Private overenskomster er det muliges kunst

DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter december 2013 Private overenskomster er det muliges kunst Årets privatindgåede overenskomster vidner om stilstand og signalerer ren vedligeholdelse i et forhandlingsår på det private område, som har været præget af stemningen fra de offentlige overenskomstforløb i foråret 2013. Af Troels Mørk, tm@dm.dk DM er hvert år direkte involveret i genforhandlingen af en række overenskomster på det private område. Årets resultater er præget af resultatet fra forårets offentlige overenskomster og sidste års private overenskomster. Frederik Dehlholm er formand for de privatansatte medlemmer i DM og kender således resultaterne indgående. Forhandlingerne i år blev ligesom i 2012 gennemført i skyggen af krisen og den negative forhandlingsstemning, som også prægede de offentlige overenskomster i foråret. Det har i mange forhandlinger ført til en offensiv tilgang til forhandlingerne fra flere arbejdsgivere, siger Frederik Dehlholm. I år har DM blandt andet gjort den erfaring, at der ofte kan være forskellige ting at hente hjem, fx på lønnen, selv om det på forhånd er aftalt at lægge sig op af det offentlige område. Vi skal blive bedre til at erfaringsudveksle mellem de klubber, der følger det offentlige område, lyder det fra Dehlholm. I løbet af året lykkedes det også DM at komme igennem med den anden landsdækkende overenskomst. Videncentret for Landbrug følger nu Boligselskabernes Landsforening i rækken af landsdækkende overenskomster på det private område. 2014: Koordination og inspiration er kodeordene I bagklogskabens klare lys ønsker han, at lønmodtagersiden næste år vil blive endnu bedre til at koordinere og inspirere hinanden. Modparten bruger stadig mere tid i DI og Dansk Erhverv på at lægge strategi og koordinere en fælles tilgang til forhandlingerne. Der skal vi blive bedre til at lære af hinanden og erfaringsudveksle på tværs af de forskellige forhandlingsforløb, der ofte kører sideløbende med hinanden, siger han. På de næste sider får du en oversigt over årets overenskomster på det private område. Modparten bruger stadig mere tid i DI og Dansk Erhverv på at lægge strategi og koordinere en fælles tilgang til forhandlingerne. Der skal vi blive bedre til at lære af hinanden og erfaringsudveksle. Frederik Dehlholm, formand for de privatansatte DM-medlemmer. Indhold: Private overenskomster 2013...1 Oversigt over årets private overenskomster... 2-3 Kort Nyt... 4 Stilling: Professionel tillidsmand...5 Leder: Smalhals i det offentlige... 6 Årets lønstatistik: Pæne stigninger til DM ere...7-8 Det akademiske grænseland... 9 Ny håndbog fra TR er til TR er... 10 Brevkassee... 10-11 Nye TR er... 12-13

Private overenskomster 2013 DM - Fagligt Nyt december 2013 2 Oversigt over overenskomster på det private område i 2013 Modsat de offentlige overenskomster følger de privatindgåede overenskomster ikke en bestemt periode og falder derfor drypvis i løbet af året. Fagligt Nyt bringer her et overblik over indholdet af de overenskomster, som DM har været part af i løbet af 2013. Dansk Flygtningehjælp Følger den statslige overenskomst med en generel lønstigning på 0 procent i 2013 og 1,1 procent i 2014. Ny midlertidig aftale om tryghed i ansættelsen og en ny midlertidig aftale om kompetenceudvikling. Aftale om, at Dansk Flygtningehjælp nu lever op til en tidligere overenskomstaftale om internetopkobling, finansieret over bruttolønnen. Som kompensation for, at aftalen ikke blev fulgt, da den blev indgået, træder lønstigningen for 2014 i kraft 1. februar i stedet for 1. april. Folkekirkens Nødhjælp Følger den statslige overenskomst med en generel lønstigning på 0 procent i 2013 og 1,1 procent i 2014. Den faglige orlov og frokostordning fastholdes. Medarbejderne kan få op til tre omsorgsdage med løn årligt til at tage sig af særligt plejekrævende forældre. I forbindelse med valg til TR og suppleant er det aftalt, at der skal ses på vedkommendes arbejdsportefølje for at sikre den nødvendige tid til TR-arbejdet. Experimentarium Generel lønforhøjelse for alle på 1,8 procent. Medarbejderne får ret til at holde klubmøder i arbejdstiden hvert halve år af 2 timers varighed. Der indføres en pensionsordning på samlet 13,5 procent, som finansieres af den enkelte medarbejder. Ordningen gælder for nye ansatte og kan vælges af nuværende ansatte. Fremover skal den i staten skønnede reststigning/ lokale lønudvikling indgå i overenskomstresultatet. Red Barnet En samlet lønstigning over to år på 2,1 procent. Aftale om ny stillingskategori i Red Barnet med titlen seniorkonsulent, som indebærer faglig ledelse uden personaleansvar, markante repræsentative funktioner, og et højt kompleksitetsniveau i opgaver. Seniorkonsulenterne ansættes uden højeste arbejdstid. Det er aftalt, at saldoen på medarbejdernes flekstid ikke må overstige 37 timer for medarbejdere med højeste arbejdstid med mindre andet aftales med nærmeste leder. Videncentret for Landbrug Efter forhandlinger med Videncentret for Landbrug er DM s medlemmer nu omfattet af aftalen for danske landboforeninger og rådgivningscentre. Aftalen løber til 2015 og sikrer DM s medlemmer en garanteret minimumsløn. 5 særlige feriedage. under barsel. Seniorordning med mulighed for nedsat tid og nedsat løn, men med fuld indbetaling af pension. Teknologisk Institut Treårig overenskomstfornyelse med i alt 6,8 mere i løn. Skalaen reguleres med en procent, hvilket indgår i lønsumsberegningen Ledelsens krav om fjernelse af 3. trin på skalaen, væsentlig forringelse af normalarbejdstidsbestemmelsen, samt at visse ph.d. ere ikke skulle være omfattet af overenskomstens skalaløn blev taget af bordet. Det lykkedes at afværge en ikke ubetydelig forringelse af normalarbejdstiden med fire timer pr. dag.

