Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Transkript

1 liba Kontakt: Lisbeth Baastrup - [email protected] - Tlf: Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende og fuld finansieret forslag til omlægning af skattesystemet. Forslagene medfører væsentlige lettelser for høje indkomster og ikke så meget til lav - og mellemindkomstgrupperne. Det bør justeres, for at give en bedre fordelingspolitisk profil og en større effekt på arbejdsudbuddet. Notatet gennemgår de enkelte elementer i forslaget. _ Skattekommissionen har den 2.februar 2009 offentliggjort sit forslag til skattereform. Forslaget indeholder lettelser i indkomstskatten på 35 mia. kr. Reformforslaget er finansieret krone til krone og indeholder derfor forslag om begrænsninger af fradrag, højere skatter på energi, grønne afgifter, bredere skattegrundlag mv. til at finansiere lettelserne på indkomstskatten, jf. tabel. mia. kr. Skattelettelser Lavere mellem- og topskat 12 Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag 20 Kompensation for grønne afgifter 3 I alt 35 Finansiering Lavere skat på opsparing og skatteværdi af rentefradrag 8 Højere skat på belastning af klima og miljø mm. 8 Bredere skattegrundlag og mindre skattebegunstigelse af frynsegoder mv. 10 Færre særordninger, mindre støtte og øget brugerbetaling for erhvervslivet 7 Anden finansiering som understøtter fordelingsmæssig balance 2 I alt 35 Skattekommissionen peger i sit forslag på, at en gennemførsel af forslaget vil påvirke arbejdsudbuddet positivt, de såkaldte dynamiske effekter. De økonomiske konsekvenser heraf er imidlertid holdt uden for finansieringen af skattelettelserne. Det højere skatteprovenu, som de dynamiske effekter vil genererer, vil derimod gå til at forbedre de offentlige finanser. Kommis- Notat Side 1

2 sionen har beregnet effekten af de dynamiske effekter til at være en forbedring af de offentlige finanser på 7 mia. kr. Kommissionen har beregnet at effekten på arbejdsudbuddet af deres samlede forslag vil være på fuldtidsbeskæftigede. af det samlede forslag Skattekommissionen har gjort sig store anstrengelser for at leve op til de krav der har været stillet til dem om et forslag der lettede skatten på indkomst, forbedrede miljøet og var fordelingsmæssigt afbalanceret. Det er positivt at kommissionen med sit forslag lægger op til betydelige ændringer og omlægninger af skatten, men FTF mener, at den samlede balance i forslaget er for skæv, med for store skattelettelser i toppen set i forhold til lav - og mellemindkomstgrupperne. En større vægt på lettelser for disse grupper vil også have en større effekt på arbejdsudbuddet. Det er fornuftigt at skattekommissionen ikke har inddraget de dynamiske effekter med øget arbejdsudbud i finansieringen af reformen, idet beregningerne af effekterne er usikre. Det er derfor langt bedre at bruge gevinsten ved øget arbejdsudbud til at forbedre de offentlige finanser og dermed mulighederne for at forbedre velfærden. I det omfang at kommissionen får ret i at arbejdsudbudseffekten bliver på fuldtidsbeskæftigede vil en stor del af beskæftigelsesmålet i 2015-planen være nået og det kan mindske behovet for andre tiltag fx i relation til dagpengesystemet, efterløn og lign. Skattekommissionen lukker med deres oplæg huller i skattelovgivninger, hvilket giver god mening og et bedre skattemæssigt provenu, FTF mener dog at det må være muligt at gå længere af denne vej for at skabe mere finansiering til omlægningen af skatte på arbejde. Selvom forslaget generelt ser positivt ud, er der elementerne der ikke lever op til de fordelingspolitiske hensyn eller er uhensigtsmæssige i forhold til arbejdsmarkedet. I det følgende beskrives og kommenteres centrale elementer i forslaget. Lavere mellem - og topskat Kommissionen forslår at mellemskatten på 6 pct. helt afskaffes og at topskatten på nu 15 pct. sænkes med til 13,5 pct. Samtidig skal grænsen for topskat hæves med kr Skatteloftet sænkes til 50 pct., altså at ingen skal betale mere end 50 pct. af sidst tjente krone ekskl. Kirkeskat. Samlet vil det give en skattelettelse på 12 mia. kr. Notat Side 2

