Miljø- og Planlægningsudvalget

Miljø- og Planlægningsudvalget Referat fra ordinært møde 21-12-2011 Onsdag 21.12.2011 kl. 8:15 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Ordninger for papir, glas og storskrald 3 Erhvervsaffaldsgebyr for virksomheders adgang til genbrugspladsen 8 Skadedyrsbekæmpelse - serviceniveau og brugerbetaling 15 Ny hydraulik til hæve- sænkebund i svømmehallen 18 Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet 20 Kokkedal Vest - Slotsbakken. Ekspropriation af vejareal 22 Ejendommen Kokkedal Industripark 11 - principansøgning 25 Klimastrategi for hovedstadsregionen 28 Bilagsoversigt 33

Miljø- og Planlægningsudvalget Punkt: 1 Acadre sagsnr.: Journalnr.: Sagsforløb: MPU - Åben sag Mødedato: 21.12.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Marianne Godtfredsen Meddelelser Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den 21-12-2011 Supplerende høring vedr. de statslige vandplaner gennemført Hørsholm Kommune har modtaget fodgængerprisen for 2011 Orientering om møde med Politiet vedrørende ensretningen på Ørbæksvej Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 2

Miljø- og Planlægningsudvalget Punkt: 2 Acadre sagsnr.: 11/22682 Journalnr.: 07.18.00P00 Sagsforløb: MPU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 21.12.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Jannik Lund Olsen Ordninger for papir, glas og storskrald Resume Kontrakterne for indsamling af glas og papir samt afhentning af storskrald er af ældre dato, og trænger til at blive udbudt med henblik på at afprøve prisdannelsen. Desuden ligger indsamlingsprocenten på papir væsentlig under den fastsatte minimumsgrænse som er fastsat af Miljøstyrelsen. Hørsholm Kommune skal, ifølge seneste affaldsregulativ, minimum indsamle 55 % procent af vores potentiale, og vi ligger i 2010 væsentligt herunder - og det har været nedadgående de sidste 3 år. Sanktionen for ikke at opfylde krav til indsamlingen af papir er, at kommunen bliver påbudt at lave en mere effektiv ordning. Der bliver indsamlet glas og papir fra miljøstationer rundt omkring i kommunen, samt fra genbrugspladsen. Storskrald bliver indsamlet via en ringeordning af en privat vognmand. Der køres fast 1 gang om måneden og borgerne kan så tilmelde sig en opsamling. Hvis man overgår fra at indsamle papir fra miljøstationer til at husstandsindsamle papir, kan det have indflydelse på de andre ordninger. Eksempelvis glasfraktionen, der i stedet for at blive afleveret på miljøstationerne, kunne indsamles sammen med storskraldet. Forslag Administrationen foreslår, at MPU vælger hvilken af de 2 skitserede modeller de ønsker administrationen skal arbejde videre med og iværksætte. Sagsfremstilling Der vil i det følgende blive redegjort for ordningerne, forslag til nye ordninger, samt konsekvenser ved nye ordninger. Aktuelle ordninger Glas og papir I Hørsholm Kommune er der to muligheder for at komme af med glas og papir. Det kan afleveres på miljøstationerne rundt om i kommunen 25 lokationer, eller afleveres på Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 3

Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Det er obligatorisk for kommunen at stille en pap/papirordning til rådighed for borgerne. På hver af miljøstationerne står der flere glas og papirkuber. De tømmes efter behov af vognmanden. Nogle er indhegnede, andre er ikke. Genbrugspladsen modtager også glas og papir. Indsamlingsprocenter, udgifter og indtægter herfra deles med Fredensborg Kommune efter den fastsatte fordelingsnøgle for genbrugspladsen Hørsholms andel er 56 %. Kontrakten med vognmanden er oprindeligt med Renoflex Erhverv og er fra 1998 og kan opsiges med en måneds varsel. Kontrakten er siden overtaget af Marius Pedersen A/S Storskrald Storskraldet indsamles af en privat vognmand men betales af kommunen efter antal afhentninger. Det årlige beløb til indsamling af storskrald andrager ca. 0,3 mio. kr. eks. moms. Det er valgfrit om kommunen vil stille en storskraldsordning til rådighed for borgerne. Vognmanden har to ruter i kommunen, som køres i henholdsvis lige og ulige måneder dvs. at der hentes storskrald hver 2. måned. Borgerne ringer til vognmanden, hvis de gerne vil have hentet deres storskrald. Storskraldet sorteres og sættes ved fortovskanten på indsamlingsdagen, således at det kan hentes med en grab hvis det er nødvendigt. Der er ikke nogen egentlig kontrakt med vognmanden på ordningen. Ordningen er en videreførelse af en aftale fra 1990. Problemer i nuværende ordninger Kontrakter for indsamling af glas og papir samt aftalen om afhentning af storskrald er af ældre dato, og trænger til at blive udbudt med henblik på at afprøve prisdannelsen. Kuberne der står i kommunen blev i sin tid bestilt i Hørsholms blå farve, men fremstår nu meget falmede. Ca. halvdelen er klar til at blive skiftet pga. mekaniske defekter, mens størstedelen bare er falmede i farven. Selve designet med hensyn til tømning og slidstyrke er, ifølge fagfolk, det bedste der findes på markedet i dag. Skal ordningen fortsætte som hidtil, skal der indkøbes nye kuber til både glas og papir. Det koster ca. 1,8 mio. kr. at købe nyt materiel. Det koster ca. 1,7 mio. kr. om året at tømme og renholde miljøstationerne. Hovedproblemet i papirordningen er, at indsamlingsprocenten på papir ligger væsentlig under den minimumsgrænse, som er fastsat af Miljøstyrelsen. Hørsholm Kommune skal, ifølge seneste affaldsbekendtgørelse, minimum indsamle 55 % procent af vores potentiale, og vi ligger i 2010 på 33 % - og det har været nedadgående de sidste 3 år. Sanktionen for ikke at opfylde krav til indsamlingen af papir er, at kommunen bliver påbudt at lave en ordning, der kan øge mængderne af indsamlet papir til at nå potentialet. Der er ikke taget højde for at Fredensborg i 2010 indførte en husstandsindsamling af papir. Derfor kan der med rette argumenteres for, at størstedelen af det indsamlede papir på genbrugspladsen burde tillægges Hørsholmborgernes papirindsamling. Dette ville dog i 2009-tal kun rykke resultatet af de indsamlede mængder til ca. 43 % af potentialet. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 4

