Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efterår 2004

Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efterår 2004 Allan Nyhus Ditte Hoffmann Glarø Kim Erik Steenbrandt Kristian Drumm Maria Møller Mie Hørbo Vejleder: Tine Jensen 1

1. Indledning...3 1.1 Problemfelt...3 1.2 Problemformulering...4 2. Metode...5 2.1 Projektrapportens opbygning...5 2.2 Grafisk opbygning af projektrapporten...7 2.3 Begrebsafklaring af motivation og påvirkning....8 2.4 Valg af teori...10 3. Videnskabsteori...13 3.1 Introduktion til videnskabsteori...13 3.2 Freuds videnskabsteoretiske ståsted...14 3.3 Maslows videnskabsteoretiske ståsted...17 4. Freud...25 4.1 Freuds historiske baggrund...25 4.2 Freuds teori...26 4.3 Kritik af Freud...33 4.4 Opsummering af Freud...35 5. Maslow...37 5.1 Maslows historiske baggrund...37 5.2 Maslows teori...38 5.3 Metamotivation...47 5.4 Kritik af Maslow...51 5.5 Opsummering af teori...56 6. Analyse af videnskabsteori...57 7. Analyse...61 7.1 Analysestrategi...61 7.2 Analyse...62 8. Konklusion...69 9. Bibliografi...70 2

1. Indledning 1.1 Problemfelt Som industrien har udviklet sig og op gennem det tyvende århundrede, er der kommet mere fokus på medarbejderbehov. Med tiden er det gået op for flere og flere virksomheder, at der kan være andre faktorer end blot de lønmæssige, der spiller ind, når det handler om at skabe motiverede og engagerede medarbejdere. Man gør som virksomhed meget for at motivere sine medarbejdere til at udføre et godt stykke arbejde for arbejdspladsen, men også for at skabe gode rammer for sine medarbejdere, så de vil (for-)blive loyale overfor arbejdspladsen. Det er en oplagt interesse for ledere at finde ud af, hvordan man kan få medarbejderne til at bevæge sig fra A til B på den rigtige tid og på den rigtige måde. Derimod er ingen tvivl om, at jo mere virksomhederne i deres kamp for at overleve bliver afhængige af medarbejdernes viden og engagement, jo mere bliver evnen til at motivere en helt central ledelseskompetence (Internet: 1). Det overskyggende mantra er altså motivation, og det er motivationen hos de ansatte, man som virksomhed gerne vil påvirke i positiv retning. Dette rejser nogle interessante spørgsmål til hvordan man motiverer: Hvad er det, der får os til at handle, som vi gør? Hvad øger menneskers motivation generelt? Er det muligt at påvirke denne motivation udefra? For at kunne besvare disse spørgsmål må vi først begribe den grundlæggende drivkraft hos mennesket. Inden for psykologien findes mange forskelligartede bud på, hvad der motiverer mennesket, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de udelukker hinanden; de supplerer snarere hinanden. Psykoanalysens fader, Sigmund Freud ser, at mennesket er styret af sine drifter, hvilket vil sige, at mennesket ligger under for og agerer i forhold til henholdsvis sin libido 1 og dødsdrift. 2 Abraham H. Maslow, der er kendt for sin teori om 1 Kønsdrift, seksuel interesse. Hos Freud ses libido som en generel energikilde, der har forplantning som mål, men som hos mennesker giver sig alle de udtryk, der er karakteristiske for den menneskelige psyke og den menneskelige kultur (Nyt Psykologisk Leksikon). 3