Private overenskomster 2013 DM - Fagligt Nyt december 2013 3 HOFOR A/S Da der ikke er forhandlingsret på rammen for de årlige lønforhandlinger, blev der indgået en femårig overenskomst med mulighed for forhandling af løntrin efter tre år. Den økonomiske ramme blev meldt ud af ledelsen til 1,25 procent i 2013. Mindstelønsskalatrinnene hæves med lidt over syv procent. Tre trin bliver til to trin, hvor det første trin bliver toårigt. HOFOR A/S (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) er en nylig sammenlægning af Københavns Energi (KE) og en række kommunale omegns energiselskaber. Der skulle derfor også forhandles en sammenlægning af den kommunale overenskomst med KE overenskomsten. Akademikerorganisationerne benyttede situationen til at forhandle en række forbedringer af den bærende KE-overenskomst, som dannede grundlaget for den nye HOFOR-overenskomst: 31. december bliver hel fridag med løn og fredage efter Kr. Himmelfartsdag bliver en betalt fridag. Feriefridage kan spares sammen over flere år og anvendes samlet til længerevarende fravær. Adgang til frihed ved to barns sygedage Nyuddannede får ret til to ugers fravær med løn. Sikring af akademiker-tr s plads i SU Frederiksberg Forsyning A/S Et langstrakt forløb på 18 måneder blev afsluttet med en regulering af lønnen generelt på 1,5 procent pr. 1. april 2012. (Basisløntrinnene reguleres tilsvarende). Pr. 1. april 2013 afsættes en pulje på 1,25 procent af lønsummen til individuel regulering. ATP Danmarks Bibliotekscenter En samlet økonomisk ramme på 1,74 procent inklusiv reguleringsordningen. En tilkendegivelse om konkrete lønforhandlinger med henblik på yderligere individuel lønudvikling i OK-perioden. En samlet lønstigning i den toårige periode på 2,02 procent. Seniorordningen er aldersmæssigt opreguleret. Forbedring af TR-beskyttelsen i en periode på et år fra hvervets ophør. Funktionærlovens beskæftigelseskrav (karensperiode) på et år i forhold til opnåelse af godtgørelse ved usaglig opsigelse ( 2b, stk. 1) sænkes til ni måneder. TDC A/S Der har i foråret 2013 været midtvejsforhandlinger af den økonomiske mindsteregulerings ramme for akademikernes individuelle lønreguleringer i 2013. Resultatet kunne i efteråret 2013 konstateres at være på 1,36 procent. Den oprindelige opsigelse af hovedaftalen blev trukket tilbage. Arbejdstiden ændres til 37 timer eksklusiv frokost i to tempi. Kompensation på 6,76 procent. Basisløntrinnene reguleres tilsvarende. Jobløn blev afværget. TR ernes indsigelsesret overfor nyansattes tillægsløn afskaffes. I stedet indføres en pligt for arbejdsgiver til at oplyse navn på TR en inden lønforhandlingerne påbegyndes ved nyansættelser. TR en sikres adgang til information om nyansatte og deres kontrakt.

