ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor? Hvordan bør skatte- og overførselssystemmet indrettes? Hvilke parametre i skattesystemet er vigtige for omfordeling, incitamenter mv.? Hvordan evaluerer man om et skatte/overførselssystem er fair? Hvilke gevinster og omkostninger er der ved omfordeling? Mere eller mindre lighed? Side 2 1
Den offentlige sektors hovedmålsætninger 1. Den allokeringspolitiske hovedmålsætning 2. Den fordelingspolitiske hovedmålsætning 3. Den stabiliseringspolitiske hovedmålsætning Side 3 Velfærdsstatens opgaver Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur, osv.) Regulering af markedsfejl Fremme af lige muligheder; fremme af lige fordeling Social forsikring (mod arbejdsløshed, sygdom, invalidering, osv.) Paternalisme Side 4 2
Den offentlige sektors instrumenter Lovgivning og regulering Offentlige udgifter til infrastruktur, politi, retsvæsen, forsvar, osv. til offentlig service til indkomstoverførsler Skatter på arbejde på kapital på forbrug Side 5 Skattesystemet Skattebase: Den værdi (ofte indkomst) som ens skattebetaling udregnes på grundlag af Skattestruktur: Hvordan skattebetalingen afhænger af skattebasen Vigtige parametre i et skattesystem: Definition: Gennemsnitsskat Samlede skattebetaling divideret med den skattepligtige indkomst Definition: Marginalskat Andel som skal betales i skat af en indkomstforøgelse på 1 krone Side 6 3
Skattesystemet Typer af skattesystemer: Definition: Proportionalt skattesystem Gennemsnitsskatten er den samme for alle indkomstniveau er Definition: Regressivt skattesystem Gennemsnitsskatten er lavere for høj-indkomstgrupper end for lav-indkomstgrupper Definition: Progressivt skattesystem Gennemsnitsskatten er højere for høj-indkomstgrupper end for lav-indkomstgrupper Side 7 Skattesystemer Skattebetaling Marginalskat? Gennemsnitsskat? Type? Indkomst Side 8 4
Skattesystemer Definition: Lump-sum skat En skat hvor alle individer betaler nøjagtig det samme beløb Efficienstab? Administrationsomkostninger? Ulempe? Side 9 Skattesystemer Skattebetaling 75.000 50.000 Marginalskat? Gennemsnitsskat? Type? 100.000 150.000 Indkomst Side 10 5
Skattesystemer Skattebetaling 75.000 50.000 Marginalskat? Gennemsnitsskat? Type? 50.000 150.000 200.000 Indkomst Side 11 Det danske skattesystem Centrale skattesatser i skattelovgivningen Progression i det danske skattesystem Marginalskatteprocenter i det danske skattesystem Side 12 6
Det danske skattesystem Skattebetaling Lønindkomst Side 13 Skattesystemet Målsætninger: Efficiens Fairness/lighed Side 14 7
Skat og efficiens Nogle (med desværre få) skatter gør markedsligevægten mere efficient, fx miljøskatter. De fleste skatter giver dog anledning til et efficienstab: Skatter forvrider incitamenter og skaber derved et dødvægtstab (som beskrevet i Forelæsning 9) Tab som følge af administrationsomkostninger for skattebetaler og skatteopkræver Side 15 Skat og administrationsomkostninger Enighed om forenkling af aktieskatten Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er enige om at gennemføre en gennemgribende forenkling af beskatningen af aktier. Forenklingen indebærer bl.a., at den eksisterende 3 års regel og den såkaldte 100.000 kr. s grænse ophæves. Der etableres en overgangsordning, som fastholder skattefriheden for de eksisterende aktieejere med små beholdninger. De mange komplicerede regler bliver erstattet med et simpelt system med 2 satser. Fremover vil al aktieindkomst op til 43.300 kr. blive beskattet med 28 pct. og aktieindkomst derudover med 43 pct. Side 16 8
Skat og efficiens Pris Skatteprovenu Udbud Skat Dødvægtstab = Reduktion i velfærd for skattebetaler udover beløbet opkrævet i skat Efterspørgsel Type af skattesystem? Mængde Side 17 Skat, arbejdstimer og efficiens Skattebetaling System 2 System 1 50.000 Mere progression -25.000 150.000 Lønindkomst Side 18 9
Skat, beskæftigelse og efficiens Lønindkomst Udbud Y Dødvægtstab Y-T-B Efterspørgsel Beskæftigede personer Side 19 Skat, arbejdsudbud og efficiens Skat på arbejdsindkomst forvrider arbejdsudbudsbeslutningen i 2 dimensioner: Intensiv margin: Valg af arbejdstimer for de beskæftigede Ekstensiv margin: Arbejdsmarkedsdeltagelse Definition: Effektiv marginalskat Andel af en indkomstforøgelse på 1 krone som man netto betaler til det offentlige (incl. aftrapning af offentlige ydelser) Definition: Effektiv deltagelsesskat Andel af merindkomst ved arbejdsmarkedsdeltagelse, som man netto skal betale til det offentlige Side 20 10
