Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 4. oktober 2013 Uge 40

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 4. oktober 2013 Uge 40 L&F afviser samarbejde omkring den ny regulering Enighed gør stærk. Bredde i argumentationen endnu stærkere. Det var grunden til, at jeg henvendte mig til Landbrug & Fødevarers næstformand Lars Hvidtfeldt for en uge siden med henblik på et fælles udspil over for regeringen. Min henvendelse var afstedkommet af Lars Hvidtfeldts Nyt fra formandskabet, hvor næstformanden i L&F havde ændret opfattelse af kvælstofs rolle, og nu oplevede at forskerne på Aarhus Universitet støttede det, som Landbrug & Fødevarer altid har sagt omkring kvælstofs rolle i naturen! Lars Hvidtfeldt slutter sit ugebrev med følgende citat: Det kræver en indsats af os. Det kræver, at vi internt i landbruget kan håndtere både usikkerhed for den enkelte og en fælles famlen overfor det nye. Derfor rakte jeg hånden ud mod Lars Hvidtfeldt og L&F. I Bæredygtigt Landbrug lavede vi vores udspil til en ny regulering allerede i foråret. Lars Hvidtfeldt har skrevet til mig, at: I Landbrug og Fødevarer har vi allerede (for nogen tid siden) formuleret og udviklet politikker på en ny målrettet miljøregulering. Den ville de gerne introducere mig for. Men der kunne ikke blive tale om et fælles udspil. Hvorfor ikke? Hvad er argumentationen for ikke at arbejde sammen om den vigtigste sag for landbruget de seneste 26 år? Er der allerede lavet en aftale? Jeg tror godt, at jeg ved hvorfor L&F ikke vil stå side om side med Bæredygtigt Landbrug omkring indførelsen af en intelligent regulering af landbruget i Danmark. Der er formentlig allerede lavet en form for aftale med regeringen. Miljøministeren, fødevareministeren og Martin Merrild kommer alle med det samme, slidte argument; Der skal tages sårbare jorde ud af dyrkning, for at de robuste jorde kan gødes mere. Hvis det fortsat er L&Fs vurdering, at udtagelse af højproduktive jorde med en ekstremt lav udledning af kvælstof, så vil det nok være problematisk, at Bæredygtigt landbrug skal være med til at lave skrivebordsplanerne færdige. I Bæredygtigt Landbrug arbejder vi ikke med begreber som sårbare og robuste jorde. Vi arbejder med målinger som baggrund for en ny regulering. Målinger viser hvor vandmiljøet bliver belastet i fjordene (recipienten) af landbrugsdriften. Og jeg kan hilse og sige, at det er ikke mange steder, hvis overhovedet. Den ny regulering skal bygge på fakta ikke en ny ombæring modelberegninger på baggrund af et stærkt faldende antal målinger. Videncentrets drænvandsanalyser viser tydeligt, at problemerne med udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjord er minimalt, så hvorfor acceptere en regulering, der er i direkte modstrid med foreningens egne undersøgelser? Bør det ikke få konsekvenser? Jeg vil spørge medlemmerne i Landbrug & Fødevarer, om de mener, at deres fremtid varetages bedst af Landbrug & Fødevarer alene, eller gennem vidensdeling og samarbejde med Bæredygtigt Landbrug. Interessesammenfaldene er åbenlyse. Hvis ikke landbrug & Fødevarer er villige til at samarbejde med Bæredygtigt Landbrug om at gøde jorden i det politiske miljø, så landbruget igen kan vokse sig stærkt og overskudsgivende, så må vi tage det til efterretning og gøre det selv. Sammen står vi stærkest Jeg ved godt, at