3 Udformningen af lettelserne på mellem - og topskat betyder, at det primært er de mest velstillede der får skattelettelserne. FTF havde hellere set, at grænserne for betaling af mellem og topskat var blevet rykket væsentligt mere, så langt de fleste almindelige lønmodtagere ikke skulle betale top - og mellemskat. At satserne hhv. afskaffes og sænkes giver store lettelser til personer med meget høje indkomster uden at det realistisk set påvirker deres arbejdsudbud, da meget høje indkomster oftest findes hos i forvejen fuldtidsbeskæftigede. Kommissionen beregninger af skattenedsættelsens virkninger på skattebetalingen i de forskellige indkomstgrupper viser da således også, at de rigeste 10 pct. får den største skattenedsættelse i procent af deres skattebetaling, hvilket bidrager til vores synspunkt om at omlægningen ikke er fordelingspolitisk afbalanceret. Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag Kommissionen forslår at bundskatten sænkes med 1½ pct. enheder og at beskæftigelsesfradraget sættes op til 7 pct. fra 4,25 pct. i dag. Samtidig sættes max-grænsen for beskæftigelsesfradraget tilsvarende op fra i dag til Der ændres således ikke ved principperne for beskæftigelsesfradraget eller ved relationen mellem pct. Satsen og max-grænsen. Da det centrale for kommissionens forslag er at øge arbejdsudbuddet suppleres forslagene om beskæftigelsesfradrag med at tilskuddet til friplads i daginstitutioner til enlige forsørgere øges. FTF mener, at grænsen for det maximale beskæftigelsesfradrag burde være højere for at øge incitamentet til at øge arbejdsudbuddet i den gruppe af lønmodtagere der befinder sig over denne grænse. Bl.a. FTF s skatteanalyser viser, at det er her de grupper, der er mest mangel på på arbejdsmarkedet befinder finder sig og det ville derfor være nærliggende at satse på lettelser til denne gruppe. Som kommissionens forslag er strikket sammen er der skattelettelser til dem, men relativt flere til de højestlønnede og til personer der tjener under beskæftigelsesfradragets max-grænse. Det er positivt at kommissionen har taget forslaget om tilskud til friplads i daginstitutioner med i deres overvejelser. Generelt bør det gennemgås om der opstår uheldige samspil mellem offentlige ydelser til fx enlige forsørgere, der kan påvirke den enkeltes økonomi og arbejdsudbuddet negativt. Kompensation for grønne afgifter Personfradraget sættes op for alle der er fyldt 18 år og de får en såkaldt grøn check på kr Den grønne check skal kompensere for højere energiafgifter. Notat Side 3

4 Forslagene er for at kompensere blandt andet personer udenfor arbejdsmarkedet og med lave indkomster for højere energi- og grønne afgifter og er som sådan nødvendige for at få en hensigtsmæssig fordelingsmæssig profil. Lavere skat på opsparing og skatteværdi af rentefradrag Kommissionen foreslår fire ændringer af kapitalindkomstbeskatningen. Kommissionen foreslår, at skatteværdien af rentefradraget (og øvrig negativ kapitalindkomst) nedsættes med 8 pct.