Kommunen er ansvarlig for at indsamlingsprocenten på papir fra husholdninger kommer op på 55 % af potentialet, hvis ikke vi vil risikere at få påbudt en ordning. Affaldsbekendtgørelsens 28 dikterer at; Hvis den indsamlede mængde af papir- og papaffald, jf. 26 og 27, i kommunen udgør mindre end 55 % af det samlede papir- og pappotentiale for husholdninger i hele kommunen i to på hinanden følgende kalenderår regnet fra og med kalenderåret 2006, skal kommunalbestyrelsen tilrettelægge indsamlingsordningen, jf. 26, på en sådan måde, at der anvendes fast opsamlingsmateriel, som gør det mindst lige så nemt for husholdningerne at aflevere papiraffaldet som at aflevere dagrenovation. Hvis der skal ændres på indsamlingsprocenten, skal der laves nogle nye tiltag. Disse nye tiltag kan være nye ordninger eller oplysningskampagner. Hvis der ændre på vilkårene for eksisterende ordninger, vil det også påvirke nogle af de andre ordninger. Fx hvis der etableres en hustandsindsamling af papir og kuberne derfor nedlægges, skal der findes et alternativ til indsamling af glas. Forslag til nye ordninger Alternativ 1. Hvis det skal være lige så nemt at aflevere papir som dagrenovationen, er konsekvensen at papiret skal husstandsindsamles. En husstandsindsamling kan foretages med 140 L plastspande på hjul der køres til skel hver 4. uge. Dobbelthuse kan evt. dele en 240 L spand. Hvis det skal give økonomisk mening at gennemføre en husstandsindsamling skal miljøstationerne nedlægges, og glas indsamles på anden vis. Måske bibeholdes 3 miljøstationer ved de store indkøbssteder til indsamling af glas. Der kunne også indsamles glas via storskraldsordningen. Denne ordning skal så udvides til også at omfatte glas. Papir og glas indsamles fortsat ved flerboligbyggerier som det foregår de fleste steder i dag, med containere til henholdsvis papir og glas. Økonomien i ovenstående forslag kan være følgende der er ikke taget højde for øgede indtægter fra salg af papir: Engangsudgift til indkøb af papirspande 1,8 mio. kr. Udgift til fortsat drift af mindre antal miljøstationer 0,7 mio. kr. Udgift til drift af papirindsamling hos husstande 1,3 mio. kr. Udgift til drift Storskraldsordning (øget med 20 %) 0,4 mio. kr. Der vil være en engangsudgift på 1,8 mio. kr. til indkøb af spande. Den nuværende drift af miljøstationer koster 1.7 mio. kr., og det forventes at der kan spares 1 mio. kr. på driften ved nedlæggelse af størstedelen af miljøstationerne. Det koster 1.3 mio. at drive en ny husstandsindsamling af papir, samt en øget udgift til drift af storskraldsordningen på 0.06 mio. kr., hvilket totalt set giver en øget driftsudgift på godt 0,3 mio. kr. om året eller en stigning på 30 kr. i grundgebyr til alle husholdninger i kommunen. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 5

Erfaringerne fra Fredensborg Kommune med husstandsindsamlet papir er, at de ligger meget højt i forhold til indsamlingspotentiellet. Opgørelser fra 2010, hvor de indførte husstandsindsamlingen, viser at de indsamler ca. 74 % af potentialet. Udbuddet af denne løsning kan tilrettelægges med en længere kontraktperiode, idet erfaringer viser, at løsningen er effektiv i forhold til at øge indsamlingsmængderne og der derfor er en lille risiko for, at der skal findes en ny ordning med dertilhørende nye omkostninger. Ulemperne ved denne ordning er primært at vi påtvinger borgerne endnu en affaldsspand der skal stå på deres matrikel og køres ud til skel ved hver tømning. Erfaringerne fra Fredensborg er, at de fleste vænner sig til den og bliver glade for servicen. Alternativ 2 Ordningerne for papir, glas og storskrald føres videre, som de fungerer nu. Det betyder, at der skal indkøbes henholdsvis ca. 45 nye flaskecontainere og 45 nye papircontainere. Vi fortsætter med samme kubemodel, men det overvejes om containerne stadig skal farves Hørsholm blå, i stedet for den standard koksgrå de traditionelt bliver produceret i. Erfaringerne med specialfarvninger er ikke gode. For at øge indsamlingsprocenten skal der laves en kampagne der sætter fokus på aflevering og genanvendelse af papir. Et eventuelt udbud og kontraktperiode af denne ordning bør have en kortere løbetid, idet det ikke kan forudsiges, om det afhjælper problematikken med de lave indsamlingsprocenter. En kortere udbudsperiode vil sandsynligvis have en negativ indflydelse på den pris, kommunen kan opnå. Risikoen er også, at hvis tiltagene ikke virker og indsamlingsmængden ikke øges, skal der etableres en ny og mere effektiv løsning. Omkostningerne til kampagne og nye kuber kan dermed være spildt. Økonomien kan se ud som følger; Engangsudgift til nye containere 1,8 mio. kr. Engangsudgift til oplysningskampagne 0,5 mio. kr. Udgift til drift af Miljøstationer 1,7 mio. kr. Udgift til Storskraldsordning 0.3 mio. kr. Der vil således være en engangsudgift på 2,3 mio. kr. Vi forventer at kunne hente bedre priser ved udbud af driften af Miljøstationer og Storskraldsordningen, således er de i alt 2.0 mio. kr. et konservativt bud. Generelt Der har været meget få klager over de nuværende ordninger 1 til 2 om året. Klagerne omhandler primært, at der ligger andet affald omkring miljøstationerne. Uagtet hvilke ordninger man vælger fremadrettet, skal det afklares, om det kan betale sig at udbyde ordningerne samlet eller i bidder. Desuden skal der, afhængig af valg af ordning, overvejes hvad der er den optimale varighed af kontrakten. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 6

Alle engangsudgifter kan afholdes uden takstændringer, da der for nuværende er et positivt indestående på affaldskontoen på ca. 4,5 mio. kr. Større driftsudgifter vil nødvendigvis medføre højere gebyrer for husholdningerne. De øgede driftsomkostninger, som skitseret i disse forslag, forventes at kunne klares uden at hæve taksten midt i opkrævningsåret, men kan pålægges i det eller de efterfølgende opkrævningsår det vil sige i 2013 og 2014. Det skal også nævnes, at med indførelsen af elsparepærer og udfasning af glødepæren, skal der tages hånd om afskaffelse af elsparepærer da de indeholder kviksølv. De er dermed kategoriseret som farligt affald og bør behandles som sådan. Det kan der passende tages højde for i tilrettelæggelsen af en ny ordning uagtet hvilken model der vælges. Begge forslag til nye modeller skal i EU-udbud, på grund af den nuværende udbudsgrænse for offentlige kontrakter på godt 1,4 mio. kr. Økonomi/personale Driftsudgifter til den nuværende ordning for indsamling af glas og papir fra Miljøstationerne er på 1.7 mio. kr. Storskraldsordningen koster godt 0.3 mio. kr. i alt godt 2 mio. kr. Afhængig af den valgte løsning vil der være følgende udgifter i forbindelse med nye ordninger (der er ikke taget højde for de øgede indtægter fra salg af papir): Alternativ 1: Engangsudgift 1.8 mio. kr., drift godt 2.4 mio. kr. Alternativ 2: Engangsudgift 2.3 mio. kr., drift 2.0 mio. kr. Sagens tidligere behandling Sagen er ikke tidligere behandlet Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den 21-12-2011 MPU besluttede alternativ 2 kombineret med en kampagne med henblik på en forhøjelse af indsamlingsprocenten på papir. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 7

