bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods et meget svært område er opnået et rigtigt godt udgangspunkt for den praktiske indførelse af udbudsopmålingsreglerne. Resultatet afspejler, at der gennem en pragmatisk holdning er skabt et grundlag, der i modellen tager højde for at udbud i dag ikke er en statisk funktion. Der er således åbnet op for at reglerne kan anvendes i mange forskellige udbudsformer fra funktionsudbud til fuldt detaljeret projektering. Der er efter FRI s overbevisning også arbejdet seriøst på at løse de problemstillinger som entreprenørene i testfasen på digitalt udbud blev stillet overfor, nemlig at ens mængder er summerede i tilbudslisten, så omfanget af tilbudspunkter nedbringes (testprojektet havde en tilbudsliste på 80 sider), samt at de bydende gennem mængdeopgørelsen gives mulighed for at entreprenøren i model og beskrivelse kan orientere sig yderligere om de enkelte mængder, placering og specifikke egenskaber. Det forekommer fornuftigt, at der i høringsmaterialet lægges op til en opdeling af information i flere forskellige dokumenter (tilbudsliste, bygningsdelsbeskrivelse og model ), da det enkelte dokument ellers ville blive for uoverskueligt. Indførelsen af kravet om udbudsmængder vil det givetvis betyde en større arbejdsopgave for rådgiverne i forbindelse med udarbejdelsen af mængde- og tilbudslister. Det er dog FRI s forventning at denne opgave, vil blive mindre, når der er opnået erfaringer med udarbejdelsen, samt udviklet værktøjer der kan håndtere dette. Det er helt klart, at projektet bag udbudsopmålingsreglerne er et omfattende emne, hvor der er behov for en efterfølgende justering, tilpasning og ikke mindst detaljering af reglerne, når der er opnået praktiske erfaringer. Da udarbejdelsen af udbudsopmålingsreglerne er det sidste element i de krav, der relaterer sig til Det Digitale Byggeri, er det dog også blevet meget synligt, at behovet for at udbygge og i visse tilfælde renovere bips beskrivelsesværktøjer
(bygningsdelsbeskrivelser) er tiltrængt og samtidig sikre den sammenhæng (og synergi) der er mellem udbudsopmålingsreglerne, beskrivelsesværktøjerne og DBK udbygges og effektiviseres. Der skal sættes fokus på at skabe og kommunikere - den struktur, der gør at de forskellige værktøjer/metoder bruges i synergi for samlet at effektivisere byggeprocessen. Det har i høringsprocessen fra Dansk Byggeri været fremført, at omfattende detaljeringen af udbudsopmålingsreglerne vil være en nødvendighed. Det er helt klart FRI s medlemmers holdning, at det valgte niveau (udbudsmængder) hvor man som rådgiver er korrekt valgt. At udarbejde regler for kalkulationsmængder vil for det første være en meget stor og uoverskuelig opgave at sætte i værk. For det andet vil der påføres en ikke ubetydelig arbejdsopgave over på rådgiverne, der ikke umiddelbart vil føre til en mere effektiv byggeproces. For det tredje mener FRI s medlemmer, at udbud på kalkulationsmængder vil føre til at entreprenøren hindres i at vælge den mest optimale metode. Netop forskellen mellem udbudsmængderne til kalkulationsmængderne udgør en vægtig konkurrenceparameter for de udførende. At sætte denne ud af kraft vil skade byggeerhvervets konkurrencedygtighed. Om der i forbindelse med en senere fase i byggeprocessen end udbud er behov for kalkulationsmængder, skal være usagt. Med den generelle positive holdning til høringsmaterialet er der dog også en række forslag til forbedringer og videreudvikling: Der er et stort behov for at udbudsopmålingsreglerne forankres organisatorisk og at der skabes en plan for deres fremtid og vedligeholdelse. Dette er en ultimativ forudsætning for at reglerne bør tages i anvendelse. Generelt bør metoden, sammenhængen og processen illustreres i langt højere grad med eksempler, f.eks. på detaljering af mængderne i forhold til forskellige typer udbud (funktionsudbud til detaljeret