Mela - 09-1455 - 27.1.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden i november 2009 på FTF-området Ledigheden stiger fortsat også på FTF-området. Men på FTF-området øges ledigheden i mindre omfang end for samtlige forsikrede. De mindste ledighedsstigninger er sket inden for sundhed-, pædagog- og undervisningsområdet. Ledigheden stiger kraftigt for IT-uddannede i ITMA. Arbejdskraftreserven stiger også på FTF-området, men med varierende styrke. På FTF-området er ledigheden steget mest for de unge under 30 år, men i mindre omgang end det gælder for samtlige forsikrede. I november 2009 er ledighedsstigningen på FTF-området generelt stagnerende. - - - Ledigheden fortsætter med at stige i november 2009. De seneste offentliggjorte ledighedstal viser, at ledigheden for samtlige forsikrede i november 2009 er øget med knap 140 pct. i forhold til november 2008. (foreløbige og ikke-sæsonkorrigerede ledighed). I november 2008 var der ca. 37.000 forsikrede fuldtidsledige. Et antal som er steget til ca. 88.000 i november 2009. Ledighedsprocenten er vokset fra 1,9 pct. til 4,4 pct. i løbet af et år. Også på FTF-området er ledigheden i november 2009 steget i forhold til året før. Men der er tale om mindre stigninger end blandt samtlige forsikrede. Fra november 2008 til november 2009 er ledigheden forøget med ca. 2.600 fuldtidspersoner, svarende til en stigning i ledigheden på knap 95 pct. I november 2009 er ledighedsprocenten på det samlede FTF-område 1,6 pct. mod 0,8 pct. året før. Inden for de enkelte FTF-a-kasser vokser ledigheden også men i varierende omfang. De mindste ledighedsstigninger har fundet sted inden for sundhed-, pædagog- og undervisningsområdet. I DSA (sundhedsområdet) er antallet af fuldtidsledige øget med ca. 55 pct. fra november 2008 til november 2009 svarende til en stigning på ca. 90 fuldtidsledige. I november 2009 var ledighedsprocenten i DSA 0,3 pct. Også i BUPL-A (pædagogområdet) er ledighedsstigningen forholdsvis lav. Antallet af fuldtidsledige er steget med ca. 60 pct. i fra november 2008 til november året efter - svarende til stigning på knap 330 fuldtidsledige. Ledighedsprocenten på pædagogområdet var i november 2009 1,6 pct. Notat - 27.01.2010 - Side 1
Ledigheden stiger Antal fuldtidsledige og ledighedsprocent, november 2008 og 2009. Ikke-sæsonkorrigeret og foreløbig opgørelse Ledighedsprocent Antal fuldtidsledige Ændring Nov. 2008 Nov. 2009 Nov. 2008 Nov. 2009 Antal Pct. FTF ialt 0,8 1,6 2.817 5.459 2.642 94 BUPL-A 1,0 1,6 534 862 328 61 DLF-A 0,7 1,4 514 953 439 85 DSA 0,2 0,3 162 253 91 56 FTF-A 1,2 2,4 1.422 2.937 1.515 107 ITMA 1,5 3,7 185 454 269 145 Samtlige forsikrede 1,9 4,4 36.946 88.234 51.288 139 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger I DLF/a (lærerområdet) er ledigheden i løbet af det betragtede år vokset med ca. 440 fuldtidspersoner eller 85 pct. Ledighedsprocenten i DFL/a i november 2009 var 1,4 pct. Ledighedsprocenten i DFL/a og BUPL-A ligger således på nogenlunde samme niveau. Ledighedsstigningen i FTF-A og ITMA (IT-uddannede) er i den betragtede væsentlige højere end i de tre øvrige FTF-a-kasser. Ledigheden i ITMA er øget mere end 145 pct. i løbet af året. Det er en forøgelse, som ligger på niveau med den generelle ledighedsudvikling. I FTF-A er ledigheden steget med knap 110 pct. eller godt 1.500 fuldtidsledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,4 pct. i november. Udvikling i ledighed fordelt på alder Ledigheden fordelt på alder for samtlige forsikrede ledige viser, at ledighedsprocenten fra november 2008 til november 2009 er steget for alle aldersgrupper, men at stigningen falder med alderen. Ledighedsprocenten for de samtlige 25-29 årige er øget fra 3,0 pct. i november 2008 til 6,1 pct. året efter. Samme udvikling gør sig gældende i alle FTF-a-kasser. Ser man bort fra de 16-24 årige, som udgør en lille gruppe, er ledigheden på FTF-området steget mest for de 25-29 årige, og den mindste stigning i ledighedsprocenten har fundet sted for de ældste. Ledighedsstigningen for de 25-29 årige på FTF-området er dog en del mindre end for samtlige unge. En sammenligning af ledighedsprocenten for de 25-29 årige i FTF-a-kasserne viser, at der inden for FTF-gruppen er stor forskel på størrelsen af ledighedsstigningen blandt de unge. Et forhold som afspejler den generelle variation i ledighedsudviklingen på FTF-området. Notat - 27.01.2010 - Side 2