Kort Nyt DM - Fagligt Nyt december 2013 4 Kort nyt Pas på: sedler er fyldt med fejl Siden Aarhus Kommune overlod administration af lønsedler til det private firma KMD i 2011 har lønsedlerne for offentligt ansatte været spækket med fejl, skriver avisen.dk Men Aarhus er langt fra den eneste kommune, hvor forsøget på at spare penge resulterer i, at ansatte får for lidt, for meget eller forkert løn. Ud af syv undersøgte kommuner er der fire, hvor udlicitering af lønadministrationen har medført flere fejl og højere omkostninger. Kun to kommuner har både sparet penge og fået færre fejl, konkluderer en ny analyse fra Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde. I flere kommuner er andelen af lønudbetalinger med fejl blevet større og det er naturligvis ikke tilfredsstillende, siger Mai Buch, formand for rådet. Arbejdet er danskernes religion Danskerne er ekstremt arbejdsivrige. 70 procent af os ville brænde efter at få et arbejde, selv om de ikke havde brug for pengene, viser ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. 42 procent af danskerne svarer begejstret helt enig og yderligere 28 procent delvist enig, når de skal forholde sig til udsagnet: Jeg ville være glad for at have et arbejde, også selv om jeg ikke har brug for pengene. Det sker i en undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Undersøgelsen kommer i kølvandet på efterårets politiske debat om, hvorvidt det i tilstrækkelig grad kan betale sig for danskerne at arbejde. Sagen er, at et arbejde ikke bare er et arbejde for danskerne, konstaterer filosof og professor på CBS, Ole Thyssen. Selv om arbejdet ikke altid er voldsomt ophidsende, så er det alligevel en attraktion for os. Der er et socialt element i det og følelsen af at være til nytte at have noget at stå op til om morgenen. Det er gennem arbejdet, vi finder vores identitet, siger han. Tydelig organisation og klar tale øger trivslen Traditionelle organisationsformer spiller ikke så stor en rolle, når det drejer sig om at have det godt på arbejdspladsen. Det betyder mere, at alle ved, hvad der forventes af dem. Det skriver Videncenter for Arbejdsmiljø. Skal man have det godt på sin arbejdsplads, skal ledelsen melde helt klart ud, hvad den forventer af den enkelte medarbejder. Virksomhedens organisation skal være tydelig, og ledelsen skal aktivt sikre sig, at den enkelte medarbejder forstår, hvordan organisationen er. Det er én af konklusionerne i den disputats, Cathrine Reineholm netop har forsvaret ved Linköpings Universitet. Det er godt at have et selvstændigt arbejde enten for sig selv eller i en gruppe. Men kun hvis du ved, hvad du skal gøre, og hvad forventningerne er til dig. Hvis det er utydeligt, har du ingen glæde af at have et arbejde, hvor det er dig selv, der har kontrollen. For så kommer man til at føle utryghed og usikkerhed, og den fornemmelse giver grobund for stress, forklarer forskeren. Problemer på jobbet tvinger ældre fra arbejdsmarkedet Godt hver fjerde over 60 år siger farvel til arbejdsmarkedet af tvungne årsager, viser en undersøgelse foretaget blandt 1145 lønmodtagere for Ældresagen. Omkring 8000 ud af 30.000 lønmodtagere over 60 år føler sig tvunget til at trække sig fra jobbet, selvom de gerne vil være blevet på arbejdsmarkedet, viser en ny undersøgelse fra Ældresagen. I lyset af at arbejdsstyrken over 60 år i øjeblikket vokser med raketfart og har gjort det de seneste par år, stritter det lidt i mod, at så mange ældre føler sig skubbet ud af arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at understrege, at flere virksomheder absolut lykkes med at fastholde ældre medarbejdere. Men undersøgelsen viser os, at behovet for at skabe endnu bedre forhold for ældre på arbejdsmarkedet bestemt ikke er udtømt, siger seniorkonsulent i Ældresagen, Peter Halkjær. Undersøgelsen viser, at det særligt er på grund af problemer på jobbet, at de ældre føler sig tvunget til at stoppe. Kun hos hver tredje er helbredsrelaterede problemer en medvirkende årsag. Det kan være konflikter på arbejdspladsen, nedskæringer, dårlig stemning eller mangel på anerkendelse og rum til udvikling for at trives i jobbet, der gør, at så mange føler sig tvunget til at stoppe på arbejdsmarkedet, siger han