-enheder. I dag er skatteværdien af rentefradraget 33,5 pct. i en gennemsnitskommune, idet renteudgifter kan fratrækkes både kommuneskatten og sundhedsbidraget. Med kommissionens forslag nedsættes værdien af rentefradraget til 25,5 pct., idet renteudgifter fremover kun skal fradrages i kommuneskatten. På grund af den nuværende økonomiske situation anbefaler Kommissionen at nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget først indfases fra 2012 frem til 2015 med en årlig nedsættelse på 2 pct. enheder. Kommissionen skønner at nedsættelsen af skattesatsen for negativ kapitalindkomst medfører et varigt merprovenu på ca. 9 mia. kr. Det svarer til ca. ¼ af den samlede finansiering. Kommissionen foreslår derudover, at nedsætte skattesatsen for positiv kapitalindkomst med 1½ pct. -enheder for personer med indkomst under topskattegrænsen og 9 pct.-enheder for personer med en indkomst over topskattegrænsen. Det svarer til reduktionen af beskatning af lønindkomst og foreslås for at bevare det nuværende forhold mellem beskatning af løn- og opsparing. Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres et bundfradrag på kr. ( kr. for ægtefæller) for positiv nettokapitalindkomst (fx renteindtægter). Baggrunden for kommissionens forslag er at skabe mindre forvridning bl.a. i beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst. For topskatteydere med positiv nettokapitalindkomst på under kr. vil forslaget nedsætte skattesatsen fra 59,7 til 37,3 pct. Ifølge Skattekommissionen har 80 pct. af topskatteyderne med positiv nettokapitalindkomst en opsparing på mindre end kr. Forslaget om et bundfradrag på i den positive kapitalindkomstbeskatning vil medfører et provenutab på 300 mio. kr. Kommissionen foreslår desuden, at skattesatserne for aktieindkomst (udbytte, gevinster og tab ved salg af aktier) nedsættes til hhv. 25 pct. ved aktieindkomst under kr. og til 40 Notat Side 4

5 pct. for overskydende aktieindkomst. I dag beskattes aktieindkomst med 28, 43 og 45 pct. alt efter indkomstens størrelse. Kommissionen begrunder nedsættelsen af beskatningen af aktieindkomst som en konsekvens af forslagene om lavere skattesatser på løn- og kapitalindkomst. Forslaget om at nedsætte skattesatser på aktieindkomst skønnes at medfører et varigt provenutab på 850 mio. kr. Endelig foreslår kommissionen et loft over alderspensionisters adgang til indefrysning af ejendomsskat. Forslaget vil medføre, at alderspensionister, der bor i ejerboliger med en relativ høj grundværdi i et større omfang skal betale ejendomsskatten og kun i et mere begrænset omfang kan indefryse ejendomsskatten som et lavt forrentet lån. Som ventet foreslår Kommissionen værdien af rentefradraget nedsættes, idet ejere af fast ejendom subsidieres gennem skattesystemets mulighed for at fradrage renteudgifter. Netop dette forslag er også et væsentlig element til finansiering af nedsættelsen af skatten på arbejde. Det mindre rentefradrag skal også ses i sammenhæng med at boligejere samtidigt modtager skattelettelser gennem lempeligere indkomstbeskatning. Med baggrund i den nuværende økonomiske situation er det hensigtsmæssigt at indfasningen af lavere skatteværdi af rentefradrag først påbegyndes i 2012 med en 4-årig overgangsperiode. Et vigtigt princip i et skattesystem er, at der er sammenhæng og symmetri i beskatningen mellem løn-, kapital- og aktieindkomst, så beskatningen i mindst mulig grad skaber forvridninger og muligheder for skattetænkning. Set i det lys er Kommissionens forslag om, at nedsætte skattesatsen for kapital- og aktieindkomst og indføre et bundfradrag i beskatning af positiv nettokapitalindkomst fornuftige. Det er også positivt, at kommissionen mindsker mulighederne for at pensionister med høje ejendomsværdier kan indfryse ejendomsskatten. Højere skat på belastning af klima og miljø mm. Kommissionen foreslår at øge den grønne beskatning inden for 4 hovedkategorier; Energi og klima, miljø, transport og biler samt sundhed. På Energi- og klimaområdet foreslår kommissionen bl.a. højere energiafgifter - 15 pct. på brændsler og 5 pct. på elektricitet. Energiafgifter betales primært af husholdningerne. Derfor foreslår kommissionen, at erhvervene i højere grad skal betale energiafgift frem for som i dag Notat Side 5

