Beskatning af jord og fast ejendom?
|
|
- Bertha Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Beskatning af jord og fast ejendom? Skrevet af: Bent Greve Offentliggjort: 15. april 2011 "You may sit down and smoke your pipe; you may lie around like the lazzaroni of Naples or the leperos of Mexico; you may go up in a balloon or down a hole in the ground; and without doing one stroke of work, without adding one iota of wealth to the community, in ten years you will be rich! " Henry George[i] Intro Beskatning af jord og fast ejendom og diskussionen herom er ikke ny. Henry George skrev ovenstående i 1879 med en opfattelse af, at alle skatter kunne erstattes af en skat på jord. Han var endda ikke den første, idet også andre indenfor teorier om politisk økonomi, som eksempelvis Ricardo, havde beskæftiget sig hermed. Tanken var, og er stadig, at der er samfundsskabte værdistigninger på jord og fast ejendom, som alene er blevet skabt som følge af samfundsmæssig aktivitet, og dermed ikke værdier skabt af den person som får gevinsten. Prisstigninger på jord og fast ejendom som kommer som følge af eksempelvis udbygning af infrastruktur som gør placering tæt herpå mere interessant. Den samfundsmæssige vækst har endvidere historisk medført en efterfølgende real stigning i priser på jord og fast ejendom. Denne artikel vil diskutere fordele og ulemper ved at beskatte jord og fast ejendom, men også hvordan det i givet fald vil kunne implementeres, idet der på dette, som på andre områder, kan være behov for overgangsordninger og forskellige måder at gennemføre ændringer på. Området har samtidig altid været kendt for at være et område hvor der på trods af general enighed blandt økonomer om, at beskatning ud fra en række hensyn er en fornuftig skat, sjældent har været politisk opbakning til forandringer, herunder også fordi personer, der bor i ejerboliger i dag, udgør et flertal af vælgere. Diskussionen om beskatning og øget beskatning har især taget fart, fordi den som følge af skattestoppet realt har været faldende over de seneste år. Hvorfor? De centrale forklaringer på hvorfor beskatning er fornuftig hænger sammen med dels som anført ovenfor, at i det mindste noget af værdistigningerne kommer som følge af samfundsudviklingen, dels at der tale om en ikke-mobil skattekilde, og endelig, at der synes at være en sammenhæng mellem økonomisk position og forbrug af ejerbolig. Jord og fast ejendom har vist sig historisk at stige realt mere end andre goder, og det er denne merstigning som logikken tilsiger at beskatte. Forklaringen på stigningen har især sammenhæng med, at jord i de rige vestlige lande til at bygge tæt på de 1 / 5
2 store byer er en mangelvare. I Danmark har udviklingen i priserne ved salg af enfamilieshuse eksempelvis siden 1992 været (med 2006 = 100): [ii] Selvom tallene er i løbende priser er der ingen tvivl om den markante stigning, der for denne omgang, toppede i 2007, og siden er faldet lidt tilbage. Tilsvarende kan det genfindes i oversigter der går længere tilbage, at realpriserne har været stigende, om end med tilbagefald eksempelvis efter kartoffelkuren i 80'erne. Personer med høj indkomst bruger mere på boligforbrug end andre, og her er det især på ejerboliger. Det gælder også i Danmark. I årene [iii] var den beregnede husleje i ejerboliger inklusiv sommerhus på i gennemsnit knapt for husstande med en indkomst over kroner, og blot ca for gruppen med en indkomst mellem tusinde. Hvorimod udgiften til almindelig husleje stiger indtil en indkomst på ca og derefter falder i gennemsnit. Selvom noget af forklaringen er, at der er tale om gennemsnitstal og i midtergruppen er flere i lejerbolig end i de øverst grupper, er det en simpel indikator for, at der kan være fornuft i, også ud fra en lighedsbetragtning, at øge beskatningen af jord og fast ejendom. Den stadig større og mere enkle mulighed for at flytte indkomst og kapital tværs over landegrænser har også øget fokus på at kunne beskatte immobile skattekilder i højere grad end tidligere. Netop jord og fast ejendom kan betragtes som ikke mobile skattekilder, idet den enkelte helt vil skulle flytte fra boligen og Danmark for at undgå at betale skat af den faste ejendom. Så i takt med at presset på beskatning af selskaber og personer medfører, at det bliver vanskeligere at få tilstrækkeligt med provenu, så har der været fokus på beskatning af ikke-mobile skattekilder, som udover fast ejendom også er eksempelvis vand, varme og el samt andet forbrug tæt knyttet til at bo i Danmark. Teoretisk skal beskatning af fast ejendom svare til, hvordan beskatningen ville være, hvis pengene var placeret i eksempelvis obligationer eller aktier, og der argumenteres derfor ofte for, at en realrente svarende til omkring 2.5 til 3.0 %. Med 2 / 5