projektering) og i forhold til de forskellige fag (VVS- og elinstallatører har typisk et andet ønske end konstruktioner) og lige så vigtigt så den kan bruges både på store opgaver hvor man bruger 3-D modeller, database og XML udveksling og på mindre opgaver hvor man hovedsagelig bruger 2D og regneark. Det kan overvejes om man bør skelne til om der fornuftigt kunne laves en vejledning a la principperne fra BIPS 113. Det vil desuden være nyttigt, at anvise lavpraktiske og hands-on eksempler på de forskellige dokumenter der indgår. Der er desuden et stort behov for at skabe den sammenhæng i flow af data mellem de forskellige resultater både internt i dette projekt såvel som til øvrige resultater i relation til Det Digitale Byggeri. Det sidste er ikke en opgave, der kunne forventes fra dette projekt, men ikke desto mindre meget essentielt. Overordnet er udgangspunktet, at det der skal beskrives også skal modelleres. Hensigten er god - men det er sjældent, at det kan svare sig at modellere alle objekter. I praksis er det i dag umuligt at lave alt digitalt, således udføres selv hos de virksomheder der er længst fremme i digitaliseringen dele i en digital model og dele - 2 -
via tegninger. Anvisningen mangler klare og entydig analoge regler der er uafhængig af digitalisering, således at hvor der ikke anvendes digitale modeller er det fortsat muligt at have fælles regler for opmåling. En 3D-model indeholder nogle informationer, men ikke alle - og der vil altid mangle noget - som man vil beskrive eller vise på 2D-detaljer. Der mangler en anvisning til, hvordan det skal håndteres. Selv om 3D-programmerne udvikler sig hele tiden, så vil der altid være ting, der bedre kan svare sig at optegne i 2D i supplement til 3Dmodellen. Det vil ganske enkelt være for tidskrævende at modellere alt i 3D. Det må man forholde sig til i opmålingsreglerne - og man må anvise, hvordan det skal håndteres. Fx vil en modellering af vægge med flere individuelle elementer volde problemer - har man drøftet dette forhold med softwareleverandører af CAD/BIM programmer? Skal et facadeelement med isolering modelleres som tre selvstændige elementer? Forslag til videre arbejde Med en ikrafttrædelsesdato, der ligger 3½ måned fremme i tiden er der ikke inden for den ramme tid til en egentlig afprøvning og erfaringsopsamling. Der er dog efter FRI s mening et behov for at samle erfaringer og revidere. Det kan derfor foreslås, at de første projekter hvor udbudsopmålingsreglerne anvendes efter aftale med bygherrerne gøres til en form for forsøgsprojekter f.eks. med ekstra support til bygherre, projekterende og bydende mod at disse så tilsvarende at være forpligtet til at levere erfaringer og forbedringsforslag etc. der indarbejdes i vejledninger og best practises og anvendes til en revision af grundlaget. Specifikke kommentarer F111 og F110 Basisbeskrivelsen er ikke skrevet som en basisbeskrivelse. Som den er nu indeholder den vejledninger og regler for den der laver opmåling i blanding med fællesregler, fx er kap. 1 i basisbeskrivelsen ikke anvendelig som den forefindes som eksempel er sidste del af punkt 1.2 (side 10-H) er ikke skrevet som en basisregel. Sidstnævnte formuleringer optræder et utal af steder. Formålet med en basisbeskrivelse er, at den angiver de grundlæggende regler. Vejledninger til den der laver opmåling hører hjemme et andet sted. Basisbeskrivelsen bør skrives om, ellers kan den ikke bruges i praksis. Nummereringen i basisbeskrivelsen er uforståelig, fx på side 12-H. Vi er i kapitel 3 og nu optræder 4 og 4.1. Hvis du kigger på side 10-H kan du se, at ingen vil forstå det nummersystem der er anvendt. Man kan ganske enkelt ikke finde rundt i hvor man er i anvisningen, fx. på side 12-H, er jeg i kap. 4 og 5? Side 15-H: Tabellen er af en størrelse, som ikke hører til i basisbeskrivelsen, da beskrivelsen hermed bliver uoverskuelig og ulæselig. Tabellen foreslås placeret i appendikser. Anvisningen indeholder alene almene regler der er uafhængige af fag/arbejde. Dette fungerer ikke i praksis, da der findes specielle regler indenfor visse fagområder, der også bør være en del af almene specifikationer, dvs. man har overordnede almene regler på tværs af fag, samtidig med at man har almene regler for de fag, hvor det er - 3 -
