Rapport til gruppefaddere for drengeprostituerede i Bangladesh redbarnet.dk
Nyt fra projektet for drengeprostituerede i Bangladesh Vi ville ønske, vi kunne fortælle dig, at behovet for din støtte ikke længere eksisterer. Men det kan vi ikke. Centret i Dhaka er stadig den eneste hjælp, der er at hente for drengeprostituerede i området. I år kan du møde drengene Rabbi og Shumon. De har fundet hver deres nye fremtid. En ny og bedre hverdag takket være drop-in centret, der er drevet af den lokale organisation INCIDIN. Tak for din hjælp du er med til at holde liv i drengenes håb om en bedre fremtid.
Rabbi Rabbi har stor succes i den tøjbutik, hvor han arbejder i dag. Kunderne elsker hans smilende ansigt, og han er god til at hjælpe dem med at finde det rigtige. Rabbis chef har faktisk besluttet at forfremme Rabbi, så han kan blive sælger i en stor butik i byen Bashundhara. Sådan har Rabbis liv ikke altid været. Da han var lille og gik i skole, havde han svært ved at koncentrere sig i skolen og ville hellere lege end lave lektier. Det faldt ikke i god jord hos Rabbis far, og da han var 10 år gammel, bed faderen ham i arrigskab over hans ringe indsats i skolen. Det fik Rabbi til at stikke af hjemmefra med en bus til storbyen Dhaka. Livet på gaden Det kræver sin mand at overleve på gaden. Det lærte Rabbi af de andre børn, og han begyndte sit liv på togstationen i Kamalapur. Her solgte han chocolade, nødder og andre ting, men nogle gange blev han tvunget til at købe stoffer af de andre. Eller at give seksuelle ydelser. Ofte var han udsat for seksuelle overgreb om natten - af dem som sov ved siden af ham på stationens platform. Rabbi har også oplevet at blive arresteret og har tilbragt i alt 14 måneder i en form for fængsel. Men hver gang er han vendt tilbage til togstationen. Rabbis vej ud af overgrebene og livet på gaden kom, da en af INCIDINs gadearbejdere fandt ham på togstationen og fortalte ham om drop-in centret. Og da Rabbi besøgte centret, kom det helt bag på ham, at hver dreng fik sin egen seng. Langsomt ændrede hverdagen sig for ham, og han fik hjælp til at begynde på et nyt job. Nu kunne han sælge aviser på gaden og på den måde tjene lidt penge. I 2008 blev han udvalgt til at være medlem af en børnerettighedsgruppe, der blandt andet bekæmper overgreb. På den måde kunne Rabbi hjælpe andre gadebørn. I dag arbejder Rabbi som sagt som tøjsælger, og hans chef beskriver ham som meget høflig og ærlig. Derfor fik han jobbet som tøjsælger i Polwell Super Market, og Rabbi kan nu sende penge hjem til sin syge mor. Rabbis drøm er at få sin egen virksomhed en dag.
Shumon Shumon går i dag på Jatiyo Shisho Academy (National - Jeg tror, alt er muligt, hvis vi virkelig ønsker det. Sådan siger Shumon, efter han vandt andenpladsen i en kunstkonkurrence i anledningen af Bangladesh s uafhængighedsdag. Children Academy), og den dag han hørte sit navn blive læst op som vinder af andenpladsen var det helt særligt for ham. Shumon er vokset op sammen med sin familie, men da han var otte år, blev hans far gift på ny og flyttede fra resten af familien. Shumons barndom har ikke været nem, og han havde nogle gange svært ved at enes med sin mor. Derfor stak han af til Dhaka. Let at blive væk Byen Dhaka er overvældende i sin størrelse, og der er et mylder af mennesker over det hele. Shumon blev væk flere gange og fik som regel ingen hjælp. En dag endte han på togstationen ved lufthavnen, og en fremmed gav ham lov til at overnatte i sit hus. Shumon begyndte at arbejde som en af dem, der skubber bagagevognene ved stationen, og han boede hos den fremmede i halvandet år. En dag kom han gevaldigt op at skændes med husejeren, på grund af nogle videospil, og han stak af. Som de fleste andre børn på gaden, handlede livet nu kun om at arbejde, tigge og overleve. Og dertil kom så de forfærdelige overgreb. Både seksuelt, men også andre former for udnyttelse. Det var butiksejere, vagter, tilfældige folk og endda også engang imellem politiet, der udnyttede