3 fastfrysningen af beskatningen efter 2001 er niveauet i dag snarere omkring en halv procent, dog svagt højere for de dyreste boliger som følge af knækket for hvornår der skal betales ejendomsværdiskat. Det Økonomiske Råd mener dog i deres forårsrapport 2010, at den neutrale beskatning vil være 1.2 pct. af ejendommens værdi[iv]. Fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen har formentligt i høj grad bidraget til de stærke prisstigninger på boliger, idet den relative ændring i beskatningen har medført mulighed for højere priser ved salg af boliger, uden at købers nettoydelse ville vokse. Det har derfor også medført betydelige kapitalgevinster, især til dem der allerede var ejere på tidspunktet for indførelsen af skattestoppet i Fastfrysningen har også medført, at for nyopførte boliger foretages en tilbageregning til, hvad prisen ville have været. Dette for at undgå at ny opførte boliger stilles ringere, men samtidig en klar illustration af den store fordel det har været for boligmarkedet, at der faktisk betales en skat af et væsentligt mindre beløb, end det faktiske i relation til værdien af jord og fast ejendom. Hvad er problemet så med at forhøje skatten? Når der nu grundlæggende synes, at være så gode argumenter for at beskatte jord og fast ejendom ud fra såvel eksempelvis økonomiske efficiens som fordelingshensyn, hvorfor sker der så ikke en forhøjelse af beskatningen? Dette endvidere når det tages i betragtning, at der siden 2001 realt målt har været vigende beskatning af boliger i relation til ejendomsværdiskatten, men dog svagt stigende i relation til grundskyld til kommunerne. Men samlet set kunne der være et provenu på omkring 8 mia. kr. mere om året ved at gå tilbage til samme procent som i De fleste, der er imod at forhøje beskatningen af jord og fast ejendom, anvender typisk to argumenter: 1) "Man kan ikke spise mursten" 2) Der er behov for tryghed i familiernes økonomi, og boligmarkedet vil blive ødelagt Udsagnet man kan ikke spise mursten henviser til, at køb af fast ejendom betyder, at investeringen er bundet i faste dele, som ikke blot kan tages fra hinanden og omsættes til privat forbrug. Argumentet bygger dog på den fejltagelse, at der ikke kan foretages belåning eller på anden måde realiseres gevinster fra den pågældende investering. Med de muligheder, der er for at låne i Danmark, kan der uden tvivl godt "spises mursten" i den forstand, at boliger i takt med, at de bliver mere værd, også kan belånes, og særligt i tider hvor værdistigningerne er hurtige, giver det mulighed for at foretage en belåning, som så kan omsættes til øget privat forbrug. Derudover 3 / 5
4 kan en stigning realiseres, når der flyttes fra ejer til lejerbolig. Det er givet, at der er grænser, for hvor meget og hvor stor en belåning der kan foretages, da der skal betales renter og afdrag, og derfor er der typisk også, når der foregår vendinger på boligmarkedet og med en ændring i retning af lavere priser, personer, som har købt på tidspunkter, hvor priserne var højest eller foretaget store belåning, der er teknisk insolvente. Det vil sige, at de ikke kan sælge deres bolig uden et tab. Det andet synspunkt bygger på, at ændres beskatningen af boliger, vil der være boligejere, som ikke længere har råd til at bo i deres bolig, og som vil blive nødt til at flytte. Dertil kommer, at hvis skatten forhøjes, vil det blive overvæltet i prisen på ejerboligerne (som også sænkninger medfører), der dermed alt andet lige må forventes igen at falde i pris afhængig af skatteændringens størrelse og udviklingen i reale