vi størrelsesmæssigt stadig er den mindste af de to store landbrugsorganisationer i Danmark, og i kraft af L&F s virksomhedsmedlemmer også den mindst indflydelsesrige. Men vi har gjort alt forarbejdet. Vi har skaffet hele ammunitionen. Vi har dokumenteret og dokumenteret. Vi har flyttet debatten fra den politiske og ideologiske argumentation - og den pinlige retræte fra Landbrug & Fødevarer - til en saglig debat, der bygger på fakta. Vi har sat spørgsmål ved det hele. Vi har tilbagevist og dokumenteret. Hele dette

forarbejde, som vi har gjort for vore medlemmers penge, kan Landbrug & Fødevarer nyde godt af til at få fjernet den nuværende regulering og få indført en ny og virksom regulering. Og så vil de ikke have Bæredygtigt Landbrug med ved forhandlingsbordet, når arbejdet skal gøres færdigt. Det er simpelthen ikke i orden. Jeg er sikker på, at mange landmænd tænker: det kunne vi da godt have fortalt, de regner ikke BL for noget og er helst foruden Bæredygtigt Landbrug. Men samarbejdet bør testes, for udarbejdelsen af den ny regulering er en oplagt anledning til at arbejde sammen. Jeg er på vegne af vore medlemmer - og dansk landbrug som helhed - ked af, at det ikke lykkedes. Den ny regulering bliver ikke den succes for erhvervet, som vi har lagt op til. Det bliver en bureaukratisk fuser, hvor der vil blive fordelt lidt rundt på kvælstoffet. Hvor nogle bliver ofret på bålet og andre får lidt ekstra kvælstof, hvorefter gevinsten skal deles med de, som bliver ofret. Det er ikke ok. Det bør få konsekvenser for formandskabet i L&F. Jeg håber medlemmerne i foreningen holder ledelsen ansvarlig for fadæsen. Vi har lavet en aftale med landbruget Det er et almindeligt svar fra NaturErhvervstyrelsen, når vi har påpeget et problem i forhold til EUansøgningerne. Landbruget har ikke gjort os opmærksom på, at der er et problem. Eksemplerne er mange. Senest omkring de mange fejlbreve. Og allersenest hedder det sig nu, at man ikke længere kan rulle de betalingsrettigheder, som er til overs, fordi NaturErhvervstyrelsen til stadighed reducerer blokgrænserne. Fra næste år bliver det sådan, at betalingsrettigheder, der er til overs og ikke anvendes, bliver inddraget. Heller ikke dette har afstedkommet protester fra landbruget og med landbruget menes Landbrug & Fødevarer, for rettighedsindskrænkningen var ikke gået stille af, hvis Bæredygtigt Landbrug havde været inddraget. Konfliktsky tøsedrenge Danmark er det eneste sted, hvor myndighederne behandler landmændene på denne måde. Intet andet EUland har invaliderende kvælstofnormer, stramme miljøregler, strenge harmonikrav og et ministerium, der konstant reducerer erhvervets indtægter. Og lad mig sige det, så det ikke er til at misforstå; Det er landbrugets egen skyld. Der er aldrig blevet sagt fra. Lidt pippen hist og her, men aldrig et nej, og en insisteren på, at reguleringer skal bero på fakta! Vi ligger, som vi har redt. Hvorfor siger landbruget ikke fra? Videncentret for Landbrug og rådgivningscentrene er så afhængige af at kunne tjene penge på medlemmerne, at man ikke kan sige fra. Man tør ikke. Tænk hvis de tager promillepengene fra os? Tænk hvis landmændene ikke længere er afhængige af rådgivningen. Hvad skal der så blive af de store mausoleer, der er bygget for landmændenes penge? Den dag, hvor Bæredygtigt Landbrugs medlemmer