menneskets behov, fremfører i 1954 (Maslow, 1970) kort fortalt, at drivkraften hos det enkelte mennesket er opfyldelse af behov som blandt andre er mad, søvn, tryghed og sex, hvorfor der her er tale om behovsopfyldelse frem for drifter som katalysator for menneskets handlinger. Freud og Maslow må siges at repræsentere en velkendt del af teorierne om menneskets bevæggrunde. Selvom de beskæftiger sig med menneskets motivation ud fra to forskellige vinkler, synes de dog at være enige om, at menneskets grundlæggende motivation kommer fra det indre, så kan vi overhovedet påvirke mennesker udefra? En nærmere belysning af de to ovennævnte teoretikeres syn på motivation vil derfor med rimelighed kunne danne baggrund for den videre anskuelse af menneskets adfærdsmæssige bevæggrunde og eventuelle påvirkningsmuligheder. Denne projektrapports ærinde vil således være at belyse menneskets grundlæggende drivkraft dets motivation. Det er hensigten at få belyst de basale mekanismer, der får mennesket til at handle, som det gør, hvilket leder frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan er det, ud fra en forståelse af Freuds og Maslows teorier om henholdsvis drifter og behov, muligt at motivere/påvirke mennesker til en given handling? Besvarelsen af ovenstående problemformulering vil i analysen blive foretaget i lyset af et overordnet virksomhedsperspektiv. At dette perspektiv inddrages i analysen tjener det formål, at teorien således forholdes til en konkret kontekst, hvilket giver anledning til eksemplificering af specifik, håndgribelig og ensartet karakter. 2 Dødsdriften er ifølge psykoanalytisk teori en grundlæggende selvdestruktiv og destruktiv drift, der modsvarer libidoen som et nødvendigt komplement i livsprocessen (Nyt Psykologisk Leksikon). 4

2. Metode I metodekapitlet bliver det beskrevet, hvorledes og med hvilke midler problemformuleringen besvares. 2.1 Projektrapportens opbygning Nedenstående er en gennemgang af projektrapportens kommende kapitler, der giver et overblik over den samlede rapport, således at den røde tråd ekspliciteres. Kapitel 3, Videnskabsteori I kapitel 3 vil det videnskabsteoretiske ståsted for teoretikerne blive beskrevet for at give en introduktion til teorierne som et hjælpemiddel til at forstå disse. De to respektive teoriers ontologi, epistemologi og metodologi vil blive gennemgået. Kapitel 4, Freuds teori I dette kapitel vil Freuds historiske baggrund blive præsenteret. Derefter vil de relevante dele af Freuds teorier blive redegjort for, herunder hans personlighedsmodel og teorien om drifterne. Dernæst foreligger en kritik af Freuds teoretiske arbejde og til slut en opsummering, der i grove træk opridser grundbegreberne. Kapitel 5, Maslows teori Maslowkapitlet er skåret over samme læst som Freudkapitlet. Først en historisk introduktion, dernæst gennemgangen af Maslows behov hvorefter hans teori om metamotivation bliver gennemgået. Til slut en kritik og derefter en opsummering af teorien. Kapitel 6, Analyse af videnskabsteori Efter gennemgangen af teorierne vil der være en analyse af videnskabsteorierne, så læseren kan danne sig en forståelse for hvorledes de to teorier positionerer sig i forhold til hinanden. Dette kapitel er placeret netop dette sted i projektrapporten, som et resultat af et videnskabsteorierne giver sig til kende i henholdsvis Freud og Maslows teorier. En analyse mellem de to videnskabsteorier, er derfor først mulig efter et kendskab til teorierne. 5

Kapitel 7, Analyse I dette kapitel vil der først blive præsenteret en analysemodel. Afsnittet skal skabe en forståelse for hvorfor lige netop denne strategi er valgt og hvordan besvarelsen af problemformuleringen vil blive foretaget. Det er analysestrategiens ærinde at gå udover det rent opremsende, for at kunne analysere videre med den konkrete problemformulering. Analysen bliver inddelt i temaer der skal skabe stringens i den samlede analyse. Disse temaer dækker over om man kan påvirke andre, hvorledes man i så fald kan påvirke andre og hvilken form for handling, man kan påvirke andre til. Kapitel 8, Konklusion Her sammenfattes analysen, således at problemformuleringen besvares kort og præcist. 6

2.2 Grafisk opbygning af projektrapporten Problemfelt Problemformulering Metode Videnskabsteori Freuds teori Maslows teori Diskussion af videnskabsteori Analyse Konklusion 7