indkomster og renteniveau. Bekymringen er derfor, at hvis skatten forhøjes på et tidspunkt, hvor boligmarkedet er relativt sløvt og med mange boliger til salg, så vil en forhøjelse få markedet til at gå helt i stå. Det er givet, at en stor og uventet forhøjelse af en skat vil få et marked til at gå i stå, men en langsom forhøjelse af boligskatterne vil gradvist blive indregnet i priserne og vil formentligt især medføre en langsommere prisudvikling og ikke noget kollaps af markedet. Det er derfor størrelsen og hastigheden, hvormed en ændret beskatning af jord og fast ejendom gennemføres på, der er det centrale for påvirkningen af boligmarkedet og ikke nødvendigvis selve beskatningen. Endelig gælder, at også ændringer i boligbeskatningen må ses i sammenhæng med eventuelle andre ændringer i skattesystemet og den generelle økonomiske udvikling. En skat ved salg? I modsætning til en løbende beskatning af jord og fast ejendom har det været argumenteret, at for at undgå et pres på dem, der bruger boligen, så skulle der i stedet været en skat ved salg. Problemet med denne type af skatter er dels, at de er uforudsigelige for såvel individ som samfund, dels at der knytter sig en lang række vanskelige problemer i relation til at udregne skatten, og herunder på hvilken måde eksempelvis forbedringer samt til og ombygninger skal indregnes. Det vil derfor kræve et relativt stort administrativt apparat samtidig med, at det åbner for løbende fortolkninger af, eksempelvis hvordan der skal korrigeres for den almindelige prisudvikling i samfundet, da det principielt alene skal være den reale stigning, der skal beskattes. Tilsvarende er spørgsmålet om en beskatning af gevinst ved salg også skal medføre fradragsret for tab ved salg, idet der selvom den generelle udvikling går i retning af stadig højere værdi for jord og fast ejendom godt kan være boliger, som falder i værdi - eksempelvis ved ny viden om giftig jord, giftige byggematerialer eller ændringer i trafik eller virksomhedsstøj i nærheden af boligen. 4 / 5
5 Dertil kommer, at beskatning ved salg kan virke hæmmende for mobiliteten, idet der vil være færre muligheder for at bevæge sig hvis det udløser en særlig skat. Selvom det derfor intuitivt kan være fornuftigt med en skat af denne karakter tyder meget på, at det vil være en dårlig ide, hvor såvel provenu, som fordelings- og adfærdsvirkninger kan være vanskelige at forudse. Konklusion Den nuværende beskatning af jord og fast ejendom er på et for lavt niveau, sammenlignet med hvad en beskatning ved investering i alternativer er. Dertil kommer, at beskatning af jord og fast ejendom har en række positive effekter også set ud fra et skattesynspunkt. Det er skatter på ikke mobile skattekilder og er dermed et muligt værn i skattesystemet i en mere global verden. Det er en skat, som generelt opfylder et fordelingskriterie for beskatning samtidig med, at det er et relativt enkelt system, selv når usikkerheden ved løbende vurdering af jord og fast ejendom tages i betragtning. En forhøjelse af beskatning vil over tid reducere værdigstigningerne, men det skulle samtidig sikre en bedre generationsmæssig profil, idet høje priser, der skal afdrages, ikke er til fordel for de yngre generationer, der skal ind på boligmarkedet. En forhøjelse vil også bidrage til en mere stabil finansiering af velfærdsstaten. En forhøjelse skal naturligvis således som de fleste ændringer i skattesystemet foregå langsomt og roligt for at sikre, at borgerne og også markedet kan tilpasse sig forandringerne. [i] Fra hans bog Progress and Poverty, her fra Heilbroner, Robert. (1953, reprinted version 1987), The Wordly Philosophers, Middlesex, Penquin (side 143) [ii] Her fra ( ) [iii] Her fra ( ), der beskriver at husstandene forbrug opgøres som et glidende gennemsnit over de seneste 3 år [iv] Dansk Økonomi, forår 2010 ( 5 / 5
STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereBeskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd
Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen
Læs mereLejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereProjekt om ombygning af overdækkede gange til åbne gange (endnu ikke vedtaget).