har vundet kampen og hele det bureaukratiske cirkus er blevet afviklet, hvad skal alle medarbejderne så lave? Dette scenarie bør man ikke frygte rundt omkring i rådgivningscentrene. Rådgiverne skal nemlig lave det, som de er uddannet til: Rådgive landmændene, så vi igen kan blive verdens førende landbrugsland. Støvlerne og kedeldragten skal ud af skabet, så arbejdstiden igen kan bruges på vejledning i mark og stald i stedet for indtastning af endeløse kontrolark på kontoret. En fagforening er der, når man har brug for den! En anden årsag til, at vi er endt, som vi er, er, at der sjældent bliver tyet til retsopgør i de mange urimelige sager, som landmændene udsættes for. Landbrug & Fødevarer burde støtte deres medlemmer helhjertet, hver gang en landmand bliver udsat for en urimelighed. Men det gør man sjældent. Den ene gang efter den anden hører man, at den sag ønsker man ikke at røre ved. Man er håndsky og konfliktsky. Ved altid at bøje nakken og sænke stemmen når erhvervet sættes under pres får man aldrig afprøvet landmændenes retsstilling. Når landbruget ikke reagerer og ikke fører principielle sager ved domstolene, får man aldrig statueret eksempler, der kan vise, hvor grænsen for formynderiet over for landbruget går. Myndighederne kan ikke andet end tro, at den som tier samtykker. Der er ingen præventiv foranstaltning. Landmanden har været jaget vildt og har kunnet behandles efter myndighedernes forgodtbefindende. Men den tid er ovre. Hos Bæredygtigt Landbrug vil vi ikke finde os i det. Vi kan ikke føre enkeltsager, men vi vil angribe alle uretfærdighederne. Det bør landmandens egen forening, som han har betalt medlemskab til og støttet lige så længe han har været aktiv, også gøre.

Iltsvindsrapport fra Aarhus Universitet bekræfter det, vi siger Iltsvind er et naturligt fænomen, som dog forøges i udbredelse og styrke som følge af eutrofiering og klimaforandringer. De nye toner lyder i iltsvindsrapporten fra 2013, hvor der er blevet gjort op med tanken om, at det er udledning af kvælstof fra landbruget, der er den direkte årsag til iltsvind. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet udsendte 27. september, den årlige Iltsvindsrapport: Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013 Rapporten bekræfter, hvad vi i Bæredygtigt Landbrug hele tiden har sagt: Iltsvind er mest udtalt i de år med mindst udvaskning af nitrat. Til trods for et år med minimale nedbørsmængder, så der ikke i en eneste måned har været nedbørsoverskud, har der i juli, august og september måneder været store områder med iltsvind. Iltsvindet har med DCE s egne ord været værre end registreret de seneste tre år på samme årstid. 2013 er kendetegnet ved, at det har regnet væsentligt mindre end de tre foregående år. Mindre regn = mindre udledning af nitrat = mere iltsvind Graferne er lavet af Bæredygtigt Landbrug, på baggrund af tal fra Naturstyrelsen og DCE. I de sidste 26 år har paradigmet omkring vandmiljøet været, at landbrugets kvælstof (nitrat) er skyld i iltsvind i de indre fjorde. Men dette år, sammenholdt andre år, med store iltsvindsproblemer, viser den stik modsatte tendens. Iltsvind kommer typisk alt andet lige i de år, hvor nitratudvaskningen er mindst. De år, hvor der har været størst nedbør og dermed størst udvaskning af nitrat, har der ikke været problemer med iltsvind.