Miljø- og Planlægningsudvalget Punkt: 3 Acadre sagsnr.: 11/22446 Journalnr.: 07.00.10A21 Sagsforløb: MPU - Åben sag Mødedato: 21.12.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Jannik Lund Olsen Erhvervsaffaldsgebyr for virksomheders adgang til genbrugspladsen Resume I medfør af den nye Affaldsbekendtgørelse, som ventes at træde i kraft 1. januar 2012, skal kommunerne opkræve gebyr for erhvervsvirksomheders adgang til genbrugspladserne via enten en abonnementsordning, en opkrævning per besøg eller en kombination af de to. Administrationen arbejder på, at Hørsholm Kommune i samarbejde Nordforbrænding og med 4 af de 5 interessentkommuner i Nordforbrænding laver en fællesordning for kommunernes genbrugspladser i 2012. Således vil der være samme ordning for alle erhvervsdrivende i oplandet i de 4 kommuner, der samarbejder på affaldsområdet Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal. De gebyrer kommunerne hver især allerede har vedtaget for adgang til genbrugspladsen, vil være gældende i 2012, men skal på sigt harmoniseres i takt med, at erhvervsdrivende får adgang til alle genbrugspladser og ikke kun genbrugspladsen i deres hjemkommune. Forslag Administrationen foreslår, at udvalget godkender: At der pr. 1. januar 2012 indføres en abonnementsordning med differentiering efter virksomhedstype, som drives af Nordforbrænding. Gebyret er det af Hørsholm Kommune vedtagne gebyr for 2012, fordelt efter erhvervsmæssig type. Aftalen løber i 2012. At de erfaringer arbejdet afføder, herunder hvor mange virksomheder der tilmelder sig, samt erfaringer fra andre selskaber med brug af betaling pr. besøg -modellen evalueres i løbet af første halvår 2012. At farligt affalds-ordningen bliver en tilmeldeordning, der afregnes særskilt efter en særlig pris. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 8

Sagsfremstilling Forligskredsen bag aftalen om ny organisering af affaldssektoren (V, S, DF, SF, K og R) har den 1. juli 2011 indgået aftale om, at virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser pr. 1. januar 2012 skal ske som en tilmeldeordning. Aftalen har endnu ikke manifesteret sig i en ændring af affaldsbekendtgørelsen. Dog er der den 18. oktober 2011 sendt et udkast i høring hos blandt andet interesseorganisationer, KL og Danske Regioner, med høringsfrist den 8. november 2011. Virksomheder adgang til genbrugspladserne Siden 2010 har virksomhederne skulle betale et særskilt erhvervsaffaldsgebyr til kommunerne bl.a. for benyttelse af de kommunale genbrugspladser. Virksomhederne har under særlige betingelser kunnet søge om fritagelse fra gebyret. I 2010 indgik Nordforbrænding og Hørsholm kommune en 3-årig aftale om bistand i forbindelse med opkrævning af erhvervsaffaldsgebyrerne. Hertil oprettede Nordforbrænding derfor et Call-center for at bistå med, at udsende regninger, besvare opkald, mails og øvrige henvendelser fra virksomhederne. I den forbindelse kom der en del henvendelser fra virksomhederne. Call-centret er ikke bemandet hele året, men bemandes kun i forbindelse med aktiviteter omkring gebyrerne. Der blev kun udsendt ca. 100 opkrævninger på erhvervsaffaldsgebyrer i 2010 idet der for størstedelen af virksomhederne var sammenfald mellem det gebyr de allerede havde betalt og det gebyr, med et nyt navn, de skulle betale. I 2011 har Nordforbrænding igen bistået Hørsholm Kommune med opkrævning af erhvervsaffaldsgebyret samt sagsforberedende arbejde i forbindelse med fritagelsesansøgninger. Det har 2011 været nødvendigt at udsende opkrævninger til alle virksomheder, da der ikke, som i 2010, var udsendt opkrævninger til erhvervsvirksomheder i kommunen via ejendomsskattebilletten. Der er i år udsendt ca. 1600 opkrævninger af erhvervsaffaldsgebyrer med et betydeligt antal henvendelser fra virksomhederne til følge og ca. 700 fritagelsesansøgninger. Siden 1. september 2011 har Call-centerfunktionen også omfattet Allerød og Rudersdal Kommuner. I 2012 forventes endnu en ny affaldsbekendtgørelse at træde i kraft, med nye regler for erhvervs adgang til genbrugspladsen til følge. Med forventet virkning fra den 1. januar 2012 ændres erhvervsaffaldsgebyret for brug af genbrugspladser fra en obligatorisk ordning til en tilmeldeordning. De væsentligste grundprincipper for den nye nationale ordning: Ordningen skal virke fra 1. januar 2012. Kommunerne kan vælge mellem følgende modeller (herunder kombinationer heraf): Abonnements -, klippekort- eller betaling efter vægt. (i udkast til affaldsbekendtgørelse ændret til to modeller: Abonnements ordning samt betaling pr. besøg, som omfatter både klippekortsordning samt vægt) Kommuner skal give adgang til mindst én genbrugsplads pr. kommune/indenfor oplandet til et kommunalt fællesskab, som kommunen indgår i. Der må kun gives adgang til virksomheder, som benytter lovligt indregistrerede køretøjer på op til 3.500 kg + evt. trailer. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 9

