Vi kan og vil løfte mere komplekse sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen

Relaterede dokumenter
Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Temadrøftelse om Almen Praksis

Vision for Fælles Sundhedshuse

I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

SAMARBEJDE OM FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER I AARHUS-KLYNGEN

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forretningsudvalget (Direktørforum) Møde 6. marts 2017

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Referat af møde i Forretningsudvalget (Direktørforum)

Høringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftale det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Sygeplejen i fremtiden?

Regionsældrerådets forslag til input til ny Sundhedsaftale okt

Kommunalt Lægeligt Udvalgsmøde

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

KristenDemokraternes Sundhedspolitiske Program

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019


REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

TEMADAG OM REKRUTTERING TIL FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM. Rødovre den 19. Februar 2018

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

Sundhedsaftalerne

E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Borgerens lokale sundhedsvæsen

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan

PLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl

Praksisplanudvalget Region Midtjylland. Høringssvar vedr. høringsudkast til Praksisplanen for almen praksis september 2016

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Hvad vil Regionen på sundhedsområdet?

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Tidlig Indsats på Tværs

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker. Overskrifter :

Resume af forløbsprogram for depression

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.:

Transkript:

Vi kan og vil løfte mere komplekse sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen KLs sundhedskonference d. 16. januar 2018 Direktør Hosea Dutschke, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Praktiserende læge Roar Maagaard, Skødstrup Lægepraksis, Aarhus

Anbefalinger fra udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Der er store forventninger og krav til os

Ny overenskomst PLO Står for hovedparten af behandlingen af KOL- og diabetes type 2-patienter. Kontrol af visse kræftsygdomme foretages i almen praksis Styrke fokus på behovene hos det stigende antal kræftpatienter. Større ansvar for at følge op over for sårbare borgere efter udskrivelse fra hospitalet. Sygebesøg i borgernes hjem opprioriteres Sammen skal vi sætte spot på, hvordan vi rykker på de diagnoser

Hvad er vi optaget af i Aarhus Kommune? Tidlig opsporing og samarbejde på forebyggelsesområdet Prioritering af forebyggelse ( knække kurven ) At være på forkant reagere inden der udvikles kronisk sygdom 0 100 års perspektiv Et bredt sundhedsbegreb Inddrage borgere, pårørende og netværk Samarbejde med andre aktører, civilsamfund, patientforeninger, idrætsforeninger m.fl. At reducere social ulighed i sundhed Differentierede tilbud til sårbare målgrupper Sundhedstilbud i borgerens nærmiljø (f.eks. Socialt udsatte boligområder) Sammenhæng mellem sundheds,- social- og beskæftigelsesindsatser

Hvad er vi optaget af i Aarhus Kommune? Samarbejde med praktiserende læger og hospitaler Bedre og trygge sektorovergange for borgerne Samarbejde om at forebygge indlæggelser og genindlæggelser Udnytte hinandens kompetencer bedst muligt (LEON) bl.a. Rammedelegering Henvisninger til kommunale sundhedstilbud Samarbejde med kommunale akuttilbud Praktiserende læger på plejehjem ja tak, mere af det Fokus på kvalitet i borgerforløb

7

11.800 patienter 8 faste læger 2-3 uddannelseslæger 6 klinikass./sekretærer 1 sekretærelev 3 sygeplejersker 1/5 søvnterapeut (+ sex og røg terapeut) 8

Hvad er almen praksis (i Aarhus) optaget af? - REKRUTTERING TIL ALMEN PRAKSIS! - kommunale akutpladser - kommunens akutteam - besøgene på akut-pladserne - plejehjemslæge-ordningen - korrespondencitis. - dosisdispensering og FMK s (u)lyksaligheder - hvis de kommunale sundhedstilbud er svaret, hvad er så spørgsmålet? - de nye klynger versus kommunen? 9

Vi er med på en visionær og ambitiøs plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen frem mod år 2025 Men meget gerne lidt før. 10

Og så rammer HVERDAGEN

PRAKTISERENDE LÆGE Hvis jeg iværksætter noget fredag, kan jeg være usikker på, om det bliver fulgt op på over weekenden. Meget der ikke fungerer i weekenden. Eks. svar på urin Jeg er ikke tryg ved weekenden. Ikke tryg ved kompetencerne mange forskellige hjælpere. Hvis det skrider, bliver det ikke opdaget

En dagligdag i vores praksis kl. 7.22 7.55 Kl. 7.55 8.00 Kl. 8.00-9.30 Kl. 9.00 10.45 Kl. 10.45-11.00 Kl. 11.00 13.45 Kl. 13.45 14.00 Kl. 14.00 15.30 Kl. 15.30 - Senere Udskrivningsbreve, e-konsultationer, korrespondancer Morgenbriefing/mønstring (NYPD) Åben konsultation for akutte patienter Konsultationer,15 min, call back ind imellem Kaffepause Konsultationer, call back, e- kons., korrespondancer, sygebesøg Frokost og lægekonference Konsultationer Attester, runde af, svare mails m.v. evt. sygebesøg Evt. hjemmeopkobling 25-30 patientkontakter dagligt + alt det løse (IT, kontor, MUS, personalemøder læse cannabis-vejledning m.m.) 13