6 at få godtgjort energiafgifter, der ikke anvendes til rumvarme. Derudover foreslås, at nedtrappe bundfradraget i CO2-afgiften for energiintensive virksomheder. Udover øget energiafgifter, der er målrettet CO2-udledninger foreslår kommissionen at afgiftsbelægge andre klima-gasser som også har negative drivhuseffekter. Det drejer sig bl.a. om klimaafgift på metan. På miljøområdet anbefaler kommissionen, at man indfører afgift på landbrugets kvælstofforbrug, at omlægge emballageafgiften samt forhøje spildevandsafgiften. På transport- og bilområdet har kommissionen en række forslag, der samlet set skal understøtte miljørigtig transport. Det drejer sig bl.a. om at prisregulere bilafgifterne så den udhulning, der har fundet stedet siden skattestoppets indførelse, standes. Dertil foreslås en miljø afgift på fri bil. På sundhedsområdet anbefaler kommissionen, at forhøje afgifterne på tobak samt indeksere afgifterne på sukkerholdige varer med den generelle prisudvikling. Kommissionens skønner at forslagene på miljø- og energi- og sundhedsområdet giver et varigt merprovenu på 8 mia. kr. - svarende til 23 pct. af den samlede finansiering af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst. Set ud fra et miljø- og klima hensyn er det positivt, at en så stor en del af finansieringen af skattereformen kommer fra energi- og miljøafgifter. Det skærpes, af at det grønne skattetryk har været faldende i denne regerings tid. Det er derfor positivt, at kommissionen genindfører indeksreguleringen på mange af styk-afgifterne. Ulempen ved at øge energi- og miljøafgifterne er imidlertid, at disse afgifter belaster lavindkomstgrupper forholdsvis mest. Det har kommissionen imidlertid forsøgt at afhjælpe ved at indføre en grøn check og forhøje personfradraget. Det er helt afgørende, at man i diskussionen af disse afbødende tiltag sikre sig, at lavindkomstgrupper ikke kommer i klemme. Dertil kommer at en række af kommissionens forslag er pålagt erhvervene, der ikke belaster husholdningerne. Bredere skattegrundlag og mindre skattebegunstigelse af frynsegoder mv. Kommissionen foreslår, at ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget for sundhedsbidraget. Det vil betyde at den skattemæssige værdi af ligningsmæssige fradrag begrænses fra at være ca. 33 pct. til at være ca.25 pct., altså at den skattebesparelse der opnås ved ligningsmæssige fradrag bliver mindre. De ligningsmæssige fradrag er bl. andet fradrag for lønmodtagerudgifter, herunder til a-kasse og faglige kontingenter og transportfradraget. Notat Side 6

7 Samtidig foreslår kommissionen at der luges ud i en række fradrag og skattefordele. Således skal skattefordelen ved medarbejderobligationer og aktieordninger fjernes. Til finansieringen af skattelettelserne skal der ske beskatning af frynsegoder i form af, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af alle personalegoder og skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer forslås afskaffet. Hvad angår frynsegoder som fri telefon og bredbånd skal der laves en multimediebeskatning. For at sikre beskatningen af de forskellige frynsegoder bliver der indberetningspligt for personalegoder og for køb og salg af aktier. Regeringen bør ikke følge kommissionens forsalg om at sætte skatteværdien af lønmodtagerfradraget ned. Tværtimod. Danmarks rigdom og lave arbejdsløshed skyldes at lønmodtagere og arbejdsgivere tager et samfundsansvar. Resultatet er ét arbejdsmarked, hvor de faglige organisationer og A kasser tager ansvar for udvikling af kvalitet, uddannelser