Det er unge på sundhedsområdet (DSA), der har oplevet den mindste stigning i ledighedsprocenten. I DSA er ledighedsprocenten for 25-29 årige øget med 0,3 pct.point i løbet af det seneste år til ledighedsprocent på 0,7 i november 2009. Herefter følger pædagog- og lærerområdet, hvor ledighedsprocenten i løbet af et år er øget med ca. 1,0 pct.point. I november 2009 er ledighedsprocenten for de unge 25-29 årige 1,9 pct. og 2,3 pct. i hhv. DLF/a og BUPL-A. I FTF-A er ledighedsprocenten for de unge øget 2,0 pct.point i den betragtede periode og ledighedsprocenten var 3,9 pct. i november 2009. På FTF-området har de unge i PROSA oplevet den største ledighedsstigning. Fra november 2008 til november 2009 er ledighedsprocenten øget med 3,5 pct.point således at ledighedsprocenten er i november 2009 er vokset til 6,0 pct. Det er samme ledighedsniveau og - udvikling som for samtlige forsikrede ledige unge. Notat - 27.01.2010 - Side 3
Ledigheden stiger mest for de unge Ledighedsprocent fordelt på alder, november 2008 og november 2009. Ikke-sæsonkorrigeret og foreløbig opgørelse. 2008 2009 Ændring pct. point I alt Alder i alt 1,9 4,4 2,5 16-24 år 4,1 8,4 4,3 25-29 år 3,0 6,1 3,1 30-39 år 1,9 4,4 2,5 40-49 år 1,5 3,8 2,3 50-59 år 1,8 4,2 2,4 60 år og derover 1,2 2,6 1,4 BUPL-A Alder i alt 1,0 1,6 0,6 16-24 år 0,3 3,0 2,7 25-29 år 1,3 2,3 1,0 30-39 år 1,1 1,6 0,5 40-49 år 0,8 1,4 0,6 50-59 år 1,0 1,4 0,4 60 år og derover 0,7 1,2 0,5 DLF-A Alder i alt 0,7 1,4 0,7 16-24 år 1,9 7,5 5,6 25-29 år 1,0 1,9 0,9 30-39 år 0,7 1,2 0,5 40-49 år 0,7 1,5 0,8 50-59 år 0,8 1,4 0,6 60 år og derover 0,5 0,9 0,4 DSA Alder i alt 0,2 0,3 0,1 16-24 år 0,5 0,7 0,2 25-29 år 0,4 0,7 0,3 30-39 år 0,3 0,4 0,1 40-49 år 0,2 0,3 0,1 50-59 år 0,2 0,3 0,1 60 år og derover 0,1 0,1 0,0 FTF-A Alder i alt 1,2 2,4 1,2 16-24 år 2,6 4,2 1,6 25-29 år 1,9 3,9 2,0 30-39 år 1,4 3,0 1,6 40-49 år 0,9 1,8 0,9 50-59 år 1,2 2,3 1,1 60 år og derover 1,1 2,0 0,9 ITMA Alder i alt 1,5 3,7 2,2 16-24 år 5,3 9,0 3,7 25-29 år 2,5 6,0 3,5 30-39 år 1,4 3,9 2,5 40-49 år 1,3 3,0 1,7 50-59 år 1,4 3,3 1,9 60 år og derover 1,2 2,4 1,2 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Notat - 27.01.2010 - Side 4
Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven for samtlige forsikrede ledige er kraftigt stigende. Fra november 2008 til november 2009 er arbejdskraftreserven øget med næsten 165 pct. fra ca. 16.500 i november 2008 til 43.600 året efter. Den stigende arbejdskraftreserve er et udtryk for, at længden af ledigheden stiger. Arbejdskraftreserven stiger også FTF-området, men i mindre omfang. I løbet af det seneste år er arbejdskraftreserven på det samlede FTF-området øget med knap 90 pct. I november 2009 var ca. 2.300 FTF ere i arbejdskraftreserven, hvilket er ca. 1.100 flere FTF ere end året før. Der er stor forskel på, hvor meget arbejdskraftreserven er steget inden for de enkelte FTF-akasser. Den største stigning i arbejdskraftreserven på FTF-området er sket i ITMA, hvor reserven er øget med 135 pct. fra november 2008 til november 2009. Arbejdskraftreserven i FTF-A er i den betragtede periode steget med knap 110 pct. I november 2009 tilhørte ca. 1.200 personer fra FTF-A reserven. Det er godt halvdelen af alle FTF ere i reserven. I de øvrige FTF-a-kasser er stigningen i arbejdskraftreserven