Stilling: Professionel tillidsmand DM - Fagligt Nyt december 2013 5 Stilling: Professionel tillidsmand Hvordan kommunikerer du med dit bagland, og kommunikerer du anderledes, når møder med ledelsen er på dagsordenen? Og har du tænkt over, hvordan du bedst benytter dig af den uformelle kommunikation? Få svarene fra en professionel TR, der har oplevet flytninger af flere 1000 ansatte, massefyringer, politisk pres og har siddet overfor fire generaldirektører i Danmarks Radio. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Tillidshvervet kan i virkeligheden skæres ned til at omhandle tre ting: Tillid, mod og troværdighed. Sådan indleder Stig Paulsen, formand for Kontaktudvalget i DR og dermed fællestillidsrepræsentant for 2/3 dele af medarbejderne i DR, sin tale på årets TR-dag i DM. Omdrejningspunktet for dagen er kravene til tillidshvervet set i lyset af en fremtid med flere lokalt indgåede aftaler. Og her spiller kommunikation og dialog med såvel ledelse som bagland også en vigtig rolle. Stig Paulsen uddyber de tre begreber. Tillid går i virkeligheden fire veje. Du skal have tillid til ledelsen og dit bagland, og de skal have tillid til dig. Og det kræver ofte mod betingelsesløst at have tillid til ledelsen i fx en svær forhandlingssituation. Troværdighed er måske en anelse banalt at nævne. Det er bare vigtigt at vise både modparten og dit eget bagland, at du er en troværdig aktør, sagde Stig Paulsen til de omkring 100 fremmødte tillidsvalgte. Stilling: Professionel tillidsmand Stig Paulsen er uddannet kleinsmed og kom til DR i de glade monopoldage, da adressen sluttede på 2860 Søborg. Han blev TR i 1990 og er i dag professionel tillidsmand. Han bruger meget tid på den uformelle kontakt til både chefer og ansatte. Det er meget vigtigt, at cheferne ikke kun ser en TR som en, der kommer rendende og banker i bordet, når der er ballade. Den uformelle kontakt skal gerne gøre, at man kommer bedre ind på hinanden og har mulighed for at tage konflikter i opløbet. Jeg bruger rigtig meget tid på at drikke en uformel kop kaffe hos cheferne, siger han. Han bruger lidt af de samme værktøjer, når medarbejderne skal nurses. DR er et stort hus, som stiller store udfordringer i forhold til at kunne ses jævnligt fysisk. Derfor gør jeg meget ud af at komme rundt uformelt og snakke om løst og fast, siger han. Anbefalinger Med sine mange år som tillidsvalgt i bagagen, kom Stig Paulsen med fire anbefalinger til de fremmødte TR er: Tænk altid i flere scenarier Hav altid med i overvejelserne, hvad modparten eller dit bagland svarer tilbage, når du kommer med oplæg eller forslag. Vær godt forberedt Hænger sammen med ovenstående. De uformelle møder med både ledelse og bagland kan være med til at give dig en fornemmelse af, hvor der kan hentes noget hjem, og hvilke knapper du skal trykke på hos både modpart og bagland for at få et brug- og salgbart resultat med hjem. Kend dit mandat Næsten al dialog er forhandling. Derfor er det vigtigt altid at have en klar fornemmelse af, hvad dit mandat er. Det giver dig et bedre fundament for den videre forhandling og dialog. Vær til at stole på Stoler du på person, som mindst en gang har løjet for dig? Nej vel, for det er de færreste, som igen får tillid til en, som en gang har talt usandt. Vis derfor, at du er til at stole på ved at holde dig til sandheden. Den uformelle kontakt skal gerne gøre, at man kommer bedre ind på hinanden og har mulighed for at tage konflikter i opløbet. Jeg bruger rigtig meget tid på at drikke en uformel kop kaffe hos cheferne. Stig Paulsen, FTR på DR

Leder DM - Fagligt Nyt december 2013 6 Smalhals i det offentlige Af Peter Grods Hansen, næstformand, DM, pgh@dm.dk Beskæftigelsessituationen ser ikke ud til at blive bedre inden for den nærmeste fremtid. I DM oplever vi, at det låste arbejdsmarked får folk til at overveje en ekstra gang, om de skal skifte job. Samtidig viser årets DM-undersøgelser, at et trængt arbejdsmarked nogle steder bevirker, at flere medlemmer føler sig stressede, fordi de føler, de skal præstere ekstra godt for at beholde jobbet. Særligt i det offentlige har vi set et stigende pres på medlemmerne, specielt i kølvandet på de seneste afskedigelsesrunder. Som TR er i det offentlige har I også været ekstra pressede de seneste år. Med den nye finanslov gennemfører regeringen nu effektiviseringer for 900 millioner kroner i den offentlige sektor og budgetterer med en stigning på 0,4 procent i de offentlige budgetter. Samtidig sænkes ambitionerne om midler til grøn omstilling. Således ser tendensen altså ud til at fortsætte. Heller ikke midler til at fortætte Akademikerkampagnen kunne det blive til i finanslovsaftalen. En kampagne, der eller har vist sig at være et effektivt middel til at matche mindre virksomheder med akademikere. Det ærgrer mig, at regeringen sammen med V og K vælger at lade de ledige akademikere i stikken. For der er behov for en langt mere ambitiøs indsats for at skabe vækst og beskæftigelse. Det er ganske enkelt ufatteligt, at offentligt ansatte nu igen kan se frem til smalhalse og besparelser. Så nemt bliver det ikke at være tillidsrepræsentanter i det offentlige det kommende år. Min opfordring til jer er at bruge DM s konsulenter i den kommende tid. For mit eget vedkommende vil jeg gøre mit for, at især arbejdsmiljø bliver en prioriteret del af kravene til OK 15. Med det vil jer ønske jer en god jul og et godt nytår.