Der skal senest pr. 1. januar 2013 etableres mulighed for, at kommunerne kan give adgang til genbrugspladsen for virksomheder beliggende i andre kommuner (er ikke medtaget i udkast til affaldsbekendtgørelsen, da det kræver en række lovændringer før det kan gennemføres - forventes besluttet i løbet af 2012) Der må ikke fastsættes mængdebegrænsninger for virksomhedernes adgang (kun for farligt affald = 200 kg/år). Farligt affald skal afregnes særskilt efter en særlig pris. Virksomhederne må aflevere affald, der i karakter svarer til husholdningsaffald dvs. småt brændbart men ikke organisk affald. Gebyrerne skal være kostægte i forhold til afleverede mængder. Der skal gennemføres brugerundersøgelser i 2012 og 2013 med henblik på bl.a. at kunne belyse graden af kostægthed. Der skal gennemføres stikprøvekontrol med, at tilmeldte virksomheder ikke afleverer andet og mere end det, der betales for, herunder at der betales Kort om de to modeller 1. Abonnement. Modellen bygger på, at tilmeldte virksomheder betaler et årligt gebyr for retten til at benytte genbrugspladsen. Gebyret skal differentieres men ikke nødvendigvis efter virksomhedstype og antal ansatte. Vælges en abonnementsordning, skal der gennemføres en obligatorisk brugerundersøgelse, som fra 2013 skal danne grundlag for gebyrdifferentieringen. 2. Betaling pr. besøg. Modellen bygger på, at virksomheder betaler pr. besøg (1 besøg = 1 klip ). Enhedsprisen på et klip skal ud fra en gennemsnitsbetragtning modsvare behandlingsprisen på den mængde og de typer af affald, som modtages ved et gennemsnitsbesøg. Prisen på et klip kan eventuelt differentieres efter karakteren af det modtagne læs. Alternativt kan der betales efter vægt, hvilket forudsætte et vejeanlæg på den enkelte genbrugsplads. Enhedsprisen pr. ton affald skal ud fra en gennemsnitsbetragtning modsvare behandlingsprisen på de typer af affald, som modtages ved et gennemsnitsbesøg. Prisen pr. ton kan eventuelt differentieres efter det modtagne affalds sammensætning. Overgangsordning Da affaldsbekendtgørelsen først forventes vedtaget i starten af december 2011 vil en række kommuner ikke kunne nå at få gennemført de nødvendige ændringer i regulativerne. Derfor er der i udkastet til bekendtgørelsen beskrevet en overgangsordning, som kan benyttes frem til regulativerne er vedtaget, dog senest 31. marts 2012. Der skal i overgangsperioden benyttes en abonnementsordning, hvor de virksomheder som har tilmeldt sig betaler genbrugspladsgebyr for overgangsperioden. Gebyret skal i så fald differentieres efter følgende fordelingsnøgle samt det antal virksomheder, som findes i kategori 1-4 i kommunen: 1) Øvrige virksomheder: ½ 2) Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansatte): 4 Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 10

3) Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte): 6 4) Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte): 8 Øvrige gebyrer grundgebyr og farligt affaldsgebyr skal betales som normalt for hele året. Væsentlige kriterier for valg af model Tilrettelæggelsen af den nye tilmeldeordning bør tage udgangspunkt i følgende kriterier: Det skal være let, ubureaukratisk og billigt at komme miljømæssigt korrekt af med affald. Ordningen må ikke være en barriere for virksomheder med små affaldsmængder herunder farligt affald og WEEE (Waste Electrical and Electronic Equipment). Ordningen skal understøtte, at herreløst affald begrænses (dvs. begrænse skovsvineri ). Ordningen skal være enkel og letforståelig, og den skal opleves som retfærdig og legitim af både virksomheder og husholdninger. Krydssubsidiering skal så vidt muligt undgås (om end snævert gebyrfokus ikke må være den begrænsende faktor for opfyldelse af de øvrige hensyn). Den administrative byrde skal være mindst mulig ikke mindst for pladsmændene på genbrugspladserne. Det skal bemærkes, at det forventes at virksomhederne senest fra den 1. januar 2013 skal gives mulighed for at køre på tværs af kommunegrænser. Dette vil give nogle udfordringer i forhold til blandt andet gebyrstørrelser, harmonisering og serviceniveau. Overvejelser om de enkelte modeller Betaling pr. besøg Vægtmodellen Ud fra tekniske såvel som økonomiske hensyn vil det være urealistisk at etablere vægtanlæg på en eller flere af genbrugspladserne, da der ikke er fysisk plads. I overensstemmelse med aftaleteksten vil Toelt Losseplads i Kvistgaard kunne opfylde både vægtmodellens kriterier om betaling over vægt og princippet om, at fællesskabet skal stille mindst én plads til rådighed. Det vil imidlertid være udtryk for en meget betydelig servicenedgang, såfremt erhvervsdrivende med små mængder affald afskæres fra at benytte genbrugspladserne. Da en sådan servicenedgang vurderes som uacceptabel, ses der bort fra vægtmodellen som grundmodel. Det bemærkes imidlertid, at Toelt Losseplads vil kunne fungere som supplement til genbrugspladsordningen, idet virksomheder, som ikke ønsker at deltage i tilmeldeordningen, vil kunne aflevere stort set alt affald også sammenblandede fraktioner på en trailer - over brovægten på Toelt Losseplads mod betaling. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 11

Klippekortsmodellen En klippekortsmodel vil kræve investeringer i et teknisk og administrativt system, som kan registrere klip, og som kan sikre betaling i overensstemmelse hermed. Det vil kræve et betalingssystem, som bygger på grundlæggende anderledes principper end det hidtidige betalingssystem. For god ordens skyld bemærkes det, at det nuværende betalingssystem også er nyt, idet der som led i affaldsreformen med virkning fra 2010 blev fastsat regler om, at virksomheders affaldsgebyr skulle pålignes på grundlag af CVR-registret (i modsætning til tidligere BBR-registret). Kommunerne og Nordforbrænding har anvendt ikke ubetydelige ressourcer på at få dette afregningssystem til at fungere i overensstemmelse med lovgivernes intentioner. En klippekortsmodel kan tilrettelægges på en række måder busklippekort, brobizz, smsklip-service m.v.. Udfordringen er, at de løsninger der findes er nye og ikke gennemprøvede. Herved ligger der efter Nordforbrændings vurdering et ikke ubetydeligt element af uforudsigelighed i forhold til driftsstabilitet og ressourceforbrug (mandskabsmæssigt og økonomisk). Det vurderes endvidere som meget usikkert, om der inden for den meget korte tidsfrist kan implementeres en løsning, som kan fungere fejlfrit 1. januar 2012. I denne vurdering indgår, at den politiske vedtagelse i interessentkommunerne først vil kunne opnås relativt sent i praksis tæt ved årsskiftet. Klippekortmodellen vurderes derfor ikke at være attraktiv i hvert fald ikke for nuværende, hvor teknologien ikke kan betragtes som tilstrækkeligt afprøvet i genbrugspladssammenhæng og hvor tidsperspektivet også spiller en stor rolle. Abonnementsmodel Abonnementsmodellen, hvor virksomheder betaler et årligt gebyr for retten til at benytte genbrugspladserne, synes at være enkel og ligetil. Med muligheden for at aflevere ubegrænsede affaldsmængder vil et ensartet enhedsgebyr sandsynligvis blive betragtet som uretfærdigt af især virksomheder med begrænsede affaldsmængder ( de små forurenere betaler for de store forurenere ). I medfør af den politiske aftale vil det være muligt at anvende affaldsbekendt-gørelsens nuværende gebyrdifferentiering. Gebyret kan i så fald hensigtsmæssigt differentieres efter følgende fordelingsnøgle samt det antal virksomheder, som findes i kategori 1-4 i kommunen svarende til den nuværende ordning: 1) Øvrige virksomheder: ½ 2) Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansatte): 4 3) Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte): 6 4) Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte): 8 En abonnementsmodel kan implementeres pr. 1. januar 2012. Forslag til model Det foreslås at der vælges en abonnementsmodel, hvor virksomheder betaler et årligt gebyr for retten til at benytte genbrugspladserne. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 12