Shumon. - Jeg ville ikke blive på gaden, fortalte Shumon. Det var virkelig farligt for børn som mig. Jeg tænker altid, at jeg kan få det bedre. At selv om det er svært, så er alting muligt for mennesker. Da jeg hørte om drop-in centret fra nogle af mine venner, så tog jeg derhen for at bede om lov til at komme der. En bedre hverdag Shumon bor nu på drop-in centret og har et aflåst skab, en seng og kan tage bad. Han deltager også i de forskellige aktiviteter, som f.eks. handler om sundhed, og hvordan man psykisk skal tackle det, man har været udsat for. Derudover har Shumon lært nogle forskellige færdigheder, der kan hjælpe ham til at få et job. Og så er Shumon helt vild med at tegne. Og han er god til det. I 2008 fik han hjælp til at starte på the National Children Academy, og i 2009 blev han valgt som præsident for en børnerettighedsgruppe, der hjælper børn på gaden. godt være værd at leve. - Jeg var så ødelagt af de ting, jeg havde oplevet. Jeg ville bruge mine erfaringer til at hjælpe andre børn på gaden, der havde oplevet at blive misbrugt seksuelt, fortæller Shumon. Jeg kunne ikke finde noget på gaden, der var værd at leve for. Men nu hvor jeg bor på centret, så har jeg lært, at ved hjælp af noget helt basal undervisning og lidt opdragelse, så kan livet
Situationen i Bangladesh I byen Dhaka bor der omkring 12 millioner indbyggere. Det er mere end dobbelt så mange som Danmarks befolkning. Hele Bangladesh huser ca. 150 millioner. Og tallet stiger støt. Valg i 2008 Efter at Bangladesh har haft en militærstyret civil overgangsregering i et par år, så har landet nu fået genindført demokrati. Det skete ved parlamentsvalget i slutningen af december 2008. Valget er af valgobservatører blevet bedømt som nogenlunde fair, og der kom en ny civil regering i januar 2009. Lederen er Sheikh Hasina, som også var Premierminister fra 1996 2001. Kendetegnende for Sheikh Hasinas ministerhold er, at ingen af dem er belastede af korruption. Og det er jo prisværdigt. Udfordringen er nu at undgå, at uroligheder blusser op og sikre et bredt politisk samarbejde. Der er en forholdsvis stor optimisme over for den nyvalgte regering i Bangladesh. Også set med Red Barnets øjne. Vi arbejder for at få omsat de gode politikker, som Bangladesh rent faktisk har - til handling. Og for at der også bliver afsat ressourcer til de officielle politikker, der kan komme børnene til gode.
Nyt om INCIDIN Siden sidste fadderskabsrapport har den lokale organisation INCIDIN oprettet endnu et drop-in center for drengeprostituerede i Dhaka. Det ene center er beregnet for drengeprostituerede fra 9-13 år, og det andet center er beregnet for aldersgruppen 14-16 år. Midlerne fra Red Barnets fadderskaber støtter begge centre i at give drengene et alternativ til prostitution. I 2008 brugte cirka 460 børn centrene. Pres på regeringen Udover INCIDINs prisværdige arbejde på drop-in centrene, så har organisationen lavet et omfattende lobby-arbejde for at få staten til at etablere nogle tilsvarende centre for gadebørn. Således er det lykkedes at få regeringen til at allokere 56 mio. Taka (ca. 4,5 mio. DKK) på det nationale budget for 2009-2010. Disse ressourcer vil blive benyttet til at etablere centre for 1500 gadebørn. Denne succes vil kunne mærkes blandt børnene. Almindelige drenge INCIDIN arbejder desuden for at oplyse lokalsamfundet om risikoen ved livet på gaden og for at mindske diskriminationen af de drengeprostituerede. Organisationen har eksempelvis afholdt cricket- og fodboldkampe med lokalbefolkningens børn, og sport er en god platform at mødes på. At mødes gennem leg er med til at afmystificere de drengeprostituerede og vise dem som de helt almindelige drenge, de også er. Herudover arbejder INCIDIN for, at drengeprostituerede kan få adgang til den lokale folkeskole, så selv om drengeprostitution stadig er meget tabubelagt, så er der sket en lille udvikling. Billederne fra Bangladesh er ikke relateret til drengeprostituerede Foto: Louise Dyring Nielsen/Red Barnet