2.3 Begrebsafklaring af motivation og påvirkning. I denne projektrapport vil der blive arbejdet med nogle specifikke termer. Disse vil blive begrebsafklaret for at skabe den overordnede forståelse. Først vil der blive præsenteret nogle retninger som forskellige motivationsteorier har bevæget sig imod, deri vil Freud og Maslows ideer blive præsenteret. Til sidst vil der komme en arbejdsdefinition på det motivationsbegreb, der vil blive brugt gennem projektrapporten. I problemformuleringen bliver ordet påvirkning anvendt, og det ord vil derfor også blive givet en arbejdsdefinition. 2.2.1 Motivationsbegrebet og definitioner I dagligdagen kan man ofte støde på begrebet motivation i flere afskygninger. Motivation kan eksempelvis defineres som en bevidst oplevet bevæggrund eller impuls til handling (Madsen 3, 1980:264). Dette ligger tæt op ad den oprindelige betydning af motivation, som stammer fra ordet movére der på latin betyder at bevæge eller aktivere til handling (Becker-Christensen, leksikon, 2002). Begrebet har været brugt i psykologien siden 1930 erne, og hele motivationspsykologien opstod [ ] fordi man ikke ville nøjes med at beskrive adfærd, men også ville forklare og forudsige adfærd især de målrettede handlinger hos mennesker og højerestående dyr (Madsen, 1980:265). Det er projektrapportens forudsætning at [ ] enhver form for menneskelig handlings- og tankevirksomhed er motiveret (Hessellund, 1984:115). Der er flere ideer om hvad motivation er, som er nævnt nedenfor. Dog vil kun de to modeller som er relevante for dette projekt blive præsenteret. Der er fem overordnede anerkendte motivationsteorier (Madsen, 1980:268). Disse er: 1. Homøostasemodellen 2. Den hedonistiske incitamentsmodel 3. Den kognitive model 3 K. B. Madsen er den mest fremtrædende sekundære kilde i projektet og vil hovedsageligt blive anvendt i afsnit 3.2 og 3.3, Freud og Maslows videnskabsteoretiske ståsteder, i afsnit 5.2, Maslows teori og 5.4 kritik af Maslow. Derfor vil en kort præsentation være på sin plads. Madsen er psykolog dr. phil., tidligere professor i almen psykologi ved Danmarks Lærerhøjskole, og har skrevet meget om psykologiens genstandsfelt og udvikling. Han har især beskæftiget sig en del med videnskabsteori indenfor psykologien, og hans indsigt i det videnskabsteoretiske felt har været til stor gavn for projektet. Madsen er en interessant sekundær kilde, fordi han har haft mulighed for at præsentere Maslow for sin egen fortolkning af Maslows teorier, der var positiv over for arbejdet med teorien om Human Motivation. 8

4. Aktivitets-motivations-modellen 5. Humanistiske motivationsteorier Homøostasemodellen 4 Denne er en biologisk funderet model der har været anvendt af blandt andre Freud.og Maslow. Det centrale i modellen er, at der skal være ligevægt i menneskets indre miljø (kroppen). Har man eksempelvis feber, vil kroppen gøre hvad der skal til for at få den i balance igen, idet vi i værste fald dø, hvis vi ikke får reguleret varmen i kroppen. Kroppen vil bruge flere mekanismer til at bringe dette i orden. Ved mindre temperaturafvigelser vil kroppen sætte processer i gang i form af at svede eller ryste. Hvis dette ikke er nok, sættes der en adfærd i gang, som kunne være at tage et bad eller gå hen til et køligere sted (Madsen, 1980:269). Freud mente at drifter opstod ved denne form for indre stimulering i kroppens organer. Derved kunne man gennem ydre handling søge at reducere spændingen i kroppen og genoprette ligevægten. Humanistisk motivationsteori Denne teori udgøres blandt andre af Maslows teori om den menneskelige motivation, der beskrives som værende et hierarkisk system af behov. Disse behov er de fysiologiske, tryghedsbehov, kærlighed og sociale tilknytninger, for værdsættelse og selvaktualiseringsbehovet. Der er dog forskel på disse behov, idet de første tre er mangelbehov, hvor de to sidste er vækstbehov. Motivation i denne kontekst, udgøres af opfyldelsen af alle disse behov, hvilket vil blive beskrevet mere indgående i kapitel 5. Begrebsafklaring af motivation Forskellige opfattelser af motivation er blevet præsenteret i det ovenstående, og nu ønskes en forståelsesramme præsenteret, der gør sig gældende i den resterende del af projektrapporten. Som oplyst i problemformuleringen ønskes det undersøgt hvorledes menneskets handlinger kan påvirkes. I forlængelse af dette gøres læseren opmærksom på indenfor hvilken ramme projektrapporten er forankret. Følgende citat giver en forståelse for hvad motivation er: [ ] at give mennesker gode grunde, så de med stor sandsynlighed vælger en handling, vi ønsker, de skal vælge (Bjerg, leksikon, 4 Homøostase er en betegnelse for den menneskelige organismes ligevægtstilstand. Mennesket vil søge at genoprette ligevægten efter ydre påvirkninger (Abrahamowitz, 1999 b). 9