statistik DM - Fagligt Nyt december 2013 7 Flotte lønstigninger til privatansatte DM ere De privatansatte har hentet betydelige lønstigninger hjem i 2013, viser DM s lønstatistik. Formand for DM Privats lønudvalg ser det som udtryk for, at arbejdsgiverne tillægger magistrenes kompetencer høj værdi. Af Franciska Lee Beckett, frb@dm.dk 4,4 procent har privatansatte DM ere gennemsnitlig fået ekstra i lønningsposen fra 2012 til 2013. Reallønstigning til alle Selvom tallet dækker over variationer for de forskellige grupper af privatansatte, er der takket være historisk lav inflation på 0,5 procent tale om reallønstigninger for alle. Vi har inden for det sidste år set en lønudvikling blandt både unge og erfarne privatansatte magistre, som nærmer sig det normale niveau, vi kendte før krisen. Det flotte gennemsnit på 4,4 procent er inklusiv lønstigninger som følge af anciennitetsstigninger, men i år har de ældre årgange altså også opnået pæn fremgang, siger Poul Kattler, formand for DM Privats lønudvalg. Klap på skulderen Poul Kattler mener, at de privatansattes lønfremgang kan ses som et udtryk for, at arbejdsgiverne vurderer, at DM erne er indsatsen værd. Der ses ikke lignende fremgang for andre dele af det akademiske arbejdsmarked. Jeg ser det som, at ledelserne rundt om på de private arbejdspladser påskønner den indsats, vores medlemmer yder og anerkender, at de kan skabe ekstra værdi også i en periode, hvor økonomien samlet set har været presset, siger Poul Kattler. De lokale lønforhandlinger er en vigtig faktor, der spiller ind på de privatansattes lønstigninger, påpeger Poul Kattler. En stor del af de beløb, der er hentet i lønstigninger stammer ikke fra aftalefornyelser med derimod fra individuelle forhandlinger. Medlemmernes evne til at indgå i forhandlinger om løn spiller derfor en væsentlig rolle. Der er variation i grupperne, fordi dele af det private arbejdsmarked ligger tæt op ad det, der sker på det offentlige arbejdsmarked, som har opnået mere moderate lønstigninger. Men omvendt er der andre grupper, der har formået at trække i den anden retning. Alt i alt er det virkelig en cadeau til de privatansatte, at de har præsteret så flotte lønstigninger, mener Poul Kattler. Fakta om lønstatistikken stigningen for privatansatte er på 4,4 procent mod 3,4 procent sidste år. stigningen er inklusive anciennitetsstigning, og derfor er lønstigningen også større for personer med lav anciennitet. Da forbrugerprisindekset er på 0,5 procent, har alle privatansatte reelt opnået en lønstigning for september 2013. stigningen er lidt højere for de personer, der har skiftet job inden for de seneste år. Det gælder uanset anciennitet. Privatansatte der har skiftet job det seneste år har i gennemsnit fået en lønstigning på 9,5 procent. En fjerdedel af de privatansatte var i september 2013 ansat efter en akademisk overenskomst, mens mere end halvdelen var ansat på individuel kontrakt. Det er især de naturvidenskabelige kandidater, der trækker gennemsnitslønnen for en privatansat op. En privatansat cand.scient. tjente i gennemsnit 53.300 (53.268) kroner om måneden i september 2013, mens en offentligt ansat cand.scient. tjente 46.600 (46.610) kroner. Der ses ikke lignende fremgang for andre dele af det akademiske arbejdsmarked. Jeg ser det som, at ledelserne rundt om på de private arbejdspladser påskønner den indsats, vores medlemmer yder. Poul Kattler, formand, DM Privats lønudvalg

statistik DM - Fagligt Nyt december 2013 8 fremgang til offentligt ansatte DM ere Årets lønstatistik fra DM viser reallønsfremgang for offentligt ansatte. DM s næstformand ser optimistisk på udsigterne til lønfremgang ved de kommende overenskomstforhandlinger. Af Franciska Lee Beckett, frb@dm.dk 2,5 procent. Så meget er de offentligt ansatte medlemmer af DM steget i løn fra 2012 til 2013. Realløn sikret fremgangen betyder for ansatte i stat, kommune og region, at der i år faktisk er flere penge på kontoen til indkøb af madvarer, tøj og fornøjeligheder i forhold til sidste år. Det skyldes, at lønfremgangen for alle grupper overstiger forbrugerprisindekset, der er steget 0,5 procent i perioden. Forventninger til OK15 Jeg ser det som et udtryk for, at det begynder at gå i en fornuftig retning på de offentlige arbejdspladser, og det må vi tage med i bagagen, når vi skal til at formulere lønkrav til overenskomstforhandlingerne i 2015, siger næstformand i DM Peter Grods Hansen, der desuden er formand for DM Offentlig. stigningerne fra DM s lønstatistik er inklusiv lønstigninger som følge af anciennitetsstigning. Men også for de offentligt ansatte med en høj anciennitet ses der reallønsfremgang. Offentligt ansatte med en anciennitet over 8 år steg