Iltsvind har en lang række årsager I rapportens afsnit 2.1 beskrives iltsvind. Her står, at iltsvind er et naturligt fænomen, som dog forøges i udbredelse og styrke som følge af eutrofiering (forøget tilførsel af næringssalte og organisk stof) og klimaforandringer. I Bæredygtigt Landbrug er vi helt enige i denne beskrivelse. Igennem de sidste 150 år er der udledt millioner af tons organisk materiale, herunder kvælstof og fosfor, til de indre danske fjorde. Alene fra København vurderes det, at der er udledt mere end 50 millioner tons organisk materiale indeholdende næringsstoffer. Det siger sig selv, at disse enorme mængder organisk materiale indeholdende kvælstof og fosfor, der har bundfældet sig som slam i de indre danske fjorde, fuldstændigt har ødelagt den økologiske balance i fjordene. Hvad gør vi ved det? Opgaven med at fjerne de millioner af tons organisk materiale kan virke uoverskuelig. Der findes dog flere løsningsmodeller: Den billigste løsning: Lad det ligge, og lad det hvile. Forbud mod muslingeskrab og trawlerfiskeri i fjordene. Derved vil det organiske materiale langsomt omsættes og bindes. For hver gang, der rodes i materialet, begynder processen forfra. Den bæredygtige løsning: De store mængder organisk materiale graves op og spredes på landbrugets marker. Hermed kan tilføres humus til jorden, og de vigtige næringsstoffer blandt andet fosfor og kali, kan tilbageføres til landbrugsjorden. I forbindelse med opgravningen kan der eventuelt plantes ålegræs, der kan være med til at modvirke fremtidige belastninger af vandmiljøet. En ny regulering nu! Rapporten fremmer behovet for en ny regulering. Der skal et forøget fokus på, hvad der udledes til de indre fjorde, og vi skal væk fra den hidtidige regulering af, hvor meget gødning man må tilføre markerne. Den nuværende regulering har spillet fallit. I 26 år har vi reduceret og reduceret, sådan at udledningen af kvælstof i dag er under det halve af, hvad den var i 1987. Ifølge forskerne skulle dette have fjernet iltsvindet. Men der er intet sket. Vi har stadig iltsvind. Iltindholdet er faldet en smule. Vi har mindre ålegræs og færre fisk, end da reguleringen af landbruget startede. De tre vandmiljøplaner har været spild af penge. Det haster med en ny regulering. Det trænger samfundet, landbruget og miljøet til. Et eksempel til forfølgelse: Madspild - hvordan gør vi på landet? Da jeg var barn, havde vi høns, grise og køer. Vi fik egne æg, slagtede dyrene og drak vores egen mælk fra køerne. Vi havde urtehave og frugthave. Grøntsager og frugter, der var rådne, mugne - eller bare grimme - blev smidt ind til hønsene eller køerne. Vi fik biksemad en gang om ugen (eller væltet køleskab, som min bror og jeg kaldte det). Hvis en høne døde blev den smidt ind til grisene, og så var den væk. Den sure mælk blev brugt til at lave tykmælk af. Der er en lang række flere eksempler på sund fornuft, som folk i byerne slet ikke kender til. Morten Korch er død Tiden på landet har - ligesom resten af samfundet - ændret sig. Og dog. Det er stadig mit indtryk, at familier på landet har en eller to kompostbeholdere, eller alternativt en stor bunke med haveaffald i læbæltet, og at den færdigkomposterede kompost bliver anvendt i urtehaven som gødning. Men den døde høne bliver ikke længere smidt ind til grisene. Vi er på landet blevet mere som storbymenneskerne. Vi er også begyndt at