2004). Denne forståelsesramme bedes læseren have in mente, igennem den resterende læsning. 2.3.2 Definition af påvirkning Denne projektrapport lægger vægt på, om man kan påvirke nogen i en bestemt retning, hvorfor en arbejdsdefinition er relevant. Der vil blive arbejdet ud fra en forståelse af, at en påvirkning er noget der kan ændre en persons tanker, følelser eller adfærd. Der kan også skelnes mellem om påvirkningen er tilsigtet, spontan eller ubevidst. 2.4 Valg af teori I det følgende afsnit begrundes valget af henholdsvis Maslow og Freud som de to teoretikere, der vil blive benyttet i projektrapporten. I denne proces argumenteres for deres relevans i forhold til problemformuleringen, endvidere redegøres for hvilke dele af deres teorier der er relevante i denne projektrapport. Målet med projektrapporten er at få en forståelse for og komme mere i dybden med to grundlæggende psykologiske teorier, som på baggrund af en teoretisk gennemgang samt en analyse hver især kan bidrage til besvarelse af problemformuleringen. Dette er en udelukkende teoretisk projektrapport, hvor der fortolkes og analyseres på baggrund af teorierne og projektets genstandsfelt. Det skal forstås således, at projektrapportens ærinde er at anvende teorierne og deres begrebsapparat frem for at stille skarpt på teoriernes anvendelsesbarrierer. Formålet er at besvare problemformuleringen bedst muligt ved hjælp af teorierne, og ved at være tro mod de teoretiske begreber. På trods af dette udsagn, indgår der en kritik af både Maslow og Freuds teori. Forud for projektet blev der arbejdet med en problemstilling, der gik på, hvorledes ledere i en virksomhed kan motivere medarbejderne til at yde noget ekstra til gavn for den pågældende arbejdsplads. Med denne problemstilling i tankerne var fokus på, hvordan en leder kan udnytte medarbejdernes allerede eksisterende kvalifikationer og evner optimalt, i stedet for eksempelvis at sende dem på kursus for at opnå yderligere kvalifikationer. I den forbindelse blev der læst bøger indenfor konsulentlitteraturen, 10

hvor emnerne blandt andet handler om vigtigheden af lederens indsigt i medarbejdernes behov. En af påstandene der blev præsenteret var, at alt afhængig af hvor man befinder sig som medarbejder, fysisk som psykisk, afspejler de behov man har og den personlige tilfredsstillelse af behov, af i hvor høj grad man yder mest muligt på en given arbejdsplads (Barret, 2000:46). I denne litteratur indgår figurer, som tydeligt er inspireret af Maslows teori om menneskets behov. Men Maslows teori bliver præsenteret en smule overfladisk og selvfølgeligt, hvilket resulterede i en interesse i at undersøge hans teori, herunder den kendte behovspyramide og de forskellige behovsniveauer mere dybdegående. Den del af projektrapportens teoretiske afsnit, der handler om Maslow, tager udgangspunkt i hans teori om Human Motivation, som er en del af hans personlighedsteori. Motivationsteorien giver et indblik i og et bud på, hvorledes menneskets handlinger kan tolkes som tilfredsstillelse af behov. Maslow definerer altså den menneskelige motivation udfra behovsopfyldelse. Teorien er interessant i forhold til problemformuleringen, fordi den giver et bud på, hvad der former personligheden, og på baggrund af denne indsigt gives der mulighed for en analyse af, hvorvidt det er muligt at påvirke menneskets handlinger samt hvordan. Maslows motivationsteori er yderligere interessant, fordi han i dag er anerkendt og betegnes som grundlægger af den humanistiske psykologi, og fordi han på sin tid var en pioner, der havde modet og gejsten til at udforske nye områder. Han gik en tredje vej, til forskel fra de to etablerede retninger, nemlig psykoanalyse og behaviorisme. Maslows teori om motivation bygger på hans egen kliniske erfaringer og er inspireret af studier lavet af adskillelige andre teoretikere - ikke mindst Freud. This theory is, I think, in the functionalist tradition of James and Dewey, and is fused with the holism of Wertheimer, Goldstein, and the Gestalt psychology, and with the dynamicism of Freud, Fromm, Horney, Reich, Jung, and Adler. This integration or synthesis may be called a holistic-dynamic theory (Maslow, 1970:15). 11