Hvordan kommer vi så videre i samarbejdet mellem almen praksis og kommuner? Vi er villige til at gå ret langt Vi er klar i kommunerne. Vi elsker almen praksis I almen praksis er vi drevet af at flytte sundheden Vi har fælles fokus på at gøre mere for patienternes, borgernes skyld

Samarbejdet i Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) Aarhus Årsplan 6. marts 2018 Ø Styrket samarbejde om Attester Ø Styrket samarbejde om stressramte borgere og psykisk sårbare unge Ø Kronikergrupperne jf. overenskomst (KOL og Diabetes) Ø Kommunikationsindsats (praksis.dk og fællesskabsformidler) Ø Evt. fyraftensmøde (muligvis med praksiskonsulenter fra AUH) 4. december 2018 Ø Ikke fastlagt endnu Marts December Juni September 5. juni 2018 Ø Ø Ø Brug af åben konsultation, videokonsultation (pilotafprøvninger) Rammedelegering til kommunale sygeplejersker Udvidet samarbejde med almen praksis omkring praksiskonsulenterne Ø Efteruddannelsesgrupper m. fokus på sundhedstilbud 4. september 2018 Ø Nye muligheder for opgavefordeling Ø Datadeling for at forbedre sundhed (HHDD og lokalsamfundsanalyser) Ø Muligheder for kvalitetsudvikling i den nye klyngestruktur jf. overenskomst Ø Investeringsmodeller vedr. tobak, diabetes og lænderyg

Nye samarbejdsfelter og de gamle travere - eksempler Det kommunale akutteam Fast læge tilknyttet plejehjem Medicinhåndtering; bl.a. dosispakket medicin og FMK (Fælles Medicin Kort) Det daglige samarbejde tilgængelighed for hinanden I samarbejdet går vi områderne igennem et for et Vi analyserer Hvad vil vi? Der er problemer hvad gør vi så?

Eksempel medicinhåndtering det kommunale synspunkt Udfordring: Kommunen bruger for mange sygepleje-ressourcer på opgaver vedr. medicinhåndtering Løsning: Oplære borgere og pårørende Dosispakket medicin Resultat Det frigiver sygepleje-hænder til andre opgaver

Dosisdispensering var det Djævelen der opfandt det? the Devil is in the detail Hanne har bare styr på Dosisdisp. og FMK! Når Hanne har ferie nul dosisdispensering i vores praksis 20.12.17. Roar: Hanne vil du fixe denne ændring i dosisdisp. til Margit Poulsen? Og hvornår træder ændringen så i kraft? Hanne: Så gerne chef! jo det gør det så 22.1.18 og indtil da.. 18

Dosisdispensering Ja, så skiftede apoteket leverandør af dosispakningerne og de kan så ikke pakke alle præparater som tidl. leverandør så Hanne skal i gang igen: ændre FMK og kontakte 9 patienter og sgpl. Er værdien af Hannes 2 timer arbejde 0,00 kr.? 19

Kommunikation en indgang og elektroniske korrespondancer - den kommunale vinkel Sundhed og Omsorg har oprettet et telefonnummer for adgang til Sundhedsfaglige samarbejdspartnere (læger, hospitaler m.fl.) àlet adgang for læger og hospitaler Kommunikation skal dog primært ske via elektroniske korrespondancer (MedCom standarder) à Patientsikkerhed

Korrespondancer Hej Roar, Er der kendte problemer med prostata, da borger får Omnic?? Mvh, Nanna. (Borger er en mand, han er 85 og får prostatamedicin og kan i øvrigt svare godt for sig selv). Spm.: Er mit svar 43,98 kr. værd? Flytter det sundhed? Kære Roar, Trimopan står i FMK til 1 tablet til natten, vil du ændre det til kl. 18, idet borger ikke altid vil tage tabletten til natten, men nok godt til aftensmaden. Mvh, Louise Spm.: Er mit svar og ændring i FMK 43,98 kr. værd? Flytter det sundhed? 21

Korrespondancer Hej Roar, I FMK står der 2 Panodil ved behov mod smerter højst x 3 dagligt. Men hvilke typer smerter må vi give Panodil imod? Det skal specificeres siger embedslægen vist. Venligst, Trine. Spm.: Er mit svar 43,98 kr. værd? Flytter det sundhed? 22

Vi vil tættere samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsbetinget diabetes Hvordan kan vi sammen ændre en hel population? Lægerne ser borgerne allerede før de bliver født (gravide) à Det kalder på fælles mål og handlinger i det nære sundhedsvæsen Demensramte borgere Borgerne (og pårørende) udredes og er i kontakt med praktiserende læger à Lad os arbejde sammen om målgruppen Tobak og lungesygdomme Hvordan kan vi samarbejde om at knække kurven?. Både almen praksis og kommune har muligheder og arenaer. For hver krone man bruger på forebyggelse, bruges 1000 kr. til behandling Så lad os sammen presse regionerne til mere forebyggelse.