fx 1,4 procent fra 2012 til 2013. Gang i rotationen I gennemsnit har 15 procent af de offentligt ansatte skiftet job inden for det seneste år. Personer med lav anciennitet har oftere skiftet job end personer med høj anciennitet, idet en tredjedel af kandidaterne med kandidatårgang 2009-2013 har skiftet job imod fx 5 procent af dem med kandidatårgang 1993 og tidligere. Ifølge Peter Grods Hansen vidner DM s lønstatistik om en positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Vi ved, at der er godt gang i rotationen på arbejdsmarkedet, og at ansatte på både det private og offentlige arbejdsmarked har held med at hente lønstigninger hjem, der sikrer dem en reallønsfremgang. Derfor kan vi også forvente, at der bliver plads til reelle reallønsstigninger ved de næste overenskomstforhandlinger, siger han. Fakta om statistikken En statsansat magister tjente i september 2013 i gennemsnit 46.000 inklusive pension, en regionalt ansat 45.400 og en kommunalt ansat 43.300 inklusive pension. En humanist tjente 45.200 inklusive pension i september 2013, mens en naturvidenskabelig tjente 46.600. Forskellen skyldes udelukkende, at naturvidenskabelige havde en lidt højere anciennitet. Når man justerer for dette, ses der ingen forskel. Offentligt ansatte, der har skiftet job de seneste år, har i gennemsnit fået en lidt større lønstigning end øvrige offentligt ansatte (5,2 % imod 2,2 %). Offentligt ansatte er i 2013 samlet steget 2,5 %. Statsansatte 2,1 %. Regionalt ansatte 2,9 %. Kommunalt ansatte 3,2 %. Forbrugerprisindekset var på 0,5 %. Til sammenligning steg offentligt ansatte i 2012 samlet 2,6 % fra 2011 til 2012. Statsansatte steg 2,3 %, regionalt ansatte steg med 3,1 % og de kommunalt ansatte magistre med 3,5 %. Da var forbrugerprisindekset 2,5 % mod 0,5 % i år. 13.652 offentligt ansatte medlemmer blev spurgt om deres månedsløn i september 2013, heraf havde 4.183 svaret ved fristens udløb. Det giver en svarprocent på 31 %. Jeg ser lønstigningen som et udtryk for, at det begynder at gå i en fornuftig retning på de offentlige arbejdspladser, og det må vi tage med i bagagen, når vi skal til at formulere lønkrav til OK 15. Peter Grods Hansen, formand, DM Offentlig

Social Akademiske medier grænseland DM - Fagligt Nyt december 2013 9 Råd og vejledning til at pleje de akademiskekompetencer Mange akademikere føler, at ikkeakademiske arbejdsopgaver tager for meget tid i hverdagen. Hører du eller dine kolleger også til dem, kan du nu få gode råd til en arbejdsdag med et mere akademisk jobindhold. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Oplever du eller kollegerne, at nogle af dine arbejdsopgaver ligger langt fra dine akademiske kompetencer, og at de lige så vel kunne overtages af en kollega uden en cand.-titel? Så er du ikke alene. En undersøgelse fra DM sidste år viser nemlig, at akademikere ofte må påtage sig ikkeakademiske arbejde. Særligt er det nyuddannede, som må starte karrieren med en overvægt af opgaver uden akademisk indhold. DM ere med op til to års erfaring på arbejdsmarkedet vurderer, at de bruger 28 procent af tiden på ikkeakademiske arbejde. Tallet falder gradvist, når erfaringen stiger. DM-medlemmer med en kandidatgrad fra 1970 erne vurderer således, at de bruger 10 procent af tiden på ikkeakademiske arbejde. Hjælp og gode råd DM s karriereenhed har samlet en række råd, til hvordan du får flere akademiske arbejdsopgaver. Som akademiker skal du være opmærksom på ikke at komme til at hænge fast i det akademiske grænseland, hvor du føler, at de ikkeakademiske arbejdsopgaver tager overhånd. Og har du ikke mulighed for at skifte job, kan du selv gøre en indsats for at få det bedste ud af det job, du allerede har, siger Finn Dahlslund, karrierekonsulent i DM. Ønsker du at forbedre dine akademiske kompetencer, har DM oplistet en række gode råd. Udviklingsopgaver Tag ansvaret for udviklingsopgaver inden for dit arbejdsområde. Projektledelse Sørg for at blive ansvarlig for opgaver, som er så store, at de strækker sig over en længere periode og fx involverer en rolle som gruppeleder og ansvar for et mindre budget. Din tilgang til problemer Hvis der er områder, som ikke fungerer på din arbejdsplads, er det en fordel at betragte problemerne eller udfordringerne som en mulighed for, at du kan hjælpe med at anvise løsninger. Din personlighed Træn din evne til at være proaktiv og få øje på de chancer, der er på arbejdspladsen og grib nye opgaver og muligheder. Synliggør dine kompetencer og vær tydelig i dialogen med ledelse og kolleger. Træn din faglighed Deltag regelmæssigt i faglige fyraftensmøder og netværksmøder inden for dit felt. Tal åbent med kolleger og chef om mulighederne for forbedringer i din