Maslows transpersonelle teori 5, det vil sige hans teori om højdepunktsoplevelser, værdier og religion, vil ikke blive behandlet, fordi det ikke anses for relevant i forhold til nærværende problemstilling. Maslow forholder sig i høj grad til Freud og hans teorier, og henviser ofte til den freudianske tradition og til psykoanalysen. Dette vakte en interesse for at undersøge Freuds teorier nærmere, med hensigten om at forstå hvad det var, Maslow udviklede sig fra. Freud har angiveligt været en kilde til inspiration for Maslow i udviklingen af hans teori om Human Motivation. Det teoretiske kapitel om Freud tager udgangspunkt i de dele af Freuds teorier, der er relevante for projektrapporten - herunder personlighedsmodellen og drifterne. Idet Freud har opstillet en stor teorikonstruktion og har introduceret mange begreber, vil præsentationen af teorien medtage andre begreber, som kan være nødvendige at være bekendt med for forståelsen af teorien. Freuds teorier er interessante at arbejde med, fordi de i dag er genstand for debat og fordi hans teori om psykoanalysen leverede afgørende materiale for videre psykologisk forskning, terapi og udviklingsteori. I problemformuleringen tager vi udgangspunkt i Freud, fordi hans driftsteori kan tolkes som en motivationsteori. I dette afsnit er Maslow blevet præsenteret før Freud, fordi valget af Freuds teori skete på baggrund af valget af Maslows teori, men fremover vil Freud blive præsenteret og nævnt først, idet han kronologisk set kom først. 5 Transpersonel psykologi er psykologien om personers transcendens (personens overskridelse) af de sædvanlige grænser for den individuelle bevidsthed, selvet eller jeg et. Dermed kommer transpersonel psykologi til at omhandle emner som højere bevidsthedstilstande forstået som hypnotisk trance, meditation, mystisk ekstase og psykodeliske tilstande fremkaldt af narkotika, dødsoplevelser mm. (Madsen, 1981:46). 12

3. Videnskabsteori I det videnskabsteoretiske kapitel vil de overordnede videnskabsteoretiske termer blive introduceret, hvorefter Freud og Maslows positioner tydeliggøres. 3.1 Introduktion til videnskabsteori Begrebet videnskabsteori kan anvendes i flere betydninger, og har ikke nogen almen accepteret definition. I en snæver betydning er videnskabsteori lig med videnskabsfilosofi, som blandt andet omhandler gyldighedsspørgsmål og hvad god videnskabelig praksis vil sige. For at klargøre hvad videnskabsteorien i denne projektrapport dækker over, følger nu en præsentation at de punkter, der medtages for at belyse forudsætningerne for Freud og Maslows teoridannelse. I det videnskabsteoretiske kapitel gives en kort oversigt over Freud og Maslows henholdsvis ontologi og epistemologi, som er to begreber der kræver en nærmere præcision. Den leksikalske betydning af ontologi er: læren om verdens eksistensform (Bjerg, leksikon, 2004). Ontologien er en verdensanskuelse, der i denne projektrapport først og fremmest indeholder en præsentation af Freud og Maslows menneskesyn. Dette er et godt udgangspunkt for at forstå hvordan Freud og Maslow står i forhold til hinanden. Er deres menneskesyn vidt forskellige må det nødvendigvis også afspejle en væsentlig forskel mellem deres teorier. En sådan forskel eller lighed er med til at skabe en forståelsesramme, som kan danne grundlag for analysen af teorierne. Begrebet ontologi indeholder flere inddelinger, en af dem som projektrapporten vil medtage, er inddelingen der skelner mellem tre ontologiske teorier: monisme 6, dualisme 7 og pluralisme 8 (Bjerg, leksikon, 2004). Dette er omfattende teorier, som vil blive anvendt overfladisk, men naturligvis tjener anvendelsen et formål, som er, at tydeliggøre hvilke ontologiske forudsætninger, der danner grundlag for teorierne. 6 Monisme: 0ntologisk antagelse af at der kun eksisterer én værensform, f.eks. materie (kroppen) eller ånd. Den neutrale monisme hævder at, det der, for mennesket fremtræder som to værensformer, materien og ånden, i realiteten er to sider af samme sag. Denne tredje egentlige værensform er det ikke mennesket forundt at erkende (Bjerg, 2004). 7 Dualisme: Ontologisk antagelse, af at der eksisterer to grundlæggende værensformer, f.eks. materien og ånden (Bjerg, 2004). 8 Pluralisme: Ontologisk antagelse af, at der eksisterer mere end to værensformer, nemlig et system ofte hierarkisk organiseret af kvalitativt forskellige substanser, f.eks. det fysiske, det biologiske, det psykiske og det samfundsmæssige (Bjerg 2004). 13