I praksis kan ordningen igangsættes på følgende måde: o I december måned skrives der ud til samtlige virksomheder om at de skal tilmelde sig tilmeldeordningen, hvis de vil aflevere affald på genbrugspladsen. De vil samtidig blive informeret om, at der indføres kontrol, og at såfremt de udtages i kontrol uden at være tilmeldt ordningen - vil de blive tilmeldt. Det vil fremgå af informationen, at køretøjer på gule plader, der må benyttes til privat kørsel, skal være synligt skiltet hermed, før affald betragtes som privat. Alle andre ikke-momsbelagte køretøjer betragtes som erhvervsmæssige. o De virksomheder, der tilmelder sig, vil, når de har betalt gebyr, få tilsendt mærkater til det antal køretøjer, som de har tilmeldt. o Nordforbrænding afsætter ressourcer til en ekstern kontrollant (ikke pladspersonale), der vil gennemføre stikprøver samt brugerundersøgelser på samtlige pladser. Overvejelser vedr. farligt affald Uanset den valgte betalingsmodel skal farligt affald skilles fra det øvrige affald og afregnes særskilt efter en særlig pris. I medfør af aftaleteksten er det på baggrund af de højere behandlingsudgifter til denne type affald. Som tidligere nævnt bør det være et væsentligt formål med genbrugspladsordningen, at virksomheder med små affaldsmængder kan og har incitament til - at aflevere fx små sjatter af farligt affald, uden risiko for at det bliver bortskaffet miljømæssigt uforsvarligt (fx i kloak eller dagrenovation). Omkostningerne til korrekt behandling af en halvtom dunk maling er lave (omkring 3,50 kr. pr. kg). Den administrative byrde ved at skulle fakturere dette affald individuelt vil i mange tilfælde ikke være proportionelt med det herved opnåede mål. Det anbefales derfor at fastsætte en (ganske vist vanskelig kontrollerbar) bagatelgrænse på fx 50 kg. Hvad gør de øvrige kommuner/affaldsselskaber? Nordforbrænding er i løbende dialog med de øvrige sjællandske affaldsselskaber og her er billedet lidt blandet: Amagerforbrænding overvejer en klippekortsmodel, baseret på et SMS system. Vestforbrænding overvejer en kombinationsmodel hvor virksomheder kan vælge mellem en abonnementsordning eller en klippekortsmodel, baseret på et SMS system. Forsyning Helsingør overvejer en kombinationsmodel, hvor virksomheder kan vælge mellem en abonnementsmodel eller betale over vægten, hvilket er muligt på Skibstrup Affaldscenter. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 13

Økonomi/personale Hvis Nordforbrænding skal forestå opgaven som skitseret, vil der være en administrationsudgift forbundet hermed. Denne pris vil fremadrettet blive tillagt administrationsomkostningerne på affaldsområdet. Kommunikation Godkendelsen af ordningen kræver i sig selv ikke nogen kommunikation, men orientering om ordningen til erhvervsvirksomheder m.fl. vil ske i forbindelse med den konkrete implementering. Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den 21-12-2011 Administrationens forslag godkendt. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 14

Miljø- og Planlægningsudvalget Punkt: 4 Acadre sagsnr.: 11/23008 Journalnr.: 09.13.00P00 Sagsforløb: MPU - Åben sag Mødedato: 21.12.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Torsten Duer Skadedyrsbekæmpelse - serviceniveau og brugerbetaling Resume Kommunens kontrakt med rottebekæmpelsesfirmaet Kiltin A/S er ikke længere tidssvarende og skal fornys. I denne forbindelse er det relevant at overveje en række valgmuligheder, kommunen har, med hensyn til serviceniveau og gebyr/brugerbetaling, før den nye kontrakt sendes i udbud. Forslag Administrationen foreslår, at udvalget tager stilling til, hvilke ydelser der ønskes, og i hvilket omfang de skal dækkes af brugerbetaling. Administrationen anbefaler at: det nuværende serviceniveau med bekæmpelse af rotter i kloakken og bekæmpelse af mosegrise fastholdes der ikke indføres bekæmpelse af muldvarpe eller andre skadedyr. at den nuværende model med indirekte betaling over skatten fastholdes frem for at indføre gebyr/brugerbetaling Sagsfremstilling Det nuværende serviceniveau Bekæmpelse af rotter og mosegrise betales over skatten som en del af kommunens budget, og det koster derfor ikke direkte den enkelte borger noget at foretage en anmeldelse. I 2009 modtog Kiltin 237 anmeldelser af rotter og 80 anmeldelser af mosegrise. Der tilbydes ikke bekæmpelse af muldvarpe eller andre dyr/skadedyr. Generelt bekæmpes der rotter på ejendomme (efter anmeldelse) og i kloaknettet. Der opkræves ikke et gebyr for bekæmpelsen, der i 2010 kostede kommunen 241.000 kr. (der er tale om en fast, årlig kontraktsum, der pristalreguleres). Fremtidigt serviceniveau I forbindelse med ny kontrakt om rottebekæmpelse, skal der tages stilling til, hvilket serviceniveau, der ønskes. Hvilke ydelser skal kommunen tilbyde, og skal der opkræves gebyr/brugerbetaling? Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 15