og nye job. Samtidig sikre arbejdsmarkeds parter, med den høje organisationsdeltagelse høj fleksibilitet og økonomisk sikkerhedsnet under lønmodtagerne. Det er den danske model i en nøddeskal og angreb på sammenhængskraften i modellen risikerer at skade konkurrencekraften til skade for det danske samfund. Lønmodtagerfradraget er dermed afgørende for arbejdsudbuddet og for den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel. I en tid med finansiel krise og omfattende fyringsrunder er der brug for tryghed og regulerede forhold på arbejdsmarkedet. Skatte kommissionens forlag virker stik modsat og gør det dyrere at organisere sig i fagforening og a-kasse, samt dyrere at søge job langt fra sit bosted. Kommissionen peger på at de seneste år har været præget af stadig flere frynsegoder specielt til højtlønnede i den private sektor i høj grad baseret på ønsket om at undgå beskatning. Det er derfor godt, hvis der luges ud i disse, så skattesystemet gøres mere transparent. Indberetningspligten kan virke noget bureaukratisk, men er nødvendig for at undgå skattesnyd. Det bør dog sikres, at der er de nødvendige ressourcer hos SKAT til at kunne følge op på indberetningerne. Skattefriheden for sundhedsforsikringer er ligeledes et område der er vokset kraftigt de seneste få år. En fortsat udvikling i denne retning kan skade vores offentlige sundhedssystem ved at ændre på den grundlæggende værdi, at der er lige adgang til sundhedsydelser for fattig og for rig, for beskæftigede og for folk uden for arbejdsmarkedet, samtidig med at det manglende provenu for skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer nærmede sig 1 mia. kr. i 2008, penge der er hårdt brug for til udvikling af de offentlige sundheds tilbud. Notat Side 7

8 Færre Særordninger, mindre støtte og øget brugerbetaling for erhvervslivet Det er kommissionens hensigt at erhvervslivet skal bidrage til at finansiere skattelettelserne på arbejdsindkomst. Derfor foreslår kommissionen en række særordninger for erhvervslivet afskaffes. De foreslår derfor færre momsfritagelser. Samtidig fraråder de differentierede momssatser, hvilket blandt andet må betyde at ønskerne om differentiering på moms på fødevarer ud fra sundhedsbetragtninger ikke har genklang i kommissionen. Der foreslås en harmonisering af selskabers beskatning af udbytte og avancer, så selskabers valg af finansielle aktiver ikke påvirkes af skatten. Kommissionen foreslår at gamle olie- og gasfelter beskattet efter de nye regler, der ellers kun gælder for bevillinger fra efter den 1. januar 2004 og hvor beskatningen er mindre lempelig. Kommissionen foreslår en fastfrysning af erhvervsstøtten og der sker en systematisk gennemgang af værdien af ordningerne. Samtidig foreslås mere brugerbetaling for offentlig service rettet mod virksomhederne. Den finansielle sektor er ikke momsbelagt, men betaler til gengæld lønsumsafgift på pt. 9,13 pct. af lønsummen. Det foreslår kommissionen forhøjet til 10,5 pct. Dog først efter at den finansielle krise er overstået og bankerne ikke længere skal betale garantiprovision efter lov om finansiel stabilitet. FTF er helt enig i kommissionen forslag om, at erhvervslivet skal bidrage til finansieringen af skattelettelserne. Men at øge lønsumsafgiften er ikke det rigtige instrument. Det er en ensidig skat på beskæftigelse i finanssektoren. En stadig øget lønsumsafgift kan tvinge pengeinstitutterne til at placere dele af deres virksomhed i lande, hvor der modsat Danmark ikke er lønsumsafgift på trods af momsfritagelse. Specielt i en situation, hvor beskæftigelsen i finanssektoren kan blive hårdt ramt af finanskrisen, er der ikke behov for, at yderligere afgifter på personale skal skubbe på den udvikling. Anden finansiering som understøtter fordelingsmæssig balance SU på lange videregående uddannelser begrænses til 4 år Skattekommissionen foreslår, at studerende maksimalt skal have adgang til at få 4 års SU-klip til de lange videregående uddannelser mod 6 års klip i dag. Muligheden for at tage studielån foreslås øget tilsvarende, så de studerendes rådighedsbeløb i studietiden ikke reduceres. Notat Side 8