Gennemsnitlige effektive skattesatser på tværs af percentiler 90% 80% Deltagelsesskat 70% 60% 50% Marginalskat 40% 30% 20% 10% 0% 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Percentil i lønindkomstfordelingen Side 21 Trade-off mellem efficiens og lighed I praksis er der en konflikt (et trade-off) mellem den allokeringspolitiske målsætning (efficiens) og den fordelingspolitiske målsætning (lighed): Efficiens At samfundet for mest muligt ud af de begrænsede ressourcer (størst mulig kage) Lighed/fordeling En fair fordeling af velstanden i samfundet (fordeling af kagen) Side 22 11
Trade-off mellem efficiens og lighed Skat/overførsel Skat Vindere Tabere Fast ydelse Deltagelse Timer Indkomst Side 23 Bør de tjene det samme? Side 24 12
Er ulighed uretfærdigt? Er ulighed uretfærdigt? Er de rige blevet rige på bekostning af andre? Er markedet unfair? Side 25 Er markedet unfair? NEJ Det kan altid betale sig at handle (komparative fordele)! Implikationerne af handel bliver ofte misforstået: It seems to me that if we buy the rails from England, then we ve got the rails and they ve got the money. But if we build the rails here, we ve got our rails and we ve got our money. Abraham Lincoln Men andre argumenter for omfordelingspolitik Side 26 13
Lighed og social forsikring Usikkerhed (arbejdsløshed, sygdom mv.) ønske om forsikring Født handikappet umuligt at tegne forsikring i privat marked argument for skattefinansieret overførsel Vi fødes med forskellige evner umuligt at tegne forsikring i privat marked argument for omfordeling Behind the veil of ignorance, Rawls, A Theory of Justice, 1971 Side 27 Lighed og altruisme Vi bør hjælpe de fattige, men det kræver offentlig indgriben:... we might all of us be willing to contribute to the relief of poverty, provided everyone else did. We might not be willing to contribute the same amount without such assurance. Milton Friedman, Capitalism and Freedom, (1962, p.191) Side 28 14
Lighed i muligheder versus lighed i indkomst? Indkomst = medfødte evner indsats Lighed i muligheder for indkomstskabelse versus lighed i indkomst MÅL: Udjævn kun forskelle som individer ikke er herre over (forældrebaggrund, medfødte evner) Danmark beskatter mere end hvad lige muligheder tilsiger, Roemer et al. (2003) Side 29 Hvem er værdigt trængende? Betragt følgende spørgsmål fremsat af Amartya Sen (Nobelpris i Økonomi i 1998): Betragt 3 personer, som søger et job hos dig. Én af dine målsætninger er at gøre verden et bedre sted at leve. Den 1. mand er den fattigste. Den 2. mand har fornyelig mistet det meste han ejer og er den mest ulykkelige. Den 3. mand er født med en kronisk sygdom, som vil kunne blive kureret med lønnen fra det pågældende job. Hvem bør få jobbet? Side 30 15
Den fordelingspolitiske målsætning Det er en offentlig målsætning af opnå en rimelig/fair fordeling af velstanden i samfundet (fordeling af kagen) Desværre kan Økonomi ikke besvare de vigtigste spørgsmål i relation til fordelingspolitik Hvad er en rimelig/fair fordeling? Filosofi/ideologi/politik Hvad kan Økonomi bidrage med? Side 31 Udvikling i ulighed Side 32 16
Udvikling i ulighed Side 33 Ulighed i disponibel indkomst på tværs af husholdninger for 27 OECD lande Forholdet mellem decil 10 og decil 1 indkomst 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Gennemsnit Side 34 17
Trade-off mellem efficiens og lighed Disp. indkomst for person m. høj indkomst Hældning < -1 Indkomst uden omfordeling Hældning = -1 Indkomst uden omfordeling Disp. indkomst for person m. lav indkomst Side 35 Prisen på lighed Omfordelende skatter og overførsler mindsker samfundskagen Det koster mere end én krone for de rige at give én ekstra krone til de fattige Skattefinansierede universelle ydelser koster ca. 5,5 pr. krone givet ud Side 36 18
Prisen på lighed Hvad er prisen på lighed for målrettede ydelser: Ydelser til beskæftigede 4,4 kr. Ydelser til alle enlige forsørgere 4,7 kr. Ydelser til beskæftigede enlige forsørgere 0,1 kr. Side 37 Danskernes holdning til lighed og omfordelingspolitik? Danskerne ønsker tilsyneladende en høj grad af omfordeling, MEN Danskerne ønsker ingen ændringer på boligmarkedet på trods af, at den måske største grad af ulighed opstår via boligmarkedet Skatten på ejerbolig er lav og mindskes år efter år En del boliger fordeles via lotterier, vennetjenester mv. Folk deltager i lotterier, som aldrig før Side 38 19