Brugerbetaling for rottebekæmpelse Overordnet skal der tages stilling til, om der skal opkræves gebyr eller brugerbetaling. Rottebekæmpelsen koster ca. 170.000 kr. om året på nuværende tidspunkt, og det vil sandsynligvis blive højere i forbindelse med en ny kontrakt (det skyldes at antallet af rotteanmeldelser og omfattede ejendomme er steget væsentligt siden kontraktens indgåelse). Brugerbetalingen vil i givet fald blive opkrævet som et gebyr over ejendomsskatten som en fast andel af ejendomsværdien for alle ejendomme, uden mulighed for fritagelse (bestemt i lovgivningen). Som overslag svarer det til ca. 21 kr. per ejendom med det nuværende niveau. Gebyr for rottebekæmpelse omfatter alle udgifter til rottebekæmpelse, dvs. også evt. bekæmpelse af rotter i kloakker og medarbejdertimer til administration af rottebekæmpelse. Forskellen for den enkelte borger, efter om der betales via skatten eller som gebyr, er minimal, og administrationen anbefaler derfor, at den nuværende model med finansiering over kommunens budget fastholdes. Rottebekæmpelse i kloak Systematisk bekæmpelse i kloakkerne kan bidrage til at mindske rottegener på overfladen, men hvis bekæmpelsen skal være effektiv, skal den være meget omfattende. Det vurderes, at bekæmpelsen i kloakkerne har i de sidste mange år ikke været tilstrækkelig systematisk eller omfattende til at gøre et væsentligt indhug i rottepopulationen. Hvis der fremover skal ske effektiv bekæmpelse i kloakkerne, skal der afsættes væsentligt flere ressourcer til området, men det er svært at vurdere, hvor meget indsatsen overhovedet vil gavne. Undersøgelser af gennemførte projekter i andre kommuner med brug af forskellige bekæmpelsesmetoder har ikke givet klare resultater for, hvor effektive de er. Det undersøges pt., om bekæmpelse af rotter i kloakken er Hørsholm Vands ansvar. Som præventiv indsats mod rotter på overfladen anbefaler administrationen derfor, at kloakrottebekæmpelsen fortsættes. Bekæmpelse af mosegrise Mellem 15 % og 25 % af alle anmeldelser vurderes at være mosegrise. På nuværende tidspunkt udgør tillægsaftale om bekæmpelse af mosegrise ca. 25 % af den samlede kontraktsum, svarende til ca. 71.000 kr. om året. Mosegrise er forholdsvist nemmere at bekæmpe end rotter, og medfører langt færre skader på ejendomme og langt mindre risiko for hygiejniske problemer. Borgerne må i øvrigt gerne selv foretage bekæmpelse af mosegrise med godkendte fælder og midler. Pga. den begrænsede udgift til området, og for at yde den ekstra service til borgerne, anbefaler administrationen derfor, at bekæmpelse af mosegrise fastholdes. Brugerbetaling for evt. bekæmpelse af mosegrise Evt. brugerbetaling skal opkræves direkte hos de ejendomme, der får udført mosegrisbekæmpelse. Hvis ordningen skal hvile i sig selv, vil udgiften for de ejendomme, der ønsker bekæmpelse udført, være ca. 900 kr. med det nuværende niveau. Bekæmpelse af muldvarpe Kommunen udfører ikke bekæmpelse af muldvarpe på nuværende tidspunkt, så der er ikke nogen statistik for, hvor mange borgere der oplever problemer med muldvarpe. Generelt er antallet af henvendelser til kommunen fra borgere meget lav, maks. 5 per år. Muldvarpe medfører typisk kun problemer med have- og landbrugsdrift, og giver ikke problemer med Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 16

skader på ejendomme eller hygiejniske problemer. Borgerne må i øvrigt gerne selv foretage bekæmpelse af muldvarpe med godkendte fælder og midler. Brugerbetaling for evt. bekæmpelse af muldvarpe Evt. brugerbetaling skal opkræves direkte hos de ejendomme, der får udført muldvarpebekæmpelse. Hvis ordningen skal hvile i sig selv, vil udgiften for de ejendomme, der ønsker bekæmpelse udført, være væsentlig (størrelsen er ukendt pga. manglende erfaring med en sådan ordning). Bekæmpelse af andre skadedyr Kommunen udfører ikke bekæmpelse af andre skadedyr på nuværende tidspunkt. Spredningen på metoder til bekæmpelse af diverse andre skadedyr er så stor, at det sandsynligvis vil være svært at få en fornuftig kontrakt med et bekæmpelsesfirma. De fleste henvendelser kommer i sommerperioden og drejer sig om hvepseboer, bier og i nogen grad møl og tilsvarende. Der er ingen erfaringer med, hvad sådan bekæmpelse ville koste kommunen. Borgerne må i øvrigt gerne selv foretage bekæmpelse med godkendte fælder og midler. Der er ikke mulighed for at opkræve brugerbetaling for sådan bekæmpelse. Administrationen finder ikke, at der er et væsentligt behov blandt borgerne for at udvide den eksisterende service til at omfatte muldvarpe eller andre dyr, og anbefaler derfor at kommunen fortsat ikke udfører bekæmpelse af disse dyr. Økonomi/personale Ved udbud af kontrakt for skadedyrsbekæmpelse, må det forventes, at den årlige udgift vil blive højere end med den nuværende kontrakt hvis det nuværende serviceniveau bevares. Hvis ikke udgifterne kan holdes indenfor det nuværende budget, må der på det tidspunkt tages stilling til den videre finansiering. Bilag - Rottebekæmpelse - lovpligtige ydelser Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den 21-12-2011 Administrationens indstilling godkendt. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 17

Miljø- og Planlægningsudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 11/21963 Journalnr.: 00.01.00S05 Sagsforløb: MPU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 21.12.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Klæmint Mittún Ny hydraulik til hæve- sænkebund i svømmehallen Resume Hydrauliksystemet, der styrer hæve- sænkebunden i svømmehallen, er nedslidt og skal udskiftes. Forslag Administrationen foreslår at Miljø- og Planlægningsudvalget overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen anbefaler, At der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2012. Sagsfremstilling Hørsholm Svømmehal har mulighed at dele 50 meter bassinet op til 3 mindre bassiner ved hjælp af et hæve- og sænkesystem. Dette har fungeret siden svømmehallen blev bygget i 1979. På grund af slitage, fungerer systemet ikke længere optimalt, og der er derfor behov for at udskifte hydraulikken, så driftssikkerheden optimeres. Arbejdet ønskes udført i 2012, i forbindelse med den øvrige energirenovering af svømmehallen. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 18

Økonomi/personale I budgettet for 2012 er der afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr., som søges frigivet. Bevillingsskema Beløb Tillægsbevilling Drift/anlæg m.v Indeværende år Overslagsår 1 Overslagsår 2 Overslagsår 3 Politikområde: Politikområde: I alt 0 0 0 0 Anlægsbevilling: (igangsætningstilladelse) Politikområde: 13 031132 Ny hydraulik til svømmehal Politikområde: Anlæg 500.000 I alt 500.000 0 0 0 Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den 21-12-2011 Godkendt. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 19