opgaveløsning og faglighed. Øv dig i at betragte kritik som en mulighed for at lære og dygtiggøre dig. Arbejd løbende med dine akademiske kompetencer For de fleste er det en kontinuerlig proces at sætte ord på sine kompetencer, at synliggøre dem og sin evne til at omsætte kompetencerne til konkrete tiltag i organisationen. Find en niche og gør dig uundværlig Forsøg at blive den eneste, som virkelig ved noget om et specialiseret område, og gør chefen afhængig af dig og din indsats. Det bedste er et område, som direkte støtter op omkring afdelingens strategi og kerneopgave. På dm.dk under karriere kan du læse en uddybning af rådene og læse om øvrige karrieretip til at forbedre dit akademiske arbejdsliv. Som akademiker skal du være opmærksom på ikke at komme til at hænge fast i det akademiske grænseland, hvor du føler, at de ikkeakademiske arbejdsopgaver tager overhånd. Og har du ikke mulighed for at skifte job, kan du selv gøre en indsats for at få det bedste ud af det job, du allerede har. Finn Dahlslund, karrierekonsulent, DM

TR-håndbog DM - Fagligt Nyt december 2013 10 TR-håndbog til dig som tillidsvalgt To tillidsrepræsentanter på professionshøjskolen Metropol har skrevet en håndbog til andre tillidsvalgte på baggrund af deres erfaringer og udfordringer. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Baggrunden for denne håndbog er vores erfaringer som TR er for vores underviserkolleger på professionshøjskolen Metropol. Metropol er en selvejende institution, men ellers meget lig den øvrige offentlige sektor, som i disse år undergår radikale forandringer. Sådan skriver Jimmy Harder og Jacob Magnussen i forordet til deres TR-håndbog TR i skyggen af den danske model, som DM har sponsoreret. Håndbogen kommer rundt om emner som TR-opgaver inden for den danske model, kend din klub, samt udbrændthed som TR og 10 principper for god mødeledelse. Håndbogen er skrevet ud fra vores fælles erfaringer, så andre TR er kan få del i vores erfaringer, og vi kan få en god debat om nye veje og logikker i det lokale TR-arbejde. Vi håber, at denne bog kan inspirere med nye ideer og input til dit TR-arbejde, skriver de videre i forordet. Du kan finde og gratis downloade TR-håndbogen på dm.dk. Søg på TR-håndbog. Brevkasse Spørgsmål Som tillidsmand oplever jeg indimellem situationer, hvor jeg bliver usikker på mit mandat som tillidsmand. Min ledelse har et par gange presset mig til at tage vanskelige samtaler med mine kolleger. I et tilfælde omhandlede det et muligt alkoholproblem, og i to tilfælde har ledelsen ønsket, at jeg tog en snak med kolleger om hvad ledelsen fandt var manglende produktivitet. Det er opgaver, jeg har haft det meget vanskeligt med, og det har bragt spørgsmålet op (hos mig selv) om jeg har ageret illoyalt overfor mine kolleger. Disse dilemmasituationer slider på mit engagement som TR. Hvordan undgår jeg at blive slidt op af det? Svar Du bringer en problematik frem, som vi desværre ofte støder på. De tilfælde, du beskriver, bør ledelsen selv håndtere. De kan tilbyde medlemmet, at du kommer med som bisidder, men det er en ledelsesopgave at gennemføre samtaler af den karakter. Mange tillidsfolk oplever dilemmaet mellem at ville hjælpe, fx ved at være en bedre formidler end ledelsen eventuelt vil kunne være, og samtidig holde på sin integritet som kollegernes ambassadør. Det er ikke kun ledelsen, der kan komme til at udnytte TR en til opgaver, der ligger ud over, hvad der forventes. Også kollegerne ønsker indimellem, at TR går ind i en konflikt, som måske slet ikke er på vedkommendes område. På enhver arbejdsplads vil man i perioder være påvirket at de komplekse problemstillinger, der udgør dagligdagen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der er i pagt med ens opdrag og bemyndigelse som TR. Før man siger ja til en opgave lidt ud over det sædvanelige er det en god ide at udbede sig lidt forberedelses eller betænkningstid. Overvej hvis ærinde det er, du bliver bedt om at gå, og hvad din egen holdning til problemet er. Måske kommer du frem til, at det er hensigtsmæssigt, at du går ind i opgaven, men indimellem kommer de fleste tillidsfolk ud for situationer, hvor de bør sige fra. Som TR er du altid eksperten på din arbejdsplads, men du kan naturligvis trække på konsulenter i DM som sparingspartnere til at skabe overblik i udfordrende problemstillinger. Kontakt din konsulent hos DM og få en snak om sagen. Vi er altid parat også når det drejer sig om behov for sparing i forhold til netop dine dilemmaer som TR. Konsulent Ole Grønne, og@dm.dk En svag leder kan fristes til at lade TR en gå de vanskelige ærinder, og det er en udfordring at vurdere, om man bør sige fra, og hvordan man gør det.