Morbærhaven d. 21. december 2011 Bilag til møde mellem Albertslund Ungdomsboliger (Morbærhaven) og Albertslund kommune 24. januar 2012 Projekt om ombygning af overdækkede gange til åbne gange (endnu ikke
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereBoligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereØkonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden
Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE
7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?
Læs mereIndhold. 2. Bonus. l. Forord 4
Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående
Læs mereRo om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år
23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning
Læs mereTema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereSTORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereIndhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4
Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt
ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets
Læs mereEn hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak
En hensigtsmæssig boligbeskatning DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer ens beskatning
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereOMFORDELING Tænketank: Skat på boliggevinster skal rette op på Danmark Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 23.
OMFORDELING Tænketank: Skat på boliggevinster skal rette op på Danmark Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 23. maj 2016, 05:00 Del: Tænketanken Cevea foreslår en skat på fortjenester ved salg
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereGrundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne
Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mere6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem
Læs mereGrundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten
NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,
Læs mere29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra
Læs mereLovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009
20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereNR. 4 oktober 2015 24.årgang
NR. 4 oktober 2015 24.årgang 1 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015
Læs mereDe usynlige skatter er steget voldsomt under VK
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereLejelovens tilbudspligt bør ikke strammes
Udlændinge-, inte7rations- og boligminister Inger Støjberg Erhvervs- og vaekstminister Troels Lund Poulsen Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg 19. maj 2016 Ref: ToC Administrerende direktør
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereEt portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor
Læs mereDansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016
Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti,
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereGmail - VS: referat stormøde 03.06.09
Page 1 of 7 Kristian Lange VS: referat stormøde 03.06.09 1 meddelelse Lene Crossmann 3. jul. 2009 20.08 Til: lisegranerud@gmail.com, Bo Winding ,
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereOvergang af familiens sommerhus til børnene
- 1 Overgang af familiens sommerhus til børnene Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der indgår ofte spørgsmål om blandt andet de skattemæssige konsekvenser ved overdragelse af et sommerhus til
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereHistoriske lav pris- og lønudvikling.
13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 83 af 12. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 20. MARTS 2019 NR. 6 Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem
Læs mereBoliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014
Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mereDen sammenhængende by
Den sammenhængende by Anne Skovbro // Direktør, Økonomiforvaltningen Indhold Første resultater af bosætningsanalyser (færdig oktober) Den sammenhængende by Indspil til Budget 2014 Tendenser, befolkningsudvikling
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereDe skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget
Læs mereDu har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.
Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereEjerboligbeskatningen: Teoretiske principper og praktiske reformmuligheder
Ejerboligbeskatningen: Teoretiske principper og praktiske reformmuligheder Oplæg på De Økonomiske Råds seminar d. 17/8 2016 om Beskatningen af ejerboliger i Danmark Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs merePositive takter på boligmarkedet
NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereDansk økonomi. Boligmarkedet er gået i stå
Dansk økonomi 17.03.2008 Boligmarkedet er gået i stå Det danske boligmarked er gået i stå - bremset af en stagnerende beskæftigelse, strammere kreditbetingelser og en negativ psykologi. Vi forventer, at
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereSådan bliver dit 2013 økonomisk
Sådan bliver dit 2013 økonomisk Efter et par rædselsår går danskerne nu lysere tider i møde med flere penge mellem hænderne. Se her, hvordan og hvorfor Af Louise Kastberg og Kaare Kronberg, december 2012
Læs mere