smide ud. Hver lørdag drager jeg til modtagestationen med papir, plastik, flasker og let brændbart. Et sundt system, i stedet for bare at hælde det hele i skraldespanden, der tømmes en gang hver anden uge. Et bæredygtigt samfund, er et samfund hvor vi genbruger det hele (næsten) Vores jord mangler husmus. Hvert år nedbryder vi på grund af for lave kvælstofnormer vores humusindhold i jorden. De sidste halvtreds år har vi reduceret humusindholdet med en tredjedel. Kvælstofnormerne har den største betydning, men også det, at vi på mange jorde hvert år fjerner mere organisk materiale, end vi tilfører, reducerer humusindholdet. Den udvikling skal vi have vendt. Vi skal havde det organiske materiale tilbage til landbruget. Vi har en miljøminister, der har fuld forståelse for vigtigheden af denne proces. Derfor arbejder ministeriet med modeller til, hvordan det skal realiseres. Vi er spændt på planen og bakker op om ideen. Energipolitisk Åbningsdebat Onsdag og torsdag var jeg til energisektorens konference på Christiansborg. Jeg havde selv den ære at være inviteret med som oplægsholder. Hvad der dog var mere væsentligt, var talerne fra miljøministeren og fødevareministeren. Jeg blev glad og fortrøstningsfuld, da jeg hørte dem. Talerne var visionære og positive. Ida Auken fortalte blandt andet om et besøg hos en landmand, der såede direkte (no-till) og var meget begejstret over metoden, der sparer brændstof, tid og bygger CO 2 op i jorden. At jeg meddelte ministeren, at man må påregne et højere pesticidforbrug ved metoden (hvilket ikke nødvendigvis er rigtigt) rystede ikke Ida Auken. Jeg roste ministeren for hendes visionære oplæg, og glædede mig over, at fagligheden havde medvind. Uanset om man hælder til plove eller har taget hele springet over til direkte såning, skal vi glæde os over, at ministrene ønsker at være fagligt opdateret. Som en deltager sagde til mig efter hendes indlæg: Hvis det kan gøre en forskel, og kan give os nogle ordentlige rammevilkår, så sælger vi sgu gerne ploven. Karen Hækkerup fremlagde et lige så fremragende fagligt indlæg, hvor der blandt andet blev fokuseret på halmens værdi, især som råvare til biogas. Jeg fortalte hende, at tyskerne kan producere 2-3 gange så meget halm, fordi de følger ligevægtsprincippet, lige som alle øvrige EU-lande lige med undtagelse af Danmark. Ministeren lyttede, nikkede, men faldt så tilbage til embedsmandsretorikken fra hendes ministerium. Samme retorik, som samtlige fødevareministre de sidste 10 år har fremført. Disse embedsfolk burde irettesættes for vildledning af en minister. Alligevel glædede jeg mig over Karen Hækkerups seriøsitet. En klog minister, der bare skal informeres rigtigt. Her har vi en stor opgave som erhverv, og BL vil gøre alt for at dele vores viden. Årsag til lukkede vandboringer Siden juli måned har vi spurgt Miljøstyrelsen til den opgørelse over årsager til lukkede boringer, som miljøministeren lovede ville være præsenteret i april. I onsdags blev vi så lovet, at den var færdig. Men nej. Vi fik igen at vide fra Naturstyrelsen, at opgørelsen stadig ikke var klar. Den langsommelige arbejdsproces i styrelserne blev for meget for mig, så jeg satte straks en statistiker til at gennemarbejde årsager til lukning af mere end 58.000 boringer/brønde fra 2002 og frem til i dag. Resultatet forelå næste formiddag. Ved en gennemgang af de officielle tal, som er blevet mig tilsendt af styrelserne selv, fandt statistikeren frem til følgende.

I alt er 690 boringer lukket på grund af forurening 2013: 5 (indtil 1.juli) 2012: 40 2011: 10 2010: 7 2009: 13 2008: 12 før 2007: 531 uden dato/årstal: 69 Heraf har vi undersøgt de forurenede for pesticider for tre år: 2008: 3 boringer er lukket pga. pesticider 2009: 2 boringer er lukket pga. pesticider 2010: 2 boringer er lukket pga. pesticider Alle pesticider er midler, der nu er forbudt og som ikke har været anvendt i landbruget, men blandt andet til befæstede arealer, togstrækninger, skove og ved vandboringer. Der er intet sted anført, at pesticidfund er sket på landbrugsområder. Vi meddelte Naturstyrelsen at, da vi ikke længere kan afvente resultat fra undersøgelsen, der ifølge miljøministeren burde være oplyst i april 2013, vælger vi i denne uge, at fremlægge resultatet af vores egen undersøgelse. Skulle ministeriet inden i morgen have sammenstillet og kvalitetssikret egne data, vil vi imødese disse. Ellers vil vores egen undersøgelse