nødvendigt. Regler for faglige dele kan fx være, at mængder for jord udregnes som mængder svarende til uforstyrrede lag, regler for opmåling af armering, regler formarealer ved betonstøbninger etc. Opmålingsreglerne lægger op til brug af IFC. Det er fornuftigt - men armering er ikke en del af IFC-formatet. Opmålingsreglerne indeholder lange liste over forskellige objekttyper - men armering findes ikke som objekttype. Det er problematisk. Man savner armering på side A-3 og H-17. Det er muligt, at der også mangler andre konstruktionsobjekter. Omkring selve mængdeopgørelsen er vejledningen mangelfuld. Det er meget vigtigt, at det er 100 % klart, hvordan mængder skal opgøres - og vejledningen er ikke klar. Den viser kun simple eksempler - men i praksis vil forskellige mennesker kunne få forskellige mængder ud af den samme konstruktion. Vægt Opgørelse af vægt angivet under F11, 5.1. Her anføres at vægten opgøres af den fulde geometriske bygningsdel, inklusiv fratræk af eventuelle huller og afskæringer. I virkelige projekter vil man ikke have alle huller inde i 3D-modellen. Der kan være huller for el-indstøbninger og andet, der ikke er lagt ind i modellen. Har man eksempelvis fugelåse i sin model, så vil vægten blive lavere end, hvis der ikke er fugelåse. Ved mængdeopgørelse for stålprofiler vil man meget sjældent have alle boltehuller mm. lagt ind i 3D-modellen. Typisk vil 3D-modellen indeholde hovedprofiler, mens detaljer ofte vil være lavet i ACAD. Man har derfor ikke den fulde detaljering i 3Dmodellen. Mange 3D-programmer kan slet ikke lave den fulde detaljering. Derfor er det ikke muligt at trække en vægt ud for, hvor huller er trukket fra. Ved indkøb af eksempelvis stålprofiler bliver man nødt til at indkøbe hele profilet, selv om man efterfølgende borer huller i det. Derfor er det vægten uden huller, der er interessant. Det bør derfor være muligt at opgive vægt både i kg og tons uden huller svarende til en bruttovægt. Det vil være relevant for både beton- og stålkonstruktioner - og højst sandsynligt også i andre sammenhænge. Hvorfor er der lavet et dansk XML-skema, når der findes internationale skemaer, jf. ISO og buildingsmart har internationale XML-skemaer? Hvad med mapping til andre XML-skemaer? I dag er mange projekter og aktører internationale, så for at værdien af fælles opmålingsregler skal slå igennem bør de også være på engelsk. Det er tæt sammenhæng til DBK. Reglerne burde have været lavet mere alment og så kunne tilknytningen til DBK have været med som en specialitet. Hvordan sikres en systematisk brug af DBK uden softwareproducenterne laver betydeligt om i deres programmer - er de villige til at gøre det? Appendiks med kobling til IFC er interessant, men indeholder upræcise oversættelser. Er alle IFC-klasser taget med i mappingen? Der er ikke angivet undertyper af IFC- - 4 -
elementer, som ellers ofte er nødvendige for at være specifik, og ikke nøjes med fx IfcFlowTerminal. Mht IFC. Hvordan overføres DBK-koden? Som IFC standarden foreskriver eller som en property - og i givet fald hvilken? Kan forskellige programmer overføre DBKkoden som en custom property på samme måde? Vil man lave en særlig certificering af programmerne? Vil man gøre noget aktivt for at kontrollere indholdet af IFC-filerne? Vil man basere sig på coordination view til IFC 2x3? IFC er udmærket, men det er vigtigt at tingene er beskrevet korrekt for at få et godt resultat. Med venlig hilsen Inge Ebbensgaard Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI - 5 -