Forebyggelse i et 0 100 års perspektiv Hvordan gør vi det sammen? Samarbejde om forebyggelse på kronikerområdet og i forhold til borgere med multisygdom Både sociale faktorer som ensomhed og risikofaktorer som rygning, fysisk inaktivitet, usund kost og alkohol som systematisk forebyggelsesindsats gennem lægernes patientkontakter. Bruge hinandens tilbud bl.a. henvise til de kommunale sundhedstilbud Kommuner skal være gode til at opdatere på praksis.dk og sundhed.dk Øget forskning og evidens på forebyggelsesdagsordenen sammen med kommunerne Hvordan spiller vi kortene klogt? Bedre brug af data for at opspore og for at forbedre kvalitet Hvordan får vi samlet et bedre overblik? Mere Kvalitet.

Forebyggelse i et 0 100 års perspektiv Hvordan gør vi det sammen? Bedre brug af data for at opspore og for at forbedre kvalitet Data-deling på tværs af sektorer? Ny PLO-overenskomst: kvalitetsklynger hvordan kan vi samarbejde her? Populationstilgang hvordan kan vi samarbejde her? Lokale prøvehandlinger som basis for udvidet samarbejde? Udspil fra Danske Regioner om forebyggelse 10 år efter kommunalreformen. Der er mange positive takter i udspillet. Lad os bruge det konstruktivt og i fællesskab samarbejde med regionerne om at få tankerne omsat til handling.

Ulighed i sundhed Fælles løsning Behandle borgerne forskelligt for at behandle dem ens - Mere forebyggelse OG differentieret indsats Kræver samarbejde på tværs af hele sundhedsvæsenet Indsatser skræddersys og leveres hvor borgerne er samarbejde om opfølgning af udsatte/sårbare målgrupper Samarbejde med andre aktører f.eks. Civilsamfund, foreninger, boligforeninger m.fl. - f.eks. Social Sundhed - fremskudte enheder i udsatte boligområder - mental sundhed på dagsordenen (psykiatri minor) - fællesskab på recept (Genlyd) Kommunerne har mulighed for at tænke sundhed, social og beskæftigelsesindsatser sammen og adgang til borgerne i nærmiljøet - Sammen kan vi gøre det endnu bedre Kommunerne skal være en nem og overskuelig samarbejdspartner - En indgang

Samarbejde om sårbare målgrupper Fra PLO overenskomsten.. Praktiserende læger skal stå for hovedparten af behandlingen af KOL- og diabetes type 2-patienter. Praktiserende læger får større ansvar for at følge op over for sårbare borgere efter udskrivelse fra hospitalet. Hvordan kan kommunen tænkes ind som samarbejdspartner? à når en patient for tredje gang ikke dukker op til planlagt diabeteskontrol hos egen læge? à når det er er svært for borgeren at ændre livsstil? à når der er brug for særlig håndholdt opfølgning efter udskrivelse? Lad os gå sammen i de lokale Kommunal-Lægelige Udvalg (KLU) og finde fælles mål og løsninger.

Samarbejde - forebygge akutte (gen-)indlæggelser Ønsker fra almen praksis: - Velfungerende akutteam med hurtig udrykning og de rette kompetencer - Konsulentbistand fra hospital og mulighed for mobil laborantordning og mobil røntgen - Følge hjem ordning i visse tilfælde efter indlæggelse - Koordinerende person i hjemmeplejen, der er tovholder og som er tilgængelig for egen læge (og vice versa!) og er kontinuert i forløbet hos patienten MEN: nogle er faktisk så syge, at indlæggelse er det optimale!! 28

Pointer Behov for tættere samarbejde mellem almen praksis og kommuner (KL og PLO) Aarhus Kommune er vild med de praktiserende læger J Almen praksis holder også af kommunerne! Almen praksis vil gerne give mest til de mest syge, men tiden skal bruges på at flytte sundhed og ikke flytte rundt i FMK eller korrespondencer for dokumentationens EGEN skyld Ja, til faste Plejehjemslæger og kommunale akutteams og lægedækning på de midlertidige døgnpladser, flere aftaler om rammedelegering Aarhus Kommune vil gerne samarbejde med almen praksis ifht.: - styrket kvalitet og borgersikkerhed - samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse - samarbejde om at reducere ulighed i sundhed - at sikre at de borgere, der kan behandles i det nære sundhedsvæsen skal blive der - at sikre at de borgere, der bedst behandles på hospital, henvises dertil -

Tak for ordet