blive fremlagt sidst på ugen. Herefter meddelte Naturstyrelsen, at vores statistik, som var lavet i løbet af en nat, var sammenfaldende med deres egen (som de havde været næsten et helt år om at udarbejde)???? Sagen er, at der ikke er et problem med boringer, der er lukket på grund af pesticider og slet ikke lukninger på grund af pesticider benyttet i landbruget. Lokalt samarbejde - national effekt Den 2. oktober blev der i Ringsted afholdt et fælles møde mellem planteavlsrådgiver i AgroPro, Claus Madsen, (ekspert i ekspropriationssager, vandløbssager m.m.), Erik Blegmand Hansen, Gefion (tilsvarende), Torben Hansen, Gefion, Herdis Dam og Søren Hansen fra Nordsjællands Landboforening, samt Bjarne Nigaard og undertegnede fra Bæredygtigt Landbrug. Målet var at lægge en fælles strategi for, hvordan vi får stoppet BNBO- områder for hele landet. Med udgangspunkt i Egedal kommunes påbud, samt Skanderborg og Aarhus, der arbejder med tilsvarende. Vi skal have stoppet myndighederne inddragelse af landbrugsjord på et ufagligt grundlag. Vi vil arbejde på alle områder på en gang. På det faglige, politiske og det juridiske og trykke på alle de knapper, vi kan. Jeg glæder mig over, at vi kan lave dette samarbejde lokalt, når den store forening ikke ønsker at samarbejde med Bæredygtigt Landbrug. Bulk, bulk, bulk Af Alfred Olesen, svineproducent og bestyrelsesmedlem Bæredygtigt Landbrug Hvis ledelsen i Danish Crown kun tænker i bulkvarer, bliver resultatet bulkvarer, der sælges til bulkvarepris. Ledelsen i Danish Crown er gode til at drive slagterier, men elendige til at få den merpris hjem for varerne, som rammevilkårene hos producenten kræver.

Vi har verdens skrappeste dyrevelfærd, de strengeste miljøkrav, det laveste medicinforbrug og det højeste veterinærstadie. Det kræver afsætningspriser, der er højere end markedsprisen. Hvorfor lader DC ikke grisene blive noget større? Enhver ved, at en større gris smager bedre. Hvorfor modnes kødet ikke på naturlig vis? Hvorfor skal man købe italiensk, hvis man vil ha pålæg ud over det almindelige? Men har man ikke, som ansvarlig ledelse på en af Danmarks største eksportvirksomheder et stort ansvar, for at leverandørerne og andels ejerne får en rimelig afregning, som man kan leve af? Der skal tænkes i visioner og produktudvikling og ikke kun i at kunne producere varerne billigst muligt. I en artikel i Jyllands Posten i dag d. 4 oktober, vises en graf på baggrund af tal fra Landbrug & Fødevare, er der kun i et år, ud af de sidste ti år, har været overskud ved at producere slagtesvin. Samlet set har slagtesvineproducenterne sat 12,9 milliarder kroner til de sidste ti år. Så nye stalde er fuldstændigt ligegyldige, så længe vore slagterier ikke forstår at tjene penge og så længe vi har verdens strammeste rammevilkår i primærproduktionen. Ledelsen i Danish Crown og i Landbrug & Fødevarer skal holde op med at tage slagteriarbejderne som gidsler. Det er rammevilkårene for producenterne, den er galt med, samt en ledelse i Danish Crown, der ikke kan tænke kreativt, men i stedet straffer danske slagtesvineproducenter, for deres egen inkompetence. Vis mig dit regnskab Vi arbejder stadig på at få den opsættende virkning i gødningssagen. Jens E. Jørgensen, som har en fortid som afdelingsleder i en foderstofvirksomhed, er begyndt at kontakte en række mennesker med henblik på at indhente regnskaber til fordel for at få den opsættende virkning. Det skal nok lykkes med fælles hjælp. Har du meldt din nabo ind i Bæredygtigt Landbrug? Der går mange landbofamilier rundt derude, som sympatiserer med vores arbejde i Bæredygtigt Landbrug, men som ikke lige har fået meldt sig ind. Næste gang, du taler med din nabo, så husk at spørge om han er vidende om BL s store arbejde, og om ikke det er på tide at blive meldt ind. Tak for donationer og opbakning God weekend. Dem der siger det først siger det bedst Venlig hilsen Vagn Lundsteen