Den leksikalske betydning af begrebet epistemologi (erkendelsesteori) er: Teori om betingelser for opnåelse af sand erkendelse af verden (Bjerg, leksikon, 2004). Epistemologi er også et omfattende begreb, der i projektrapporten indsnævres til at beskrive Freud og Maslows syn på videnskab. Hvad er deres videnskabsideal? Hvordan skal en videnskabsmand ifølge Freud og Maslow arbejde for at lave god videnskab? Redegørelsen for de erkendelsesteoretiske standpunkter vil også belyse deres metodologi, som er en nødvendighed fordi psykologi er en empirisk videnskab. Metodologien er en slags underdisciplin der undersøger betingelserne for og konsekvenserne af anvendelse af bestemte undersøgelsesmetoder (Bjerg, leksikon, 2004). Videnskabsteorien skal skabe et grundlag for at lave en mere fyldestgørende analyse, og videnskabsteorien kan være med til at tydeliggøre, om Freud og Maslow overhovedet kan tale sammen. 3.2 Freuds videnskabsteoretiske ståsted I det foreliggende afsnit, vil Freuds videnskabsteoretiske udgangspunkt blive gennemgået for at give en forståelse for, hvorledes han positionerer sig i forhold til verden og viden. Afsnittet skal samtidig gøre det muligt senere hen at skabe en kobling mellem de i projektrapporten anvendte teorier rent analysemæssigt. I 1885 rejste Freud, som en del af sit studie, til Paris, hvor han studerede hos en på den tid kendt psykiater, Jean Charcot, der på daværende tidspunkt var leder af den psykiatriske klinik, La Salpetriere (Freud, 1983:19). Charcot havde i længere tid beskæftiget sig med hypnose, og det var under et af disse eksperimenter, at Freud for alvor fik øjnene op for det ubevidste hos mennesket. Freud overværede et forsøg, hvor en patient under hypnose, blev bedt om på et givent tidspunkt at give en paraply til en af lægerne. Da patienten kom ud af hypnosen gik der ikke længe inden patienten rejste sig op og gav en paraply til lægen. Dette overværede Freud og overbeviste ham om at mennesket ikke kun var styret at bevidste handlinger. 14