Miljø- og Planlægningsudvalget Punkt: 6 Acadre sagsnr.: 11/20405 Journalnr.: 00.15.12K07 Sagsforløb: MPU - Åben sag Mødedato: 21.12.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Torsten Duer Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet Resume Kvalitetsstyringssystemet inden for natur- og miljøområdet er lovpligtigt, og systemet er nu etableret, implementeret og certificeret. Formålet med systemet er at sikre og forbedre kvaliteten og ensartetheden af sagsbehandling på natur- og miljøområdet. En del af systemet er en årlig evaluering (kaldet ledelsens evaluering ), der bl.a. gør status over systemets tilstand og årets mål og fastsætter nye mål og en handleplan for det kommende år. Forslag Administrationen anbefaler, at Miljø og Planlægningsudvalget tager orienteringen om ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet til efterretning. Sagsfremstilling Det er lovpligtigt at kommunernes natur- og miljøsagsbehandling skal have et kvalitetsstyringssystem. Hørsholm Kommunes system er certificeret af et hertil godkendt firma efter lovens regler. Kvalitetsstyringssystemet består primært af procedurer, der beskriver, hvorledes sager behandles, og af en overordnet struktur for, hvordan systemet vedligeholdes, drives og udvikles. Formålet med systemet er at sikre og forbedre kvaliteten og ensartetheden af sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Systemet kan bl.a. bruges til at gøre sagsbehandlingen smidigere, sætte mere fokus på kvalitet og forbedringer, forbedre overblikket over ressourcer og medarbejdernes kompetencer og systematisere erfaringer med eksterne leverandører. Systemet omfatter 17 medarbejdere i Center for Plan og Miljø foruden Centerchefen for Plan og Miljø. En del af driften og udviklingen af systemet er en årlig evaluering af det, kaldet ledelsens evaluering. Denne evaluering er gennemført 23. november 2011 ved Flemming Nielsen og Frank Steen. Resultatet af evalueringen er følgende: Kvalitetsstyringssystemet bidrager til at opfylde både kvalitetspolitikken for natur og miljøområdet. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 20

Kvalitetsstyringssystemet er implementeret, men der skal fortsat arbejdes med at integrere det i det daglige arbejde, og opnås en forbedringskultur i forhold til systemet. Der afsættes ressourcer til dels den daglige forbedring, og dels en gennemgang og revision af procedurerne og systemet i de enkelte teams i september 2012. Der vil fortsat være fokus på dels at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer, og dels den løbende vurdering af, om de fornødne ressourcer er til rådighed i Centerets arbejde. Der er i 2010/2011 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på området miljøtilsyn på virksomheder og sagsbehandling på jordvarmeanlæg. Det samlede resultat er tilfredsstillende, og næste undersøgelse ventes i 2013. Uddrag af ledelsens evaluering offentliggøres inden årsskiftet 2011/2012. Økonomi/personale Handleplanen vedtaget ved ledelsens evaluering medfører afsættelse af samlet ca. 0,18 årsværk i Center for Plan og Miljø til fortsat vedligeholdelse, drift og udvikling af kvalitetsstyringssystemet i 2012. Det skal i øvrigt bemærkes, at der i 2011 er gennemført besparelse på driften af kvalitetsstyringssystemet på 48.800 kr. Kommunikation Uddrag af ledelsens evaluering annonceres i sin helhed på kommunens hjemmeside, og der indrykkes annonce i Ugeavisen med henvisning til hjemmesiden. Se bilag med udkast til annoncering. Sagens tidligere behandling Bilag - Notat om offentliggørelse af ledelsens evaluering 2011 - Ledelsens evaluering 2011 - Evalueringsrapport 2011 - Handleplan 2012 Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den 21-12-2011 Taget til efterretning. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 21

Miljø- og Planlægningsudvalget Punkt: 7 Acadre sagsnr.: 11/14340 Journalnr.: 05.02.04P12 Sagsforløb: MPU - ØU - KB - Åben sag - Åben sag Mødedato: 21.12.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Anne Winstrup Kokkedal Vest - Slotsbakken. Ekspropriation af vejareal Resume I foråret 2012 påbegynder Hørsholm Kommune det store anlægsarbejde ved Kokkedal Vest, hvor der bygges ny bro, etableres rundkørsel og hvor projektet er, at den eksisterende Lågegyde forlægges mod øst. Ved denne forlægning bliver det nødvendigt at erhverve et stykke af vejen Slotsbakken fra grundejerforeningen ved ekspropriation. Endvidere er det ønsket, at der eksproprieres en midlertidig brugsret til en del af vejen Slotsbakken til brug for arbejdskørsel. Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. juni 2011 at indlede en ekspropriationsproces. Den 16. november 2011 blev der afholdt åstedsforretning. Forslag Administrationen foreslår, at Miljø- og Planlægningsudvalget anbefaler overfor ØU og KB: at gennemføre ekspropriation af areal på ca. 275 m2 som beskrevet ved åstedsforretningen den 16. november 2011, at gennemføre ekspropriation af areal på ca. 90 m2 til midlertidig arbejdskørsel som beskrevet ved åstedsforretningen den 16. november 2011, at kommunalbestyrelsen fremsætter erstatningstilbud til grundejerforeningen Slotsbakken om vederlagsfri overdragelse uden omkostninger for grundejerforeningen af den sti, som Slotsbakken har anlagt på Hørsholm Kommunes areal. Sagsfremstilling Den 16. november 2011 kl. 15.00 blev der afholdt åstedsforretning vedrørende: erhvervelse af ca. 275 m2 fra grundejerforeningen Slotsbakkens areal, samt midlertidig brugsret til ca. 90 m2 vej for arbejdstrafik. Indkaldelse til åstedsforretningen er vedlagt (Bilag 1). Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 22