9 Forslaget vil berøre studerende på de lange, videregående uddannelser og studerende, der begynder på flere uddannelser eller på anden vis bliver forsinket i uddannelsessystemet. Skattekommissionen anfører i den forbindelse, at Forslaget vil tilskynde studerende på de videregående uddannelser til at gå en mere lige vej gennem uddannelsessystemet. Forslaget om at omlægge SU til lån efter 4 år for studerende på de lange videregående uddannelser skønnes at styrke de offentlige finanser med omkring 750 mio. kr. årligt. I en periode med faldende søgning til de videregående uddannelser er det et fejlskud at ændre SU-reglerne som foreslået, da det vil give et mindre incitament til at uddanne sig til skade for den enkelte og samfundet. Forslaget vil dermed modarbejde den politiske målsætning om at flere skal have en videregående uddannelse. Forslaget er dybt problematisk både for studerende på lange videregående uddannelser og også for studerende på mellemlange videregående udannelser, som bruger mere end normeret tid på at blive færdig med deres uddannelser eller skifter studie. For studerende på de lange videregående uddannelser vil udsigten til selv at finansiere sidste del af deres studier sandsynligvis betyde at især studerende for uddannelsessvage miljøer vil blive afskrækket fra at søge en lang videregående uddannelse. Loft over indbetalinger til ratepensionsordninger og Udligningsskat på høje pensionsudbetalinger Som værn mod skattemæssig spekulation i store ratepensionsindskud foreslår Kommissionen et loft for fradragsberettigede indbetalinger til rateordninger på kr. årligt. Samtidig foreslås indført en udligningsskat på 9 % af den del af den indkomstskattepligtige pensionsudbetaling, der overstiger et reguleret bundfradrag på ca kr/år (svarende til bundfradraget for topskatten efter gældende regler fratrukket folkepensionens grundbeløb). Endelig foreslås at grænsen for udbetaling af kapitalpension sættes op med 5 år. Herved bliver den tidsmæssige grænse for udbetaling af kapitalpensionsordninger senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod i dag 10 år efter, at efterlønsalderen nås. Skattebetalingen i forbindelse med udbetaling af kapitalpension er ikke beskrevet i kommissionens rapport. Notat Side 9

10 FTF mener, at det er positivt, at skattekommissionen med dette forslag forsøger at dæmme op skattespekulation med ratepension. Spekulationen består i, at lønmodtageren selv eller via arbejdsgiveren får indsat midler på en ratepension og derved undgår at betale topskat. FTF mener, at det er positivt at der bliver sat et loft for indbetalinger på ratepensioner. Effekten for forskellige indkomstgrupper af udligningsskatten på 9 pct. på pensionsudbetalinger mangler dokumentation, da Skattekommissionens rapport ikke beskriver, hvad effekten på pensionsudbetalingen vil være for de fremtidige pensionister. FTF efterlyser derfor mere dybdegående analyser af de foreslåede omlægninger på pensionsområdet, før man beslutter eventuelle omlægninger. FTF vurderer, at aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpension bør fjernes. Aldersgrænsen for at deltage på arbejdsmarkedet er fjernet fra de fleste overenskomster, hvorfor det syntes diskriminerende at der fortsat eksisterer en aldersgrænse for udbetaling af en pension. Notat Side 10