Ontologi Freuds menneskesyn er et biologisk menneskesyn. Dette ligger i forlængelse af hele udviklingsteorien, der var karakteristisk for hans tid. Eksempelvis er hele hans filosofi bag driftsteorien en biologisk udviklingsfilosofi, der viser udviklingen fra uorganisk stof over organisk liv, til den ubevidste og bevidste psyke (Madsen 1986: 247f). Det følgende citat viser således Freuds tanker om hvorledes det i biologien er muligt at finde svar som den psykologiske metode ikke kan levere: Det forekommer mig i det hele taget tvivlsomt, om det vil være muligt at få et afgørende vink om adskillelsen og klassificeringen af drifterne på grundlag af bearbejdelse af det psykologiske materiale. Det synes mere nødvendigt med en sådan bearbejdelse for øje at applicere bestemte antagelser om driftslivet på det pågældende materiale, og det ville være ønskeligt, hvis man kunne hente disse antagelser fra et andet område for at overføre dem til psykologien. Hvad biologien i den forbindelse kan præstere modsiger absolut ikke sondringen mellem jeg- og seksualdrifter. (Freud, 1983:128f) Citatet viser at Freud ikke finder den psykologiske metode fyldestgørende. Han henter derfor inspiration i biologien, som han mener skaber den forståelse der mangler i psykologien. Til at starte med delte Freud samtidens materialistiske verdensanskuelse, men gik senere hen væk fra den herunder hørende klassiske neuro-fysiologiske udredning og startede på at anvende forklaringer ved hjælp af psykologiske termer. Dette har ført til en opfattelse af Freuds teori som værende en form for dualisme, mens andre har opfattet hans teori som neutral monisme 9. Endelig har andre fortolkere sat Freuds teori i bås med moderne pluralistiske teorier samt systemteori 10 (Madsen 1986: 247f). Dette viser at Freuds ontologiske ståsted er blevet tolket på forskellige måder, hvilket resulterer i at han er svær at placere i en ontologisk forståelsesramme. I analysen af videnskabsteori, kapitel 6, vil det være Freuds biologiske menneskesyn, der bliver gjort til genstand for analyse. 9 Neutral monisme er den ontologiske opfattelse af, at det materielle og det bevidsthedsmæssige kan reduceres til et tredje der er givet udfra sanseerfaringer (Lübcke, 2002:95). 10 En teori om samfundet opfattet som et system med internt afhængige delsystemer (Lund, Encyklopædi, 2000). 15

Som det ses ovenfor, hersker der en del uenighed og tvivl om hvor Freuds psykofysiske teori skal placeres. Derimod er der bred enighed om at hans svar på årsagsproblemet skal karakteriseres som kausal-deterministisk (Madsen, 1986:249) I Freuds terminologi blev det til at: Alt psykisk er fuldstændig årsagsbestemt også de tilsyneladende mest tilfældige fænomener som drømme, fejlreaktioner, fortalelser og lign. (Madsen, 1966:133). Dette betyder at de handlinger mennesket foretager sig, på en eller anden måde er bestemt af andre tidligere handlinger; der vil altid være en årsagsforbindelse med de handlinger som gik forud for en given handling (Brenner, 1984:10). Et eksempel er, hvis en person der nynner en melodi, han aner dog ikke hvorfor han gør dette. Det viser sig at melodien få øjeblikke før blev afspillet, uden personen dog bevidst lagde mærke til dette, altså en tilsyneladende handling kunne altså årsagsbestemmes til det faktum at melodien for minutter forinden var blevet afspillet (Brenner, 1984:11). Som den psykiske determinisme 11 lægger op til, så er mennesket styret af nogle ubevidste processer. Naturligvis styres mennesket også af bevidste processer, men Freud selv sammenlignede sjælen eller personligheden med et isbjerg, der har 9/10 under vandet (Madsen, 1966:134). Epistemologi Der er to problemer i erkendelsesteorien; erkendelsens oprindelse og erkendelsens virkelighedsforhold, hvor begge hos Freud er behandlet under ét. Freud var antagelig stærkt inspireret af Kants 12 forsøg på at skabe en syntese af de klassiske erkendelsesteorier, hvor menneskets erkendelse er en syntese af perception og tænkning. Dette fører til at erkendelse ikke kan vise mennesket, hvorledes virkeligheden bag fænomenerne er uafhængigt af vores erkendelse. Det antages hermed, at der er en uafhængig objektiv virkelighed (Madsen 1986: 250). 11 Bliver forklaret i Freuds teori, kapitel 4. 12 Immanuel Kant: Tysk filosof 1724-1804 (Lübcke, 2001:227) 16