Brevkasse DM - Fagligt Nyt december 2013 11 Spørgsmål Min kollega er lige blevet valgt til kommunalbestyrelsen og spørger hvilke rettigheder det giver hende i forhold til sit arbejde. Vi er ansat i en privat virksomhed med en overenskomst, men der står ikke noget i vores personalehåndbog eller i overensomsten om kommunalbestyrelsesmedlemmer. Svar Din kollega har ret til at få fri fra arbejdet for at deltage i kommunalbestyrelsesmøder, udvalgsmøder og underudvalg. Din kollega skal dog møde på arbejde, hvis det er af afgørende hensyn til arbejdes varetagelse. Men læg mærke til, at der altså skal være tale om afgørende hensyn det skal altså være en situation, der har været helt umulig at planlægge sig ud af. Friheden til mødedeltagelse er uden løn, men som kommunalbestyrelsesmedlem får man et vederlag for det politiske arbejde. Man er som kommunalbestyrelsesmedlem også beskyttet mod afskedigelse, da man ikke må afskediges med den begrundelse, at man er medlem af en kommunalbestyrelse. I en eventuel konkret sag skal virksomhede bevise, at en afskedigelse ikke er sket, fordi man var medlem af kommunalbestyrelsen. De tilsvarende regler gælder medlemmer af regionsrådene. Spørgsmål Jeg er ansat i staten og har en kollega, som af sin chef fik at vide, at hun ikke måtte holde barns anden sygedag. Min kollega havde holdt barns første sygedag tirsdag, holdt en afspadseringsdag onsdag, og torsdag holdt hun barns anden sygedag. Må man ikke det? Svar Retten til at holde fri med løn på barnets første og anden sygedag følger i staten af 18 stk. 6 i Overenskomsten for akademikere i staten. I cirkulærebemærkningerne til overenskomsten fremgår det, at barnets anden sygedag er den kalenderdag, som ligger i umiddelbar forlængelse af barnets første sygedag. Barnets anden sygedag ville derfor, i det tilfælde, du nævner, være onsdag. Derfor er det rigtigt, at din kollega ikke vil have ret til at holde barns anden sygedag, som du skitserer. Barnets første sygedag er som udgangspunkt den dag, hvor barnet bliver sygt, også selvom det er en fridag. Hvis sygdommen opstår sent på dagen, kan barnets første sygedag dog være den efterfølgende dag. Konsulent Maiken Rieck Skov, mr@dm.dk Konsulent Frederik Ravn, fr@dm.dk

Nye TR ere DM - Fagligt Nyt december 2013 12 Nye tillidsvalgte Anne Folke Henningsen, TR, Københavns Universitet, Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet Isabella Gomes Carneiro, TRS, Arbejdsmiljøfagligt Center, Koncernledelsessekretariat, Arbejdsmiljørådssekretariat Tenna Lyhne Iversen, TRS, Københavns Universitet, Institut for Kunstog Kulturvidenskab David Thorning Christensen, AMR, Slagelse Kommune, Center For arbejdsmarked og integration Jesper Johansen Meisner, TR, Københavns Universitet, Institut for Kunstog Kulturvidenskab Søren Ryom Villadsen, TRS, Eurofins Product Testing A/S Berit Christensen, TRS, Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Charlotte Thers Larsen, TRS, Ishøj Kommune Johan Laurits Borberg, TRS, Moesgård Museum Hans Peter Birk Hansen, TRS, Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningen Tina Møller Jakobsen, TRS, Faxe Kommune Lene Keylani, AMR, Center for elæring, Aarhus Tom Falksen, TR, Gentofte Kommune Eva Rose Rechnagel, AMR, Pædagoguddannelsen Sydhavn Kari Eggert Ryggaard, TRS, Københavns Kommune, Skoletjenesten Anne-Belle Rindel Olsen, AMR, Jobcenter Silkeborg Bente Garbers, TR, Københavns Kommune, Skoletjenesten Magnus Birk Clausen, AMR, Red Barnet Ungdom Niels Algreen Møller, TRS, Sydvestjyske Museer Rikke Brønnum Cochran, AMR, Horsens Kommune, Teknik og Miljø Katrine Meisner, TRS, Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen Birthe Hestbæk, AMR, Aarhus Universitet, AU IT Jens Erik Lindgaard Hansen, AMR, Naturstyrelsen Søhøjlandet Kirsten Eggerts Rabøl, AMR, WIA Pædagog og Pædagogisk Assistentuddannelsen i Horsens

Nye TR ere DM - Fagligt Nyt december 2013 13 Nye tillidsvalgte Mathias Lykke Larsen, AMR, Boligselskabet Viborg Nick Greve Hansen, TR, Region Hovedstadens Psykiatri - Botilbuddet Lunden Frans Rubek, AMR, Danmarks Meteorologiske Institut Iben Kjærgaard, TRS, Studievalg Sjælland Anine Gunther, TR, Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen Ida Dahl-Nielsen, SU, Naturstyrelsen Nordsjælland Anne Birgitte Fruelund Jensen, AMR, UC University College, Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Claus Bo Jørgensen, TRS, Sundhedsstyrelsen Chris B. Jakobsen, TR, Sundhedsstyrelsen Stine Weiersøe Villadsen, TRS, Socialstyrelsen, Lokationerne i København, Aalborg og Esbjerg Katrine Bærentzen, TR, Socialstyrelsen, Lokationerne i København, Aalborg og Esbjerg Rikke Marthinsen, TR, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet René Holgaard Kristiansen, AMR, UBSbolig A/S Mikkel Storch, TRS, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Anna-Marie Chwastek, AMR, Statens Naturhistoriske Museum, Formidlingsafdelingen Nanna Gerdes, AMR, Københavns Universitet, Medicinsk Museum Nauja Kleist, TR, Dansk Institut for Internationale Studiet Gry Louise Minor Jensen, TR, AU, Institut for Uddannelse og Pædagogik Irving Knus, AMR, CSC Scandihealth DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Lars Meibom (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: Datagraf Communications DM Dansk Magisterforening Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk dm.dk ISSN 1395-6442