mindre, men der er stadig tale om tocifrede stigningsprocenter. I BUPL-A er reserven øget med knap 70 pct. For DLF/a og DSA er arbejdskraftreserven vokset med omkring 60 pct. inden for de seneste år. Særligt i DSA er der imidlertid tale om ganske få personer, der er i reserven. I november 2009 drejede det sig om 80 DSA ere. En opdeling af udviklingen i arbejdskraftreserven på beskæftigelsesregioner viser, at den største procentvise stigning i reserven har fundet sted i Midtjylland og tæt herefter følger Syddanmark med stigninger i arbejdskraftreserven på hhv. ca. 220 pct. og 200 pct. inden for det seneste år. På det samlede FTF-området er arbejdskraftreserven øget lige meget i Syddanmark og i Midtjylland. Her er reserven øget med ca. 115 pct. I de enkelte FTF-a-kasser er billedet lidt mere broget. I FTF-A og DLF/a ses, at reserven ligesom det gælder generelt, procentvis er vokset mest i Syddanmark og Midtjylland. I BUPL-A er reserven vokset mest i Syddanmark, og dernæst følger Hovedstaden/Sjælland. I DSA er reserven øget mest i Midtjylland. Men samtidig ses, at arbejdskraftreserven i Nordjylland er uændret inden for det seneste år. Også i BUPL-A er reserven i region Nordjylland stort uændret og for DFL/a er reserven faktisk reduceret. Notat - 27.01.2010 - Side 5
I ITMA har den største stigning reserven inden for det seneste år sket i Hovedstaden/Sjælland., hvor arbejdskraftreserven er øget godt 150 pct. I ITMA har den største stigning reserven inden for det seneste år sket i Hovedsta- Arbejdskraftreserven vokser Arbejdskraftreserven fordelt på beskæftigelsesregioner, november 2008 og 2009 Antal Ændring Nov. 2008 Nov. 2009 Antal Pct. Forsikrede i alt Hele landet 16.553 43.647 27.094 164 Hovedstaden-Sjælland 7.785 17.933 10.148 130 Midtjylland 3.293 10.614 7.321 222 Nordjylland 2.265 5.493 3.228 143 Syddanmark 3.200 9.569 6.369 199 FTF i alt Hele landet 1.210 2.326 1.116 92 Hovedstaden-Sjælland 597 1.112 515 86 Midtjylland 251 538 287 114 Nordjylland 159 228 69 43 Syddanmark 202 438 236 117 BUPL- A Hele landet 204 351 147 72 Hovedstaden-Sjælland 75 139 64 85 Midtjylland 48 67 19 40 Nordjylland 33 37 4 12 Syddanmark 48 108 60 125 DLF-A Hele landet 260 417 157 60 Hovedstaden-Sjælland 99 169 70 71 Midtjylland 51 95 44 86 Nordjylland 57 50-7 -12 Syddanmark 52 103 51 98 DSA Hele landet 51 80 29 57 Hovedstaden-Sjælland 16 24 8 50 Midtjylland 17 34 17 100 Nordjylland 7 7 0 0 Syddanmark 11 15 4 36 FTF-A Hele landet 588 1.227 639 109 Hovedstaden-Sjælland 352 642 290 82 Midtjylland 107 284 177 165 Nordjylland 55 117 62 113 Syddanmark 74 174 100 135 ITMA Hele landet 107 251 144 135 Hovedstaden-Sjælland 55 138 83 151 Midtjylland 28 58 30 107 Nordjylland 7 17 10 143 Syddanmark 17 38 21 124 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Notat - 27.01.2010 - Side 6
Udvikling i ledighed fra januar til november Ledigheden for samtlige forsikrede har i perioden januar til november 2009 ligget på et væsentligt højere niveau end i de tilsvarende måneder i 2008. Det fremgår af nedenstående figur, der viser udviklingen i ledigheden (ikke-sæsonkorrigeret) for januar til november i hhv. 2008 og 2009. Samtidig ses, at den ikke-sæsonkorrigerede ledighed fortsat stiger i slutning af 2009. for samtlige forsikrede ledige, januar til november 2008-2009 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Samme udvikling i ledigheden ses ikke på samlede FTF-området. På FTF-området har ledigheden fra januar til august 2009 godt nok været konstant stigende, men i januar og februar 2009 var ledigheden lavere end i tilsvarende måneder året før. Først fra 2009 steg ledighedsprocenten på det samlede FTF-område til et højere niveau sammenlignet med de svarende måneder året før. Ledigheden på FTF-området toppede i august 2009 med en ledighedsprocent på 2,0 pct. Fra september 2009 faldt ledigheden igen. Samme udvikling indtraf dog også i 2008 og udtrykker i høj grad, at den store tilgang af nyuddannede efterhånden opnår beskæftigelse. Den faldende ledighed i de sidste 4 måneder er sandsynligvis derfor i høj grad et sæsonfænomen. Det er også værd at bemærke, at selvom ledigheden har været faldende i de sidste måneder, har ledighedsprocenten også fra september til november i 2009 ligget på et højere niveau end de tilsvarende måneder året før og forskellen i ledighedsprocent mellem de samme måneder i de to år ligger på et konstant niveau. Notat - 27.01.2010 - Side 7