Gennem hele livet opretholdt Freud et nomotetisk 13 videnskabsideal, som var et resultat af hans uddannelse som læge. Freud opfattede selv psykoanalysen som en del af naturvidenskaben, der havde nære bånd til biologien. Ved siden af Freuds nomotetiske videnskabsideal, praktiserede han hermeneutiske 14 fortolkninger. Dette fører til at psykoanalysen som videnskab, integrerer både hermeneutisk og nomotetisk videnskab. Dette foregår som en dialektisk vekselvirkning. Den psykoanalytiske analyseproces består af en vekselvirkning mellem to planer; de nomotetiske forklaringer og de hermeneutiske fortolkninger (Madsen 1986: 250ff). Metodologi Ved at kombinere observations- og terapimetode, er den psykoanalytiske metode speciel. Den skal placeres indenfor den kvalitative metode, der ligger tæt på interviewmetoden samt felt-observationer (Madsen, 1986:253). Freud gør opmærksom på, at den psykoanalytiske metode er overlegen i forhold til den klassiske psykologis introspektion, der især er svag i forhold til spørgsmålet om det ubevidste (Madsen 1986: 254). Det kan konkluderes at den psykoanalytiske metodologi er: [ ] en unik psykologisk metode, som dog har lighedspunkter med andre psykologiske metoder. Metodens egenart består især i, at den producerer såvel private oplevelsesdata som offentlig adfærdsdata, der kan gøres til genstand for såvel hermeneutisk fortolkning som nomotetisk forklaring. (Citat Madsen 1986: 254). 3.3 Maslows videnskabsteoretiske ståsted I følgende afsnit vil Maslows videnskabsteori blive gennemgået udfra de punkter, der blev beskrevet i introduktion til videnskabsteori afsnit 3.1. Men inden da præsenteres den humanistiske psykologi og Maslows forhold til denne psykologiske retning. 13 Et nomotetisk videnskabsideal betyder at man kan opstille lovmæssige beskrivelser af det særegne og enkeltstående (Lübcke 2001: 316) 14 Hermeneutik er fortolkningsvidenskab. 17

Den humanistiske psykologi har også navnet den tredje vej, eller den tredje kraft som står i modsætning til psykoanalysen og behaviorismen, der i USA indtil 1960 erne havde været de to dominerende teorier om den menneskelige natur. Den humanistiske psykologi organiserede sig i begyndelsen af 1960 erne i Association of Humanistic Psychology med tidsskriftet Journal of Humanistic Psychology. Maslows psykologiske humanistiske udgangspunkt blev godt modtaget i 1960 erne, med sit alternative videnskabs- og menneskesyn, der tog afstand fra den reduktionistiske 15 og mekaniske psykologi. Den humanistiske psykologi beskæftiger sig mere med forståelse, indlevelse og tolkning end med statiske sammenhænge og generelle love (Levander, 1998:41). Maslow var en del af et vigtigt opgør på denne tid, der især var karakteriseret ved modstand af krig, blandt andet udtrykt ved den populære parole: make love not war. De humanistiske psykologers optimistiske menneskesyn, medførte et forsvar for mennesket i arbejdet og en kritik af umenneskelige arbejdsforhold. Mange var på udkig efter mening og formål med livet, og nogle var endda åbne for en højere og mere mystisk mening. Maslow var fortaler for en psykologi, der kunne rumme dette behov og han var en af pionererne, der var med til at bringe mennesket tilbage i psykologien. Den humanistiske psykologi handler om at fremhæve forskellige humanistiske eksistentielle aspekter og tilhængerne opfattede sig som arvtagere til den ældre åndsvidenskabelige, filosofiske psykologi og for manges vedkommende specielt til den eksistentialistiske filosofi, herunder Maslow. Generelt kan man sige, at den humanistiske psykologi opfatter mennesket som noget spontant, kreativt og noget der skal udfolde sig selv i harmoni med omgivelserne. Essensen i den humanistiske bølge var, at psykologien skulle koncentrere sig om mennesket som et bevidst og meningssøgende væsen, og ikke om mennesket som en livløs genstand der objektivt skulle observeres og opstilles lovmæssigheder for (Bjerg, leksikon 2004). Den humanistiske psykologi adskiller sig således fra andre 15 Reduktionisme er at føre et komplekst fænomen tilbage til et enklere grundlag (Bjerg, 2004) 18