Fra Grundejerforeningen Slotsbakken var mødt formanden samt 1 medlem fra bestyrelsen og 9 beboere. Ved åstedsforretningen redegjorde Hørsholm Kommunes repræsentanter for den påtænkte ekspropriation og dennes omfang, ligesom der på stedet blev påvist, hvordan de påtænkte foranstaltninger berørte ejendommen. Det blev endvidere oplyst, at der inden for 3 uger fra åstedsforretningens dato kunne fremsendes skriftlige bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger. Under åstedsforretningen blev der udarbejdet en ekspropriationsprotokol (Bilag 2 og 3). I ekspropriationsprotokollen er både kommunens og grundejernes bemærkninger til ekspropriationen anført. De fremmødte beboere fremførte på stedet: at de ønskede, at protokollen fra åstedsforretningen efterfølgende blev udsendt til beboerne i den første række huse ud imod Lågegyde, at projektet ikke blev gennemført (udtalelse fra 7 af de 11 fremmødte). Alternativt, at den udvidede vej placeres tættere mod banen. Specielt blev ønsket, at den påtænkte buslomme ud for Slotsbakken ikke bliver etableret. at den midlertidige adgangsvej anlægges diagonalt ind på Hørsholm Kommunes areal (udtalelse fra 8 af 11 fremmødte). Efterfølende har grundejerforeningen Slotsbakken skrevet deres bemærkninger til ekspropriationen inden for indsigelsesperioden (Bilag 4). Grundejerforeningen skriver, at de protesterer mod en ekspropriation til brug for en forlægning af Lågegyde. Sagen har tidligere været til afstemning ved en generalforsamling i marts 2011. Ligeledes protesteres mod den midlertidige ekspropriation til arbejdsvej, og hvis den skal udføres alligevel, så anbefales den foreslåede løsning med den skrå adgangsvej. Til ovenstående er administrationens bemærkninger: materialet fra åstedsforretningen er afleveret til alle husstande i første række, at Lågegyde i forhold en tidligere projektskitse allerede er flyttet længere mod banen efter en tidligere protest fra bl. a. grundejerforeningen, og den nuværende placering er den optimale i forhold til bro og rundkørsel. Buslommerne på Lågegyde ud for Slotsbakken har været drøftet med trafiksikkerhedskonsulent og Movia. Buslommerne bliver ikke etableret. Hørsholm Kommune har valgt at anlægge separat adgang for arbejdstrafik, som vist nederst på bilag 1. På åstedsforretningen blev det forslået, at adgangen blev anlagt diagonalt på Hørsholm Kommunes areal, men administrationen ønsker at bibeholde adgangen som vist på bilag 1. Hørsholm Kommune har til grundejerforeningen og Dan Ejendomme fremsendt et erstatningstilbud (Bilag 5). For vejarealet tilbydes ingen erstatning, da den offentlige vurdering er 0 kr. Hørsholm Kommune etablerer ny overkørsel, ændring af vejbelysning m.v. og tilpasser eksisterende terræn til den forlagte Lågegyde. For den midlertidige anvendelse af Slotsbakken til evt. arbejdskørsel retablerer Hørsholm Kommune vejen Slotsbakken og beplantningen til samme stand som i dag. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 23

Langs vejen Slotsbakken fra Lågegyde til bebyggelsen Slotsbakken er der etableret et flisefortov i den sydlige vejside. Fortovet er anlagt af grundejerforeningen Slotsbakken, og er aldrig blevet udskilt fra kommunens areal. For gener og ulemper under anlægsarbejdet har Hørsholm Kommune tilbudt at arealoverføre det flisebelagte fortov på ca. 50 m2 til grundejerforeningen Slotsbakken vederlagsfrit og uden udgifter for Slotsbakken. Dette tilbud har grundejerforeningen ikke taget stilling til, da de har afvist hele ekspropriationen. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at ekspropriationen bliver gennemført foreslås, at erstatningstilbuddet genfremsættes uændret. Økonomi/personale Den offentlige ejendomsvurdering af grundejerforeningen Slotsbakkens vejareal er 0 kr. pr. m2. Der blev derfor udelukkende fremsat erstatningstilbud for gener og ulemper. De matrikulære forandringer i forbindelse med overdragelse af sti til grundejerforeningen vil påføre Hørsholm Kommune udgifter i en størrelsesorden af 20.000 kr. samtidig med, at grundejerforeningen overtager ca. 50 m2 jord, hvor værdien ud fra den offentlige vurdering i dag er ca. 15.000 kr. (300 kr. pr. m2). Såfremt grundejerforeningen ikke vil acceptere dette forslag ved en gennemførelse af ekspropriationen skal erstatningen fastsættes af Taksationskommissionen. Kommunikation Administratinen orienterer grundejerforeningen Slotsbakken og Dan Ejendomme om kommunalbestyrelsens beslutning. Sagens tidligere behandling Sagen er tidligere behandlet på kommunalbestyrelsens møde den 20. juni 2011. Bilag - Bilag 1 - Bilag 2 - Bilag 3 - Bilag 4 - Bilag 5 Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den 21-12-2011 Administrationens indstilling godkendt. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 24

Miljø- og Planlægningsudvalget Punkt: 8 Acadre sagsnr.: 11/22870 Journalnr.: 01.02.00P00 Sagsforløb: MPU - Åben sag Mødedato: 21.12.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Anna Thun Ejendommen Kokkedal Industripark 11 - principansøgning Resume Developer søger på vegne af en svensk virksomhed om at få lov til at etablere et indendørs legeland på ejendommen Kokkedal Industripark 11, matr. nr. 15g, Usserød by, Hørsholm. Forslag Administrationen foreslår, at udvalget drøfter, om man er positivt indstillet over for principansøgning om etablering af et indendørs Legeland på ejendommen Kokkedal Industripark 11. Hvis udvalget er positivt indstillet, foreslår administrationen, at: 1. Det dokumenteres, at der kan etableres de nødvendige P-pladser på ejendommen både i anlæg og i udlæg. 2. Ansøger (evt. i samarbejde med øvrige interessenter) udarbejder en trafikanalyse, der dokumenterer, hvordan den genererede mertrafik kan afvikles på det omgivende vejnet. Eventuelle nødvendige anlægsomkostninger til regulering af det omgivende vejnet som følge af virksomhedens lokalisering er kommunen uvedkommende. 3. Ansøger gøres bekendt med at eventuelle afledte anlægsarbejder på de omgivende veje er kommunen uvedkommende. 4. Det sikres, at projektet overholder støjgrænser og øvrige miljøkrav og samtidig ikke indebærer restriktioner for øvrige erhvervsejendomme i området. Den nævnte trafikanalysen skal tage udgangspunkt i kommunens trafikmodel, og vurdere det samlede erhvervsområde, Kokkedal Industripark i de 2 beliggenheds-kommuner, og de pt. kendte ønsker om fornyelse og ændret anvendelse. Sagen sendes i nabohøring i 14 dage. Hvis der kommer afgørende nyt i forbindelse med høringen, kan det blive nødvendigt at forelægge sagen for udvalget til endelig stillingtagen. Sagsfremstilling Der søges om mulighed for at etablere et indendørs legeland på ejendommen Kokkedal Industripark 11, matr.nr. 15g, Usserød by, Hørsholm, jf. bilag 1. Miljø- og Planlægningsudvalget Onsdag den 21-12-2011 Side 25