for FTF-området, januar til november 2008-2009 2,1 1,9 1,7 1,5 1,3 1,1 0,9 0,7 0,5 Ledighedsudviklingen i de enkelte FTF-a-kasser varierer. Ledighedsudviklingen i BUPL-A og DLF/a ligner i høj grad udviklingen i ledigheden på det samlede FTF-området. I BUPL-A er det dog først fra 2009, at ledigheden i BUPL-A ligger på et højere niveau end de tilsvarende måneder året før. En tilstand som er fortsat frem til november 2009. Også i BUPL-A topper ledigheden i august 2009 med en ledighedsprocent på 2,1 pct. Fra september til november 2009 falder ledigheden i BUPL-A til 1,6 pct. Som tidligere nævnt er den faldende ledighed udtryk for sæsonudsving. Det kan således konstateres, at ledighedsudviklingen fra til november 2009 i høj grad følger udviklingen i ledighed i 2008 men på et højere niveau i 2009. Hertil kommer, at forskellen i ledighedsprocent mellem samme måned i de to betragtede år fra og frem til oktober bliver større. Dog indsnævres denne forskel i november 2009. Notat - 27.01.2010 - Side 8
for BUPL-A, januar til november 2008-2009 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Ledighedsudviklingen i DFL/a ligner udviklingen i BUPL-A med den forskel, at det først er fra 2009, at ledigheden ligger på et højere og stigende niveau end året før. I DLF/A fortsætter stigningen i ledighedsforskel også i november. for DLF/a, januar til november 2008-2009 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Notat - 27.01.2010 - Side 9
I DSA starter ledigheden for samme niveau i januar 2008 og 2009 med en ledighedsprocent på 0,2 pct. I resten af 2009 ligger ledigheden i DSA på et højere niveau end i 2008. Og forskellen i ledighedsprocent mellem samme måneder i de to betragtede år bliver større frem til og med oktober. Der er dog i hele 2009 fortsat tale om meget lave ledighedsprocenter på max. 0,5 pct. Af figuren ses, at ledigheden i DSA i 2009 således i store træk er en forskydning af ledigheden i 2008 på et højere og stigende niveau. De udsving, der var i ledigheden i 2008 genfindes i således i 2009, men på et højere niveau samtidig med at stigningerne i ledigheden træffer tidligere og varer længere i 2009 end i 2008. for DSA, januar til november 2008-2009 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 I ITMA svarer ledighedsudviklingen til den generelle udvikling i ledigheden. Ledigheden har været stigende i hele 2009 og har i hele den betragtede periode ligget på et væsentligt højere og stigende niveau end i de tilsvarende måneder i 2008. Notat - 27.01.2010 - Side 10
for ITMA, januar til november 2008-2009 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 I FTF-A har ledigheden fra frem til november 2009 ligget på et højere niveau end i 2008. Fra september 2009 falder ledigheden i FTF-A, ligesom ledigheden gjorde i 2008, men i 2008 indtraf ledighedsfaldet allerede fra august måned. Det kunne tyde på, at dimittenderne i FTF-A har haft vanskeligere ved at opnå beskæftigelse i 2009 end i 2008. Siden februar har forskellen i ledighedsprocent mellem en given måned i 2009 sammenlignet med samme måned i 2008 været stigende. I november 2009 indsnævredes denne forskel. Notat - 27.01.2010 - Side 11
for FTF-A, januar til november 2008-2009 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Notat - 27.01.2010 - Side 12