlandske besøgende forbi. Vi blev modtaget med høflighed og fik lejlighed til at spørge til byens særlige situation og at høre serbernes udlægning af optakten til krigen. Øst og vest mødes i Sarajevo Sarajevo er en by med moskeer og bøn fra minareterne flere gange i døgnet, og med kirker og klokkeringning. Det muslimske møder det kristne også i lydbilledet. Byen breder sig op ad bjergene, der omgiver den til alle sider. De samme bjerge, hvorfra serberne for få år siden holdt byen under belejring i fire år. På huse i byen finder vi opsatte mindetavler med navne på de mange, der blev ramt af skud, når de skulle hente vand og mad. Vi så huse med skudhuller, kirkegårde og fattigdom - og også mange genopbyggede huse, basar og forretninger med gang i handel. Vi mødte engagement og håb for fremtiden. Vi mødte unge, der vil rejse ud i verden, og unge, der har valgt at vende tilbage fra udlandet for at arbejde i Sarajevo. Side 17
Opslagstavlen Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december 2007 uddelte sprogcentret priser til tre af skolens kursister, der på hver deres måde har gjort en ekstraordinær indsats: Ümit Kavas, fra Tyrkiet (bosat i Odder), Lan Doan fra Vietnam (bosat i Horsens) og Kerstina Patros fra Irak (bosat i Horsens). Den eksterne pris gik denne gang til den lokale virksomhed Dansk Retur System A/S i Løsning. Begrundelsen er, at virksomheden på fornem vis udnytter sit potentiale som trinbræt til arbejdsmarkedet for nydanskere, der ikke har så meget erfaring med at arbejde i Danmark, og at virksomheden på denne måde bidrager aktivt til udlændinges arbejdsmæssige og sociale integration i lokal-området. Prismodtager fra Dansk retursystem A/S Prismodtager Lan Doan Cykelskolen Cykelskolen i Horsens tager fat til foråret igen. Alle, der har lyst til at lære at cykle, er velkomne. Kontakt Hanne Poulsen på tlf. 76 25 99 25. Netværkslokomotivet I samarbejde med Netværkslokomotivet underviser Sprogcenter Midt et hold butiksbagere fra Dansk Supermarked. Undervisningen finder sted i Hørning og løber foreløbig frem til sommer. I malernes fagforening i Horsens underviser vi desuden i virksomhedsdansk for et hold medarbejdere fra fem forskellige mindre virksomheder. Det er en stor udfordring at efterkomme mindre virksomheders ønske om virksomhedsrettet undervisning, og i denne forbindelse er samarbejdet med Netværkslokomotivet meget fordelagtigt, fordi vi ved fælles hjælp kan sammensætte hold af medarbejdere fra forskellige virksomheder. Side 18
Jobmessen På jobmessen i Skanderborg den 13. marts 2008 mødtes virksomheder og jobsøgere. Sprogcenter Midt var også repræsenteret, og kursisterne fra sprogcentrets afdeling i Hørning besøgte messen som en del af undervisningen i jobsøgning. Lektiecafé torsdag aften i Silkeborg Hver torsdag kl. 17-20 er skolen i Silkeborg åben med tilbud om: - lektiehjælp - åben vejledning - børnepasning - åben café - volleyball kl. 20-21 Kommende jobmesser: Horsens 10. april 2008 Silkeborg 8. maj 2008 Prøvedatoer Indfødsretsprøven: 17. juni (tilmelding 13. maj) Sprogprøver: Skriftlige prøver: 20. maj Prøve i Dansk 3 21. maj Prøve i Dansk 2 22. maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: 9. 20. juni Translokation: 27. juni kl. 11.00 Modultest: 5. juni og 7. oktober Mange tak Det kan ikke siges tit nok! Mange tak til alle vores frivillige lektiehjælpere på de forskellige afdelinger. Disse frivillige leverer dagligt et stort og uundværligt stykke arbejde for vores kursister. For mange af vores kursister er de frivillige én af deres væsentligste livliner og informationskilder til det danske samfund, og tilbuddet er derfor af stor betydning og til stor glæde for kursisten og dermed for sprogcentret. TAK! Jobguide Fra 1. april til 30. juni 2008 vikarierer Charlotte Krolmer for jobguide Kaare Holst. Kontakt Charlotte Krolmer på tlf. 41 59 81 01 mandag kl. 8-15.45 tirsdag, onsdag og fredag kl. 8-10.45 Side 19
Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Holmboes Allé 2 8700 Horsens Tlf. 76 25 99 25 Fax 76 25 99 23 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Tove Fleischer Ingelise Vinther Andersen Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: 1.000 eksemplarer Udgivelsestidspunkt: April 2008 SprogcenterNyt udkommer to gange om året